ensom og sulten ...? Dakota- privat

Kida gik frem og tilbage nede i ’tunnellerne’. Et kækt dog en smugle ondt smil sad fast på hendes læber og hendes lilla øjne lyste op så man næsten ikke kunne se de giftgrønne pupiller hun havde. Hun havde et par stramme sorte bukser på og en langærmet tætsiddende bluse på, samt et hvidt løstsiddende slips og sorte sko. Hendes guldhalskæde var gemt af slipset og hendes hænder der var iført et par sorte handsker var gemt i hendes lommer. Et kedsomt suk undslap hendes læber og hun løb over til den næste perron, hun var sulten men kunne ikke rigtigt finde en der så perfekt ud, en som hun kunne nå at drille lidt?... eller bare en som ikke ville forsøge at løbe skrigende væk… Efter som kida var ung havde hun ikke nok afaring til at kunne holde vampyrinstinkterne længe nok på afstand til at hendes bytte ikke ville kunne opdage det. Men faktisk var hun også alene så det ville ikke skade at snakke med nogle eller hva?...

En dreng på de omkring 17 år var gået ned i tunnelerne, mens at han stadig havde bare tær, det var sjældent at han havde taget sko på, han gad det ikke, drengen var et dovendyr på visse områder og han var ligeglad med hvad folk tænkte om ham, et suk undslap fra hans læber, imens at han bare gik med lette også alligevel tunge skridt. Det var hans kæder som gjorde det tungt. Drengen havde omkring 4 kæder hængende på sine sorte tætsiddende bukser, som raslede når han gik, samt et nittebælte på omkring hoften som holdte hans bukser oppe. Han havde en sort langærmet trøje på hvor han udover havde en ternet skjorte på, med farverne sort og hvid. Altid havde han sit halsbånd på rundt om halsen, som var meget simpelt og smukt, det havde et kors som vedhæng, ikke fordi han var kristen. Han elskede bare selve smykket, som han havde fået af sin bror. Hans mørke brune hår sad som det skulle, glat og perfekt med pandehåret ned for øjnene. Drengen hed Dakota Chevalier og var et ganske almindeligt menneske. Han trak vejret roligt imens at han kiggede ned i jorden og forsatte med at gå, hvor han fortsatte videre op på en perron. Dakota vidste ikke hvad han lavede på banegården. Han havde ingen grund til at være her, eller måske.. Han skulle finde et sted og sove og dette var et perfekt sted nok for ham. Til sådan et sølle menneske som ham selv. Han var ligeglad med de folk som kom gående forbi ham og direkte stirrede på ham. Han var ikke i humør til noget.. eller jo, han tænkte på at købe nogle genstande også drikke sig stiv, men om igen han vidste godt at det ville være dumt. Han lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, inden at han begav sig hen mod en væg og stillede sig op af den med ryggen vendt til væggen. Så han stadig kunne se et tog køre forbi eller et tog som skulle standse. Han kiggede af og til på de folk som kom gående forbi, men det resulterede i at han vendte sit blik ned mod sig selv inden at han lod sig glide ned at sidde på sin røv og bare sad ellers stille, mens at han trak sine ben ind til sig.

Kida stod længe på denne perron og kiggede bare på de mennesker der gik ud af toget. Hun himlede febrilsk med øjende og nogle få mennesker så på hende men gik hurtigt videre da de så hendes øjne. Hun snuste kort og opfangede en anderledes duft. Det før meget lille smil brede sig en smugle og hun lod kort tin tunge føle hendes skarpe hjørnetænder, ide de havde gjort dette løb hun med enorm hast hen mod perronen i den anden ende af banegården. Da hun var omkring 100 meter fra den stansede hun op og begyndte at gå. Der var ingen grund til at gå for den person hun ville hen til ville alligevel ikke kunne nå at se hendes ansigt, men hun ville gerne i kontakt med personen. Hun snuste endnu engang og styrede direkte hen mod denne person, som tilsyneladende var en dreng, eller en mand?... hmmm han var omkring de 20 lidt under måske. Hun vidste ikke helt præcis hvem det var men fulgte bare duften som han afgav. Hendes skridt var hurtigt og målrettede, enkelte folk gik en smugle til side for hende, så hun lukkede sine øjne halvt så man ikke kunne se dem så tydeligt. Hun stod nu kun 3 meter fra denne ’velduftende’ person og smilet voksede atter en smugle. Hun gik helt hen til ham og betragtede ham i lidt tid før hun åbnede munden svagt og overvejede om hun skulle tale til ham… hvilket blev et ja… ”godaften” sagde hun en smugle skummelt men med en blid undertone så han ikke ville blive bange.

"Godaften.." mumlede han og undslap et gab. Det kunne ses lidt på ham at han var træt, på den fremmed stemme, kunne det høres at det var en kvinde. "Hvad laver du her ude så sent?" spurgte han ligeglad mens at han kiggede ned i jorden. Dakota var ikke ligefrem i godt humør, og det kunne måske godt ses på ham. Men han var også en smule træt, selvom han var kommet lidt i snak med nogen kunne han godt finde på bare at falde i søvn. Han rettede dog sit blik op mod pigen.. eller kvinden, og bed sig let i underlæben, han forstod ikke hvorfor at en pige som hende var på banegården på denne tid om natten, medmindre at hun skulle hjem til nogen som boede et stykke væk fra hvor hun var. Hvorefter at han lod sine gylden brune glide rundt, det var sent og så småt begyndte Dakota at fryse, pga blæsten som også tog fat i nogle hans hårtotter, med i vinden. Han trak sine ben længere ind til sig og slog sine arme omkring dem inden at han lagde sit hoved med hagen ned på hans knæ.

Kida’s smil ændrede sig til et lidt mindre skummelt smil og en kort men blid latter undslap hende da hun hørte hans spørgsmål… ”jeg kunne vel spørge dig om det samme ikke?” hendes stemme var blid men havde dog en kæk undertone. Hun satte sig i skraderstilling foran ham og smilte kort til ham ”tjoo, for det første har jeg ikke noget hjem, og for det andet er jeg sulten” sagde hun roligt. Det hele passede jo men der var bare et sted den kiksede, for hun havde vist udset ham til at være hendes aftensmad eller natmad om man så må sige. Hun lænte hovedet en smugle på skrå da han trak benende op under sig. ”nå ja så sig mig hvad du laver her… og hvorfor du ikke har sko på… du ber’ jo nærmest om at fryse!” sagde hun med den samme rolige dog blide stemme. Hun frøs ikke selv da hun jo var vampyr dog var hun varm da hun var nyfødt og kun halv vampyr. ”og nåå ja mit navn er Kida… og dig er?” for vær gang hun talte blev hendes russiske accent mere og mere tydelig og det var en smugle svært at forstå hende lige nu… *han budte finde sig et varmt sted at sove… et menneske skal ikke sove på gaden! Og da slet ikke i det her vær… men det er jo teknisk set ikke gaden?* tænkte hun… en lang diskussion begyndte inde i hendes hoved og hun så en smugle fustrerret ud

"Jo rigtig nok" sagde han stille og fugtede let sine læber, mens at han hævede det ene bryn over det hun sagde med at hun var sulten, hvorfor anskaffede hun sig så ikke noget mad? Han trak svagt på skulderen, "Jeg har heller ikke noget hjem.. og det er ikke altid at jeg gider at tage sko på" sagde han mere eller mindre bestemt. Han vidste godt at han kunne gå hen og blive syg, men han tog sig ikke så meget af det. Han tog tingene som det kom. "Dakota" svarede han og lagde sit hoved en smule på skrå, inden at han kiggede ud i luften. Han sagde ikke noget til hendes accent, han gik ikke så meget ud fra hvor folk kom fra, skulle han da det? Et lydløst suk undslap fra hans læber, "Og..føler mig også på en måde fri når jeg ikke har sko på" sagde han så mens at et svagt.. meget svagt smil dukkede frem på hans læber, sådan at man ikke rigtig kunne se det.

Hun smilte kort af hans svar… Hun læste hans tanker og smilte derpå… ”du skulle bare vide min ven” mumlede hun… accenten blev ikke mere tydelig denne gang og det lød heller ikke som om den ville blive det… hvilket var fint. ”hmmm så er det jo godt der er et par steder hvor man kan få ly hva?... og det er jo dit valg om du vil ha sko på” sagde hun roligt og betragtede ham i lidt tid. Hun så først nu regtigt op så man kunne se hendes ’underligt’ øjne, dog regnede hun med at han nok var ligeglad eftersom han så meget træt ud. ”rart at møde dem!... ehh dig” rattede hun hurtigt og lukkede kort øjende. ”fri?... hmmm folk har forklællige måder at føle sig fri på så hvis din måde er sådan så må den vel være sådan!... ” sagde hun blidt. Hun undrede sig en smugle over det men det var jo hans måde, så det skulle hun ikke blande sig i. ”hmm du har vel tilfældigvis ikke en cigaret vel?” spurgte hun kort tid efter da hun var blevet en det rygetrængende.

Han lænede sig tilbage mod væggen og puttede sin hånd ned i sin ene bukselomme og fiskede en lighter samt en pakke smøger frem. "Jo" sagde han og åbnede pakken med smøger hvor han selv tog en op inden at han rakte pakken til hende, "Bare tag" smilede han så skævt og satte sin smøg op til sine læber før at førte lighteren op til sin smøg og tændte den inden at han tog et sug. Han var faktisk også noget rygetrængende. Han rakte sin lighter mod hende derefter, "I lige måde" sagde han og rettede sit blik mod hende, "Hvorfor.. har du ikke noget hjem, det burde en pige som dig have.." mumlede han og lagde sine ben over hinanden, gjorde sådan at de krydsede hen over hinanden.

//sorry lidt krea svigt --' men skal spise//

Hun tog nærmest grådigt en smøg, men så derefter undskyldende på ham. ”undskyld… og tak!” sagde hun roligt og kløede sig kort i nakken, hvorpå hun tog cigaretten i munden. ”hmmm må man også låne en lighter?” spurgte hun roligt og så lidt på ham da hans næste spørgsmål kom” burde jeg ha et hjem?... ” et halvkvalt grin kunne svagt høres fra hende… hun havde aldrig haft et rigtigt hjem … og man kunne da slet ikke kalde den ’leger’ hun blev ført til som barn for et hjem. ”jeg har ingen penge og intet job… heller ingen familie sååå det er rimeligt svært at få et sted at bo” sagde hun en smugle kækt dog med en blid undertone. *nu skal jeg ikke begynde at snakke for meget med ham* tænkte hun og himlede kort med øjende, ikke af ham men af sig selv. Hun så kort på sin tomme mave der svagt rumlede, da hun hørte dette slog hun armene omkring maven så det ikke kunne høres så godt. Hun slikkede kort de spidse hjørnetænder og kæmpede imod hendes instinkter der sagde hun skulle fare på ham med det samme.

//helt i orden ... velbekomme ??? O__O sådan siger man vist?///