triste ting der sker. privat

O: Kun Lg.
T: 23:45
V: meget varm regn…. Og iskold vind? … underligt vejr
S: Eau /storcenter
D: 30/10

Lg gik rundt i storcenteret, der var ingen hvilket nok ikke var så mærkeligt da det jo var lukket, hvordan hun var kommet der ind var uvist. Hun var iført en sort lang kjole og en kappe der dækkede hendes ansigt så kun de lysende blodrøde øjne kunne ses. Hendes øjne var tydeligvis triste og meget kolde. Hvorfor hun var her var uvist… men hun var vist i tidsnød da hun gik meget hurtigt. Da hun var på 2 etage udstødte hun et skrig og ruderne i alle butikkerne splintres. Om det var den høje og dog triste tone der havde fået ruderne til at springe eller noget helt andet var også uvist.

Keela havde forvandlet sig til en ørn. EN hvid ørn, med sorte fjer ude på spidserne af sine vinger. Hun hylede højt og bremsede da hun så alle de ruder der splintrede på en og samme tid. *Hvad sker der!?* tænkte hun og fløj der hen. Hun så en pige og fløj hen til hende. Hun landede med sin afstand og undgik glaskårene. Hun hylede igen og kiggede på pigen, hun blev til et menneske igen og gik hen til hende. Hun løb lidt og undgik stadig, men med lethed de mange glaskår. "Hey... Er du ok?" spurgte hun en anelse bekymret.

Lg så hen mod ørnen *skønt endnu et falskt dyr* tænkte hun koldt. ”hvordan kom du her ind” sagde hun koldt, det var ikke så nemt at snakke med en som Lg …. Og da slet ikke at få hende over i en venlig tone. Hun så med hendes blodrøde øjne på animagusen. ”jeg kan fint klare mig selv uden at nogle behøver at spørge om jeg er O.K. ” svarede hun hårdt, koldt og mørkt. Glasskårene lå overalt og det krævede lidt talent at undgå dem, men det klarede hun vist meget godt. Lg så atter væk. Hun gik ind i en af smykkebutikkerne ikke så langt fra hende selv og begyndte a lede efter nogle spichelle pæne smykker. *hun blander sig sikkert igen* tænkte Lg.

"Det var ikk særlig svært, du ødelagde nogle ruder..." sagde hun bare. Hun gik hen til hende og lagde en hånd på hendes skulder, "Du skal ikk være så sur... Eller rettere trist..." sagde hun bare og kiggede undrende. "Hvad leder du efter?" spurgte hun. "Du kan da ikk stjæle det." sagde hun og tog fat i hendes håndled. Hun kiggede en smule vredt, men valgte at tage den med ro.

//skal spise svare senere sorry//