Just walking(Vari=privat)

Tid : 19:32

Sted : Søen, Nær terra

omgivelser : ingen i nærheden helt øde dog dejligt..

Vejr : Solen er ved at gå ned, og vejret er dejligt...
Himlen er orange og lysserrød...


åndedrættet var langsomt og roligt, hun holdte blidt sin taske over ryggen normalt.. hendes håndled var forbundet i noget hvidt bandage. Hendes hår var ikke sat op efter som hun ikke kunne bruge den arm.. så hendes hår hang smukt løst og flagrende hvidt som det nu var... hun betragtede omgivelserne fra stien og stoppede op da hun så en smuk gennemsigtig blåagtig glinsende sø og gik igennem det tætte krat og så på den smukke sø med en lille bro ud til midten og gik stille ud på broen og så ned mod vandet med et undersøgende blik.. hun satte sig blidt og tog sine sko af og lod blidt fødderne berør vandet.. hun sad der i nederdel,.. til midterlårene og en hvid skjorte hvid som nederdelen... hun så ned mod vandet og pustede ud belastende og dovent...

Vari var bare vandrede rundt... Nærmest hele dagen... Havde kort været inde i byen og lede efter noget sjov, men endte bare med at slå ihjel... Som altid når han kedede sig... Så duften af død hang mere over ham, eftersom han havde slået ihjel for ikke så længe siden.
Den pludselig duft af fremmede væsen skar klart igennem hans normale dunst efter menneskene og naturen...
Engel... Og en Aspara... Var der to væsner? Hvad pokker? Langsomt satte han kursen imod den duft. Langsomt skruede han ned for sin Aura... Ikke for at mindske duften, men hvis det ville ende med krig, ville Vari ikke blive genkendt med det samme.
Hans udsende var som altid skjult af hans grå kutte som både skjulte ham, hans våben og hans tøj... Hvilket som altid var hans Læder rustning...

Kajika syntes at høre nogen komme og rejste sig op dog uden sko på og strøg blidt håret til siden med den raske hånd og sagde"Hallo???" hun bøjede sig lidt forover og kiggede mod det sted hun hørte lyden og sagde meget uskyldigt og sødt i tonen dog noget varsomt"Er der nogen??... Hallo??" hun kiggede stille mod det sted igen hun syntes at høre noget skramle fra og gik igennem det smukke græs med bare våde tær og strøg blidt buskens grønne blade til siden og sagde"hallo?"

Vari stod i skyggen og kiggede bare på personen der kom vandre ind i området. Ikke en han havde set før... Men han havde en fornemmelse af at han havde duftet det her før.
Hurtigt og elegant trådte han frem fra skyggen og kiggede bare på Kajika og spurgte så, hverken hårdt eller blidt "Hvor er den anden?" spurgte han og hentydede til den anden duft... Hun duftede også af begge dele... Og alligevel... Havde hun fjollet rundt med den anden?

Kajika gik hurtigt bagud og landet på røven i det hun så overrasket på vari og hendes hår rejste sig i nakken, en sort elver som dem der jagtede hende...!. var ham her ond eller god???... hun bed sig i underlæben og så forskrækket på ham i det hun sagde med et temmelig uforstående udtryk i ansigtet"hvad snakker du om!?"

Vari sukkede lidt og kiggede bare på hende, stadig uden nogen følelser i blikket.
"Den anden Duft... Du skal ikke prøve på at snyde mig..." sagde han og trak ganske langsomt sit sværd blank så det hurtigere kunne trækkes frem og skære folk i små stykker...
Duften af Aspara og Engel blev nærmest mere koncentreret og han kiggede bare på hende...

Kajika så på ham og lod sin hånd stille pege mod ham og sagde"jeg er telekintiker! jeg kan få dig til at stivne på et øjeblik så du intet kan gøre!" hun så på ham vredt i det hun børstede sit tøj af og sagde"jeg er alene her okay..... jeg er halv engel og halv aspara kan du ikke se jeg smukker end engle og se" hun spredte de hvid dugnede vinger ud og sagde"jeg har vinger..... jeg er en blanding" hun bed sig let i underlæben og sukkede dybt i det hun stille betragtede omgivelserne og satte sig så ned på hug og sagde" troede du da der var nogen nær mig"

"Ja..." Sagde han og kiggede bare på hende. Hans ansigts udtryk var skjult at kappen, men han var tydeligvis overrasket over hun var en blanding. "Du dufter bare... Svagt miskendeligt af en anden Aspara... En duft jeg kender... En mandelig Aspara" sagde han bare med lukkede øjne mens duften blev stærkede. Straks åbnede han øjne og fnyste af hendes sætning.
"Det kan godt være du kan det... Men jeg vil stadig kunne fange dig... Selv om jeg ikke ved for hvad..." sagde han tænkende og kiggede bare på hende med et lettere tænkende blik.

Kajika så temmelig hårdt på ham og sagde"hey! nej du kunne ej,, du ville aldrig kunne fange mig og årh.... jeg lugter af en mandelig aspara jamen det kan skam godt passe men hvem siger jeg gider at sige til dig hvem han er" hun grinte let og vendte Vari ryggen i det hun stille gik hen mod sine sko og tog dem op og gik ned i knæ lidt og fik dem på igen og så mod Vari igen og sagde"så hvad er dit navn stranger"

"Barishan" gættede han som den eneste Mandlige Apara han kendte. Han kiggede bare på hende og grinte lidt over det. "Du tror virkelig at jeg ikke vil kunne kende din unikke duft?" spurgte han hende med et drillende smil.
"Men du siger dit navn først... Så kan du få mit at vide efter" sagde han og smilte bare bedrevidende.

Hun smilede og sagde"så du tror jeg bare ville plabre ud med mit navn når jeg ikke kan få dit navn stranger jamen fra nu af kan du hedde stranger og mit navn kan du blot selv finde ud af og barishan hmm han er dog en mulighed men man ved aldrig" hun smilede lettere lumsk og vidste at ham her, ikke var en af dem der blot var let og imøde kommende men hård og lumsk... Hun gik stille forbi ham og sagde med et let grin" Ses lusker hah"

Han skød en hånd frem og greb fat i nakken på hende... Og inden hun kunne nå at sige noget trak han hende tilbage.
"Du svarede mig aldrig på om det var Barishan... Ellers ka jeg altid spørge om han kender dig..." sagde han og kiggede bare på hende.
Han ville vide hvem hun var... Hvis hun vidste noget om Oprørene... Blev han nød til at snakke med dem... Og spørge dem om nogle ting... Sådan så han endelig kunne vælge en side i den her tåbelige krig.

kajika mærkede en stor vrede, i det hun mærkede hans hånd og sagde"Slip mig stranger! og hvorfor hell skulle jeg dog fortælle dig hvad jeg hedder eller om jeg kender barishan eller ej!" hun bed tænderne sammen i det hun mærkede telekinesen bygge sig op i det hun lod hånden blidt blive strakt bagved sig og ud af hendes hånd var det som om der kom 4 mænd fuldvoksne og stærke og skubbede Vari hårdt bagud så han ville lande i vandet med et ovenligt plask af den store trykbølge af energi. hun vendte sig om og sagde"bæst jeg ikke offert her vis du tror det"

Vira blev overrasket, men kom over det, mens han fløj rundt igennem luften for der tilsidst at ramme vandoverfladen og falde igennem.
Han kunne også mærke vreden boble op i ham.
Da han svømmede op, kunne det tydeligt ses... Han efterlod sig et underligt spor af råddenskab, ved at vandet blev grønt og muggent. Da han var nåede op på overfladen, dampede alt vandet væk fra ham.
"Jeg er vred... Men jeg vil have at vide Om du kender noget til Oprørene..." sagde han bare og gjorde sit bedste for at holde sin stemme under kontrol...

kajika smilede flabet og strøg blidt det lange blonde hår bagud og sagde"I dont care if you angry!" hun grinte og så alvorligt på ham og sagde"Hør jeg siger intet til sinker som dig uanset hvor meget fysisk smerte du påfør mig" hun smilede og vente ryggen til ham for alvor og begyndte at gå der væk fra med dette selv sikker smil over de rosa pinke læber og nød virkelig at han var ved at blive vred fordi de fleste tænkte ikke stratekisk når de var vrede

De fleste tænkte sandt nok ikke strategisk når de var vrede... Vari var ikke en undtagelse, men underligt nok, kunne han altid holde et overblik over tingene... Det var ikke fordi det var strategisk tænkning... Det var simpelthen bare... Vrede og had.
Vari lavede et knips og sort ild fløj fra hans hånd. Direkte imod Kajika.
Den ramte så ikke... Normalt ville man tro at det var et dårligt sigte, men den her sorte ildkugle bredte sig ud og lagde sig som et tykt tæppe. der hurtigt bredte sig og lavede en ring af ild, rundt om dem begge to...
Sort ild var unikt... Det var ikke ligeså tilbøjeligt til at blive slukket eller svækkede af normalt vand... Det skulle var helt rent vand... Derfor Foragtede Vari også kirken... Det åndssvage "hellige" vand, kunne slukke hans ild ligeså let som noget andet... Det og Helt rent vand... Hvilket der nu ikke længere var i søen efter Varis lille udbrud.
Derudover, kunne sort ild heller ikke flyttes ligeså nemt... Selv når det så ud til at være helt væk, var der stadig små gnister, som let kunne tændes op igen og derved sætte ild til fjenden.
"Vil du være så venlig at vente lidt og bevsare mine spørgsmål?" spurgte han hende og lød helt ligeglad om han så skulle slå hende ihjel...

kajika så mod ham og sukkede i det hun grinte og sagde"du ikke spor sjov! haha" hun smilede kært og bed sig let underlæben og så stille rundt om sig i det hun sagde"barishan er min mand og jeg kender intet til nogen oprørs grupper så vis du vil ha information om noget må du søge et andet sted hen" hun så lidt fornærmet væk fra ham og sagde"så slipper du mig fri eller skal jeg stå her hele dagen og opdigte alt muligt før du fatter jeg intet ved"

"Opdigte..." sagde han og tænkte efter med et svagt smil.
"Så du ved noget..." sagde han tælnkende og kiggede bare på hende. "Udemærket... Gad vide hvordan Barishan så reagere" sagde han tænkende og fjernede ligeglad ilden med en håndviften...


//Skal logge//

kajika så mod ham og sagde temmelig undrende"Hvad mener du med at gad vide hvordan barishan vil reager??? han er min mand hvordan skulle han reager....." hun så temmelig irriteret på Vari og gik hen mod ham og stod direkte overfor ham og så temmelig alvorlig ud. Hendes hår følgede hende og hun betragtede ham med alvor i ansigtet, og prøvede at regne ham ud..

"Det ved jeg ikke... Jeg ser ingen grund at snakke til en jeg ikke kender" sagde han og tog et skridt rundt om hende og begyndte at skridte væk fra hende. Godt en meter fra hendes, med ryggen til hende løftede han hovedet lidt og kiggede op på himlen.
"Forresten hedder Jeg Vari" sagde han før han begyndte at bevæge sig igen.

Kajika så undrende på ham og tog blidt fat i hans skuldre og sagde"Vari vent.... har jeg sagt mit navn er kajika?, og ..... og hvad mente du med hvordan barishan ville reager?" hun kiggede undersøgende på ham og bed sig let i underlæben*Hmm jeg vil vide hvad han mente med det.... jeg vil lære ham... ham at kende* hun slap ham blidt og sagde"Undskyld jeg skadet dig med min magi... eller rettere evne"

"Nej... Du har ikke sagt det før nu..." sagde han og smilte bare lidt til hende. Det var et tiltalende smil... Et der ikke kunne tages helt fejl af.
"Jeg mente bare... Hvordan ville han reagere når jeg havde mødt hans kone og hun reagere sådan på at møde en Sortelver" sagde han og smilte stadig lidt.
Da hun nævnte det, genkaldte hans hukommelse billedet af hvordan han havde snurrede igennem luften og brudt vandoverfladen med et stort plask.
"Gør ikke noget" sagde han bare og rystede lidt på hovedet over det.

Hun rødmede og så på vari og roede lidt i sit hår i det hun stille så rundt og så skamfuldt ned mod jorden og sagde"jeg.... det undskylder jeg virkelig meget Vari... du fortæller ham det vel ikke selv om han nu hader Zane og alt det der som os er en sortelver og jeg gjorde det ikke fordi du sortelver, jeg gjorde det fordi du var provokerende i en vis grad at du skulle" hun smilede og grinte i det hun sagde"At du skulle straffes.... i den grad hihi og desuden så han vel os lidt ligeglad han holder for meget af mig til at ville bekymre sig om andre altså det var noget andet vis vi havde noget intimt sammen eller sådan noget ?" hun huskede at barishan var blevet kysset og gneden med bryster op af sig af en anden tøs og så væk flovt fra Vari af bare tanken om en anden mod barishan og sukkede....

"Ja... Det kan muligvis være sandt at jeg var provokerende... Men tænk nu over... Hvad hvis jeg ikke havde været provokerende... Vil du så på noget tidspunkt ha taget mig Seriøst og lagt mærke til mig?" spurgte han hende og lagde hovedet lidt på skrå. Han havde set hvordan hun havde undgået øjenkontakt... Som om hun var kommet i tanke om noget pinligt som ikke skulle ses igen.
"Dårlige Minder?" spurgte han så lidt efter og lød lidt mindre selvsikker.
Det var selvfølgelig rent spil, Vari kunne ikke være mere ligeglad, men han vidste at folk ikke ville høre et eller andet røvirriterende spørgsmål som 'Står du og tuder over minder? Svagt...' Så det var ikke hvad han lige ville sige.

Hun grinte og sagde"Nej ikke så dårlige minder men altså jeg vil blot ikke spilde mine smukke øjne på en som dig Vari" hun blinkede blot drilsk og strøg håret blidt bagud, med håndryggen og blidt strøg pegefingeren over læberne blot for at mærke om det var tørre hvilket de ikke var???.. hun så på vari og nikkede lidt tid efter og så temmelig neutral ud og sagde"Hmmm ja det ville jeg nok vis du havde spurgt ovenligt og jeg kender skam godt til oprørene men er ikke rigtig den der vælger side, jeg har været på begge men dog ikke som oprør eller en ond heks eller sådan noget... jeg har været Zanes næsten elskerinde men jeg vil ikke sådan noget så han blev sur og eftersøgte mig altså fordi jeg afviste ham og han solgte sin godhed og hans onde jeg vil gerne dræbe mig ..... igen???" hun smilede stille og sagde"og så der den gode side der har brug for min information fordi jeg kender både Zane og så er min guardian Velarian og han er bror til Zane og god... jeg kender begge brødre som var de mine egne brødre haha dog..... ikke lige samme måde men stadig" hun så på vari og stillede sig op af et træ og lukkede øjnene og sagde"Hvad vil du vide??"