Regn forsætter vis (Jake)

S: Stranden område
V: Overskyet og smule regn
T: Snart 20.00
O: ingen

________________________________________
Dagene var gået og de var blevet til uger, der var næsten gået 2 uger siden mødet på bibliotek eller der omkring, Folk var blevet vantil at den masse regn som var komme og det havde lovet de vil forsætte ugen ud, det så ikke ud til at være en ende i det, Hana spiller på klaverne inden på sit ret så store værelse, hun havde lige blevet færdig med en ny melodie og sad og spillede den, hun var så elegant når hun spille på musik, håret opsæt i knol og helt fanget af musikken, denne melodie var trist, men os varm og behagelig at lyttede til, hun smilede og lod en figner gled over nogle hvide tandenter og en rumlig klang kom i hele rummet, hun smilede af lyden , den berolige hende og gik langsomt over til sit skrivebord igen, hun bære En kort nederdel og en Top og en cardigans udover , da vejret var koldt ...
Hana så kort ud mod regne og kiggede drømmende "Gad vide hvad Jake laver" sagde hun lavt og sukkede , men kort tid efter vente hun blikke tilbage til Skrivebordet og begyndte at skrive nogle noder ned , men hun kunne ikke , Jake forbliv i hendes tanker , *Musik og Kærlige* tænkte hun og så på sin noderblok ....
Hana var alene hjemme i dag , han var på forretningsrejse og Tjerneste folk var ikke i nærheden af hende, mest fordi hun ønskede fred når hun spille musik

Jake bed sig svagt i underlæben, mens han nærmede sig Hana's hus. Han vidste ikke lige frem om det var en god idé at liste sig ind gennem hendes vindue. Han smilede svagt af sin egen tanke. Han stod nu ude foran hendes store hus. Han listede hen der hvor han havde båret hende hjem. vinduet stod på klem. Måske? Måske skulle han liste sig igennem. Han kiggede igennem hendes vindue. Hun spillede klaver.
Han var ikke glad for klaverspil. Han bed sig i underlæbe, og skrev forsigtigt på hendes rude. ' må jeg komme ind?' . Han var gennemblødt at regnen. Men der regnede også umenneskeligt meget. Han sukkede svagt inden han let bankede p det tågede vindue.
Hans hår dryppede ned på hans skulder. Han sukkede svagt, igen.
hvad skulle han sige til Hana, hvis hun lukkede ham ind.
Hun ville nok ikke lukke ham ind efter sidste gang.
Han bed sig svagt i underlæben, og betragtede hende en sidste gang i alt hemmelighed.

Hana så mod vinduet fra skrivetbordet og fik et chok igennem kroppen *Hvad laver han* hun læst hvad han havde skrive , hun gik hentil døren og ånden den "Du jo helt gennemblødt Jake" sagde hun og så på ham med sin blide øjne "Kom inden " hun tog hans håndled og trækkede ham med inden , men forsætte med at gå ud af værelse og ud til et kæmpe badværelse, huset var stort "Hvorfor går du dog ude i den regn" hun tog et håndklæde frem og stod nu men håndklæde i sin hæder og gik hentil ham, hun begyndte at tørt hans hår , hun var forstigt og blide mod ham, hun stod tæt til ham, der var ikke mange cm mellem dem, han kunne duftede hendes søde duft , som hun altid bære, hun indånden hans duft, så velkendt så dejelig , men hun virkede urolige for ham ... var hun os ..meget "din tosse" sagde hun så og små grinede , mens hun tørt videre hans hår

Jake, mærkede hendes blide hånd, mod hans. Han smilede bredt til hende, men løftede blot hendes hænder væk fra hans hår. Han smilede til hende, "Jeg var bare nød til at se dig igen" hviskede han og trak hende hen til sig i et knus. "Hvordan går det å med prinsessen.
Han smilede varmt tl hende. Han satte sig ned på hendes, seng. Men han hev hende med sig.
Han bed sig igen i underlæben. Han smilede og kløede sig let i håret.
"undskyld jeg komer brasende" sagde han med et smil.

//Krea svigt -.-

"Jeg vil os gerne se dig igen" sagde hun og mærkede han trak hende til sig i et knus , hun lagde armene omkring ham , så hun genglædt hans kram/knus som han gav hende "Øhm," sagde hun og kiggede på ham, han lod mod hendes bryst, hun små rødmede ved han lod lige der "Fint nok, men " hun stoppede med at snakke , hun havde en hvid tøjre på , den var nu gennemsigt efter han stadig var våd , hun så mod ham igen "det okay Jake , du altid velkommen her hos mig" Hun sagde hos mig, langsomt og det lyd som et kærtegn til ham , hun lod en figner rør hans hårtot og lagde sit ansigt ned på hans våde hår og krammende ham igen

//helt okay, kender det godt//

Jake lod sine læber, kærtegne hendes kind.
Han lukkede øjnene, og nød hendes menneskelige duft som der var som heroin for ham. Han vidste ikke hvorfor. Han sukkede let, og smilede til hende men hun kunne nok ikke se, det. Han lagde sig på ryggen i hendes seng. Han kiggede op på hende.
"Du burde virkelig holde dig væk fra mig" hviskede han kærligt.
Hun smilede svagt, og sukkede å let.
Han kiggde på hende. "Men jeg vil ikke holde mig væk fra dig." hviskede han, og strøg hendes blidt over hret, eftersom hun lå halvt oven på ham. Han smilede bredt til hende, og lænte sig ind mod hende, hvor han lod hans varme perfekte læber ramme hendes kind.

Hana så mod ham "du bliver ved med at siger jeg skal holde mig fra dig men" og deres øjne mødes hinaden "Hvem siger det er så let, jeg forstå det jeg føler omkring dig" hun stoppede, det kom til at lyde forkert det hun sagde ... Hana blik så mod hans ansigt og lod den ene hånd undersøge det, der mærkede som små kærtegn mod hans hud , hun mærkede derefter hans læber mod hendes kind, hun smilede blidt, hun nyd det lige frem... hun lagde sig hovede mod hans bryst derefter og lyttede til habns svage hjerte, det var ikke svært mere at det slog mindre gange end sidste ejet . hun lagde en arm om ham og nyd hans dufte som fangende hende på en måde som ikke hun kunne forklare, måske nærmer bliv tiltrækket eller forførret af den

Jake lagde armene omkrig hende, og drejede dem rundt, "Du burde frygte mig Hana" hviskede hansind mod hendes re. Han løftede sig hoved lidt og lod sin finger ør ned over hendes ansigt, ned over hende bryst, og mave. Han sukkede. Han førte hovedet tæt ned mod hendes.
Hans pnade lå imod hendes, pande. Deres læber få centimeter fra hinandens. Han kiggede hende i øjnene. "Du burde væmmes ved mig" hviskede han så kun hun ville kunne høre det.
Han studerede hends øjne. Han havde sine hænder på hver side af hende. Han sukkede let igen, og bed sig svagt i underlæben. Han kiggede på hende med undersøgende øjne. Hun var gudesmuk efter hans mening.

Hun mærkede hvor stærk han var, selvom hun ikke gjorder modstand kunne det mærkes i den måde han drejede dem rundt på "Jeg frygter dig ikke Jake" sagde hun og løftede en hånd efter han have gledt en ned over hendes krop igen, hun gled den over hans kind og smilede kærligt til ham
Hun indånden igen han duft, den var så dejlige , hun kunne ikke andet end elskede denne duft, selvom der var noget hved det ... Hun mærkede hans panden mod sin og lod sin øjnes mødes ham igen "Men du vil ikke fortalle mig hvorfor du synes jeg skal, er du bange for jeg forsvinder , vis du siger sandheden" sagde hun o..
Hana var begyndte at opdagede at der var mere til overnaturlig væsener end bare overtro, at de fandes , men hvorfor vil Jake dog ha hun skal væmmes ham og hade ham, når han .. hun stoppede sine tanke og så mod hans øjne igen "Så fortæl mig hvad er det jeg skal frygte sådan ved dig" hun nærmende sit ansigt mod hans og der læber kom til at snitte hinanden, det var mest et uheld , hun vil bare ikke ha , han bliv ved med at flytte fra hende og fortalt hende sandheden

Jake, lukkede sine øjne, og fik rejs sig, efter hun havde bedt ham om at fortælle hvorfor hun skulle frygte ham. Han stildte sig om af hendes dørkarm.Hans hånd var igen knyttet. "Jeg er fordømt til helved" hvæsede han ud igennem hans tænder.
Han vile helst stikke af igen. Hans hvide trøje klæbrede sig til hans krop.
Hans slanke, krop. Han bed sig i underlæben, han lukkede sine øjne, og hev fati dør karmen. Han sukkede svagt, og slap dør karmen. Han gik hen mod hendes altan dør. Vandet plaskede ned fra himlen. Han sukkede igen. "Hana, jeg er ikke hvad du tror jeg er hviskede han gennem sine sammenbidte tænder. Han åbnede altan døren, han trådte udenfor. "Jeg burde ikke eksiterre, ingen som mig burde det" hvæsedde han, men lynene slog ned, i byen.

"Fordømt til helved" gentog hun, det var normalt ikke ord man vil høre fra hendes mund, så ren og pure, hun rejste sig op og gik mod ham da han stod ved døren til Altan , hun lagde en hånd på hans skulder "Altid han en grund til at komme til verden på, lige meget hvor forbandet det er" sagde hun....
Han havde ikke snak det i nu og stod med blide øjne mod ham , de blå øjne som var så smukke , hun bære dem godt...
hendes stemmen var normale omkring Jake, hun vidste ikke hvorfor hun lod ham hører den, måske fordi der var mere til ham end bare så, eller fordi hun følte hun havde kendt ham i længer tid , som altid , hun flyttede ikke hånden fra hans skulder , men stod nu bare og ventede på hvad han vil sige

Jake vendte sig om, og tog om hende.
"ikke alle2 hvislede han" med hans yndefulde stemme. Han sukede, inden han gav hende et kys på panden. Du skal holde dig væk fra mig fordi jeg er en" hviskede han "dæmon" afsluttede han sætningen, inden han slap hende, og vendte sig om. Han gik ud i regnen igen, hankiggede på hende. "Jeg burde dræbe folk" hvislede han, mens han kiggede op mod himlen. Han kiggede til sidst hen mod hende. "Undskyld!. Jeg har blandet mig i dit liv" hviskede han, og kiggede på hende, med hans brune øjne.Han mærkede hvordan han havde lst til at græde, men holdt sig selv ud. Han gik hen mod hende, hvor han trak hende ind til sig og lod hans læber mødes med hende. Det var lidenskabeligt. Han nussede hende i håret, og trykkede sig tæt ind mod hende.

Hun sagde ikke noget hun vendte til hvad han havde forklar hvorfor hun stod lidt chokket over han havde sagt det ord "Du er en dæmon" sagde hun , hun var i chok, kunne høres i hendes stemme os, hun så mod ham helt uforståligt, men samtiden troede hun på ham hun vågende op igen da han sagde undskyld jeg har blandet mig i dit liv... hun fik store øjne "Du skal ikke undskylde" hendes stemme var normale og noget ikke sige mere endda han tog hende i til sig, hun bliv forvirret over første sagde han det og så gjorder han det her ... og så læber hun hans læber mod sine , hun fik store øjne , men en nydelse kom op i hende , som hun ikke kendt ... hun mærkede derefter han stod hende indtil sig og lyttede til hans bryst "det forklar dit hjerte" sagde hun nu blidt "Jake" hun så mod ham "Pleas bliv i mit liv, forsvinde ikke" hun løftede sin hånden og aede hans kind "Okay, ved det selviske , men kan ikke se det uden dig lige nu "

Han åbnede sine øjne, "Jeg vil ikke ødelægge dit liv" hvislede han, men han flyttede sig ikke fra hende. Han kiggede på hende. "Det kys skulle aldrig være fundet sted" mumlede han og gav hende et kram. Han tog om hende, og slæbte hende ind til hendes seng. Han lagde hende ned med ham over hende. "Jeg har ikke fortjent det" hviskede han, og lod sin hånd, nusse hendes ansigt.
"Find en som du kan blive lykelig med, en som ikke ville kune slå dig ihjel hvrt eneste sekund" hvskede han. Han sukkede, mens han let kærtegnede hendes hud. "jeg bliver nød til at gå, glemmig" hviskede han mens han rejste sig fra hende, og gik ned mod stranden.

Hun så mod ham *Han er bare få meget* tænkt hun da han bliv ved, hun rejste sig og løb efter ham , hun gab fast i hans hånd og på en eller andet måde fik det vendt ham rundt , hun stod nu tæt på ham "Jake, bliv ved mig" hun gik på tæer og kyssede hans læber igen, hendes var så varm og blød, men os søde, hun kyssede ham blidt *Mit andet kys* tænkt hun og lod en hånd gled over hans kind, hun kærtegne ham "Jeg ikke bange for dødende , men pleas forvis ikke" hun så på ham, hendes øjne var så blid , men os våde , som om hun skulle til at græde , hun vidste ikke hvad hun skulle gøre lige nu andet end disse ting

Jake skubbede hende modvilligt væk.
"Glem mig, jeg er bare ikke god for dig" sagde han hårdt. Han ville ikke sige det men tvang sig selv til det. " Jeg lover at jeg aldrig vil nærme mig dig igen, det vil være som om jeg aldrig at ekesisteret. " hviskede han med et suk. Han bed sig svagt i underlæben, og kiggede på hende. "Jeg er ked af det elskede Hana" hviskede han hvor han ressede hans læber mod hendes pande. Han forsvandt ud i mørket.

//Out :D.

"Jeg vil ikke glemme dig" råbte hun og så mod det tomme værelse han var forladet hende i , hun så ned *Og han er væk igen* , men denne gang kunne hun ikke glemme ham, hun smid hovedet ned i sin hovedepude og lukkede øjne, hun huskede deres læbe mødes og hans kærtegn, hun knyttede hænder "Du ond du lad mig få denne smerte" sagde hun mod puden men sagde så "Kan ikke glemme dig, du er blevet et del af mit liv Jake" hun lukkee øjne i og faldt i søvn i sine forvirring og smerter