Familie, are you out there? - Angels

En kvinde på de omkring 20 år havde skjult sig og holdt sig til den forladte galeanstalt som lå i Di Morga. Ingen havde lagt mærke til hende, når nogen kom på besøg, hun var også nærmest som et spøgelse, hun sagde aldrig noget, forholdt sig altid tavst. Hun turde ikke at sige så meget, efter alt det hun havde været igennem, hun håbede på at hendes bror var død, men at hendes tvillingesøster stadig levede, som hun savnede så inderligt at se. Men den smukke kvinde, var efterhånden blevet skrøbelig, efter at beholdt sig i mørket. Hun kunne ikke huske sit rigtige navn udover sit efternavn. Derfor blev hun kaldt Angels Kirkawall. Hun hoppede ud fra en celle og landede elegant på benene, men også så forsigtigt og stille som muligt, hun havde hørt at nogen havde åbnet døren ind til Maison de fous og hun ville undersøge hvem det var! Uden tvivl, ville hun undersøge det, i stedet for at blive ved med at gemme sig. I mange år havde hun været i Di Morga, hun havde bare aldrig givet sig til kende, imellem tiden var hun blevet opfordret af sin egen race. En alf som hun var blevet. Inden at hun forlod dem og besøgte den forladte galeanstalt, som lå i nærheden af hvor hendes søster boede. Hun havde hørt at Neon holdte til et sted i nærheden, men hvor vidste hun ikke. Angels havde ikke orket at gå ud og lede efter hende, tanken havde strejfet hende at Neon måske på et tidspunkt ville begive sig ind til hende i stedet. Hun listede sig ned gammen en gang og videre hen mod forhalen, hvor hun havde hørt en ukendt og mærkværdig person åbne en dør. Hendes hår sad løst, og havde et hårbånd siddende i som matchede til hendes hår farver. Sort og hvid. Hun havde en T-shirt på hvor ærmerne på den havde farven mørke blå og ellers havde farven hvid på midten af trøjen, sorte tætsiddende bukser som var meget slidte, hendes trøje var også tilmed beskidt, men hun havde ikke andet tøj end det. Der var huller i bukserne på foran, hele vejen ned. Der var også revner i hendes trøje. Af piercing havde hun septum, angel bites og snakebite. Og altid havde hun en halskæde rundt om hendes hals, hvor hun havde et slags metal lignende stykke til vedhæng, som hun kunne bruge til meget. Hvis hun blev låst inde i et rum eller lignende. Hun tog fat i håndtaget til døren ind til forhalen og åbnede døren lige så stille og langsomt. "Hvem der..?" spurgte hun stille og med en hæs stemme. Hun var nervøs hvilket kunne høre på hende. Hun rystede også samtidig i kroppen, da det kunne være hvem som helst som havde trådt ind på galeanstalten. Det kunne være en voldtægtsmand. Eller en person som bare søgte noget for at dræbe nogen. Eller som bare gik ud for at torturere nogen og ødelægge noget. Hun vidste ikke bedre, hun var ikke mere end bare bange.

Tankerne bredte sig, ledte hende på vildspor. Nogen ting gav ikke mening, andre var bare, tanker som var tænkt så mange gange før. Men aldrig gået nogen vegne. Et dyb suk gled igennem Neons læber, og hun prøvede inderligt at få kontrol over sig selv. Men det virkede bare ikke, hvorfor fanden skulle det også være så indviklet?! Ville hun have ham tilbage, eller ej, ville hun nogen sinde kunne tilgive ham? Hånden knugede sig rundt om den lille flaske som hang om hendes hals. Måske, hun også bare skulle give slip, og komme videre i sit liv? Starte hendes helt eget liv, forsvinde fra denne verden, tage tilbage til spanien? Bare, væk? "urg.." sagde hun stille og bed sig hårdt i læben, inden hun langsomt vente hoved, der var nogen ved døren. Men hvem? Langsomt kom hun ned på benene, og gik i forsvarsmode. Hvem kunne vide hvem det var. Men, da hun hørte den stemme, den stemme som hun aldrig nogen sinde hun skulle tro igen, var hun ved at tabe underkæben. Der stod hun, og stirrede på den kvinde der mindende hende så utrolig meget om sig selv. Dog, var det bare øjnene og håret der altid havde været anderledes. Hun havde fået sin fars øjne, og hendes mors hår, mens at Angels havde fået hendes mors øjne, og hendes fars hår. "... may.. maya..?" sagde hun stille og gjorde stadig store øjne, mens hun bare stod der og kiggede. Som om hun var ved at gå fra forstanden. Hvordan, hvordan kunne dette være muligt!? Hun havde jo set sin søster dø, se hende ligger der, på jorden forbløde. Hun havde ikke kunne snakke, og Neon havde været tvunget til at flygte for at finde hjælp, med frygten for at voldtægtsmanden ville komme tilbage og tage hende med sig, og hun så slet ikke kunne se sin egen søster blive reddet. Men sådan havde det jo ikke gået, hun havde jo selv set hvordan at linjen var blevet lige, hvordan at hun stoppede med at trække vejret. Hvordan hjertet ikke længere ville pumpe blodet igennem kroppen. Men der stod hun, i levende live, utrolig beskidt og forfalden. Men, det var hendes søster, også var hun fuldstændig ligeglad med hvordan hun så ud.. "er.. er det virkelig dig..?" sagde hun lige så stille, og gik over mod hende. Lige så langsomt, hun viste jo ikke om hun stadig kunne genkende hende, hun havde jo ændret sig utrolig meget siden sidst, havde fået piercinger, tatoveringer, næsten sort hår. Hendes hud var blevet kridhvid, og stilen var fuldstændig ændret. Dog havde hun stadig de samme træk som sin søster. Hvilket var utrolig underligt, da det næsten var som at kigge ind i et spejl af sig selv.

An trådte ind i forhalen da hun hørte en bekendt stemme snakke til hende, hun lukkede døren bag sig inden at hun lod sine øjne glide rundt, inden at hendes øjne lod sig hvile på en kvinde som lignede meget hende selv med samme træk, som hun ikke helt forstod, hvilket gjorde at hun trådte et skridt tilbage mod døren, hun lagde sit hoved en smule på skrå, "May...a?" spurgte hun stille forvirrende, men gentagende efter pigen, imens at An studerede hende, kiggede på hende fra top til tå og op igen. Gav hende elevator blikket og inden at hun vidste af det, spredte et smil på hendes læber, da hun fandt ud af hvem kvinden var, da hun var på samme alder som hende, hvilket hun gættede sig frem til, "NEON!" råbte hun imens at hun mærkede glædes tåre falde ned af hendes kinder, hun kunne ikke være i tvivl om det var Neon eller ej. An bed sig let i læben og kunne virkelig ikke fatte at det var hende.. hende som var hendes søster.. FUCKING TVILLINGE SØSTER?! An begyndte at løbe hen imod hende selvom hendes søster allerede var på vej hen imod hende. Idet at hun overfaldte hende i et stort kram, hun væltede ind i hende så Neon kom ned at ligge på gulvet med hende over sig. Og An kyssede hende dernæst venskabeligt på kinden, "Jeg har savnet dig som galt.. du aner ikke hvor meget jeg tænkt på dig" sagde hun stille og lagde sin ene hånd på hendes kind som hun begyndte at kærtegne blidt med sine fingerspidser, hun smilede glad til hende imens at hun bare ventede på hvad hun ville sige til alt dette.

Da kvinden, spurgte med hensyn til navnet maya. Sank hjertet langsomt ned i hendes indre, måske, måske havde hun bare taget fejl. Måske, var det faktisk ikke hende? Hun bed sig i læben, og vente hoved væk, da hun havde lyst til at græde, virkelig bare sætte sig ned og græde som en eller anden skole pige, som lige havde slået hendes knæ, fordi hun faldt på asfalten. Bare, få det hele ud. Men hun nåede det ikke, da kvinden skreg hendes navn, og overfaldt hende i et kram. Hun var ude afstand til at nå at reagere, og faldt til jorden med Angels over hende. Hun stirrede op på den ansigt der mindede så meget om hendes eget, og kunne bare ikke fatte det, på ingen måder. Det virkede i grunden bare så, så uvirkeligt. Langsomt bed hun sig i læben, og smilede skævt. Men ikke et ord kom ud. "jeg.." prøvede hun og rystede på hoved. Og kunne mærke noget vådt glide ned af hendes kinder. "åh.. Maya.. .. eller hvad du nu hedder.." sagde hun stille og krammede hende ind til sig, og fattede det bare ikke, det var som om det var hendes største drøm, der nogen sinde blev til virkelighed. At hun igen kunne være sammen med hendes søster "Jeg her fandeme også savnet dig!! Jeg troede du var død!?" hun kunne ikke lade være med at grine nu, og trykkede hende bare tættere og tættere ind til sig.

Hun gav Neon en lussing da hun ikke fandt det morsomt efter at Neon begyndte at grine, "Angels!" sagde hun hæst og prøvede på at komme ud fra hendes greb. An blev sur over at hendes søster, hendes tvillingesøster ikke kunne huske hendes navn?!.. Eller kaldenavn. An kendte ikke sit rigtige navn, det havde hun glemt. "Er skuffet over dig" sagde hun stille og rejste sig op efter at hun var kommet ud fra hendes søster greb. An var ligeglad med hvordan hun ville reagere over at hun havde givet hende en lussing. "Ja.. voldtægtsmanden blev dræbt.. inden jeg selv døde.. også efter at du var løbet væk... blev jeg opfordret af alfer" sagde hun og lagde sit hoved en smule på skrå, da hun vendte sit blik ned mod sin søster og kiggede på hende, inden at hun rakte sin ene hånd ned mod hende, da hun gerne ville hjælpe hende med op at stå. "Hvad laver du egentlig her..? Troede ikke at du nogensinde ville komme forbi sådan et sted" sagde hun stille og fugtede sine let fyldige læber. Imens at hun bare ventede på at hendes søster ville gøre noget og sige noget. Hun blinkede lidt med sine øjne, inden at hun lod sine mørke brune øjne hvile på hende.

Hun tog sig chokkeret til kinden og kiggede på sin søster, jo vist nok var hun blevet kaldt det i sine yngre dage. Men det havde været et kælenavn, da de begge havde heddet noget andet end hvad de hed i dag. Og i den tid, havde de hed Maya og Maylana. Typisk at tvillingesøskende fik næsten ens navne, eller i hvert fald nogen der passede til hinanden. Hun bed sig hårdt i læben, og slap meget hurtigt hende og kravlede væk. Hun kunne ikke længere tage at blive slået, og hun i grunden havde krammet sin søster var en stor ting, da det ikke var noget hun bare sådan lige gjorde. Også var det lige meget hvem det var. Hun vente hoved væk og sagde ikke noget, var bare chokkeret over at hun havde slået hende. Og fandt det i grunden ikke fair, da det var over 2 år siden at de sidst havde set hinanden. Og det undrede faktisk også lidt Neon at Angels åbenbart kunne det navn som hun havde ændret for nogle måneder siden. En dyb vejrtrækning blev langsomt trukket ned i hendes lunger, fra næsen af. "Nej.. vores bror døde først rigtigt, for nogle måneder siden.." sagde hun spydigt og rejste sig op, uden at få hjælp af hende. "det var ham som havde dræbt dig.. og han var allerede død inden han prøvede at dræbe dig." hun betragtede Angels lidt "An.. dit rigtig navn er Maya.. Angels og An var noget mor kaldte dig.. vi var alt M&M's..." hun kløede lidt på stedet som hun var blevet slået og betragtede omgivelserne, inden hun hæv sig op på disken, trak benene til sig, og trak på skuldrene "Jeg har ændret mig, og tænkte jeg ville kigge her ind.." sagde hun stille og kiggede igen over den døde sygeplejeske og tankerne gled igen hen på hvad der mon kunne have været sket.