Mødet med en engel

S: skoven
T: 2.00 om natten
V: fuldmåne, stjerne klar, lunt lidt vind
O: Træer og nattens dyr
P: Som på billedet

______________________________________________________________________

Fuldmåne lyset gennem træernes gren og bladende , den lyset skovbunden op, der var nogle stor sten inden i mellem som uglerne nyd godt af, og ned i mellem bladende, mos , gren og alle de andre ting på skovbunden , løb små mus rundt, her var stille , men alting kunne ske i denne del af skoven, denne del havde et rygte om monster og farelig ting forekom pludselig, men lige nu var dette meget hyggeligt og smukt ....
Henne op en af træernes gren sad end anderledes pige og læste fredeligt i en bog, hun havde en rejsekappe over sig , så det var ikke tydeligt at se hvad hun bære , men det var ikke særligt meget.... men stadig nok... Pigen bladende i bogen og tog vis ikke noget af denne del af skovens historie eller kendt hun ikke til det... hendes blå hår og guldende hud var anderledes end andre , som normalt var lyser end hende , altså hendes hud,

En skikkelse kom gående i mørket. Denne skikkelse tilhørte pige som ellers var en af lysets skabninger , selvom hun ikke følte sig sådan. Hun havde altid været tiltrukket af mørket og alt som hørte til det, selvom nogle af skabningerne var farlige/skræmmende, gjorder det hendes nysgerrig. Pigens navn var Michi hvilke betød 'parthway' på engelsk. Michi var iført mørke shorts og en mørk bluse, hun blendede næsten ind i skyggerne vis det ikke var for hende ligblege hud og brune hår, dog havde hun ingen sko på, hun elskede at røre jorden i hver fald når hun endelig var i skoven. Michi var dog kommet til at bevæget sig alt for langt ind i skoven, hun var ny i området og var derfor faret vild. Der gik ikke særlig langtid før hun så en pige på hendes egen alder. "Godaften " sagde hun og havde et svagt smil på hendes blege smalle læber.

Melinia så mod pige som havde sagt noget, hun havde dufte hende i noget tid ... "godaften frøken , hvad laver du så sent ud " sagde hun og smilede sødt og roligt til ham...
Hun bladende i sin bog mens hun så inden i mellem på hende "hvad laver en engel uden i den mørke skov" spurgte hun sødt

Michi maste sig igennem en stor blomster busk, men hvide blomster. Hun stod stille da hun så pigen, da hun ikke vidste om hun var fjentlig eller ej. De hvide blomster nærmest fang på hendes hår som en form for krone (se avatar). "jo , men man kan jo ikke styre tiden når man er faret vild, desuden er jeg ikke bange for mørket men mere fasineret af det. " sagde Michi med et smil.