En lille verden (Shizu)

s: skoven
t: aften
v: lunt, men en halv-kølig vind
o: træer?
påklædning: hvide, posede bukser, hvid trøje, bare fødder.

Taisho kom roligt gående mellem træerne.
Han brugte sjældnere og sjældnere stierne da han kendte skoven ret godt, men han havde også boet her i et stykke tid.
Hans lange, hvide hår, som gik helt ned til jorden nå han stod op, var samlet i en hestehale i nakken, mens pandehåret hang løst om hans ansigt og kildede ham nå vinden blæste en kølig vind i hoved på ham.
Han tænkte ikke på så meget lige nu, gik bare, men det bløde mås under sine fødder, og studerede sine omgivelserne, hvordan tingene forandrede sig nå det blev mørkt.
Solen var jo næsten kun lige gået ned og stjernerne var næsten allerede kommet helt frem.

ikke så lang fra Taisho, lå en skikkelse på jorden. Denne skikkelse tilhørte en ung dæmon ved navn Shizu, hun lå og sov på den kolde hårde jord, selvom det lignede hun var besvimet eller overfaldet. Det var ikke så koldt for hende da hun var en ilddæmon og derfor kunne skabe ild og varme hendes krop op vis det blev for koldt. Hendes blodrøde hår dækkede det meste af hendes kridhvide ansigt (se avatar). Hun elskede skoven da der ikke var lyden af biler og mennesker som snakkede i munden på hinanden. Hendes øjne havde også den samme farve som træernes grønne farver.

Førte hørte han ikke den svage lyd af vejrtrækning, men da han kom tættere på blev den højere.
Han havde altid haft gode sanser.
Han kunne snart ane en skikkelse mod jorden og kom tættere på.
Han stoppede nogle meter fra skikkelsen og så på den, dæmon kunne han lugte, en dæmon der sov på jorden.
Selv gjorde han det sjældent, ,kun vis der ikke var andet.
Han så lidt på skikkelse, en pige? Kvinde? Det røde hår var i hvert fald tydeligt.

Shizu åbnede langsomt hendes mørke grønne øjne da hun kunne lugte en andens tilværelse. Hun satte sig langsomt op og kiggede op på en ung mand med langt hvidt hår som var sat op i en hestehale.
Hans luft fortalte hende at han også tilhørte racen dæmon. "godaften" mumlede Shizu hæst og rømmede sig lidt imens hun havde hånden op til halsen. Hun kunne mærke hvor tung hendes krop føltes da hun havde blå mærker på hendes blåmærker xD.


//undskyld for det korte svar -_- //

Han så lidt på hende, da han så hende vågne op.
"Godaften" smilte han til hende med et lille nik.
"Sovet godt?" han lod blikket glide over hendes blå mærker...slåskamp? klodset? Der var jo rigeligt med muligheder.
hun virkede ellers ikke lige som en slåsbror...

//gør ikke noget, min krea svinger osså//

"mmm sådan cirka" sagde hun og grinte lidt imens hun tog et blad ud af hendes blodrøde hår.
De blå mærker var enlig fra begge dele, hun var utrolig klodset og selvom hun ikke lignede en slagsbror , som man siger, kunne hun ikke udelukke at hun var været med i et par slåskampe. "er de også ude og nyde stilheden?" spurte Shizu og rejste sig op imens hun børstede jorden af hendes rødlige nederdel og sorte hættetrøje af.
Hun studerede ham igen fra top til tå og havde for længst kodet hans ansigt ind i hendes hukomelse.

"Sig endelig du, De er så kedeligt" smilte han og lænede sig op af et træ.
"Og ja, det er nok det jeg bruger mest af tid på" sagde han, hvilket jo ikke helt var løgn, det var sjældent han foretog sig så meget andet....Men han havde også mødt mange ved det.
Han fik øje på en busk med røde bær på, han rettede sig op og gik der hen, hindbær!
Vilde hindbær...Han plukkede et par stykker og vente sig igen mod hende mens han spiste nogen af dem.
"Jeg er taisho, bare sig Tai" smilte han

"Taisho " gentog Shizu for at kunne huske det. Det navn virkede bekendt som om hun havde hørt det før, men hvor kunne hun ikke huske.
"jeg hedder Shizu, bare kald mig hvad du vil" præsentede hun sig imens hun lavede et lille buk med hovedet samt et varmt smil. Hun virkede som en optimistisk person, hvilke hun også var. Hun luntede hen til hindbær busken og ligesom ham begyndte hun at plukke nogle. Hun elskede hindbær men hun elskede dog jordbær mere. Nu kunne hun endelig huske hvor hun havde hørt det navn før, en af hendes storebrødre havde det navn, dog var hun ikke sikker på om han var hendes storebror. Vis han kunne genkende hendes navn ville hun vide svaret.

Allerførst sagde navnet ham ikke en pind.
"Shizu" nikkede han smilende og spiste resten enden han plukkede nogle nye.
Mens han så hende spise nogen var det som om hans underbevidsthed havde arbejdet uden hans tilladelse.
Han hostede da han fik noget hindbær galt i halsen og så på hende med både overraskelse, forskrækkelse og chokkeret.
"Shizu?!" gentog han

"jeg har en storebror som hedder det samme som dig, dog har jeg aldrig set ham kun hørt om ham " sagde Shizu imens hun tog et saftigt hindbær i munden. Hun sprang en meter tilbage da han pludselig hostede og gentog hendes navn overrasket "... ja mit navn er Shizu" sagde hun lavt og tog igen et hindbær i munden.
"du skulle tilfældigvis ikke ha en lillesøster med samme navn som mig?" spurte Shizu uden at kigge på ham. Hun kiggede op i himlen, der var mange flere stjerner her end inde i byen.

Han så længe på hende mens han prøvede at tænke.
Han svarede hende ikke lige med det samme.
Shizu...Han kendte det navn, han huskede hende svagt....Shizu.... Men her? Skulle de mødes lige her? af alle steder....Han havde altid troet sine søskende var et eller andet sted og han aldrig ville se dem.
"Jo, jo det har jeg..." forsigtigt proppede han et hindbær i munden og tyggede på det.

Da han sagde ja slog det klik for hendes hjerne og af normal reaktion omfavnede hun Tai. I alle de år hun havde hun været alene, uden familie eller værge, de døde alle foran hende, fordi hun havde været så dum at være med i Dollars (en bande) og da hun fandt ud af at det ikke var noget for hende var der ingen vej tilbage, men nu vidste hun at hun ikke længere var alene i denne verden. "Det er rart at møde dig, storebror" sagde Shizu , storebror var et underligt ord for hende da hun ikke var van til at sige det. Efter at hun havde knuet sig ind til ham gav hun slip og gik et par skridt tilbage så hun stod en meter fra ham igen.

Han stod helt stiv mens hun krammede ham.
Hvordan skulle han reagere på det her?
Han havde pludselig mere familie... Da hun slap ham prøvede han at slappe af igen, men det var lidt svært.
"øhm, ja?" sagde han med forvirrelse i stemmen.
Han så lidt på hende og sukkede så.
"Ja" sagde han mere bestemt end før, mere sikkert.
Han kunne se det rørte hende, måske dybt, måske ikke, men det rørte noget i hende.

Familie, hvilke mærkeligt ord. Det var det i hver fald i shizu's hjerne. Hun havde hukomelsestab hvilke nok også var for hendes bedste,
hun havde dog selv skabt hukomelsestabet ved at tvinge hendes hjerne til at låse de minder hun ikke ville huske inde, det var svært men det kunne godt lade sig gøre.
"Har du så nogle familie?" spurte hun for at vide om Tai måske havde andre søskende.

Han så lidt på hende, familie måtte jo indbefatte det hele.
"Et par børn, en flok børnebørn" han trak på skuldrene
"Og nu også..." han tænkte lidt
"...Lillesøster, andet ved jeg ikke" sagde han

"et par børn og børnebørn" gentog Shizu tænkene for at kunne huske
det. Hun havde selv ikke nogle børn eller børnebørn, det var hun alt for ung til
i hendes hjerne. Hun ville ikke kunne tage ansvar da hun er medlem af en bande
som hedder Dollars. Shizu smilte igen til Tai "hvad er din evne?" spurte hun nysgerrigt.

Det spurgte mange om.
For ikke at få det til at lyde som noget komisk og ufarligt sagde han
"Jeg viser dig det..." han gik lidt væk fra hende, hen hvor der var plads nok.
Det tog ham ingen tid før han var forvandlet, som altid var forvandlingen hurtigt men smertefuld, men han var van til den smerte og tog sig ikke af den mere.
Da han endelig var i sin hundeform rystede han sig lidt.
En stor hvid hund, eller nok mere en ulv, stod der nu, stor som en elefant, hvid som sneen og gyldne øjne.
Han var smuk i hundeform, men også stor og stærk.

Shizu fik store øjne da en stor smuk dog stærk ulv ligepludselig var foran hende. Ulven var hvid, hvid som sne. Hun rakte hånden imod Tai og lag hånden på Tai's ulve hovede. Det var underligt at se sådan et stort dyr, den var jo på størrelse med en elefant. "wow, jeg ville ønske jeg kunne bytte med dig" sagde hun og grinte. Hun ville hellere ha den evne end hendes ild evne som langsomt brænde hende op inden fra. Hun kunne også hypnotisere folk.

Han kom med en lille og dyb lyd og lukkede øjnene da hun lagde hånden mod hans pande.
Det her virkede rigtigt.
Han gik et skridt væk fra hende og forvandlede sig tilbage.
Da han var menneske igen rystede han blidt på hoved og så på hende og gik hen til hende med et smil.
"Hvad med dig? Hvad kan du?"