Undersøgelser i Une pierre O.o' - Anju! ^^

T: 18:00
V: Solnedgang
S: Une Pierre
D: idag
O: Væsner? Mystik?
P: nogle grå jeans, og en stort skjorte samt et løst slips om halsen og nogle slidte gummi sko, samt hendes hår sidder som vidst på ava ^^

Rea kom gående ind for Une Pierre's murre. Hun trådte lydløst ned hver gang hun tog et skridt og så sig opmærksomt til alle sider. Hun gik roligt og så sig omkring. Bygningerne så gamle ud og det så ikke ud som om der boede særlig mange mennesker. Hun standsede og kløede sig let i håret mens hun så op på den blå himmel og trak vejret roligt mens hun tænkte sig om hvor hun skulle tage hen først derinde. Hun havde aldrig været der før men hvilke slags personer kunne hun mon finde her?

En skikkelse var længere inde i denne 'grotte' som alle kalde dem, denne grotte var næsten som en underjordisk by med gamle huse. Skikkelsen tilhørte en ung vampyr, det var en pige med langt blondt hår, marmor hvid hud og gyldne øjne. Normalt ville de gyle/gyldne øjne tilhøre rovdyr men hendes øjne virkede mere.. blide? som om der endnu var en lille gnist af menneskelighed inden i hende. Af påklædning havde hun en sort tætsidene hættetrøje på og en rødlig nederdel på. Navnet på denne pige var Anju, som sagt var hun en vampyr men hun var ikke morderisk , kun når hun var sulten hvilke hun ikke var eller ville være de næste par måneder.

Rea kom pludselig til sig selv da hun mærkede en hård vind skubbe hende længere ind i mod Une Pierre. Hun så hen af vejen og lagde hovedet roligt å skrå mens hun så undrende der hen af. Hun lagde armene bag i nakken og fortsatte roligt med at gå. Måske ville hun støde på nogen eller noget? og sådan en chance ville hun ikke bare undvære..

Anju kunne mærke det var begyndt at blive sent da skyggerne lag sig længere og længere ind i den lange gang. *jeg burte nok gå tilbage, inden jeg fare vild* tænkte Anju og begyndte at gå imod udgangen. Hun fik støv i øjnene og begyndte at gnide i dem, derfor gik hun direkte ind i en skikkelse (rea) og faldt bagover så hun lå på jorden. Hun klemte hendes øjne i , i faldet indtil hun mærkede den kolde jord efterfulgt af en lille smete i albuen som hun var landt på. Anju åbnede langsomt hendes gyldne/gule øjne som næsten lyste op i mørket "u..undskyld" mumlede Anju med en lidt hæs stemme da det var noget tid siden hun sidst havde snakket.

Rea havde set alle andre steder en ligeud da hun mærkede en skikkelse gå ind i hende. Hun faldt selv ned på den kolde jord men landede på røven. Hun tog sig let til hovedet hvorefter hun åbnede øjnene og så skikkelse som også var faldet. Hun rejste sig hurtigt op og rakte hånden ned mod pigen(Anju) og smilede undskyldende ned til hende. "Nej det mig der undskylder jeg skulle have set mig for!" undskyldt hun og betragtede hende med et venligt smil. Pigens Gyldne øjne lyste mere en hendes egne lyseblå øjne gjorde og hun smilede stort ved blikket, de var da rimelig kønne hendes(Anjus) øjne. Hun så på hendes måde hun lande på og smilede skævt. "Er du okay, kom du noget til?" spurgte hun og bøjede lidt end i knæ..

Der brede sig et smil på hendes smalle blege læber. På hendes kinder kunne man svagt se hendes fregner. "Så er vi begge skyldige " sagde Anju grinene og kom op på benene ved hjælpe af pigens hånd. "nej nej jeg har det fint, hvad med dig ? Du kom ikke noget til vel?" spurte hun og børstede noget af jorden af hendes nederdel. Anju kiggede på pige (Rea) og studerede hende, hun havde klare blå øjne, og smukt brunt hår. Anju kunne mærke jalouxien inden i hende. I et kort øjeblik var hun jaloux på pigens udseende. Anju stoppede dog ikke med at smile, det var en vane.

Rea smilede muntert tilbage og grinte let. Hun hev hendes forsigtigt op på benene og gav derefter hendes hånd et lille klem før hun gav slip. "Næ, jeg er skam heller ikke kommet noget til" svarede hun roligt og lagde hovedet smilende på skrå. "Mit navn er Rea, hyggeligt at møde Dem" hilste hun høfligt og smilede venlig til pigen(Anju). Hun betragtede pigen lidt tættere nu da de begge stod op og smilede roligt af synet. Hun betragtede hendes tøj og hendes udseende og smilede endnu mere. Hun var en enormt køn pige(Anju) efter hendes mening, med den blege hud og især hendes(anju's) øjne, de var meget interessante og pæne. Hun fik en lille smule røde kinder af at have mødt en pige som hende. Hun måtte være en vampyr?

Et nysgerrigt blik formede sig i hendes øjne "Rea?" gentog Anju for at kunne huske det. Rea var gammelt græsk og det betød vist ' at flyde' men hun var ikke helt sikker. "smukt navn" sagde Anju og grinte svagt. Det var da bedere end hendes eget navn. Anju betød aprikos træ og på indisk betød det 'horror'. "Mit navn er Anju" præsenerede hun sig selv. Rea udsendte en speciel dyft, på den måde vidste man hvilke race personen var og Rea hun var en dæmon.
"du er en dæmon ikk?" spurte hun og åbnede svagt hendes mund så man kunne se hendes unormale store hugtænder.

Rea smilede og så på hende med et roligt blik. "Tak, og det kan godt være jeg ved det ikke rigtig selv" sagde hun med et skævt smil og grinte let. Hun kløede sig let på kinden mens stoppede da hun hørte pigens navn. Anju. Hun nikkede venligt og smilede. "Hver hilste Anju" sagde hun med en venlig stemme og lagde hovedet på skrå. "Dit er heller ikke så slemt An-ju.. Jeg kan faktisk godt lide det!" sagde hun med et roligt smil mens hun udtalte hendes navn langsomt for sig selv. Hun betragtede hende let mens hun spurgte om hendes race og nikkede. "Vand dæmon for at være præcis." svarede hun smilende og nikkede roligt. Hun trådte et lille skridt tættere på hende da hun så hende hugtænder. Hun smilede stort og klappede let i hænderne. "Og du er en Vampyr ikk?" spurgte hun og hoppede let et skridt tilbage igen. Hun smilede munter. Hun havde ikke set sådan et sæt flotte hugtænder siden hun havde set Matt, som nu havde været noget tid siden..

"tak, i lige måde dit navn er også pænt" sagde Anju og grinte lavt. En kold blæst kom bagfra Anju. Hun tog en tot hår om bag øret da det havde kildet/irriteret hendes kind. "hver hilset, hvad laver de inde i denne grotte " spurte Anju nysgerrigt blik og hovedet let på skrå. *vand dæmon* gentog Anju i hendes tanker for at kunne huske det. Smilet blev som limet fast til hendes dukkeagtige ansigt *xD* Selvom Anju var en vampyr ville hun ikke bide en uden grund.


//-__- kort svar//

Hun smilede med et let grin og nikkede som tak. Hun mærkede selv og vinden bare forfra og holde lidt fast i hendes pandehår. Hun smilede venligt og stort til Anju med et tænkende blik og ventede lidt før der kom et svar ud af hende. "Jeg er faktisk ikke helt sikker" sagde hun da der var gået noget tid og kløede sig let på kinden med et skævt smil. "Jo.. jeg er nok bare lidt på opdagelses jagt" svarede hun derefter og tog pegefingeren op og nikkede. "Jep, jeg ville lige tjekke området her, siden jeg aldrig har været her før.." fortsatte hun og så sig omkring i grotten hvorefter hun så lidt forbi Anju og rettede derefter hende blik lidt nysgerrigt mod hende igen. "Hvad laver du hernede?" spurgte hun undrende og rynkede let i panden med et roligt blik. Hun betragtede hendes dukke smilende ansigt og skjulte let et lille fnis bag håndryggen med et varmt smil. Hun virkede da som en sød person indtil videre..

//Helt i orden kender det godt xD//

"mig?, jeg ville udforske området, da jeg er ny her i byen" forklarede Anju og så sig tilbage i skyggerne. "og for at udføre mit job, jeg arbejder som blod indsamler i blodbanken " forklarede Anju og skyggerne rakte ud efter Anju som vis de ville gi hendes noget. Hun trak hånden ind i den tygge skygge i et kort sekundt lignede det hendes hånd forsvandt. Hun trak hånden tilbage og viste hendes indsamer "våben", det lignede en blanding imellen en nål og en pistol. Våbnet var dog ikke stærkt nok til at dræbe nogle, hun indsamlede kun blod fra døde personer. "Det her er den der suger blodet ud af de døde folk. Dog kan den ikke bære så meget af gagnen " forklarede Anju og man kunne stadig se det halv størknet blod ude i spiden af nålen.

Rea nikkede smilende mens hun lyttede på hvad Anju sagde. *Så hun var ny?* Tænkte hun roligt, da hun ikke slev havde været der i så lang tid. Hun lyttede opmærksomt videre da hun begyndte at tale om sit job og lagde armene roligt over kors da vinden var en smule kølig. Hun så undrende på skyggerne og blev overrasket da den 'nål-pistol' lignende ting kom frem. "Blod indsamler?" sagde hun lavt for sig selv mens hun studerede tingen. Hun nikkede til det sidste da hun så det lille rum hvor blodet blev suget hen. "Er du så samtidig også ude at lede efter døde mennesker?" spurgte hun nysgerrigt og lagde hovedet på skrå, mens hun let betragtede hende og 'nål-pistol' tingen..

"eller, det er enlig ikke normalt blod, jeg indsamler så meget jeg kan og så tag det til mit hovedekvater en gang om året og de omformer blodet til den evne blodets "eger" har haft, " forklarede Anju og kiggede på det tygge blod der var i den lille flaske ting for oven (se billedet fra før) "anywayyyy, enlig var det ikke mit job at indsamle det speciele blod , men mit job er at beskytte selve indsamlerne, blod lugten tiltrækker fjender, men det er en langggggg histore " sagde Anju smilene og tænkte på den lille pige som hun plejede at passe på, hun var dog blevet syg og lå hjemme i sengen. Hun log skyggerne tag nåle-pistolen væk ind i det endeløse mørke. "jeg skal hjem med det her, sååå vi kan jo følges lidt af vejen" sagde Anju og syndes Rea virkede som en god person man kunne tro på.

Rea så opmærksomt og bestemt på hende mens hun lyttede. Hun var virkelig interesseret og synes det var spændende at høre om. "Jeg har tid hvis det er" sagde hun med et stort fjoget smil på læben og et halv lille venlig grin. Hun ændrede udtrykket og så forbi hende da hun spurgte om vi kunne følges eller rettere sagde at de kunne følges. Hun nikkede smilende mens ventede lidt før hun begyndte at gå. "Hvilken vej skal du?" spurgte hun nysgerrigt og trippede let på fødderne. Hun havde imellemtiden selv glemt hvilken vej hun var kommetfra, da hendes hukommelse var en smule underlig, men det var nu ligegyldig om hun kom den samme vej ud igen..

Anju pejede imod venstre "imod terre " sagde Anju og luntede ud af hulen. Natten var stjerneklar men man kunne lige skimme en regnverjs sky som var længere væk. "vi kan måske lige nå hjem til mig inden det begynder at regne, hvor bor du henne?" spurte Anju og begyndte så småt at gå. "og som du nok har regnet ud er skygger min evne" sagde Anju og kiggede på skyggerne som var overalt. Anju kende følsen, hun havde verdens værste stedsans dog kunne hun altid finde hjem på en eller anden måde. "har du nogle søskende?"

Rea smilede muntert og nikkede hvorefter hun fulgte med. Hun tog en dyb indånding da de var kommet der ud og drejede en hel omgang rundt om sig selv på hælen. "Puha, vejret er dejligt" sagde hun og strakte armene kort mens hun studerede den stjerne fulde smukke himmel. Hun smilede ved tanken om det måske ville komme til at regne, da hun så den store grå sky men hvem vidste om den var på vej et helt andet sted hen. Hun nikkede til det hun fortalte om skyggerne og smilede stort. Sikke en fantastisk evne! hun stod og så lidt ned på hendes skygger med et rolig blik. Hun så på hende med hendes klare blå øjne og smilede da hun spurgte om bosted og søskende. "Jeg bor en en lille forretning inde i terre som jeg ejer med en veninde.. men jeg bor der alene.." startede hun med at svare på det første spørgsmål. "men før jeg flytter helt derind bor jeg hos min bror der hedder Zankuji, så ja jeg har en bror" sagde hun med hovedet let på skrå og flettede sine fingre om bag på ryggen. Hun nikkede hen mod hende og smilede. "Hva' med dig, nogen søskende? Og hvor bor du så i terre?" Spurgte hun roligt og begyndte stille at gå..

"hvad er din evne?" spurte hun nysgerrig og kiggede op på regn skyen. Der gik ikke langtid før de var nået til terre. Foran dem var et stort hvid palæ. En dreng nok et år ældre end Anju lænte sig lidt ud af et åbent vindue og røg. Et suk kom fra hende og hun rystede på hovedet, og gik så hen til palæets døre og tog en nøgle frem fra lommen. Hun åbnede palæ døren og gik ind, hun ventede tålmodigt på Rea før hun lukkede døren igen. Drengen betød altid dårligt nyt , han var også en samler ligesom hende.

Rea fulgte roligt med hende, og smilede for sig selv, mens hun tog hendes lydløse forsigtige skridt. "Jeg har ikke en.." svarede hun og så ligefrem mod det store hvide palæ. Hendes mund åbnede sig og hun spredte armene ud. "Wooaw!" sagde hun overrasket og gik ind af døren så Anju kunne lukke den efter hende. Hun havde godt set drengen før. Mon det var en bekendt af Anju? Hun så sig lidt undrende rundt i salen og smilede stort med hendes store lyseblå øjne som gik fra den ene side af hallen til den anden. Huset var jo enormt. Hun stod stille og ventede til Anju ville vise vejen. "Hvor skal vi hen?" Spurgte hun roligt og lod armene falde ned langs siden med et roligt smil..

Huset var ensomt, men det var nu heller ikke Anju's hus, men huset tilhørte en lille pige som Anju tog sig af da hun havde mistet hendes forældre og selv var blevet til en vampyr. "storesøster!" lød en køn glad stemme, den tilhørte en lille pige på 8-9 år som kom frem fra skyggerne ved et hjørne, af entreen. Hun havde brunt hår op i en hestehale og pandehår samt gyldne/gule øjne som Anju. Dog var de her øjne meget slørret og uklare. Hun havde en fin kjole på som var blevet beskidt og man kunne svagt se nogle få bloddråber på hendes tøj. Pigen skulle til at løbe over og kramme Anju da hun så Rea, smilet forsvandt og et skrig kom ud af pigen i stedet. "NEJ, skad mig ikke!!! " råbte hun og bakkede bag ud, pigen var tydelig bange for fremmede. "Lucy , rolig nu hun er en ven" sagde Anju men Lucy (pigen) virkede stadig bange


Sådan ser hun cirka ud, bare sødere og hendes øjne ser ikke sådan ud xD

Rea smilede stort og vendte blikket mod den lille pige da hun høre nogle skridt og barnestemmen. Hun så nysgerrigt på hende med et venligt roligt smil. og fik et lille overraskelse da hun begyndte at skrige. Hun tog selv et skridt tilbage og smilede skævt. "Ja, roligt jeg vil ikke gøre dig noget, jeg er en ven" sagde hun med et rolig venligt stemme i håb om hun ville kunne hører hende og smilede skævt. *Hvordan skete det lige?* tænkte hun halv forvirret og så tilbage på Anju, med et undskyldende blik. Hun havde aldrig fået et barn til at blive så skræmt og bange før, og hun plejede ellers at kunne lege med dem så let. På en måde sårede det hende lidt. Hun så på pigen med et varmt smil. "Mit navn er Rea og jeg er 15 år.. jeg vil ikke gøre dig skade.. hvad hedder du så?" spurgte hun roligt og så venligt på pigen med hendes klare blå øjne.

//Gud jeg fik et mindre chok da jeg så billedet.. hun ser lidt uhyggelig ud xD//

"mit navn er.. Lucy, jeg er 9 år " sagde hun forsigtigt og gemte sig halvt bag Anju's ben. "tilgiv hende, hun har været igennem meget og mange har ville dræbe hende " forklarede Anju og smilte til Rea. Lucy gik langsomt frem med et skridt af gangen. "underligt, Storesøster. Hun er ikke en 'engel' " sagde Lucy og satte hovedet på skrå imens hun kiggede på Rea, imens hun holde fast i Anju's nederdel med en hånd "Det hun mener er at hun ikke kan fornemme din evne, hun kalder alle dem med evner engle, da det er dem vi samler blod fra og for beløninger af" forklarede Anju og smile stadig, men smilet forsvandt da en skikkelse kom fra ved trappen. Det var drengen fra vinduet. "og så vender den "mægtige" Anju hjem fra arbejde" sagde han og grinte svagt.

//Well , hun kommer fra et gyser spil xD //

Rea fulgte roligt med og så ned mod pigen da Anju forklarede. Hun fniste lidt og smilede roligt til hende. "Jeg er en vand dæmon.." fortalte hun og så på pigen med et smil. Hun fortsatte med at gå og lyttede på Anju. *Hun har været igennem meget?* gentog hun for sig selv i tankerne og smilede skævt. Hun fornemmede at de andre var standset og standsede forsigtigt op da hun fik øje på drengen hun havde set tidligere oppe fra vinduet. Hun gik tættere hen på Anju og Lucy, da hun havde gået lidt bagud da hun havde været lidt rundt i hendes egne tanker. *Hvem er han mon?* tænkte hun og smilede skævt da hans ord kom frem. Hun brød sig ikke om hans tale måde og så på Anju for at se hvordan de kendte hinanden og hvordan hun ville reagere.

//Haha, det siger jo en del! xD//

"hendes familie blev dræbt og hun nåede lige at overleve dog blev hun selv en vampyr og jeg tog hende til mig, derfor kan hun ikke så godt lide fremmede, det er intet personligt , " forklarede Anju med et smil og Lucy virkede mere , nysgerrig da Anju ikke så rea som en fjende. Drenge på trappen virkede ikke som en fjende siden Anju ikke virkede utryg eller tryget. Hun sukkede bare og rullede med øjnene, "nyt job?" spurte Anju og drengen nikkede. Han gik hen til hende og rakte hende en brunlig kuvert med et 'seal' (engelsk) på. hvor der stod nogle bogstaver, som var navnet/ intialerne på personen som havde skabt denne 'orden' . Drengen havde det samme mønster på en ring