Den eneste knirker

Sted: De jeux
Omgivelser: Træer, græs osv.
Vejr: Lidt overskyet, men ingen regn
Tid: sent på eftermiddagen
Dato: Today

Alyn der havde vandret lidt rundt, her og der for at finde én fredelig plet i byen, havde slået sig ned på en gynge.
Den eneste gynge der faktisk knirkede som gynger burde. Ikke de der et års gamle plasticgynger som stod et stykke væk og tornede sig op.
Denne gamle gynge stod omme bag en stor busk og så ret så glemt ud. Så det var det perfekte sted til Alyn.
Hun gyngede lidt frem og tilbage. Den korte prikkede nederdel blæste lidt op og ned. Lidt ligegyldigt egentligt.
Alyn regnede ikke med at nogle ville bevæge sig ned i hendes lille hjørne.
Et par ravne hoppede rundt i den beskidte sandkasse, som gyngen var placeret i.
Alyn havde forsvarligt pakket hendes langbue ind i hendes blå silkekappe, så hendes stramme grå top sad nu alene på hendes overkrop ud over bh'en som ikke rigtig kunne ses.
Hun lignede en eller anden lille freak af en street-pige. Men det var hun ikke.
De lange ører var skjult af den lange sorte hårmanke.
Alyn kedede sig lidt. Eller meget.
Byen var bare ikke stedet for hende. Der var alt for mange mennesker

Killer kom roligt igennem en af buskene han kendte osse stedet og han elskede at være der når han skulle forberede sine kampe så han plejede at være der ofte dog havde han ikke set eller regnet med en andens ad der osse så han gik roligt hen og satte sig på en gammel faldefærdig bænk og læste

Alyn der begyndte at lege med tanker som: 'At dø af kedsomhed', kiggede øjeblikkeligt op, da hun hørte skridt.
En mand trådte ud af buskene. Alyn holdt øjeblikkeligt op med at gynge.
Han sad musestille på gyngen og kiggede bare på ham.
Underligt. Hvis hun var trådt ud af hækken ville hun øjeblikkeligt have vent blikket mod gyngen.
Men manden havde åbenbart andre tanker i hovedet. Bænken som Alyn ikke rigtig have lagt mærke til blev straks snuppet og manden begyndte at læse.
Hun lagde øjeblikkeligt mærke til at han måtte være en kæmper. Lidt ligegyldigt fakta, nu hvor hun tænkte over det.
Hun begyndte at gynge igen. Frem og tilbage.
Hendes blik var dog fæsnet på manden. Bare lige for en sikkerheds skyld

Killer hørte knirken og vente blikket opaf og så på en pige som gyngede før han så ned igen på bogen så var stedet alligevel ikke øde han rejste sig roligt op og lagde ikke mærke til at hans mobil faldt ud af hans lomme mens han gik igennem buskene igen med bogen lukket i sin hånd og gik afsted mod den nu øde legeplads og smilede før han satte sig på endnu en bænk og begyndte at læse igen

Alyns øjne fuldte ham.
*så man ville være i fred?* tænkte hun.
Det var vel det der fik Alyn til han hoppe ned af gyngen. Det der fik hende til at følge efter ham.
Hun stoppede op et par meter væk
"Hvad læser De?" Spurgte hun, med en påtaget nysgerrig stemme.
Alyn var for det meste ikke særlig høflig. Overhovedet!
Men nogle gange var det fornuftigt. Fx nu.
Buen havde hun smidt over hendes ryg, hvor den hang, sammen med hendes pile.
Og kappen havde hun spændt om livet.
Hun sendte ham et hurtigt smil der straks blev slukket af hendes kølige udtryk
"ikke for at være uhøflig selvfølgelig"

Killer så mod hende "starter man ikke med at sige hej" spurgte han roligt før han læste videre "om stenalderen" svarede han hende mens han roligt læste videre før han gik i lommen efter sin mobil men kunne ikke finde den så han lagde bogen ved siden af sig for at lede bedre efter "hvor har jeg tabt min mobil" spurgte han sig selv mens han ledte videre

"Hej" sagde hun ligegyldigt. Stenalderen? I hendes hoved var det dengang aberne kastede sten i hovedet. For hende ligegyldigt. Det var fortid. Ikke noget Alyn ville beskæftige sig med
Hun lagde hovedet på skrå. Mobilen var altså væk?
Alyn smilte stille. Hun overvejede ikke engang at få fat i sådanne en. Hun ville med 100% sikkerhed smide den væk, efter 1 dag.
I hendes sind kunne hun genskabe billedet af en underlig dims falde ud af hans lomme
"Den ligger over ved den gamle gynge" sagde hun efter et stykke tid.
Da det var blevet lidt kedeligt at se ham rode rundt efter den selvfølgelig

Killer rejste sig op og var væk i et millisekund før han stod med sin mobil i hånden og stod lige bag hende "takker" sagde han kort mens han lagde den i lommen og han gik direkte forbi hende roligt uden et ord mere "hvorfor er du her" spurgte han osse

Alyn orkede ikke engang at kigge efter ham. Hun regnede med at han var vampyr. Så derfor kom det ikke som en overraskelse da han efter ikke engang et sekund stod bag hende.
"Kan ikke rigtig se hvad du skulle bruge den information til" svarede hun uintresseret
Hendes blik gled op på den grå kedelige himmel, med et suk
"Må jeg så spørger. Hvad bestiller du her, ud over at læse om dødkedelige fortids stenkastere"
Hun nikkede hen mod hans bog

Killer smilede ondt "Kan ikke rigtig se hvad du skulle bruge den information til" sagde han koldt før han gik hen og satte sig på skamlen mens han fortsat så på hende med et roligt og koldt blik og et ondt og koldt smil mens han bare sad som om han ejede bænken og så på hende

Alyn havde helt ærligt heller ikke fórventet noget svar fra ham.
Hun satte sig ligegyldigt ned på græsset, som hun fortrak frem for de overskidte slidte bænke.
Hun nynnede stille. Helt uberørt af at de koldeste onde blikke haglede ned over hende
*amatør* tænkte hun hånligt.
Hendes blik hvilede ligegyldigt på ham. Det var nok den største hån man kunne give en, der omhyggeligt sendte hende onde blikke, med specielpost direkte til hende.
Hun fortsatte med at nynne, mens hendes hænder skrabede ned i jorden, og hev græs op som landte i en lille rede ved siden af hende

Killer så op på himlen lidt stjerner og romantisk føj "dårlig nat" sagde han før han rejste sig op "jaja du skal bare blive ved med at kalde mig en amatør så ender du død på jorden" han vente sig og begyndte at gå med rolige skridt mens han så ligeud for sig

Alyn hævede øjenbrynet
"tja. Din selvtillid fejler ikke noget. Og vil du være så venlig at lade være med at rode rundt i mit hoved. Det kunne let komme til at blive....dig der ligger på jorden" afsluttede hun med hendes ligegyldige kolde stemme.
Han måtte for hendes skyld rode rundt i hendes minder ligeså tosset han ville.
Men det var...for amatør -agtigt
Hun var faktisk lidt ligeglad med ham. Han var uden tvivl en kæmper, uden nogle som helst form for snedighed eller noget lignende.
Og det skulle man bruge, for overhovedet at lave en flænge på hende.
"Ido" mumlede hun for sig selv.
Hun blev dog siddende på græsset. Fandt det ikke nødvendigt at gå efter ham

Killer smilede snedighed? nu skulle hun se efter kun få millimeter var han væk igen og stod allerede bag hende med en hånd på hendes skulder "jeg er snedig jo jeg bruger det bare ikke lige nu" sagde han roligt før han rejste sig op igen med et roligt blik

"sikkert" svarede hun ligegyldigt.
Hun kiggede lidt undrende på ham. En hyper vampyr?
Blodet han måtte have drikket sidst, måtte have haft dopingmidler i blodet eller noget lignende. Han var hvertfald irriterende hurtig ligenu.
Men det var bare synd for ham at hun/Alyn var et udspekuleret væsen, uden sans for dårlig samvittighed, når det handlede ham dræb.
Og hun kunne også finde på at dræbe folk, som irriterede hende når hun ikke lige var i humør til.
Og hyper-vampyren kunne let snige sig hen på: Irriterende-bi-listen.

Killer smilede roligt han var en mester snigmorder med over 1000 drab bag sig uden de overhovedet lagde mærke til hvad der ramte dem han var ikke hurtig på grund af noget blod han havde drukket men så hurtig var han bare det var noget af det han kunne og det var hans mest eftertrukkede våben samt hans magiske katana på hans ryg

Alyn lænede sig bag over og gloede op på de irriterende stjerner.
Hun hyper-vampyren, som han nu officelt hed, følte hun ikke som den store trussel.
Tomme ord, bekendtgjorde hun med sig selv.
En person der blev bange for at mobilen var væk, kunne umuligt være den store trussel.
Jorden var lidt halvfugtig. Men det var alting lige for tiden. Aftenduggen var ved at lægge sig over byen.

Killer så på hende "lyst til at finde et sted og spise jeg gir" spurgte han roligt mens han fortsat så på hende med et roligt blik før han satte sig ned på en bænk fortsat med blikket mod hende ventende på hendes svar som sikkert var et nej

Alyn løftede sit hoved op og kiggede uforstående på ham. Spise?
Nu hvor han nævnte det, havde hun ikke fået andet end et par kopper kaffe.
Tja. Hun havde jo ikke rigtig penge på sig. Og et eller andet skulle hun vel have inden hun løb hjem.
"Tjo...Det kunne vi da godt" svarede hun ham forsigtigt

Killer smilede lidt "og nej selvfølgelig er det ikke en date" sagde han for at fremvise for hende at det ikke var noget romantisk "du bestemmer hvor det skal være" han rejste sig roligt op mens han gik mod udgangen af legepladsens hegn

Alyn hoppede op og gik med.
"Helt ærligt, hyper-vampyr. Jeg lever mit liv i skoven og render kun herind for at få kaffe" Hvilket betød at hun ikke kendte spisestederne. Kun den lille halvslidte café der solgte kaffe. God kaffe endda.
"Så derfor tror jeg at du må...bestemme" afsluttede hun.
Hun trådte et skridt tilbage og klatrede øvede op af hegnet og sprang ned på den anden side
"Jeg er ikke til låger eller dører" forklarede hun

Killer grinte før han gik på hug før han hoppede og hoppede hele vejen over hegnet og landede på jorden på den anden side uden en lyd fra jorden mens han smilede roligt og så på hende "en burger bar?" spurgte han roligt mens han ventede på hendes svar

Burger-bar=fede mennesker. Hun smilte lidt af hans foreslag.
Det var fint. Helt fint. Hun spiste godt nok ikke fast food. måske hver 10 år, hoppede hun ind på noget der havde med fed mad at gøre.
Måske var det idag hun skulle gøre det?
Hun nikkede til ham
"Fino. Du fører vej" svarede hun ham.

Killer grinede lidt mens han så på hende med et smil "vi kan osse smutte på en dyr restaurant" sagde han roligt "du ved sådan en fin restaurant med romantiske retter og border rosen blade på gulvet og en romantisk musik som spiller hele natten" han smilede ondt

Alyns fingre åbnede og lukkede sig. Hun sendte ham en dræberblik.
Der skulle meget selvbeherskelse til ikke at slå ham ned. Meget endda.
"Det er dine penge og dit ansigt det går ud over" svarede hun.
Lige nu var det rimelig svært for hende ikke at give ham et blåt øje.
"Romantik er for fjolser og svage sjæle" Hendes stemme var kold.
Hvor ville de bare få det hyggeligt, med mindre de ikke slog hinanden ned eller noget lignende.