Just Something :: Jake

Time :: 16.54
Place :: Eau - Stor Centeret
Surroundings :: Forskellige folk og alt muligt andet..
Wether :: Det regner ret så meget udenfor. Og mørket er begyndt at lægge sig på..

Der var ikke helt så meget liv tilbage i Eau. De fleste butikker havde lige lukket og det var egentligt kun de få caféer og fast food steder der endnu havde åbent. Og så biografen der nu kaldte ind til sidste forstilling af børnefilmene. Der var en hyggelig summen og skoenes hæle kunne nu nemmere høres. Altså hvor de kom fra.
Theodor sad blot og betragtede hvordan at folk gik forbi hende. Men så hurtigt væk hver gang der var nogle der så tilbage. Det med øjenkontakt var ikke noget hun var ekspekt i. Desværre. Hun lod så sine helt grå øjne sænke sig så hun nu så på hendes fødder. Dem der kun var iført et forskellige sokker. Hendes sko stod ved siden af. Hun vrikkede let med tæerne før at hun træk begge sine ben op til sig. Op undersig på den brede bænk hun havde sat sig på for godt et kvarter siden nu. Med begge hendes fine små hænder holdt om et papkrus i størrelsen 'mellem'. Den var stadig fyldt halvt op med den vidunderlige vanilje milkshake som hun en gang imellem tog en lille slurk af. For at køle hendes krasende hals. Vinterens kulde havde været lidt rigeligt for hende. Hun puttede sig godt end i det store tørklæde inden at hun igen førte det farverige sugerør mod sine læber og tog endnu en slurk. Helt lydløst. Hendes ansigt var kønt og det samme var hendes krops form. Hun var ikke særlig høj. Ikke i forholdt til hendes alder. Eller den alder hendes krop nu var. 162 cm. Om det så ikke var mindre. Men hendes ravnesorte hår sad ikke ligefrem perfekt. Det var uglet og enormt pjusket. Pandehåret delte sig dog ikke og sad helt sammenhænget og dækkede ned til hendes øjenbryn. Det var tydeligt det ikke var noget hun selv havde gjort. Lige som den lille hudafskrabning der sad på hendes kind lige under hendes venstre øje. Hun træk vejret roligt og slappede så meget af som hun nu kunne på dette tidspunkt..

Jake stod op af en af de lukket butikker, han havde været ud for at købe noget nyt tøj. Han havde ikke helt så meget tøj tilbage. Han havde ødelagte det mest hver gang han blev til en varulv, han havde ikke tænkte over det. Han havde et let smil hen over læberne, han havde handsker på, mørke bukser, en hvid trøje med en slags jakke ud over. Han havde nogle poser i hånden, da han som sagt havde været ude og ’shoppet’. Han overvejrede kort om hans skulle finde et sted at spise, eller bare tag hjem og spise. Han gad ikke helt at lave mad, men det var nu heller ikke sundt for han at spise fast food. Han rystede kort på hovedet, han lod blikket glide rundt mellem folk, han fik øje på en pige som betragtede nogle folk som gik forbi hende. Han begyndte langsom at betragte hende. Han rystede kort på hovedet igen, så hans hår faldt lidt ned over øjne på ham, så ville det ikke ligne at han kiggede på hende. Han havde dog let røde kinder, hans hud var dog ikke helt så bleg. Men man kunne stadig godt se det, han hadede at rødme. Han ville godt ønske at varulve ikke kunne rødme, med det kunne de. Han overvejrede kort at gå hen og sige noget til hende, men han vidste ikke helt om det ville være en dum idé. Han kunne da heller ikke finde ud af at gå over til nogen at sige noget til dem, han vidste ikke hvorfor. Han blev ikke flov over at gøre sådan noget… Men han ville helst lade være, og derfor havde han små svært med at få venner. Men på en måde var han bange for at få nye venner, mest på grund at han kunne dræbe dem, ved fuldmåne. Han gik lidt tøvende hen til hende. ”Hey…” mumlede han tøvende til hende.

Theodor havde ikke helt opdaget at der var nogen andre der nu havde sat deres opmærksomhed på hende. Og gået hen til hende. Hun fandt nu hurtigt ud af det da hun hørte personens stemme. Hun stivnede kort og træk automatisk sine ben lidt tættere ind til sig før at hun så frem. Og op på denne dreng der stod foran hende. Tårnede sig op. Lidt skræmmende men hun havde prøvet værre. Hun så lidt til højre og så til venstre. Kunne det virkelig være hende han havde sagt noget til? Der var ingen omkring hende. Hun så igen mod ham. Studerede hans ydre og fik taget sig sammen til at sige noget selv. "H-Hej.." sagde hun så med hendes stille og uskyldige stemme. Hun puttede sig mere ned i sit tørklæde så det nu dækkede helt op til hendes sort omkredsede øjne. Og samtidig skjulte de let rosarøde kinder der var kommet frem. Og det samme gjalt hendes lille smil. Hun misunde lidt hans lange pandehår da det kunne dække hans øjne lidt. Men det ville virke enormt afvisende hvis hun gjorde det. Så hun mod ham kunne se hendes grå øjenfarve. Sad nu bare og ventede på hvad han ville gøre nu. Hun håbede han ikke ville grå igen..

Jake lod mærke til at hun kiggede til siderne. Han lagde hovedet let på skrå, med et stille smil hen over læberne. Han synes på en måde at det var sødt, at hun ikke troede at det var til hende han sagde hey. Han var dog heller ikke så van til at sige hej eller noget til andre... Så han følte dig en smule dum over at sige hej eller noget til andre. Men han vidste dog at han bare skulle tag sig sammen, og så gik det vel? Han regnede ikke lige med at komme op og slås med hende… Men selvom at han skulle gøre det… Kunne han godt. Han var dog lidt i mod vold og det. Men ikke helt… Han lod mærke til hendes tørklæde kort, men tænkte ikke videre over det. Han betragtede hende lidt mere, han følte sig kun en smule flov over det, men lod som ingenting. ”Jeg er Jake,” sagde han stille med et let smil hen over sine læber. Han vil nok normalt give hende hånd, men han var ikke sikker på at det var ene god idé. Han havde ikke brug for at vide hvad hun følte, hvis han rørt hendes hånd med sin, ville han kunne mærke hende følelser. Udover hvis en af dem havde handsker eller noget lignede på. Han blinkede kort med sine brune øjne. Han satte sig ting ved siden af hende på gulvet, han var dog lidt tøvende med at satte sig ved siden af hende. Han rystede kort på hovedet af sig selv, så man bedre kunne se hans øjne.

Theodor præsenterede ikke lige sig selv med det samme. Hun havde haft åbnet munden for at gøre det men have tøvet. Hun var ikke helt sikker på hvem denne dreng var. Hun kendte hans navn men ikke mere. Var han ven eller fjende. Ville han mon gøre grin med hendes navn som de gjorde på den skole hun gik på? Alle mumie spørgsmål løb hurtigt gennem hendes hoved før at hun igen så mod ham. Hun slappede mere af i sine ben og satte dem igen ned på gulvet så man nu kunne se hendes krops bygning lidt bedre. "Jeg..jeg er Theo....Theodor" sagde hun så. Usikkert men ikke stammende. Hun gemte ikke mere sit ansigt men lod ham se det. Dog sad der nogle ravnesorte lokker ned hen over det nu ellers kønne ansigt med de få nærmest usynlige og små blåmærker på den ene side. "Jake? Hvorfor sidder du egentligt på gulvet?? Jeg er ikke..farlig" spurgte hun ham så endelig efter at have taget mod nok til det. Hun rykkede lidt så der var mere plads på bænken hun nu engang sad på. Han så ret uskyldig ud. Lignede slet ikke nogen af dem der var efter hende. Han havde ikke disse kolde stirrende øjne eller det lumske smil som man altid vil kunne mærke i nakken. Han virkede på den ene og anden måde mere eller mindre bekendt ud. Og så igen ikke. Det var nu en dejlig følelse sådan at føle sig lidt mere tryg. Hendes kinder havde også stadig denne rødlige glød som hun ikke bare kunne få væk..