Same old, Same old //Angelica//

Angel lukkede nu blot hårdt øjnene i og bad til at han bare villle forsvinde, lade hende være, og lade Kyouga være for den sags skyld. Det var en ubeskrivelig ubehalig følelse da han begyndte at suge fra hendes hals... Hans berøringer føltes så underligt 'smertefulde', ikke rent fysisk, men psygisk. Hun åbnede øjnene da han trådte lidt væk og så nærmest lammet på ham.. Hun så de grønne øjne forsvinde, og Kyouga falde. Den latter. Hun holdt sig for ørene og lukkede hårdt øjnene. Hun bøjede så let hovedet for over.. Hun ville for alt i verden ikke møde Jaaku igen. Af alle væsner i hele verden ikke ham. Hun åbnede så langsomt hendes gyldne øjne.. Hendes blik faldt straks over Kyouga. Var han sig selv igen? Ja... Det måtte han være. "K-k..." Begyndte hun først lavt. Hun tog så et par tøvende skridt hen til ham. "Kyouga?" Gentog hun så igen... Hvis hun havde det sådan, ville hun slet ikke tænke på hvordan Kyouga måtte ha' det nu!

//Svigt x_x//

En stræk smerte fyldte hele Kyouga's krop, og et lille smertefuldt støn slap hans læber. Han åbnede langsomt øjene , da han hørte Angelica's blide stemme. Han glippede med øjnene og lagde hånden på de tre skinnende rifter. "Hva...hva skete der?" Sprugte han forvirret. Selv havde han bare følt at han havde lægget og sovet, og dog.. Og dog vidste hans underbevidsthed, at al tikke var helt normalt, og godt. Han satte sig roligt op, og kunne smage den bredende, søde smag af hendes blod. Han gispede og tog hånden foran sin mund, og stirrede på hendes hals. Han satte sig lidt op, og sprællede lidt med benene, så han skubbede sig selv ind i væggen. "Nej...Nej nej nej¤ Hviskede han trist og knugede hårdt øjnene i.

//Se.. Der er tale om svigt xD

Angel bed sig hårdt i læben.. Hun knyttede let den ene hånd og lod blodet 'sluge sig selv'.. Blodet va after all en væske. Hun så lidt på ham, men lukkede så kort øjnene. Hun rystede svagt på hovedet for at få tankerne på plads, men så så på ham. "Det.. Det er okay Kyouga. Du var ikke dig selv." Sagde hun og forsøgte at lyde blid og beroligende, men hun kunne ikke skjule den svage usikkerhed i hendes stemme. Hun følte sig så dum... Heldigt nok at Kyouga ikke kunne regne andet ud end det med blodet. Angel sank ned på knæ. Hun forsøgte lidt t få det lyse hår til at dække over det lille bide mærke.. Heldigt nok der ikke var kommet noget gift med.

//Og det der XD Jeg har meget høje forventninger til mig selv o.o xD //

Kyouga glippede forsat med øjnene, og havde en forfærdelig hovdepine. Han gled lidt ned af væggen, så han nærmest lå ned. Eftersom han lå ret langt ude, under halvtaget, sprøjtede regnen blidt ind på ham. Han var så forvirret... Meget forvirret! Han var forvirret i forvejen, og så hjalp dette jo ikke! Han satte hånden op på rifterne, men lyset skinnende stadig igennem oo' "Hvad.. Hvad gjorde jeg ved dig?" Sprugte han alvorligt, og forlangende, selv om han ikke var sikker på at han enelig ville vide det, i sidste ende. Han tog sin anden hånd, lod den glide op af hans kind, og op i håret, itakt med at han lukkede øjnene i, med et suk. Han forsøgte og tænke tilbage.. Jaaku var bestemt ikke en god person.. Han kunne ikke klare, at hans krop måske.. Eller ihvertfald havde sårret hende mere end han vidste!

//Svigt z.z//

Angelica Så hen på ham.. Hvordan skulle hun sige det så det ikke lød for voldsomt..? En tot af det lyse hår faldt ned foran hendes ene øje, og hun slog blikket ned. "Du..." Begyndte hun, men stoppede sig selv. "Kyssede mig." Forsatte hun så lavt. "Og ravede på mig." Sagde hun lavt, men stadig så han kunne høre det. Ikke fordi hun var vred på Kyouga, overhovedet. Hun var klar over det hele var Jaaku. Hun bed sig svagt i læben og lagde blidt en hånd på bidemærket. Ved hendes side dukkede en sort, næsten usynlig ulve skikkelse op. Det kunne lige så godt være øjet det spillede en et puds. Angelica sukkede lavt... For guds skyld.. Oto måtte ikke være vred på Kyouga. Oto holdt en knurren tilbage og satte sig tæt op af Angel, som om hun var bange for nogen skulle tage hende fra hende.

//Helt ok xD //

Kyouga mærkede en hård, pskyisk smerte, da han han fandt ud af hvad han havde gjort hende. På den ene side ville han gerne have at hun løj, men på den anden side ville han jo enelig gerne vide hvad. Han sank en klump og lukkede øjnene, mens hans tunge stadig gled lidt rundt inde i munde. Selv den lille smule blod han havde fået, havde gjort ham tørstig efter mere. "Er....Er..."Han stammede en anelse, rømmede sig og forsatte så "Kan det ikke plese være noget der bliver mellem os to?...Jeg vil ikke have at" Han stemme døde roligt ud, og han formede kun ordene med munden 'Kida finder ud af det'. Faktisk lagde han ikke mærke til at der ikke kom nogle ord ud, han var bare fuldt optaget med, at forsøge at få skubbet smerterne væk, og nogle glade tanker ind... Men næh nej, det virkede selfølgelig ikke. Han vidste fuldt ud, at Jaaku, ikke var en god en af racen. Da han stadig boede i Sendai, hvor han blev bidt... Efter han var blevet bidt, var der også mange som havde en lille smule lugt tilfælles. Men først nu, gik det op for ham at, det var fordi at Jaaku også havde forvandet dem. Han rømmede sig utallige gange, før han satte sin håndflade imod siin næsetip og kørte lidt op, men fjernede så hånden, så han ikke skulle ligne en form for gris, eller noget i den retning. Hans hånd gled langsomt ned til sit bækken, hvor han havde et ar, efter et knivstik, der kom fra en vampyrjæger, som prøved at slå ham ihjel.

Angelica så på ham ,men så skråt ned. Hun nikkede let. "Selvfølgelig...¤ Halv mumlede hun så og forsøgte ikke at lyde alt for chokeret, eller trist eller hvad man nu kan kalde det. Hun ville ikke engang tænke på hvad Kida først ville gøre ved Angel, og bagefter hvordan hun kunne 'såre' Kyouga. Angel knyttede sin hånd om halskæden. Hun kunnne stadig mærke Jaaku's bid svige ved hendes hals. Hun var heldig hun ikke var blevet forvandlet. Hun lukkede øjnene og forsøgte at skubbe tankerne væk, skubbe Oto ind. Hun sank let en klump. *Kom nu Oto... Tal til mig.* Tænkte hun fortvivlet. Ligenu ville hun bare høre Oto's milde, blide og venlige stemme, men det var som om hun var for langt væk til at kunne høre hende, selv om Oto lige så godt kunne ha' stået lige ved siden af hende.

//Krea svigt x_x

Kyouga lukkede øjnene i, skar svagt sine tænder imod hinanden, og gled næsten helt ned at lægge. Et suk drog fra han let adskilte læber, altimens han mumlede noget utydeligt, men det var ihvertfald noget på Japansk, og det var ikke helt tilfredst. Det var mere... Mere en form for bøn, faktisk. Han stoppede dog meget brat og lukkede øjnene op. Han rejste sig i en bevægelse, hurtigere end det blotte øje, kan se. Med en lille hvislen, var han ude i den trommende regn, imesn han kiggede rundt. ¤Han er her stadig..¤ Hvislede han koldt, itakt med at han blev helt drivende våd, og hans tøj nærmest klistrede sig til hans iskolde, blege krop. Hvis man kom og rørte ved ham i dette øjeblik, ville han føles som en isklump. Hans sorte hår blev blæst til siden, li'som træerne svejede i vinden.

Angel bed sig let i læben og knyttede hånden hårdere om halskæden. Hun rettede så blikket mod Kyouga igen.. Hun kunne lige høre hvad han hviskede, og hun mærkede et svagt sug i maven. Hun knyttede blot hånden endnu hårdere omkring den lille blå diamant. Hun mærkede kulden mod hendes hænder. Hun formede nogle ord med læberne, men der kom ingen lyd. Egnelig var hun ikke klar over at hun ikke sagde noget, men hendes hovede var fyldt med alt muligt andet end lige det at tale. Hun så med et lettere panisk blik på ham... Vand? Herude? Hun følte hvordan noget inden i hende skummede, som vandet der skylder ind over strandens kyst og op mod de sten hårde klipper. Hun forsøgte at lukke øjnene, men det var som om hendes blik var låst fast på Kyouga. Forsøg at slappe af Angel... Lød Oto's stemme... Denne gang mild, men stadig hård.

//Kinda krea svigt? :3

Kyouga knugede sine øjne i, og det samme med hænderne. Hvorfor skulle Jaaku også komme nu? Kunne han ikke bare være kommet da han ikke var sammen med Angelica? Så ville det da i det mindste havde været en del nemmere. Han følte sig skylding.. Beskidt... Somom han havde dræbet hende, et eller andet sted. Og dog havde Jaaku, heldigvis ikke.. Yeah you know.. Raped hende. På den ene side var han glad for det, for hvad ville Kida da ikke sige? Han turde ikke engang kigge på det, og valgte derfor at vende sig imod Angel, hvis øjne nærmest var låst på ham.. Et par høje hvislen lød rundt om dem. "Han forsvinder igen.." Sagde kyouga, og hentydede til Jaaku' som var skyld i de høje hvislende lyde om dem. Han løftede sin egen hånd, og dannede den lille slange ud af flammer, som hurtigt begyndte at suse lynhurtigt rundt om dem, og hvæsede hårdt. Lidt efter, fløj den tilbage i Kyouga's hånd, og blev opløst, da han lukkede sin hånd igen. ¤Håber jeg..¤ Hviskede han lavt for sig selv, og håbede at hans lille flamme, havde skræmt ham helt væk.

Angelica bed sig svagt i læben og slog blikket ned. Hun lukkede hårdt øjnene, mest i frygt for at Jaaku ville dukke op igen. Hun kunne høre en hvislen, og derefter slangen. ¤Håber jeg også...¤ Hviskede hun så nærmest uhørligt, og svagt. Hun lod hænderne glide ned og lod dem flade ud på den kolde, våde jord. Foran hende dukkede den smukke, snehvide ulv op foran hende. Kyouga. Lød hendes bløde, men voksne stemme. Angel lagde en hånd og diamanten igen. "Oto..." Begyndte Angelica, men Oto sendte hende et blik der nærmest bare sagde 'Stille', uden man kunne være i tvivl. Oto vendte igen blikket mod Kyouga. Den blå diamant forsvandt stille fra halskæden, og dukkede op i Oto's pande.

//Krea svigt oo

Kyouga havde lukkede sine øjne, da han hørte en stemme, som han kun havde hørt i sin underbevidsthed. Måske havde Jaaku hørt den? Eller.. det vil sige måske havde han hørt den, da Jaaku var i hans krop. Det forvirrede ham lidt, men åbnede øjnene igen, og kiggede på ulven der nu var dukket op. Normalt ville han glippe med øjnene og blive forvirret, men han var for optageet af alt andet, at han lidt.. lidt glemte det. "Oto.." Sagde Kyouga, med en nærmest spøgelsesagtig stemme, som kom den ud af mørket. Hans violettet øjne kneb sig lidt sammen, men blikket var som låst på ulven der stod foran ham. Han kunne godt huske at Angel havde fortalt at hun faktisk ikke var Animagus.. men ulv. Som uheldigvis var blevet mennekske.. Hvis han ikke huskede helt fejl, var det sadan.

//Krea svigt TwT //

Angelica lukkede mere roligt øjnene, og gled langsomt ned at ligge, som om hun var besvimet. Diamanten i Oto's pande lyste kort, men var så blot den smukke blå farve. "Denne Jaaku... Hvem er han?" Sagde Oto rolitg. Denne gang sagde hun det faktisk, hendes stemme ko mikke blot ud af det blå. Hendes blå, klare øjne hvilede roligt, men fast på ham. De lange sølvbånd begyndte nu at glide ud af hendes sider, og den mærkvæfrdige svævende halskæde begyndte at gro ud gennem hendes hals. En simpel forvandling Oto måtte igennem hver gang hende og Angel 'byttede'. Hun strøj blidt den hvide hale over Angels krop der blev til vand og faldt sammen. vandet gled roligt ud i jorden og forsvandt. Det havde været så underligt klart, og ikke den kedelige grå farve regnvandet havde, men klart og lyseblåt.

Kyouga så forfærdet på Angelica, der bare.. Der bare forsvandt oo' Men det var nok ikke noget farligt, det troede han næppe at Oto kunne finde på.. Det måtte vel bare være hendes ulveform? Altså.. Angels ulveform, er Oto. Han tyggede lidt på spørgsmålet, og svarede så; "Jaaku er en yderst ondskabsfuld vampyr, som levede i Sendai i Japan. Jeg kommer også derfra, og det var ham der... Du ved.. Forvandlede mig" Han drejde rundt på hælen, og vendte ryggen til Oto, kiggede imod himlen, og talte videre "Jeg havde dog aldrig regnet med at han ville.. Ville komme her til Di morga" Pludseligt lød Jaaku's stemme i vinden Bare vent Kyouga.. Jeg finder dig. Dette var hvad han havde sagt til Kyouga, da han var blevet 14, og blev forvandlet til Vampyr, af Jaaku. Han bed sig blidt i læben, kiggede sig over skuldren, på Oto. Med en voldsom og pludselig hvislen, strøg den flammende slange ud fra Kyouga's ryg, og op imod himlen. Han er her stadig.. Hvislede slangen og fik Kyouga til at sukke. Han var dog ikke klar over, om det kun var ham selv, eller også andre der kunne høre slangen.

Oto lyttede opmærksomt, men roligt til Kyouga som han talte. Japan? Oto så roligt på Kyouga. Hendes elskede bror... Og hendes mor. Oto ville lukke øjnene hårdt, holde tårene tilbage, men hun stod upåvirket. Dog kunne man tydeligt se billderne af den sorte ulv, den hvide, de uendelige enge, og de lyserøde kirsebær træer i hendes øjne. "Jeg kommer selv fra Japan, Kyouga. Det sydlige Kishu. Jeg ved hvilken ondskab der lure der." Sagde hun roligt. Hun lyttede opmærksomt da hun svagt hørte en slange.. Så svagt, men dog tydeligt. Hun vippede roligt ørene tilbage. En rolig, og nærmest mild knurre opstod roligt fra hende og ud i rummet omkring hende.

Et lille skrig lød fra slangen og brugte kuldegysningerne over Kyouga's krop, og fik ham til at slå blikket imod slangen. Der var noget galt... Noget grueligt galt! Slangen skreg igen, og blev tilsidst kvast ud, og erstattet af en ond latter, som kom fra ´det intetsigende mørke. "T-T-Tuyau?¤ Hans stemme døde langsomt ud i mørket og så efter slangen som nærmest bare var blevet dræbt.. Han tog blikket tilbage på Oto.. Uden Tuyau følte hans sig uduelig. Han bed sig hårdt i læben, og rystede lidt på hænderne. "Jeg tror stadig Jaaku er her..¤ Igen døde hans stemme ud. Han kiggede imod himlen igen, og hørte så en stemme i sin hovde Je suis toujours là Kyouga lød det... Det var Tauyau's stemme, efterfulgt af en hvislen. Han pressede sine læber sammen i en smal streg, og kiggede tilbage på Oto.. Tom for ord.. fuldstændig.. Jaaku havde lige dræbt Tauyau's slangeform?!