stormen... /Reldus

"jeg bor hos en familie med 13 børn" sukkede han "og så har jeg set det ske før" tilføjede han hurtigt "men eftersom at det er mig, så kan jeg alligevel ikke finde ud af at passe børn" sukkede han og så også hen imod det fulde mænd...
"se lige her" sagde han og holdt et grin tilbage *hvis i ikke holder op med at drikke så skal jeg personligt sørge for at i bliver kørt ned af det næste tog der kommer!!!* sagde han telepatisk til alle de fulde mænd, mændene så forvirret rundt og løb så ud mens de skreg "TILGIV OS!" denne gang kom de ikke tilbage, eller faldt gennem trapperne...
"det er det eneste fornuftige jeg kan bruge mine kræfter til" sukkede han da han var færdig med at grine af mændene...

”jeg har på fornemmelsen at du bor hos en familie med en anden engel i ikke? Og moderen er en sølle menneske kvinde” sukkede Nifi ”som hver gang jeg møder hende skælder mig ud” Nifi sukkede og regnede med at det var Mikala eller noget i den stil som han boede hos.
”Ha skal du skræmme livet ud af dem … det er faktisk mit jod” grinte hun og så hen mod de snublende mænd

"jo det er det, kender du dem?" spurgte han nysgerrigt, men han kendte dog svaret da hun havde beskrevet dem næsten helt præcist.
"nej, kun alkoholen. Når folk ikke kan styre sig med det skal de ikke drikke det" sagde han og grinte af hendes tilføjelse.
"drikker du egentlig meget" spurgte han da han nu havde sat emnet igang...

”jeg bryder mig ikke om dem … og slet ikke englen … jeg beklager hvis de er gode venner af dem” sagde hun roligt og så på ham da han sagde det med alkoholen. ”jeg har kun været fuld 1 enkelt gang … normalt kan jeg hælde i hovedet som var jeg bundløs uden nogle effekt.” grinte hun… ”men der var en der kom en pille i mit glas og det opdagede jeg først da jeg havde slugt den … og derefter blev jeg hurtigt fuld” sagde hun og vidste ikke hvad det var hun havde fået den aften.

"venner og venner... jeg har egentlig stadig aldrig mødt englen, og Malika... ja jeg synes nu hun er ret venlig, sikkert fordi hun var den første der ville lukke mig ind efter jeg kom til byen..." forklarede han og smilte.
"men hvis du ikke kan li' dem, så tror jeg jeg lader være med at invitere dig med hjem til mig før jeg har fundet mit eget sted" mumlede han kort

”bare rolig eg spiser dem ikke … kvinden kan bare ikke li mig fordi jeg … førte en af hendes børn til døden” sagde hun roligt og så tomt over på muren hun havde tegnet på.
”ha englen er en der tror at han kan rede verdenen alene … og så blander han sig” hun hvæste de sidste ord ud .

Reldus grinte kort "du kan ikke helt bebrejde hende" sukkede han og røstede på hoved "hvis jeg slog en person du elskede ihjel, ville du så ikke også være vred, eller måske en dag søge hævn?" spurgte han og smilte forstående
"og så er det sådan lidt englenes job at rede menneskene, og selvfølgelig dødsenglenes job at slå dem ihjel" sukkede han da hun klagede over Light-Angel...

”det var en ordrer!” sagde hun hurtigt og sukkede ….
”ja man han skal ikke blande sig! Den ireterene tingest! JEG VIL IKKE HUSKE !” hun blev mere og mere vred og råbte til sidst. Hun var tydeligvis både trist og meget vred …Hun sukkede og så ned … vandet på gulvet var næsten væk og hun fik ikke våde fødder ved at stå på gulvet.

Relds blev lidt skræmt da hun begyndte at råbe "okay okay, så vil ikke huske?" sukkede han forvirret.
"bare slap af, vi kan tale om noget andet så" sagde han roligt og så på Nifi...

//undskyld det korte indlæg... men jeg kunne ikke finde på mere til lige det her indlæg...//

Hun tog sit til hovedet og rystede tankerne væk ”sorry” mumlede hun og satte sig igen. Hun så en smugle trist ud da hun havde set ands angst med lukkede hurtigt sine øjne så man ikke kunne se det.
”hvad går din fortid ud på?” spurgte hun lidt mere roligt …

//he he gør ikke noget xD... jeg kunne også bare skrive noget lidt mere intra ... men har ikke meget krea tilbage -.-' //

//vi kan godt få emnet til at slutte snart hvis ingen af os har krea til det...//

Reldus's ansigt skiftede til at være en smule trist "jo ser du... Jeg har ikke rigtig nogen fortid" sukkede han kort "den dag jeg døde, mistede jeg også min hukommelse" forklarede han og så ned.
"jeg huskede kun to ting den dag jeg vågnede op som en engel, mit fornavn, og et par grønne øjne" mumlede han trist

”hmm kender det … kan heller ikke huske min fortid … og vil heller ikke” mumlede hun og så kort på ham …
”hmmm … ville du gerne kende din ?” spurgte hun med et undrende blik. Hun kunne aldrig drømme om at ønske sin hukommelse tilbage … ”dør alle engle ?” spurgte hun . Da hun selv var blevet født halv dødsengel halv dæmon… det var nu nok også det eneste hun faktisk kunne huske om sin fortid.

//bestemmer du //

Jeg er ofte kommet i tvilv... men for det meste så vil jeg vide mere, jeg vil vide om de folk jeg kendte den gang jeg var levende savner mig, om de er kommet over det, eller om de bare var ligeglade" sagde han og smilte trist "jeg har dog, ved et nærmest umuligt sammentræf, mødt to personer der siger de kendte mig den gang jeg var barn..." Reldus smilte kort over tanken om at hans gamle venner stadig huskede ham.
"så vidt jeg ved så bliver mennesker der dør i en alder mellem 16-23 år til engle, eller dødsengle" forklarede han og smilte "men om de også kan blive skabt uden en død indblandet, det ved jeg ikke" sukkede han

"hmmm nå ok" sukkede hun. "du gik på en stor skole for magi inden du kom her til ikke?" spurgte hun ... og stoppede så ... han ville nok ikke kunne huske det.
"nå menn jeg er født sådan ... det siger min herre" Nifi smilte og så kort på ham. Hun så derefter hurtigt ned da hun havde set ham i hans øjne..."jeg kan se andres fortid... også selvom de ikke selv kan huske den..." hun sukkede kort "det er derfor jeg ikke ser dig i øjenendene" mumlede hun

Reldus nikkede kort "det kan godt være... men jeg kan ikke huske det, og de nævnte aldrig rigtig hvad det var for en skole" sukkede han kort.
Hans øjne spærrede sig op da hun fortalte om hendes evne "vil det sige at du kan?..." spurgte han overrasket?
Hans ansigtsudtryk skiftede hurtigt var overrasket til afslappet "nej tak, ingen genveje, jeg ivl finde ud af det med hårdt slid, jeg vil ikke lade mine tre års slid forvinde fordi jeg måder en person der kan give mig det hele på en gang..." forklarede han kort, han følte ikke at han ville tage en genvej til at lære det hele på en gang...

//der er faktisk også en anden grund... jeg har stadig ikke lavet hans historie færdig XD//

Meget vel … det må du selv om….” sagde hun roligt og betragtede ham kort …
”men det bliver svært at finde din fortid” sagde hun roligt … *bare det var lige så svært med min* tænkte hun og så kort vampyrens øjne for sig men rystede hurtigt tanken og billedet uf af hovedet.

//he he det kan jo ske//

"jeg ved det, men jeg vil have en mening med mit liv... eller død?... ja du ved hvad jeg mener!" sagde han beslutsomt og grinte "jeg vil tale lidt med de venner jeg har fundet, og så vil jeg sikkert huske tingene før eller siden!" han ville ikke give op, ej hellere huske for hurtigt, han kunne jo risikere at glemme det igen hvis det hele kom på en gang...

”det må du om” sukkede hun og forstod hvad han mente … men hun forstod ikke han ville ha sine minder … de førte sikkert bare til dårlige ting…. Troede hun.
Hvad man har glemt bør forblive glem … minderne går af en grund … og ikke fordi man skal hente dem igen* tænkte hun og så kort tid på ham. Det var hans valg ikke hendes og hun måtte jo bare acceptere ham … hvilket hun gjorde.

Reldus smilte bare kort "og hvis du nogensinde skulle ombestemme dig så vil jeg hellere end gerne hjælpe dig på vej efter dine egne minder" sagde han og klappede kort Nifi på skulderen og rejste sig op...

//skal vi bare slutte emnet her? Selv kan jeg ikke rigtig se det komme nogen vejne, men har du noget så bare sig til, jeg bliver gerne længere hvis du har et eller andet i hoved//

”det må jeg ikke og vil nok heller ikke” sagde hun roligt …
”men tak for tilbuddet” … regnen stilnede langsomt af og morgnen kom. Nifi sukkede trist da hun så de første solstråler komme frem, klokkeren var nok omkring 5 om morgenen. ”det var hyggeligt … vi kan snakke sammen en anden gang når du kommer for at spionere mig” hun smilt og hoppede ned på gulvet. Hun trak hetten over hovedet. Man kunne tydelig se at det smil hun havde givet ham var falskt… men det var vist forsent af konfrontere hende med det. Hun gik hen mod trapperne og langsomt op med bøjet hoved.

//emmm ok //

Reldus grinte kort af hendes sidste bemærkning for hun gik.
"så ses vi der" sagde han til sig selv efter at Nifi var gået, selv gik han også afsted nu...

//out//