Snestorm og is?(alle velkommen)

T irl.
V koldt og snestorm.
Årstid Vinter.
Sted Di morga øst havnen.
O ikke rigtig nogen på grund af snevejret.
På klædnig, slidte cowboybukser, en tyk trøje et par slidte sko og en tynd jakke.

Motoko sad roligt nede ved broen som gik lidt ud i havnen, hun smilte dette var den bedste årstid hun kunne lide, sne og atter sne. Hun nynnede stille i mens hun så sig om, der var nærmest ikke et øje, men det var som regl mennesker som holdte sig inde dørs. Men ikke i forhold til de andre væsner som fandtes som sagtens kunne klare vejret, men endeligt var vejret jo ikke så slemt. Bestemt ikke når man kunne manipulere med det. Men hun manipulerede nu mest med isen. Men nogle gange kunne hun også gøre det hvis det sneede eller var snestorm som der erjo var, "dejligt sneee!" sagde hun med en tone som lød som om hun sang det. Nogle ville måske synes hun var lidt af en tosse siden hun var ude i vejret, men det var hun bestemt ikke hun kunne sagtens blive sur hvis nogen kaldte hende for en tosse. Hun samlede noget sne op fra broen og formede den sammen til en snebold hvor efter hun lavede et tyk lag is omkring det. "Rart at kunne manipulere med noget" mumlede hun udtilfreds det var næsten den eneste evne hun kunne manipulere med noget der havde med at gøre med nogle af elementerne. Sne og is var jo blot næsten som vandet bare koldt! Men Motoko var da lige glad med hvad det var, bare hun kunne manipulere med det, men efter lidt tid alene i snestormen begyndte hun at kede sig hun ville da også gerne snakke med nogen. Men der var for langt hjem, hun var gået her ud i mens der endnu kun sneede lidt.

Luciel kom langsomt gående gennem den hvide verden som sneen skabte hver vinter. en tyk hætte dækkede hendes ansigt og et par tynde skindhandsker forhindrede eventuelle solstråler i at ramme hendes hud.
kulden påvirkede hende ikke det fjerneste.. hun var jo trods alt død.. for længe siden.. hun var ud over handskerne klædt i en sort hættetrøje uden noget print, et par sorte militærbukser med masser af lommer og et par milistøvler.
Uden at vampyren havde lagt mærke til det havde hendes fødder ført hende ned mod havnen.. hun vidste ikke hvad hun lavede uden for.. det var jo stadigt dag, men hun havde følt sig urolig og pludseligt havde hun stået på gaden og så var hun bare begyndt at gå.. hvorhen vidste hun ikke..
hun brød sig egentligt ikke ret meget om vinteren, selvom det var der hvor hendes magi trivedes bedst.. hvor der var mest is at bruge af..
luciels tanker var gnavne og brokkede sig til dem selv og de andre tanker over hvad hun dog også ville ude i alt den våde sne.. der gennemblødte hendes tøj og irritererede så frygteligt..
Kort løftede hun sit blik og fik øje på en lille skikkelse der sad midt i sneen.. ubevidst, uden at tænke over det, satte hun kurs mod skikkelsen..

Motoko fornemmede hurtig noget, hun kunne fornemme det med hjælp fra sneen som lå spredt rundt på jorden. Motoko var halv af isdæmon og undead så hun hviste ingen tegn på at hun frøs for det kunne hun jo heller ikke. Især ikke når hun var en slags spøgelse, hun smilte og så ned på den lille til passende snebold med is omkring sig. Hun kiggede længe og tanktfuldt og endda manipulerende på selve isen på sneen i snebolden, efter lidt tid kom en skarp spids op af bolden så det lignede at den havde for en pik som en pindsving havde, hun begyndte at fokussre sig omkring snebolden eller isbolden mere. Hun fik hurtig den til at lave flere pikke så den snart var fyldt med pikke, hun smilte et bedre smil. Hun elskede at gøre sådan noget med snebolde specielt når de var lavt og formet perfekt. Mototko blik førte op i himlen hvor hun lige nøjagtig kunne se noget af en skikkelse som lignede en fugl, men hvad lavede fuglen dog her ude? Men hun kunne nu sagtens gøre det nemmere for fuglen at komme igennem vejret. Men kun hvis hun gad! Men hun havde ikke lige lyst til at buge sin evner til at hjælpe andre. Hun lagde sig roligt tilbage i sneen, og så stadig op i himlen. Hun holdt stadig sne is bold pikkende bold i sin ene hånd. Hun slap den ikke lige med det samme, det gjorde hun aldrig når hun havde lavt noget nyt. Hun fik det lidt voldstomme snevejr til at dæmpe lidt af så det sneede knap så meget, men skyrene var stadig grå. Det lignede at det kunne begynde at regne men det ville bare være alle tiders for Motoko. Hun elskede både regn is og vand men vand og regn var jo bare det samme, så hvad forskel gjorde det?

Pludseligt stod vampyren bag Motoko, med de røde læber kruset i et koldt smil.
- jamen jamen.. hvad har vi her.. det var dog en interessant.. isboldt..
Hendes spidse hjørnetænder var fuldt ud synlige, for luciel kunne uden besvær fornemme lugten af død der hang tæt om pigen. og desuden lavede sådan en drabelig, engang, sneboldt ikke sig selv.. det måtte man kunne noget med is for.. ligesom hende selv.
Luciel lagde langsomt armene over kors, mens hun så vurderende på pigen. hvor stærk mon hun var.. og.. hvad var hun egentligt.. det var de tanker som først poppede op i hendes hovede..
det sagde også en hel del om hvordan hun målte folk.. om de var stærke eller ej.. imens borede vampyrens hvide øjne sig ind i halvdæmonens, som om hun forsøgte at aflæse hvad hun var for en, ved hjælp af øjnene..