Just walking and walking //Privat :: Ahngel//

S: Terre
O: Et par væsner xD
V: Kølligt, lidt blæst..
T: 22:52
P: Hvid løs top, tyrkis, lårkorte shorts. Like on the picture https://2img.net/h/oi45.tinypic.com/15nui6h.jpg


En kvinde gik ned langs en mur i byen Terre. Hendes hår var langt og rødt, gik hende helt ned til halebenet. Kvinden havde slået håret om på ryggen og taget det halv lange pandehår og delt over på hver sin side, af hendes pande. Kvinden havde røde skarpe øjne, som dog lignede mørkerøde, da lyset ikke rigtig var det der var mest af. Kvindens navn var Chek, underligt nok checkkede hun altid tingene da hun var mindre. Chek var enlig, ikke særlig stor, selv om hun lignede en på sejsten, nitten år.
Chek var halv vampyr og halv engel. Vampyre elskede jo englenes blod, men hun åd ikke sig selv, aldrig ville hun bide sig for sin egen skyld...
Hun havde gået en masse denne dag og var godt træt. Hendes blodårer på fødderne var meget store og tydelige. Hun satte så hendes tre shopping poser op af den mur hun gik langs med og lænede sig op af den og lukkede øjnene, hun var helt flad.

Cheks familie havde hun aldrig rigtigt kendt... Hendes mor og far døde i en bilulykke, hendes trillingesøster døde da hun fyldte 400, eller det var nok pænere at sige på hendes fødselsdag. Hun havde kun sin Tvillingebroder tilbage.. Men han var ikke i nærheden.. Han var meget langt væk fra hende.
Chek sukkede en gang og åbnede øjnene igen og så der stadig var gang i butikkerne og i folkene.

//er det ok jeg først svarer i morgen? Mit overskud er dødt nu <____<//

//Det er helt okay :D//

En vind gled ind over tagene der knejsede over det travle natteliv. En hvid hals strækkede sig og gjorde kravebenet noget så tydeligt på denne lange mandsperson der sad som en gargoyle nær rådhustårnets taggavl. Han havde siddet der i timer nu, tænkt. Tækt over en del forskellige ting der egentligt både plagede ham og undrede ham. Han var.. høj. Omkring de to meter og tynd. Hans bækken og hofter ganske merkante, men uden at få ham til at virke feminim. Tværdigmod. Han havde en anderledes form for elegant maskulinitet i hans brede skuldre og ligeså let muskuløse brystkasse der ikke bevægede sig en tomme. Hev ikke efter vejret, men lod vinden selv fylde hans lunger og slippe ud igennem hans porer og let åbne mund, hvor et nærmest alt for hvidt tandsæts foreste del kunne skimtes bag de tynde let røde læbber. Hans beklædning var bestående af en lang sort frakke der ville slæbe sig hen ad jorden med slidte spidser, dog formel i sin egen mærkelige stil. En høj krave og uknappet, men med en rem der gik tværs over brystet og gik i et med den anden side af den lange front, som var den det eneste han behøvede for at holde denne kulde ude. Han frøs dog ikke.. Ligemeget hvad frøs han ikke. Hans hud var selv iskold som en silkebelagt marmorstatue, dog selv med den tynde sorte skjorte derindenunder var det ej koldt for ham. Dog heller ikke varmt. Overhovedet ikke. Bare tomt nærmest. Han ænsede kun varmen ved den brændende, svidende prikken ved at mærke ilden tæt nok på hans udøde hud og lemmer.
Stille knejsede denne nakken og så imod himlen. Det lange ravnsorte hår strøg til side og lof´d hans ansigt træde frit frem i en tid. Kønt ansigt, dog nærmest kønsløst af udtryk. Et langtskuende blik med øjne der i sidste ende sagtens kunne forstås kvindelige til trods for den hidsige røde farve, hvorimod hans ansigt, let lange hage og kæbeben tilhørte hankønnets egen renlighed. Ingen uregelmæssigheder dog. Ingen flager og skårber til den der så ham på afstand, men så igen.. kun på afstand.
Han var i byen kendt som 'Ahngel'.. men hans navn var af anden betydning og status. Han var langt fra en.. engel..

Chek åbnede øjnene igen og kiggede så rundt. Hun havde hvilet få sekunder og skyndte sig hurtigt op og tog sine ting. Hun skyndte sig hen mod et andet hus. Hun havde fået færten af at der snart ville være ballade... Hendes pistoler i hofterne var gemt under hendes løse top. Hun var klar til at tage dem og skyde dem der var lidt for hurtige til at komme hen mod hende. Hun var jo også den type der ikke ville tage chancer. Hun satte farten ned igen og kiggede op. Rådhuset var i nærheden. Hun kiggede op på taget og fik øje på en skikkelse. Hun havde lyst til at skyde, men vidste at personen ikke havde gjort hende noget og satte bare sine ting igen mens hun betragtede denne vampyr han som hun havde regnet sig frem til han var... Hun smilte blidt og kiggede sig omkring. Hendes lyst til at kontakte personen blev større. Hun havde enten lyst til bare at lade sine ting være og suse op på taggavllet eller finde et sted til sine ting og så suse op til ham. Men hun undlod og håbede en eller anden møg unge ville råbe 'se der er en op taget!' eller noget ligne. Chek prøvede at få øjenkontakt med personen... Men det gik ikke helt så godt....


//Ikke så langt ;{//

Ahngel havde, siden denne halvvampyr havde smidt sine sager, larmende for hans følsomme sanser, enset hendes tilstedeværelse og lugtet hendes krops impulser og udslag. Javel ja.. Selv ikke i dette område kunne man undgå at støde på andre vampyrer? En sjælden ting at blive spottet på denne plads, da de fleste mennesker der gik deromkring var travlt optagede og ikke kunne se igennem natten og alene på grund af det store antale mennesker, regnede han ikke med at finde vvampyrer der ville koncentrere sig om andet end at jage.
Langsomt vendtes hans røde øjne imod denne. Mørkerøde var de nu, men opglødende på en samtidig let blodig gylden nyance, som solens nærmest bronzerede rød imod himlen inden nattetide. Vinden slog et slag og fjernede med et hans hår fra ansigtet for igen at skyde det tilbage og korruptere det underskønne væsen med det dødens sorte skyggelokker. Klassiske træk fra hans families slægtstræ.. Abnormalt smukke, men med træk der virkede noget så frygtindgydende hvis det endelig kom til udtryk.. I dette tilfælde var det vampyrens lange klaverfingre der ville deforme sig og lade neglene trækkes ud til klør og hans øjne der skiftede sin tone alt efter hans sindstilstand.
Hans øjne hvilede stadig på hende uden at ville vige. Han så ingen trussel i hende og derved ingen risici ved at holde hendes blik fanget for længe imens hans øjne underbevidst ville udskyde det lange edderkoppespind i ens hoved og trække en til sig, som en mus imod en hypnotiserende slange. Det varede dog ikke længe, denne lette følelse af at ville opgive sig til dens lokkende blik, da han dernæst vendte blikket fra hende igen og ud over byens tage.

Cheks blik flakkede hurtigt omkring vampyren på taget og var helt opslugt af ham. Han havde en eller anden effekt, der fik hende til at se på hans omgivelser, og ikke hendes egene. Hun lod så blikket igen falde på hans øjne. De rødglødende øjne.
Chek håbede stadig at der måske ville være et eller andet barn, der ville råbe op, men vidste det ikke ville ske. Hun kiggede meget på hans øjne men lod hurtigt blikket falde ud af hypnosen og over på tagene.Tagene omkring ham fik hende til at tage sine ting. Hun kom tilbage til virkeligheden og kiggede kort ned på sine poser og så på vampyren igen. ”Der er noget ved ham...” mumlede hun så lavt at man skulle tro hun tænkte.
Da vampyren så væk fra hende gik hun hurtigt ind på en lille kiosk og satte poserne på disken, ”Kan de passe på det her,” spurgte hun damen bag disken som derefter tog poserne.
”Ja, må jeg sætte et navn på det,” spurgte hun og satte dem i køkkenet i kiosken.
”Chek” svarede Chek damen hurtigt og kort og var hunderede procent på at ingen andre hed Chek i denne verden. Med et havde hun forladt kiosken og kiggede op på taget igen, var han der?

Da den halvvampyren havde forladt Ahngels synslige rækkevide tav han og så op imod himlen atter en gang med et køligt udtryk. Igen passerede tanker som kun var hans egne inden han med en lidt langsom bevægelse rejste sig op, drejede rundt og begyndte at gå hen ad taggavlen, hvor man i sidste ende ville dratte ned og brække halsen, men nej. Han gik som var det en bred vej der udgjorde hans underlag og ikke en faldefærdig gavl på ganske få centimeter. Vinden tog roligt i hans hår da modgangen fra hans skridt slog let imod den allerede eksisterende modvind og lod hans hår flagre til siden og væk fra hans marmorhvide ansigt. Hans blik bevægede sig fra tag til tag, til himlen og ned på gaderne når der kom noget der kunne fange hans opmærksomhed i et par sekunder.. en fugl, en bil eller blot en hvisken fra en af de ensomme gyder hvor vinden ville fyge og danne små lokale orkaner. Byen var stille denne aften? Hvorfor mon?
Han stoppede kort sine tanker og søgende opmærksomhed fra omgivelserne da han igen fornemmede denne halvvampyrs tilstedeværelse.. om ikke andet øjne der søgte hans egen person med en nysgerrig mine. Endnu en af dem der alt for nemt tager nærhed til noget de ikke kender. Det var der efterhånden mange der gjorde i denne by, også selvom det i værste tilfælde havde taget livet af dem. Han yndede dog ikke denne halvvampyr noget. Han begærede ikke blod fra egen race, specielt ikke det halve, men faktummet at den anden halvdel tilhørte en engel fik tanken til at virke mindre frastødende.. selvfølgelig.. hvis hun dog var mere engel end vampyr?