flotte blomsterkranse-Reldus

T: IRL
V: skyfrit og solen står højt på himmelen
O: skoven
S: lidt inde i skoven


Vanilin sad oppe i et træ og var ved at lave nogle blomsterkranse, det var hun ved at være ret god til sys hun selv, hun havde en på hovedet lavet af nogle flotte blå blomster, hun sad bare og nynnede imens hun lavede nogle flere i andre farver og blomster, der lå en helt masse ved siden af hende, der var osse faldet nogle ned på jorden under træet

En mand i en lang sort frakke kom gående gennem skoven, han havde begge sine hænder godt plantet i sine lommer...
Pludselig stoppede han da han så at der var en masse blomstrer under et træ, men der var ingen under de andre træer. Han begyndte langsomt at gå hen imod træet, da han stod under træet og så han op og der så han...
//du har ikke noget imod at skrive hvad han så, har du? jeg vil helst ikke beskrive alfe-formen hvis du er i menneske-form, eller omvendt//

hun sad lige så stille i træet og nynnede stadigvæk, hun var i sin menneske-form, hun kiggede ned, hun holdte hurtigt sin kjole lukket"hold op med at komme op under min kjole"sagde hun, hun havde ret, hun havde siddet så da han kiggede op og så op under hendes kjole, hun trak bene op under sig, men hun faldet bare bagover i stedet for"hvorfor sker det her altid for mig"sagde hun imens hun faldet ned

"undskyld" mumlede han og vendte hurtigt hoved nedad igen da han fandt ud af hvad det var han så på. "er De okay?" spurgte han og rakte en hånd ud til pigen for at hjælpe hende op igen.
"Navnet er Reldus" præsenterede han sig selv mens han ventede på at hun ville tage hans hånd...

hun kom op og stå igen"ja jeg har det fint, men lad være med det næste gang"sagde hun, hun ville ikke havde det skete igen, kransen på hendes hovede var faldet lidt ned over hendes hovede, hun satte den på plads igen"jeg hedder Vanilin"sagde hun, hun begyndte at gå rundt om ham og kigge på ham"hvad for en race er du?"spurgte hun

Reldus fnøs kort af Vanilins bemærkning... "næste gang skulle du måske heller ikke sidde med kjole på oppe i et træ hvor en hver kan kigge op" sagde han og og så hen imod på hende "om de så har lyst til at se det eller ej" tilføjede han og smilede drillende.
" for det første ville det være en god ide ikke at spørge tilfældige personer om det der, eftersom vi skal forestille at skjule os for menneskerne, og for det andet... så er jeg en engel" fortalte Reldus og så på mens Vanilin gik rundt om ham.
"og hvad er du så?" spurgte han "en dæmon måske" gættede han og så nysgerrigt på hende

"nej"sagde hun og grinede"jeg er en vandalf med en lille særlig evne"sagde hun, hun fandt noget vand, og begyndte at lege med det, hun grinede bare imens, for det kildede hende imens, hun kiggede hen på ham"du ligner ikke en engel, ikke som en af dem jeg har læst om"sagde hun, hun havde læst om alle racer som der opdaget indtil videre

"jeg er vel heller ikke en helt normal engel..." sukkede han og tog sin vinger frem... hans vinger havde sorte fjer "ud over det har jeg ingen levende fortid..." forklarede han stille...

//undskyld det er så kort... kan ikke få mere ind i øjeblikket...//

hun gik hen og kiggede på hans vinger"sorte fjer hvor er de fine"sagde hun, hun tog let fat i dem og prøvede at brede dem ud"så store"sagde hun, hendes vinger var ikke så store som hans, hun kiggede bare på hans vinger, hun havde vandet om sig som et bæltet, hun havde sin evne i det, hendes kjole blev ikke våd

"ja..." sukkede han stille "plejer du tit at studere de andre væsner du ser?" spurgte han før han tog sine vinger ind igen.
"eller er det bare mig der er speciel?" grinte han og så endnu en gang drillende hen imod Vanilin

"kun dem som har noget særligt som dig, du har vinger, men de er sorte og ikke hvide"sagde hun, hun skubbede til ham, hun blev hurtigt sin lille alfe form, hun fløj op på grenen igen, hun lagde sig på grenen og blev sin menneske-form igen, hun grinede lidt"prøv at se om du kan fange mig, for det kan du ikke"sagde hun, hun drillede ham

*det er hvist en lidt barnlig alf*tænkte han stille, med ved et uheld kom han til at bruge sine telepatiske evner og sende sine tanker videre ind i Vanilins sind.
"jeg kan vel godt prøve" sukkede han stille og tog sine vinger ud igen, og fløj hurtigt op imod Vanilin og tog hurtigt fat om hendes menneske skikkelse før hun nåede at reagere...
"sagde du noget?" grinte han mens han fløj højere og højere op i luften...

"hey jeg er ikke barnlig!"sagde hun vredt, hun lagde armene over kors, hun så sur over, hun kunne godt lide at drille folk"og jeg er ikke bange for at flyve"sagde hun, hun kunne jo godt selv flyve, men hun gad bare ikke flyve så højt op, der ville blive koldere jo højere man kom op, hun kiggede ned på skoven"sikke en flot skov"sagde hun

"ja det er jeg klar over" sagde han og slap så taget på hende "jeg venter på dig dernede" grinte han og fløj hurtigt ned på jorden og ventede på at hun ville komme.
"HVIS DU IKKE SELV LANDER SÅ SKAL JEG NOK GRIBE DIG!" råbte han drillende op til hende...

hun blev en lille alf igen sænkede farten på sit fald, hun landede stille på jorden, hun blev i sin menneske-form igen, hun kiggede på ham"prøver du at skræmme livet af mig!"sagde hun lidt vredt, hun gik hen til et træ og satte sig ned, hun havde armene over kors igen, hun så igen sur ud, hun var ikke glad, hun frøs lidt efter turen op og ned, hun holdte tilsidst om sig selv, hun rystede lidt, hendes vand i kroppen var frossent lidt


//ved ikke om frossent er stavet rigtigt//

"nå undskyld" sagde han og smilte drilsk "jeg ved ikke om det her kan hjælpe dig" sagde han og rodede rundt i han lommer, til sidst fandt han en lille tændstikkeæske.
"den kan nok hjælpe dig nok hvis du forvandler dig til en alf igen" forklarede han og smilte venligt.
"og desuden så ja, jeg prøver at skræmme dig" sagde han og grinte stille

hun gemte sig hurtigt bag træet"ild!"sagde hun skræmt, hun var bange for ild fordi hun ikke kunne tåle det, hun var meget skræmt nu, hun prøvede at gemme sig ind til træet, hun ture ikke gå hen til ham, fordi hun troede der var noget tændstikskeæsken

Reldus så forvirret på hende "altså, du siger du fryser, men du er bange for ilden der kan varme dig?" han sukkede still og lagde tændstikkeæsken tilbage i sin lomme.
"du kan godt komme ud nu... jeg har gemt tændstikkerne væk" mumlede han lavt ind i træet

hun kiggede lidt frem igen"jeg kan ikke tåle ild og for høj varme, det fordamper mit vand"sagde hun, hun kom lidt frem igen, hun var stadigvæk skræmt"nu er det lykkes dig at skræmme mig rigtigt meget"sagde hun, hun frøs lidt endnu, hun kiggede hen på ham, hun ville se efter hvad han nu ville gøre

"måske hvis jeg nu..." mumlede Reldus og begyndte at gnide hænderne sammen, det gik hurtigere og hurtigere og til sidst var hans hænder lid røde.
"sådan" sagde han kort og smilte da han pludselig tog fat om Vanili og holdt hende inde i hans hånd, der nu var varme efter at han havde gnedet hænderne imod hinanden...

hun lukkede øjne bange, hun var bange for at det ville blive for varmt for hende, men hun kunne godt mærke det hjalp lidt på hende, hun åbnede øjne lidt og kiggede lidt op på ham, hun var lidt mindre end ham, hun var i det hele taget ret lille når hun osse var i sin menneske-form, men hun sys det var bedre end de 25cm

"er det bedre nu?" spurgte han og smilte venligt. "jeg ville aldrig rigtig gøre dig noget" sagde han stille...

//buhu! kan ikke få mere ind i det her indlæg//

hun kiggede på ham"er du nu osse helt sikker på det for det er jeg ikke helt"sagde hun, hun drillede ham, men det elskede hun osse at gøre, hun elskede at drille andre, det var sådan hun var, hun var barnlig i andres øjne, men det sys hun ikke selv, hun havde det fint med sig selv, hun smuttede ud af hans greb, hun grinede lidt, hun havde det meget bedre nu

Reldus grinte af hvad Vanilin sagde...
"jeg tror altså at du er OK" grinte han dumt og smilte glad...
"hvad så nu?" spurgte han kort

//jeg er ked af det men jeg tror at jeg mister mit krea inden for det her emne...//

hun blev næsten ramt af en ild kugle, nogle ildalfer, som osse havde evnen til at skifte størrelse, de var i deres menneske-form, de gik hen i mod hende, hun så meget skræmt ud, de havde ild omkring deres hænder, hun bakkede lidt tilbage jo mere de gik hen mod hende, hun var meget skræmt igen, de lavede en ild ring omkring hende, hun kiggede bange rundt






//det kan jeg hurtigt få lavet om på//