Do Believe In God? - Lucifer

S: Ved skovkanten
T: 21:20
D: Irl; 7 august
V: Køligt, Skyfrit
O: Ingen.. ._.

Lennea gik i sine egne tanker, mens hun stille nynnede en sang for sig selv. Da ingen var i nærheden - hvilket hun havde tjekket et par gange, ved at kigge sig over skulderne - begyndte hun at synge. "Do you believe in god? Written on the bullet. Say yes to pull the trigger.." Hun nåede hurtigt hen til skoven, uden bevidst at være gået der hen; det var vel ved at blive en vane?..
Hun mærkede tydeligt at det var blevet køliger; da hun lige havde været i bad, og stadig havde fugtigt hår. Hun indånede den friske duft af shampoo, og sukkede let, da hun nåede hen til et træ, med tyk stamme. Hun satte sig op af det, og sang - højere end før - videre. "How many will die? I will die.. I ..I .. Will say yes!"

Lucifer sad op i et træ og halv sove, han var våge nok til af mærke de forskellig puls rundt omkring ham men han gab ikke af jage for han havde næste lige få blod fra et menneske ind i by, derefter havde han fjøl ud til skov og funde sig et fint stor træ hvor han lande og havde sat sig til af slappe af, der var han så i nu alene op i et træ eller der var selvfølgelig dyr omkring ham, indtil han kun høre en syng, var han ikke rigtig alene mere, han hopper ned fra træ og gik rolig over mod stemmer der sang for af ser hvem det var, han stille sig op af et træ og kiggede rolig over på kvinde der sang og sagde ikke nok kun lige så godt lad hende opdage ham bare for af få det lidt sjov.

Hun skulle roligt til at synge højere, men skoven sendte nærmest et puls slag igennem hende - som en advarsel - og hun snerpede munden sammen. Hun lyttede, og kunne godt høre der var noget.. Andet. Hun kom klumped, men lydløst på benene, og undersøgte tusmørket, som let havde sænket sig over søen, og den nu skyggefyldte skov. Hun vendte sig hurtigt, så hendes hår kort svingede ind foran hendes synfelt, og gjorde det hele underligt grumset, inden det faldt på plads om hendes skuldere igen. Hun fik øje på ham, og vidste - fra skoven advarsel - at han nok ikke var den reneste sjæl her. Hun bed tænderne let sammen, og lod sin nervøsitet forvandle sig til at 'venligt smil'. Hun løftede langsomt og forsigtigt hånden inden hun prøvende vinkede til ham.

han kiggede rolig på hende og stod staidg op af træ da hun hold op med af syng som om nogen havde fortale hende af hun ikke var alene mere, han nikke kort da hun vinker til ham, hun tror nok af han er farlig men det er han jo også hvis det skal være så men, man det behøve han ikke da han havde få blod her til aften medmind un gik til angrib på ham forsvar han sig slev, "hvad laver en frøk ud over" spurget han efter noget tid og kiggede rolig på hende.

Hun tog automatisk hånden ned, og lod den hænge ned langs siden, mens hun forsøgte at opretholde sit smil. "Øh" Spørgsmålet kom - åbenbart - bag på hende. "Jeg ville bare gå en lille tur, før jeg skulle i seng..?" Svarede hun, med en rolig stemme. Da hun ikke længere rørte ved træet, advarede det hende ikke, men nu havde hun jo ogs' opdaget ham. Hun stod som fastfrosset, og nervøsitet skinnede ud af hende, selvom hun forsøgte at se afslappet ud med det brede smil. "Hvad laver du egentlig selv her?".. Det lød mere som en anklage - mere end det skulle - Og hun skyndte sig og smile undeskylende, og håbede han fangede det, og ikke tog det alt for personligt..

han nikke bare tli af han havde hørt hende og smiler rolig over af hun var bange for ham, "nyde aften vejr og natur og tager det rolig jeg bide ikke medmind du bed mig om det, tager det med ro" sagde han rolig og lælner sig lidt mere op af træ og kiggede kort på hende, han kun tyde høre af hun ikke var glad for ham så hun tale til ham, godt hun ikke er i hær under hans delig det vil ikke bliv sjov for hende, han kun godt ser af det var mener med alligevel var hun ikke glad for ham, "har du noget imod mig sige du er så nervøs over jeg er her" spurget han og kiggede på hende.

Hun spærrede overrasket øjnene op over hans ord, men det fik hende ikke til at slappe mere af. Hun kunne ikke rigtig gøre for det; Det var hendes instinkt. Planteæder frygter kødæder; med god grund. Det var lidt det samme i det er tilfælde.. Hun prustede let af sine tanker, og hendes smil falmede en smule.
Men hun havde dog haft ret i en ting; han var et farligt væsen, en vampyr. Hun havde hurtigt gættet det da han nævnte det med at bide.. Hun gøs let, inden hendes øjne faldt på ham igen. "Jeg.. Jeg har ikke noget imod dig.." Det var delvist sandt. Han havde jo ikke gjort hende noget endnu?.. Hun forsøgte derpå at ryste nervøsitet af sig, og smilede igen bredt. "Lennea" Sagde hun venligt, og forsøgte at løfte stemningen.

han nikke bare til det hun sagde som tegn på af han habde hørt hende, hun mener det lidt men ikke hele så vil han tager det eller gæt på det fra hende puls, det er altid sjov af drille andre når deres puls fortale en sandhed, det synes han er sjov af laver hvis der ikke er andet af tager sig til, "Lucifer" sagde han kort lidt efter hun havde sagdet sit navn, efter hun ved jeg var her lidt efter jge var kommer på hun var en jord dæmon eller noget andet der har kontakt med natur men det kan være lige meget, han kun jo altid går hvis det bliv for kedelig af snakke med ehdne.

Hun nikkede let, med et skeptisk udtryk, som langsomt blev udtryksløst. Et koldt vindpust, fik hendes hår til at sno sig, så det lignede det dansede. Hun mærkede kulden vinden bar' med sig, som syntes at være blevet en smule køligere, mens hun havde snakket med ham. Hun bed sig usikkert i læben, og lyttede til hvordan vinden fik træernes blade til at rasle mod hinanden.
Hun havde samlet fingrene bag på ryggen, mens hun stod og rokkede let frem og tilbage på stedet. Hun vidste ikke rigtigt om hun skulle sige noget, eller hun bare skulle gå, for at være på den sikre side; hun kendte ham jo ikke, vidste ikke havd han kunne finde på..

han trække rolig vejr da det begynde af blæst lidt, uhh det var et dyr tæt på dem som man godt kun sidet sin tænde i man nu snakke han på en måde med en, "jeg vil gæt på af du er en jord dæmon eller gætter jeg hele ved side af" spurget han og kiggede på hende, han drej sig lidt for af stå bedre læner op af træ og kun bedre ser hennde i sted for af drej hoved lidt hvergang han vil kig på hende, han kiggede rolig på hende man han vente på hun vil svar ham, hun var hvis stadig nervøs overfor ham bare fordi han var en vampyr behøve hun ikke af være det.