Queit,Alone=Alle er velkommne^^

T:21.00
O:Yukii,bygninger,gader
V:Overskyet, lidt støvregn
S:Terre
___________________________________________
Yukii gik lidt rundt i gaderne tæt ved de mange bygninger lige ved Terre hun var helt alene, der var så stille ingen at se og heller ingen at høre eller mærke.Hun mærkede det tætte stille støvregn ned over hende men det generede hende ikke, så hun gik bare lidt videre og stoppede ved et lille hus,hvor ruden var flækket og der lå en masse stumper og stykker af glas foran hende."Hmm hvem, eller hvad kan have gjort dette"spurgte hun sig selv om

Ami kom gående med en 40 mand fra hans spøgelsesarmé bagi sig og ledte efter overlevende mennesker, de havde slagtet mange forskellige mennesker, lige siden at Zane havde overtaget Terre, de vidste ikke om de var venner med Zane, eller allierede endnu, men de vidste at de ikke angreb Zane, for i deres øjne var Zane en helt på samme størrelse som Che Guevara havde været for Cubanerne. Spøgelserne gik i rækker på 7 mand undtagen de få overordnede spøgelser de gik forandt sammen med Ami.

Yukii mærkede stilheden race igennem hende og hendes krop, så stille stadig og bygninger var endnu ikke væltett hun kiggede ned på det knuste glas som lå spredt omkring hende.Det var så trist at nogen kunne finde på at ødelægge sådan et smukt og godt stykke glas, så skindene i dens sider, og alligevel lå det bare der helt trist og alene fra de andre stykker.Yukii Tænkte meget over,hvem der kunne have gjort dette men det stoppede tankerne da hun kunne mærke nogen i nærheden

En af spøgelserne råbte op og pegede på Yukii det tog ikke lang tid før at alle spøgelserne var henne ved Yukii og Yukii blev mast ned mod jorden af de stærke spøgelser mens andre stod parate med deres primitive våben og evner, de gjorde ikke Yukii noget før Ami havde beodret hende til det. Ami satte sig forandt Yukii og stirrede bare på hende. Hun var ikke menneske endnu... Men hun kunne godt være på menneskenes side.

Yukii blev lidt overasket over det pludselig angreb og kiggede bare rundt lidt halvtforvirret så tæt på at ramme glastykkerne og så tæt på at komme til skade, hendes blik skimme en perosn foran hende og nogen rundt om hende, hvad mon de ville med hende, og hvordan kom de hertil for i hendes tanker troede hun ikke at der ville komme nogen

Mikala stod på taget og så ned # Yukii nej bare rolig min ven jeg kom dig til hjælpe nu " sagde Mikala og hoppe ned et stukke bag spølseren hun stod og stiret på dem og Yukii " lad så Yukii være i fred Ami hun er ikke en du skal rør ved 2 sadghe Mikala vredt

"TIL ANGREB!" råbte Ami vredt og pegede på Mikala, det tog få sekunder før folk på det groveste gik igang med at lammetæve Mikala, enkelte gav hende brændsår og andre smadrede hende bare med nævnerne, samme tid med nogen af spøgelserne, brugte deres psykiske evner og gav hende stemmer i hovedet, og fortalte hende hvor lidt hun var værd. "Forrædertøs!" sagde Ami og pegede vredt på Mikala.

Yukii hørte Mikala s ord og stemme og tænkte at det let kunne blive alt for farligt nu hvor de begge to var her, og var omringet, så hun vidste enlig ikke om de to var på talefod eller barekendte hinanden.Yukii gjorde ikke noget men tænkte kun lidt hun kunne røre ved et af de mange glastykker som lå ved hendes fingerspidser,og dog så var glasset skarbpt i kanterne som glas ellers er"Hvem...hvem er du"spurgte hun personen som hvst styrede det hele

Mikala ville ikke give efter for smerten hun slog sin vinger ud men kunne ikke flyve med en let såret vingen hun trak dem ind igen og hoppe op i lufte og ned bag dem " i er ikke for kloge spølser jeg er ikke en alminelig mennske men er halv dæmon så kom bare an " sagde Mikala kun en ting kunne virkelig skade hende var en dæmonkniv

Ami smilede og trak et par dæmonknive og delte dem ud, han var jo ikke dum, han havde også sølvkugler til at dræbe varulve med, og kugler med vievand i til at dræbe vampyrer med, desvære havde Ami kun 10 dæmondræber knive. men de ti stillede sig rundt om hende mens nogen andre greb fat i hende igen og maste hende mod jorden. Ami sagde vredt til Mikala mens han ignorrede den anden pige. "Såååh... Vil du dø eller skrider du?".

Yukii kiggede på dem begge to hun ville ikke blande sig lidt eftersom hun kunne liste sig fri af grebet hvilket hun gjorde og hoppede op på det nærmeste tag overhende"Yukii Aido halv dæmon halvt menneske til tjeneste da"sagde hun med armene over sig selv

" i skal led Yukii gå først " sagde mikala og kunne ikke rør sig hun var udmatte efter allde slagen hun hade får hun så kniven hun ryste det var de enest som kunne skadet hende rigtig og så vivvand de 2 ting kunne skade hende endnu mere sammen det hade hun altid vist

"Tæsk hende." sagde Ami og folkene tæskede videre på Mikala. Ami trak en af de skinnende knive... De kunne bruges til at dræbe dæmoner... Det var en god ting, så var de sikre på disse forrædere blev væk. Ami stirrede som en sindsyg på Yukii og gik tættere på hende med den skinnende kniv og sagde "Dit navn og race rager mig... Nu skal du høre.. Det der rager mig er om du er en menneske elsker eller ej." Ami smilede vredt til hende.

Mikala faldt sammen under tæsken hun kunne ikke klar meget mere " yukii din forræder " sagde Mikala og så ned hun for søget at rejse sig igen men kunne næsten ikke hun var udmatte og forslog men hunkuste på at hun var en halvdæmon hun slig sin deæmon vinger ud og fik sig rejset