de to vampyrer (anju.privat)

dato. 2/8
tid. 22:07
sted. skaterparken
vejr. månen er fremme så det er lyst op.
omgivelser. ingen mennesker. kun natte væsner.
______________________________________________________________________________________



der gik en pige/kvinde rundt. hun havde en kort ærmet jakke på. og en rimelig kort blå nederdel. hendes hår svajede blidt i luften mens hun gik selvom der ikke var meget vind stod det op som om hun løb. hun lignede en pige i hvertfald ansigtet. men kroppen var ældre. mere. kvindelig udformet.
Seras gik stille rundt på skaterparken. hun nød den her slags vejr hvor månen var fremme. der var næsten ingen herude om natten. kun andre væsner som hende selv hun endte med at sætte sig for foden af

En skikkelse kom gående, det var en af nattens børn. En pige ved navn Anju, hun var nok højst to år yngre end Seras, vis man så bort fra eksistensen. Anju havde langt blondt hår , mormor hvid hud og gyldne øjne af påklædning havde hun en sort tætsidene hætte trøje og en rødlig nederdel på. Anju var enlig på vej hjem da hun kom forbi skaterparken *hvorfor ikke?* tænkte hun og bevægede sig ind i skaterparken. Det tog ikke langtid før det gik op for hende hun ikke var alene. Anju fik øje på en ung kvinde, hun var også en af nattens børn. Det kunne man lugte "godaften" sagde Anju lidt hæst, da hun ikke havde snakket så meget hele dagen.

Seras kiggede mod pigen og svarede kort og venligt "jammen godaften med dig da" og smilte til hende. hun vidste med det samme hun var ligesom hende. en vampyr. hun kunne føle det. hun var ikke sikker på om pigen var en trussel "hvem er du. og hvad heder du?" hun gad ikek til at spørg ehvad hun lavede her. so hende selv var det rarest at være ud eom natten.

"mit navn er Anju og som sig er jeg en af nattens børn, jeg kom bare forbi " forklarede Anju og var enlig ikke en trudsel for hun havde ingen tanke om at angribe Seras.
Hun virkede som en venlig person hvorfor skulle hun angribe? "er du også ude for at nyde natten?" spurte Anju med hovedet lidt på skrå og et smil på hendes smalle blege læber dog uden at vise tænder.

Seras nikkede "ja. det er jo det eneste sted jeg kan nyde tingende i fred og ro" sagde hun og grinte lidt. smilede tilbage. dog uden at skjule sine tænder. hun prøvede dog hurtigt at skjule dem. hun havde ststog ikek vændet sig til dem.

"hmm, du er en ny vampyr ikke?" spurte Anju og gik lidt tættere på så hun bedere kunne studere seras. "hvordan blev du en? , friviligt? eller tvang? Hvordan syndes du det er?" spurte Anju. Hun vidste godt hun spurte for meget men det var en vane.
Seras var køn, det måtte Anju indrømme. Et suk kom fra Anju. "må jeg se dine tænder? " spurte Anju, tænderne kunne fortælle en hel del om seras. Man kunne se på tænderne hvor ung hun var i vampyr alder og hvor meget hun spiste (Hun ser på længden af hugtænderne).

Seras svarede så godt hun nu kunne "tjaaa. det var vampyr eller død. jeg har altid drømt om det men vidste ikke det ville være sådan her" hun smiler "det med tænderne har jeg ikke noget imod" siger hun. og viser sine tænder frem. de var ikke de længste men heller ikke de korteste. de var meget hvide. men de så ikke skarpe ud som nogle andre vampyrer. af den grund hun ikke brugte dem så meget.