Markedsdag ved havnen - Cheshire

Neethens stemme kunne kun svagt høres da han smilende snakkede med en af havnearbejderne, på den overfyldte mole. Mange mennesker var taget til havnen lige netop denne dag, fordi et marked var blevet sat op, og der var nu dekorationer overalt, og boder hvor man kunne købe alt lige fra sild til smykker.
Manden han talte med smilede, og gik så videre for at aflevere den kasse han havde i favnen. Neethen smilede igen, og vendte sig om for at mase sig videre gennem menneskemængden der pressede på for at kunne komme hen til det sted de havde set noget tidligere og som de nu ville købe.
Han selv var blot kommet for at kigge, og sandsynligvis få noget mad der var bedre end hvad han sædvanligvis fik hjemme i sin lille smedje.
Hans lange kastanje brune hår var samlet i en løs pisk i hans nakke, og den svajede svagt ved hvert skridt han tog. Det virkede på en underlig måde glansløst, lidt ligesom en uredt man fra en hest.
Hans ansigt var domineret af et bredt smil, som han gik der med hænderne i lommerne, og så på de forskellige boder omkring sig.

Chez var selv gået ned til havnen for at se de forskællige ting, men han havde dog ikke forventet der ville være så mange mennesker. Det var lidt ubehaligt for ham , da han følte han var den eneste 'unormale' person. Han var jo en vampyr , en vampyr som var imun overfor solen. Han var ikke normal inden for vampyrenes 'rammer' han havde stadig alle hans menneskelige følser , han kunne ikke heale sig selv og det mest mærkelige var at han kunne spise menneske mad dog mættede det ikke. Chez havde pjusket brun/rødligt hår , marmor hvid hud og gyldne øjne. Chez satte tempoet op og pga hans klodsethed gik han direkte ind i en dreng (Neethen) og faldt bagover ned på jorden.

Neethan havde stået og kigget på et smykke der tilsyneladende var lavet af guld, men hans erfarne øje havde hurtigt set den lillebitte plet hvor pryd-guldet var faldet af, og afslørede det kolde metal under den skinnende overflade.
Han følte et stød mod sin ene side, og fik på en eller anden måde overbalance, og faldt selv, ned over drengen der var stødt ind i ham, så deres ansigter kom ret tæt på hinanden, inden Neethan fik afbødet sit fald.
Han så svagt smilende lige ind i drengens gyldne øjne, der ikke var mere end få cm fra hans øjne grå brune.
Han kunne, på grund af hans vampyriske side, straks opfange duften af den anden vampyr, men måske fordi han kun var kvart, ville denne vampyr ikke kunne vide at Neethen var en af hans egen slags? Han kunne vel altid håbe.
Han lod sig falde ned på siden, og så lidt på drengen "Hyggeligt at bumpe ind i dig" sagde han med en lettere sarkastisk, og dog munter stemme, sammen med en svag latter.

I faldet klemte Chez hans øjne i indtil han mærkede den jorden, dog var det ikke det eneste han mærkede, en anden krop var faldet oven på ham. Så Chez åbnede langsomt hans gyldne øjne og så nogle grå/brune øjne som kun var få cm fra ham. Drengens duft stjerfede Chez *en blanding af vampyr , menneske og..elver? nej aspara* tænkte Chez imens han studerede drengen som lod sig faldt om på siden. "undskyld " sagde Chez og smilte venligt , imens han rejste sig op og tog sig til hovedet. "er du okay?" spurte Chez hurtig og rakte hånden ned til drengen for at hjælpe ham op.

Han smilede svagt med et let grin.
"Jeg har det helt fint" sagde han og tog hans hånd for at komme op. Man kunne meget let mærke hvor stærk han egentlig var, og han skulle passe på ikke at klemme for meget om vampyrens hånd, for ellers ville han nok smadre den til atomer. Han rejste sig ved hjælpen fra hånden.
"Men har du meget travlt, siden du ikke så mig?" sagde han, med et svagt nysgerrigt glimt i de grå brune øjne, der virkede meget muntre. Han børstede svagt sine hænder i sine bukser, og lod dem hvile på sine hofter, stadig bredt smilende. Afventende på vampyrens svar.

"det var godt " sagde Chez med et varmt smil på hans smalle blege læber og kunne godt mærke hvor stærk drengen enlig var. Da drengen tog fat i Chez hev han drengen op med hans hjælp "travlt? nej, jeg gik bare i min egen verden " sagde Chez og slog sig blidt i hovedet og hans klodsethed.
"Er De også ude for at kigge på ting og sager?" spurte Chez og satte hovedet på skrå imens han studerede drengen. Hans ansigt var allerede kodet ind i Chez hukomelse.