Ensom tur i parken... //Hogin=Privat//

Sted: Sombre
Tid: IRL
Dato: IRL
Vejr: Snefnug daler stille ned, overskyet.
Omgivelser: Familier og par der går tur.

Sneen dalede let ned over parken Sombre. Familie og par gik hyggelige ture og alt så normalt ud. Men en pige skilte sig ud, hun gik nemlig alene, hvilket var sjældent man så folk gøre der. Pigens lyse hår hang løst ned af ryggen, kun beklædt med en sort hue (Se profil billedet). Hendes øjenvipper, der indrammede hendes lyse blå øjne, fangede nogle gange snefnug. Hun lo stille når hun opdagede det.
Ever, som var pigens navn, var ikke et overnaturligt væsen. Men hun var heller ikke et normalt menneske, nej hun var clairvoyant. Det var også en af grundende til hun helst ville være alene selvom hun var et kærligt menneske.
Lyden af sne der blev presset sammen under hendes vægt, lød hver gang hun tog et skridt igennem parken.


//Undskyld tiden... havde et kreasvigt//

henne ved lågen. Stod en unge fyr på 19 år det var Hogin han var et menste eller rette en troldmand, men uden en stav han bruget sin hænder i stædet for. Da det var mere naturliget for ham en at gå rundt med en stav i hånden, han var helt alene han hade ingen at være sammen med han var eller en lække fyr. Men ned noget at en særpæret hårfarve blå og lilla

//Skulle ned og handle//


Ever gik videre. Sneen og kulden fik hendes hår til at samle sig og næsten fryse til is. Det kolde vejr fik også hendes ånde til at stå ud som damp skyer når hun pustede ud og det fik hendes kinder til at blive røde. Hun kiggede rundt, måske var det på tide at finde nogle venner? Hun fik øje på en. En dreng der også var alene. Skulle hun gå hen til ham? Men hvad hvis han ventede på nogle? Hun stod lidt og trippede og tøvede imens hun kiggede hen på ham.

Hogin var ny her. og hade ikke nogen venner han var en enespænder som gik for sig selv i det han fik, øje på Ever som så på ham han smilede svaget til hende. For at viste at han ikke gjore hende noget han hade ikke snepå sig over hovedt