kajika stikker af til Amerika

Tid : 01:21
sted : på Scooter på vej til America i smug

omgivelser : ingen i nærheden

Vejr : gråt og torden bryder den smukke himmel, lunt og regnen falder
som tåre.

Udseende, jeans shorts og en sort hætte trøje og hvid top,


Vejret tog til mens stormen stille viste sit ansigt, hun sukkede stille mens scooteren stille bar hende længere og længere væk fra selveste Di morga, hun tænkte på Zann hendes forlovede, på Velarian hendes bedste ven, og Zane hendes fjende.... hun lukkede øjnene i alt farten og tænkte*Hvorfor har jeg skabt så meget kaos hvorfor.... kan jeg ikke finde min indre fred.... alt den kraft efter min død driver mit sind i tusind stykker og veje....* der faldt en tåre ned på hendes hånd i takt med regnen begyndte at komme...
hun åbnede øjnene og så mod sin hånd og mærkede vinden i håret fordi hun ikke havde taget hjelm på, hun savnede dem alle men hun var delvis grunden til Zane havde overtaget Terra, hun var grunden til velarian næsten døde, og nu ville Zann nok snart udfordre Zane og prøve at vinde... ikke fordi hun ikke troede han kunne men dette galdt liv og død.... hun kørte nu med 225 kr i timen, indtil motoren satte farten ned på grund af brændstof mangel...

//Alle velkommen til at emne ^^//

Zann fløj efter hende han havde for længst fundet ud af det han dykkede og hev hende af scooteren med sig op i luften "HVA FANDEN LAVER DU" råbte han surt men han var ikk sur men ked over at hun sådan bare vil stikke af fra det hele "jeg udfordre Zane fordi jeg ikk kan leve med bare og vente på han kommer han har selv sagt han ville tage hævn"

Kajika fik sig et chok da han kom bagfra og sagde"Slip! mig Zann du forstår det ikke !!! det mit problem .... det burde være mig der kæmpede mod Zane fordi det mig der startede alt... det min skyld han vil overtage Terra og min skyld han kan.... og alt dette der sket... det for meget for mig alt presset jeg ville bare væk i noget tid skat" hun begyndte at over græde

han hev hende op og side i hans favn "skat glem det vis du vil væk fra Di Morga så sig det så rejser vi sammen en tur men jeg lader dig ikk forlade Di Morga alene specielt ikk når Zane vil ha fat i dig du kan intet gøre skat du ikk stærk nok til at besejre ham" han så på hende med tårer i øjne "siden jeg mødte dig har jeg gjord ting af uselviske grunde dette er en af dem jeg vil ikk kæmpe imod ham fordi jeg kan eller fordi han er en stærk modstander men for at beskytte dig" han satte kurs mod DE morga igen

kajika græd og sagde"nej skat.... ikke græd jeg vil ikke ha du græder stop.... jeg ber dig vil du ikke nok stoppe dine smukke tåre" hun tørte dem væk fra hans kind og så ham blidt i øjnene og sagde"skat.... du må ikke kæmpe med Zane fordi..... fordi ellers bliver der ingen bryllup.... Zane er mit problem ikke dit..." ordene hun sagde nu skar hende i hjertet og hun kunne græde hvornår det skulle være nu mere end hun græd nu

han så på hende "glem det skat vis det koster brylluppet for din sikkerhed må det gøre det for enden det eller osse er vi begge døde skat han er osse efter mig han er efter os begge jeg dræbte dig dengang og han vil ha hævn" han stoppede lidt ude for Di Morga og så på hende med tårer i øjne "jeg kan ikk stoppe dem skat jeg elsker dig men vis vi ikk kan være sammen fordi jeg vil beskytte dig så må det være sådan"

kajika så på ham og sagde"nej skat det var ikke sådan ment jeg vil gerne ha dig men du ender med at dø... han overtager din krop og sind og så der intet at gøre for dig du kan ikke komme ud af grebet og så.... så dræber han dig og det vil jeg ikke ha det sker.... jeg vil os beskytte dig med mit liv du må ikke jeg ber dig skat..." hun begyndte at græde helt nede fra hendes hjerte af og fik stille for første gang næseblod fordi at presset inden i hovedet og hendes hjerte var så stort....

han så på hende "skat lad vær med at græde jeg har allerede tænkt på alle de ting ligesom jeg sagde i rom vil denne nye rustning blokere hans kontrol og jeg kan ikk skades desværre skat jeg har allerede bedt ham møde mig i aften jeg lover dig jeg dør ikk skat en Dæmon kan aldrig dø vis der er noget som de holder af der sker noget andet som jeg desværre ikk kan huske"

kajika gik helt i stå over det med mødet i aften og slog vingerne hårdt ud så hans greb om hende blev slap og hun lod sig falde ned mod jorden i det hunn landet på jorden blidt, så hun op mod ham og slog vingerne stille ind de var nær deres lejlighed og hun så på ham lidt såret nu og sagde"jeg.... jeg vil ikke tale med dig... havde du overhovedet tænkt dig at ... at! fortælle mig du havde udfordrede ham vis det ikke var fordi jeg stak af Zann" hun så ikke mod ham nu men gik hen til døren og gik stille inden for med tåre ned af kinden og lukkede døren efter sig

han sad allerede inde i lejligheden "nej det havde jeg ikk og det der var grunden" sagde han meget ked "fordi du ville blive såret vis du vil mig noget er jeg op på taget og fryser ihjel" sagde han og forsvandt op på taget hvor han tog sin rustning af så han rigtig kunne fryse han havde intet andet under end et bar bukser han sad bare med ren overkrop og så på himlen *jeg sårede hende det var så slut på det* tænkte han trist

kajika så på ham og sagde"nej jeg reager sådan her skat... fordi... fordi du skal ikke holde noget hemmeligt for mig mere jeg er din forlovede vi burde kunne stole på hinanden og at du sådan vil kaste dig i døden er det da klart jeg reager sådan her jeg elsker dig jo højere end livet end noget andet der eksistere jeg vil gi dig alt gør alt for dig skat...." hun begyndte at græde i det han forsvandt op på taget, men det var jo lunt så... så koldt var det heller ikke der oppe, hun sukkede stille og kiggede på forlovelses ringen og sagde"Zann kom nu ned med dig igen skat..." hun begyndte igen at græde stille men tog sig sammen til at komme op til taget med sine vingers hjælp og så på ham og sagde"Zann ... jeg elsker dig"

han så på hende "det gør jeg osse skat men jeg ville bare ikk have du blev bekymret" sagde han og så væk hans rustning var godt nok stærk men når man ikk havde den på var den ligesom en seng han lagde sig på rustningen mens han så mod den modsatte side af hvor hun var "jeg kaster mig i døden for din skyld skat jeg lover dig jeg ikk vil dø"

kajika kunne ikke tro at dette måske var deres første ... rigtige skænderi, hun begyndte stille at græde og sagde"okay skat... så ... så længe vi ikke skændes okay" hun så stille på ham da han så væk og det var som om hendes hjerte ville briste hvornår det skulle være, hun sukkede sitlle og slog vingerne ind i det hun sprang mod ham tog rundt om ham og lod sig rulle ned af taget med ham i sit greb, og de landede hårdt ned på jorden med hende først, hun havde sin metal hud om sig så man kunne se hun ikke tog skade, fordi hendes hud glimtede smukt grå agtig som diamandter og det forsvandt stille og hun så på ham med tåre da huden var normal og sagde"undskyld skat...... vil du ikke nok se på mig igen"

han vente sig mod hende "det der gør du aldrig igen skat vis du vil ha jeg skal se på dig så sig det" han rejste sig og hev hende op i sit favn "jeg elsker dig skat" han kyssede hende på kinden "vis det er så vigtigt at jeg ser på dig så sig det og du må have tillid til hvad jeg gør det er det som forhold er opbygget af tillid" han nikkede mens han så på hende han spredte sine vinger ud og fløj op på taget igen "jeg ville bare have dig til at ligge dig hos mig" han lagde sig med hende ved siden af sig

kajika græd stille og sagde"jamen du så væk fra mig som om du ikke kunne li mig mere og jeg ville bare ... bare mærke din varme mod mig skat og så, da du så væk du var ved at slå mit hjerte i tusind stykker og hvad ville du sige til vis.... vis jeg lagde mig op mod Zane nu? inden din kamp hvad ville du så sige til mig skat ville du ikke græde og være bange for at miste mig ville du ikkeprøve at stoppe mig ville du ikke..." hun græd og holdte ham tæt ind til sig og sagde"mit hjerte tilhøre altid dig...."

han så på hende "skat jo jeg ville men du er ikk beregnet for kamp en engel er ikk beregnet for kamp dit hjerte tilhøre mig siger du så hør på mig bliv her jeg kommer tilbage det lover jeg skat" han så på hende "jeg elsker dig stadig jeg vil altid elske dig" han kyssede hende på munden "og der er intet at gøre ved det"

hun nikkede forstående og sukkede stille i det hun ikke rigtig forstod hvad der dog skete her men hun ville så gerne være der ved ham vis der nu skulle ske noget med ham så hun kunne hele ham og sørger for ham hen af vejen efter som han sikkert ville få mange skader eller i værste fald død af endten Zane eller de alvorlige skader han havde fået påført sig i den hede kamp der ville komme om aften

"skat så længe du elsker mig og holder dig i lejligheden så skal jeg nok klare den du vil altid være med mig du er personen som giver mig håb du er personen som giver mig mod du er personen som giver mig kraft selvom du ikk er der" sagde han og kyssede hende på munden lidenskabeligt

kajika havde tænkt sig at sige mere men hendes ord og ja alt et mistede hun da han kyssede hende lidenskabeligt men på en måde bebrejdede hun os sig selv fordi han så inderligt ville gør alt dette for hende så det var jo egenlig hendes skyld han tog sig mod til at forsvare hende og andre, men mest hende og det såret hende. men hun prøvede at lade emnet lægge og sagde"vis du dør slår jeg personligt Zane selv ihjel det mener jeg Zann tro mig det kan jeg vis jeg mister dig er Zane så godt som død" hun prøvede at lyde modig og stærk men inden i rystede hun af skræk

han rystede på hovedet "vis jeg taber kommer jeg igen skat 10 gange stærkere og så er han færdig" sagde han og smilte "det er ikk din skyld skat det er noget man gør når man elsker nogen skat vis nogen nogensinde provokerede mig og jeg intet kunne gøre ville du så ikk osse gøre det samme" spurte han

hun sukkede og sagde"du bruger du mit tricks mod mig skatter det snyd det må du ikke fy fy... men jo det ville jeg og ... jeg må bare acceptere dit valg men lov mig du kommer tilbage jeg ligeglad hvordan du kommer tilbage skat altså race eller noget som helst bare det er dig der kommer tilbage skat lov mig det jeg ber dig" hun holdte om ham nu tæt ind til sig og græd sitlle mens hun lyttede til hans dejlige hjerte banke

han nikkede "skat jeg ville aldrig miste dig jeg lover dig at jeg kommer tilbage vis du venter på mig" sagde han og kyssede hende på hovedbunden "mit hjerte vil altid tilhøre dig lige meget hvad der sker husk det vis du elsker mig så vil jeg altid komme tilbage til dig lige meget hvor mange gange jeg dør"

hun sagde"jeg elsker dig at hele mit hjerte jeg vil endda give mit hjerte til dig skat vis jeg kunne uden at dø og så ligge ved dig eller følge dig over alt jeg vil aldrig prøve at forsvinde igen jeg kan heller ikke holde til at komme væk fra dig jeg elsker dig skat og vil beskytte dig med mit liv men i aften denne gang vil jeg nok holde mig væk men vis du dør kommer jeg.... jeg vil beskytte dit lig,.. men jeg lover os at jeg ikke vil gør noget dumt som at kæmpe for dig skat"

han smilte "tak skat mere beder jeg ikk om min krop vil heller ikk ligge tilbage den vil forsvinde sammen med mig" han kyssede hende på kinden "jeg elsker dig skat" han så mod hende og hviskede ind i hendes øre "alt dette snak sammen med dig om senere i aften gør mig vild efter at få fat i dig"

hun over rødmede og så undrende på ham og fik det stille på gled af hendes læber"jamen ?? hvordan kan det dog være min vidunderligé skat at du sådan har fået lyst til mig bare af at snakke med mig og jeg lover at holde mig her så hele natten og vente på dig vente på du kommer hjem til mig og uanset hvad der sker om du skulle blive en blanding af din race nu er jeg ligeglad for mig er du Zann bang min vidunderlige forlovede der stærk og lækker og ja ubeskrivelig og så alligevel så levende i mine øjne"