Altid Plads Til Andre.. ~Angel~

Tiden er?; 20.54
Stedet er?; De Jeux - Legepladsen
Omgivelserne er?; Hvad der nu er på en tom legeplads..
Vejret er?; Tusmørke, kølig vind men ellers er der ny måne

Tiden var gået og den store legeplads i Di Morga var blevet tømt lidt efter lidt. Der var ingen larm fra små børne der legede i sankassen eller forædre der plaprede løs om alverdens ting og sager som andre ikk altid ville kunne forstå. Men nu var der så småt begyndte at blive mørkt..og koldt og de gode serier var vist i tv'et nu. Men det havde en enkel pige ikk tænkt over. Hun havde valgt at blive på legepladsen. Eller hun var næsten lige kommet..for to timers tid siden. Hun havde overtaget en af vipperne hvor hun roligt sad på midten for sig selv og vippede meget svagt fra side til side. Hun havde halvlangt skinnende hasselnød brunt hår der flagrede i den kølige vind og hendes dådyr agtige øjne var krystalklare og havde en utrolig smuk hasselnøddebrun farve der stod godt til hendes let latinobrune hud. Hun lignede blot en lille pige på de 14-15 år og hendes navn var Amelia.

Amelia drog et kort suk og lod sig med en blid og smidig bevægelse lægge sig om på maven og hendes ben vippede lystigt frem og tilbage. Hendes løse røde nederdel var lige lang nok til at kunne dække hendes røv og hendes løse hvide skjorte havde krøllet sig lidt op så man kunne se en smule af hendes fine tynde og stramme mave. Dog kunne man ikk se det særligt godt da hun jo lå på maven og skjule den derfor. Hun satte sig lidt op og lod sin hånd glide ned ved sit lår hvor et bånd sat og holdt en kniv. Bare en lommekniv. Så lagde hun sig igen og så lidt på kniven før at hun så satte den ned mod træet og med rolige bevægelser ridsede hun et eller andet ned i vippen. Et lille smil voksede så frem på hendes bløde og let lyserøde læber. Et lille varmt og roligt smil.

//Sorry det blev så langt =______=//

Angel kom stille gående gennem mørket, med en øl i hånden. Han kiggede ned mod jorden og så ikk rigtig efter hvor han gik. Hans halvlange hår kastede en skygge han over hans ansigt. længere henne kunne han skimte en låge, som stod halvt åbent. Angel rettede sig langsomt op og tog den anden hånd op til sit hår, mens han pegede med ølflasken ramdomly hen imod lågen "skulle man gå ind" sagde han mumlende til sig selv og standsede. Han kløede sig let i håret, så det blev pjusket at se på, hvorefter han korte en hånd igennem det. Angel tog nu begge hænder ned mod siden og begyndte at gå.

Henne ved lågen stoppede han op og så sig lidt omkring. Hans blik faldt straks på en pige. Han rettede lidt på sin sorte skjorte og stak den ene hånd ned i den ene bukse lomme, mens den anden hånd hang slapt ned af siden på ham, men stadig holde fast i øllen. Han prøvede at gå så stille som muligt hen imod hende. især fordi han havde fået øje på kniven. Pludselig lå han hen over en gynge "hvor kom duh fra" sagde han spørgene til gyngen, som om han forventede et svar.

Amelia havde ikke opdaget noget som helst. Ikke engang at folk gik forbi den låge der førte en ind til legepladsen hvor hun var. Hun var helt inde i sin egen lille verden kunen man godt sige. Hun anede ikke endgang hvad hun ridsede ned i det træ som denne vippe tilfældigt var lavet af. Om det var ord eller blot noget krudseduller vidste hun ikke. Om det skulle ligne noget tænkte hun ikke over. Men så da hun pludsleig kunne mærke et svagt vindpust hun ikke havde følte før og en stemme blev opfaget af hendes hørelse vågnede hun dog op til dåd. Hun stoppede med at ridste og lagde kniven til ned at ligge før at hun så op og drejde hovedet hvor at hun overraskende nok fik øje på en eller anden dreng hun ikke havde mødt før her i byen. Hun satte sig lige så stille helt op men uden at slippe blikket fra ham. Hun vidste ikke helt om det var fordi at han havde været ufattelig hurtig eller hun bare ikke ahvde hørt ham siden at han nu lå hen over gyngen lidt fra hende. Hun kunne ikke fornemme hvilken race han var. hun følte godt nok ingen frygt ved ham her til t starte med men hun kunne måske tage fejl. Hun ladge sit hoved lidt på skrå og så spørgende på ham før at hendes varme og søde smil voksede frem på hendes bløde læber. "Godaften..?" lod hendes blide stemme og det var nemt at både se og høre at hun ikke var bange lige på dette øjeblik..

Angel hang lidt tid hen over gyngen, før han opdagede at pigen havde algt mærke til ham. Han satte sig stille ned på jorden. og smilede svagt "Dav" nåede han lige at sige, før gyngen ramte ham i hovedet. han greb rundt om gyngen med begge hænder, så noget at øllen røg ud, og holdte godt fast om den. "av" sagde han stille og kiggede hen over gyngen på pige og betragtede hende lidt. Han skjulte sit smil bag gyngen da han opdagede at hun var 'let' påklædt. og samtige faldt hans hår ned foran hans ansigt, da han kiggede let ned i jorden. "hæhæ" kom det lavmælt fra ham og håbede på hun ikk hørte det.
Han slap let gyngen, og sørgede for, at den ikk vippede mere. Angel satte sig nu mere afslappet og tilbage lænet end før. han betragtede hende kort igen.

Det gav et mindre set igennem Amelia da hun så hvordan at gyngen nærmest hamrede sig ind i hovedet på denne dreng. Hun fik med en utrolig fingernem og hurtig bevægelse lukkedet lommekniven sammen og hoppede i en blød bevægelse ned fra vippen inden at den nåede at vippe fra side il side og give hende klodsede skridt. Hun luntede så ret så hurtigtd det lille stukke hen til ham og sat sig på hug på den anden side af gyngen men det så ikke helt ud til at han ahvde taget sig yderligere af dette slag. "Ehm.. Er du okay??" spurgte hun ham stille og roligt med hendes blide stemme og hendes hoved blev igen lagt let på skrå. Hendes smil var der ikke mere men var nu blevet lavet om til et mindre bekymret ansigts udtryk. Hun ahdve ikke selv ategt sig af hendes lette påklædning. Det skjulte jo lige nok til at ikke give gamle mænd pervese tanker. Mente hun i hvertt fald selv. Og så havde hun det helst bedst i let løst tøj der måske var en smule forstort til hende. Især overdelene- Hun havde ikke hørt hans lille grin men det så aligevel ud til at han var en smule fuld i hendes øjne..

han opfangede hurtigt hendes bekymrende ansigt og lod sit smile falde lidt. han kiggede lidt på gyngen og vendte sig om, så han sad på sine knæ med hænderne i jorden. Han havde endnu ikk tænkt på hvilken race hun nu måtte være eller på hvor gammel hun var. Han smilte nu stort, lidt halvfalsk og klappede hende på skulderen "jeg har det fiiiiint" sagde han lidt højt. han tog sin hånd væk fra hendes skulder og tog fat i øllen med den hånd.

//og så skulle jeg gå, kommer på senere ^^ //

"Sikker??" Amelia lod sin ene hånd løfte sig og førte den op til det sted hvor at han måske ahvde slået sig. Hun kunne ikke rigtigt mærke noget men en bule ville måske komme. Hun tog så igen sin hånd til sig. Han hud havde været kold og en svag kuldegynsing ahvde gået gennem ehnde fordi at hendes hånd jo havde vlret varm. Hun forstod nu at han ikke blot kunne være et menneske eller engel eller apsara som hende. Men igen.. Ingen frygt. Hun var ikke særlig bange for vampyre i det hele taget. En skræk ville førte komme vise de ville bide hende. Hun kendte ikke til havd der ville ske med hende hvis det skete. Hun ahvde prøvet det engang men der havde hun lige nået at få skubet personen væk. Hun sad lidt og betragede ham med hovedet lidt på skrå uden at sige noget. Han så ret bleg ud. Så hun ahvde nok ret i at han var en vampyr. Eller måske blotr en halv eller kvart..

//Skrievs ^^//

han stirrede fast på hendes hånd da den nærmede hans pande. hendes dejlige varme hånd. han kiggede stille på hendes håndled. Angel så lige igennem til hendes blodåre. Han blottede stille sine tænder, uden at lægge mærke til det. Han tog stille sin hånd op til hendes hals og skulle til at fjerne hendes hår fra nakken Men standsede brat og tog hånden hurtigt ned da hun fjernede hånden. Angel Nikkede igen "jeg er helt okay.." en lille pause, iført et suk "men er lid' sulten" Han rejste sig op og gik hen mod legetårnet. på vej der hen tænkte han stærkt over hvilken race hun mon var. hun var ikk en race han havde mødt før...
Han var nu nået helt hen til legetårnet. Han kiggede ind i en af hulerne. der var vådt og fugtigt. Han sukkede dybt og satte sig hen i det tørreste hjørne og lænede sig blidt op af væggen.

amelia tog sig ikke helt af at hans hånd havde lagt sig mod hendes hals. Men en svag frygt for at der ville ske noget steg op gennem hende. Især da hun ahvde lagt mærke til hans sule psidste hugtænder der havde afslørret ham igen. Hun holdt godt øjeblik ham. Hendes øjne blev så spærret en smule op da han fortalte at han var sulten. Hun sank en mindre klump og vidste ikke havd hun nu skulle sige. Hun kunne jo ikke blot sige at han kune få en smule blod fra hende. Hun kendte jo ikke konsekvenserne. Hun fulgte ham så med øjnene da han rejste sig op og gik hen til det lille legetårn. I starten vidste hun ikke hvad han ville med det Men det fandt hun hurtigt ud af. Hun fik lidt efter rselv rejst sig op men blev stående lidt. Hun fik taget sig sammen til at gå nogle dkridt hen til ham mens at hendes lommekniv blev sat på plads i det lille bånd hun ahvde om hendes ene lår og var godt skjult under nederdelen. "Ehm.. Hvem er du egentligt?? Jeg har aldrig set dig i her i byen før.."

Han betragtede hende stille med tilbage lændet hoved og tænkte lidt over hendes spørgsmål. forventede hun mon bare et kort svar eller en længere forklaring. Han Bøjede sig hurtigt forover med en hurtigt bevægelse og støttede hovedet med den ene arm, som blev placeret på det højste punkt på knæet. Han kiggede lidt ned i jorden og begyndte at tegne med en lille sten. Han tænkte stadig over hvad han skulle svare. Angel lod stenen kører forsigtigt rundt i jorden. Hans tegning udformede sig til et hus. Angel smilte lavmælt og tilsatte nogen flammer hen over huset tag. Han kiggede op på hendes med et endnu størrere smil " jeg har en ide" han lod stenen trille ned i hans hånd. "vi leger spørge runde og spørg hinanden om spørgsmål, så kan det være vi kan finde ud af hvem hinanden er" han stoppede med at snakke og tænkte lidt over sin sætning med et tomt blik. den lød lidt mærkelig og ukorrekt. han smilte let for sig selv. Han kunne regne ud at det ikk lige var det svar hun ville havet haft.

Amelia blev lidt undrende over hans spørgsmål og vidste ikke helt hvad det var han mente. Men hun tænkte at det nok kunne være en ret så god idé. Så hendes smil voksede igen frem og størrere da hun så hans. Så denne dreng kunne også smil. Dejligt! Hun gik helt overtil ham men lod sig abre dympe ned på jorden uden foran det legetårn eller hvad det så end var. Hun så så spørgende op på ham mens at hun satte sig i skrædderstilling.- Sdåan sad hun mest behageligt. "Fint med mig.. Men så starter du.." sagde hun med hendes rolige go blide stemme mens at vinden nu havde taget fat i hendes hårtotter og legede en smule med dem. Hun forstod ham ikke helt til at starte med men det lød aligevel som en ret så sjov leg. Ikke altid alt folk ville lege på den måde. Hun så så afventende på ham. Ventde på det spåørgsmål han nu gerne ville spørge hende om..

han undrede sig lidt over hvorfor hun satte sig ud foran, og ikke indenfor. Han synes nemmelig selv at det så ud til at trække op til regn. men måske var det bare ham. eller måske gjorde det. han kiggede lidt ned i jorden, uden at smile, uden at se sur ud, bare så ned i jorden uden noget udtryk i ansigtet. "mmh" sagde han så efter et stykke tid. men mere blev det ikke til før han kiggede hen på sin tegning. Han kiggede op på hendes og så lidt på hendes smil "okay... her kommer spørgsmålet" som om at de havde ventet i laaaaaaaaaaang tid. "Hvor kommer duh fra" han stoppede lidt op og forsatte så "altså hvor blev duh født og sårn" Han tænkte selv lidt over hvad han ville svare hvis hun havde spurgt om det, mens han ventede på hendes svar

Amelia så spændt mod denne dreng. Hvad mon han ville vide om hende. Hun lod sit blik stige op mod himlen. Mørke skyer. Så så hun igen mod ham. Men nu mere ind i det rum hvor han sad. Hun studerede kort om der mon var plads til hende også uden at de sad alt for tæt. Men denne tanke forsvandt igen da hans spørgsmål så kom frem. "Ehm.. Jeg er født et sted i Brasilien hvor jeg også boede med min stamme til jeg blev 29 år.. Så flyttede jeg her til Di Morga.." sådan lød hende måske lidt korte svar. Men nu kendte han også andet om hende end hvor hun kom fra. Det var nok nemt at finde ud af at hun intet menneske var. Hun ejate sig så op da hun havde tage sig sammen til at smutte ind til ham da op til flere regndråber havde ramt hendes ansigt. "Gør lige lidt plads.." sagde hun svagt med et smil..

Angel lyttede nikkende med. Selv efter hun ikk snakkede mere nikkede han. Han holdte dog op da hun pludselig kom ind. Han rykkede list til siden, så der var plads til hende. Han smilte lidt og strakte sin hånd op. Han lod den stille sin arm bøje da han ramte loftet. loftet var slidt, og så ud til at nemt at kunne falde sammn, hvis nogen stod oven over og hoppede.
"din tur til at spørge om noget." sagde han og tog sin hånd ned, idet han kiggede på hende. Bagefter tænkte han lidt nærmere over hendes svar "hvor lang tid ar du så boet her i Di Morga"?


//sorry jeg først svare nu.. ._.//

//Hmm det er okay :D//

Amelia træk sine ben op til sig for ikke at fylde helt så meget. Hun slyngede så sine arme omkring benene og træk dem endnu tættere ind til sig. Dog ikke sådan at hun havde svært ved at trække været. Hun så ikke mod denne vampyr med det samme men bare mod det noget sandet gulv. Det var ikke noget som generede hende. Ikke det mindste. Og det var heller ikke fordi at det var så spændende men nu sad hun jo i et lille rundt sammen med denne dreng. Hun var ikke den type der var genert og var det heller ikke nu. Det var bare noget andet der gjorde at hun skulle vænne sig til dette. Så så hun mod ham igen efter at have hørt hans stemme.
"Jeg tror jeg har boet her i byen noget med.. Hmm..97-98 år nu?" Hun lagde sit hoved lidt på skrå og fugtede sine læber med tingespidsen. Som en kort tidsfordriv til at tænke over et spørgsmål. "..Hvor længe har du egentligt været her i Di Morga?? Jeg syntes ikke rigtigt at jeg har set dig før.." Hun førte sin ene hånd op til sin mund. En lille dum vane med at hun meget forsigtigt gumledes hendes negle. For nogen ret så klamt men hun skjulte det også godt..

Angel spærrede sine øjne hvidt op da hun svarede på hans spørgsmål. Han strakte sine ben så meget han kunne, men væggen stoppede hans lange ben hurtigt. Han lod sig glide lidt i en mere afslappet posision, og sprædte sine ben en anelse. Han drejede sløvt hovedet og så skævt hen på hende; synes hun mon det var koldt, siden han sad så sammen krøllet. Han kiggede lidt ned af sig selv og så rundt i det lille rum. Angel så, så at han fyldte mere end halvdelen af rummet. Han skyndte sig at sætte sig op i en mindre fyldende stilling. "Det var godt nok længe" sagde han så og lyttede til hendes spørgsmål. "mmh, 2-3 måneder" Han kiggede ud af det lille hul, som skulle forstille indgangen. Regnen var blevet slem nu. Regnen slog hård mod legetårnets vægge og andet. Noget regn kom ind gennem sprækkerne mellem træet. Han kiggede hen ¨på hende "så... jeg har ik boet her så længe, og der er stadig meget af byen jeg ikk har set endnu"..
var det hendes spørgsmål? han rykkede lidt på sig selv, da han havde sat sig på en mærkelig måde. Han lændede sig op af hjørnet, og lod sig prøve at finde på et spørgsmål. hvilken var næsten umuligt... "ARH" han rejste sig halvt op og løb ud i regnen og begyndte at hoppe og sparke til vandpytterne.