What you wish for, may come true. - Spike

Sted: Esclaves
Vejr : Det støv regner lidt, rigtig efterårsvejr.
Tid : Omkring eftermiddagen, en 15 tiden.
Omgivelser : En masse mennesker, som står og byder på slaver rundt omkring. Der ud over slaver der står på depoter, og venter på deres skæbne.

Slaveri, en ting som havde fundet sted i de sidste mange hundrede år, og selvom at folk mange gange var sat ind på sagen for at få det til at stoppe, var det aldrig helt lykkes for dem. Faktisk, var det aldrig stoppet, og nu var marked på sit højste igen, eller i hvert fald her i Di morga, noget som selveste Ma'lakel havde sørget for. En høj og slank kvinde kom langsomt gående igennem, den store mængde af folk, som stod og råbte og skreg af hvad de ville betale for disse mennesker, mennesker uden værdihed. Hun havde ingen form for medlidenhed med dem, hvis de ville, kunne de for længst være undsluppet deres herre, flygtet fra dette sted, de var alle svage, alle folk der ville rødne op, i viden om at de aldrig gjorde nok til at slippe fri fra dette sted. Hun havde altid undret sig over, hvorfor folk i det hele taget ville have slaver, hun havde aldrig forstået dette faktum, hun ville hellere have en lærling frem for en hun kun, kunne forvente det hun sagde til personen, og intet andet. Det var problemet med frie mænd, og mænd i lænker. Folk ville aldrig bare hjælpe til uden at få besked på det, hvis det var slaver, slaver, gjorde kun det de havde fået besked på. Intet andet. Men så igen, det kunne da være meget sjovt at have en man kunne hunse rundt med. Hun stoppede op, da hun så nogle mænd i en slåskamp, mere for at vise hvad disse mænd duede til, og derefter kunne folk bestemme hvem de ville købe. Hun lagde hoved en smugle på skrå, med et ligegyldig udtryk i ansigtet, dette skulle vel nok blive interessant?

Spike stod overfor et meget stort meget muskuløst menneske i hans bur, folk havde allerede dødsdømt ham på grund af hans meget spinkle udseende, og der var bud på hvor mange sekunder han ville holde i buret. Spike var bedøvende ligeglad med størrelsen på mennesket, det havde været dødt i sekundte deres bure blev sat sammen. Mennesket råbte en masse ting af Spike for at få kampen igang og gøre det lidt interrasant. "Dit lille monster du har ikke en chance, du er ikke værd det bur du sidder i" Spike rejste sig langsomt og udtryksløst op. *Du er da meget opsat på at dø er du ikke* han knækkede hans fingre og så ud som om han lavede strejkøvelser. et sekund senere forvandlede han sig til en meget stor ulv og begyndt at vandre rundt i buret, mennesket så nu meget fortvivlet ud. Spike gjorde kort process, og sprang op på mennesket mens han bed den i halsen så blodet sprøjtede ud og ramte alle der var i nærheden. Spike forvandlede sig tilbage og satte sig tilbage i sit hjørne, bag ham kunne amn høre de store smerteskrig fra mennesket der var hved at bløde til døde.

Som en stenstøtte, stod hun og så på. Kunne ikke se nogen grund til at hun skulle deltage i vanvidet, om at hulle på den som de troede ville vinde. Hvad godt ville det gøre? Hun kunne ikke se det sjove i, at spærre folk inde i bure, og få dem til at kæmpe mod hinanden, som køter. Et dybt suk gled igennem hendes læber, mens hun stille betragtede den spinkle mand, hun havde igennem tiden, fundet ud af, at de bedste kæmpere var dem som tit kunne snyde med deres udseende. Gøre modstanderens selvtillid, stor nok til at de ville tro du kunne vinde så let som ingen ting. Hvilket, de mange gange slet ikke kunne. Som den eneste, stod hun stille, mellem de råbene og hoppende mænd. Som, var hun lavet af marmor, og egentlig var en statue. Udtryksløs i ansigtet, ingen følelser at skimte overhoved. Dog blev brynet løftet, da manden forvandlede sig til en ulv, og så let som ingen ting dræbte manden. Interessant, sagde en sagte stemme inde i hendes hoved, og hun lukkede kort øjnene. Dette, kunne være en potentiel lærling for hende. Men også, skulle hun? Da folk begyndte at kæfte op, hvor meget de ville give, stod hun stadig stille, tænkte lidt over, hvad fanden, skulle hun købe ham eller ej? Han havde brug for disciplin, og det kunne ingen af disse klaphoved gøre. "35.920.000 euro..." sagde hun højt nok til at folk kunne høre det, langsomt vente de sig om "Nogen der vil byde højere end denne frue?" sagde manden som åbenbart ejede denne mand. Da ingen svarede nikkede han "Du har gjort dig at godt køb", til dette sagde Faith ikke noget, og gik hen til buret, og kiggede med kølige øjne på manden hvis navn hun stadig ikke viste "Slip ham ud af buret.." sagde hun og kiggede over på manden, der så ud til at han var ved at gå panik over at han skulle lukke den store ulv ud "Er der andet han ejer?" dertil fik hun et hovedrysten, og nikkede stille. Greb mandens arm med en meget voldsom styrke, som man ikke skulle tro en kvinde besad. Og gik igennem mængden af mændende der bare stod og stirrede med åben mund på hende.

Spike kiggede overrasket på den høje kvinde *35.920.000 euro, hun har lige midstet alle de penge* han rejste dig op og gjorde sig til menneske igen. "Så har i tænkt jer at lukke mig ud eller hvad" der gik et kort øjeblik før hans tidligere herre fik samlet modet til at lukke ham ud, han gik stille over og så på sin nye herre der var mindst halvandet hoved højere end ham. han så hendes måde at behenadle folk på, og hvordan hun stadig havde fat i hans tidligere herre. "Se dig kan jeg lide" han sagde det uden at smile eller have noget andet form for udtryg i ansigtet. "Det er ham der burde sidde i et bur, og slås uden grund, ikke jeg har noget imod en god slåskamp men gør det i det mindste til en hvor idioten har en chance" Han lagde hoved på skrå og kiggede igen op på sin nye herre. "Sargeii Polinkof, men du kan kalde mig Spike, Frue, hvis du lige vil have mig undskyld" Spike sprang på hans tidligere herre og begyndte at kvæle ham. "Dit forbandede misfoster sådan går det når du lukker bæstet ud, troede du virkelig jeg ville lade dig leve!" kun fordig der var 3 mænd til at holde ham tilbage fik han ikke slået ham ihjel.

Hun værdigede ham et lille blik, med løftede øjenbryn og brummede lidt, til at han havde sagt at hende kunne han lide. Hvad havde det med hele pointen at gøre? Hun sukkede stille, og lagde armene over kors, da han sagde han lige skulle noget, og kiggede bare på mens han forsøgte at kvæle den mand som førhen havde ejet ham. Selve ordet ejet kom forkert i hendes øre, da hun mente at intet menneske kunne ejes, trods for at dette gik hende på, havde hun lige købt en, så hun var jo ikke meget bedre selv når det kom til stykket? Tungen gled langsomt ud og fugtede læberne mens at hun tog en dyb indånding. Hun greb Spike om kraven og trak ham med en utrolig kræft tilbage, og kiggede på manden "måske kan det lærer dig at behandle dine 'slaver' med mere respekt" sagde hun med en spottet stemme, og man kunne meget tydeligt hører foragten der lod i sine undertoner. Hun trak Spike væk fra stedet, og smuttede ind i mængden så manden ikke skulle få gode idéer og tage Spike tilbage. Hun rystede en smugle på hoved, og sukkede stille, mens hun tænkte over hvad fanden hun nu skulle gøre "først finder vi noget ordenligt tøj til dig, også kommer vi ud her fra.." hun skubbede ham ind i en sjusket skrædder butik, de ravne sorte øjne scannede hurtigt selve rummet, og ringede så på en klokke og ventede på at der var en mand der ville komme ud og ekspedere dem.

Spike spruttede og hvæsede af manden da Faith fik fat om kraven på ham og slæbte ham med sig. Han tog sig sammen og prøvede at kigge på Faith men det var svært siden hun slæbte ham efter hende, han faldt da hun skubbede ham inde i en forretning, han landede for fødderne af en tudsegammel lille mand. Der kom en lang ramse af eder og forbandelser på russisk, som han rejste sig op og børstede sig. "Der er ingen grund til at være så hårdhændet... min frue" der var en lille pause imellem sætningerne som for at hvise han var utilfreds med at blive skubbet til. Den lille mand så med foragt på Spike, og så op på Faith, "Dender skal ud herfra!" Han pegede med en tynd gammel finger på Spike, "Den er jo en slave" han pegede på Spikes slavenummer og rynkede på næsen som om han havde lugtet til en selvdød gris. Spike så på manden han kunne mærken vreden bygge op i sig. *slå ham ihjel du vil jo godt, ja dræb ham, riv ham fra hinanden* En masse stemmer råbte op inde i hoved på Spike og han var tilbøjelig til at lytte til dem, men fik kontrol over sig selv og vendte sig om for at gå ud af butikken.

Faith stod bare og kiggede på manden som sendte eder og forbandelser mod sin salve, så vel som Spike der viste sin utilfredshed over at hun havde skubbet og slæbt ham med sig. Hun lagde hoved lidt på skrå, og tog fat i kraven på Spike igen lige som han gik forbi hende så han ikke gik ud "Du bliver her spike, det dig der skal have nyt tøj" sagde hun monton og kiggede så over den gamle mand "Jeg giver dig hundrede euro bare for at holde din mund lukket, kom så igang med at få lavet noget tøj til ham.. hvis du gør det hurtigt vil der komme ekstra med penge.." igen begyndte manden at fable op omkring at han nægtede at lave tøj til en salve, langsomt lod hun læderjakken falde tilbage, da hendes hånd bevægede sig ned mod hoften, under hendes arme kunne man tydelig se de speciel lavet pistoler af sølv, med sort håndtag. Manden blev fuldkommen stille og stirrede på hende, mens hun gik over til ham, stadig med hånden om kraven på sin nu slave spike. Dog denne gang ikke så hårdhændet som før, og stillede ham foran manden "kom igang.." sagde hun som en snerren og straks begyndte manden at tage mål af Spike "Har du en bruser?" spurgte hun da han var færdig, og han nikkede hurtigt "vis ham til stedet og lade ham få et bad.. betaler gerne 50 euro mere hvis han lader sig få et bad.." manden nikkede igen, dog en lille smugle tøvende, hun behøvede dog blot at vise at hun meget hurtigt kunne få pistolerne frem, og det var nok til at få manden til at skynde sig med at vise Spike hvor han kunne tage et bad.

Spike gjorde store øjne da hun hev ned i sin jakke og viste pistolerne frem. *Haha sådan nogen vil jeg og have* Han blev dog en smule nervøs og betænkelig ved hele situationen, så meget som han kunne lide et godt blodbad foretrak han at han kunne styre situationen lidt bedere. Da manden var blevet overbevist om at det var en god idé at lade Spike få noget tøj begyndte han at måle ham over det hele, mens han gjorde det hviskede han til Spike "Dit afskum, havde hun ikke været med dig havde jeg skudt dig på stedet". Spike lod som om han ikke hørte det men hans stemmer råbte på retfærdighed og blod inde i hoved på ham. Da målingerne var færdige viste manden Spike ind i et snusket baglokale, der stank af mug og gammel sved men det var Spike jo så van til. "Skynd dig i bad og skrub så ud herfra" Manden var blevet mere og mere sur og råbte nærmest af Spike. Da Spike endelig kom ind i badet var det en fantastisk føelse, han havde ikke haft et bad i flere måneder og hans lugt bar tydeligt preg af det. Da han var færdig lå et nyt sæt tøj til ham på en stol hved siden af, han skyndte sig at få det på og kiggede sig så i et spejl. Han havde fået en brunrød T-shirt og en lang sort frakke, et par sorte bukser i et stof han ikke kendte og nogen nye sko af et mærke der hed Converse. Han gik igen ud foran og bukkede let for manden og smilte til ham "Tak for gæstfriheden" Manden blev rød i hoved af vrede men holdt det tilbag på grund af Faith. Spike vendte sig mod Faith bukkede nu dybt "Tak for tøjet min frue". Han stillede sig som en lydig hund hved hendes side.

Hun stod og kiggede lidt rundt i 'butikken', ja man kunne jo nærmest ikke være bekendt at sige det, faktisk var dette et ret så usselt sted, i forhold hvor hun plejede at gå hen og købe sit tøj, ja hun gik meget op i kvalitet, det havde nok også noget at gøre med hvordan at hendes hjem efterhånden havde udviklet sig efterhånden, faktisk alt for stort i forhold til hvad hun havde brug for, men hun elskede det, og ville for alt i verden ikke opgive det. Trods for at hele huset var igennem en kæmpe renovering efter at krigen havde ødelagt hele østfløjen, og hendes hjerte arbejdede stadig på hvordan at hun skulle få alle de mange bøger som hun havde haft tilbage, nogen var gået til i branden, og andre var blevet stjålet. Men om hun så skulle opsporer hvert enkel lille stykke, skulle hun nok få det gjort, for folk ville hurtigt opdage at den rigtige Faith Jável var tilbage, og hun var ikke just den rigtige til at fucke rundt med. Hun tog en dyb indånding, og betragtede Spike som kom tilbage efter at have været i bad, nu lignede han jo pludselig en anstændig mand, som hun kunne være det bekendt at gå rundt med. Hun gav manden hans penge, og gik så hurtigt ud af butikken og kiggede lidt rundt "så.. nu er der ingen der vil stoppe os op.. fik aldrig dine papirer, så folk som ham idioten før, ville sikkert ikke stå tilbage med at kræve dig tilbage, fordi at han ingen penge fik.." hun grinede sarkastisk, hun havde aldrig før været her, men hendes indtryk var allerede sat fast, hun skulle aldrig nogen sinde sætte sine ben ind i slave handel igen, dette var den første, og sidste slave hun nogen sinde ville købe, så sikkert var det i hvert fald. "kom.." sagde hun med en fast stemme og gik igennem folkemængden, dog uden at holde fast omkring Spike, da hun havde tiltro nok til at han ikke ville stikke af, og hvis han gjorde.. kunne han jo altid prøve, hun skulle nok få fingrene i ham igen.

Spike kiggede lidt på Faith og fulgte hende så lydigt som en hund, han kunne mærke kraften fra Faith som en elektrisk strm i luften, han skulle ikke nyde noget af at komme på dårlig fod med sin nye herre. De nye sko klemte om hans fødder, han var ikke van til at gå i disse menneske opfundne tingester, han var godt tilfreds med sine bare fødder. Spike fulgte efter hende så hurtigt han kunne men denne kvinde var meget højere end hamselv og gik meget hurtigere end han var i stand til, så han småløb et par skridt bagved hende, han tænkte på den pistol han havde set og ønskede sig inderligt selv at komme til at eje en. "Min frue" Lød han underdanig og begyndte at rode med et eller andet indeunder hans lange frakke, "Jeg tog mig den frihed at huske mine papire for dig... han gemte dem i sin lomme", Han lavede en lille bevægelse der signalerede han havde stjålet den ud af lommen på sin tidligere ejer, dette var sket da han prøvede at strangulere manden med vold og magt. "Jeg håber ikke jeg har bragt dig skam ved at tage mig en frihed min frue". Han løb op foran Faith satte sig på knæ og rejkte papiret om mod hende som var de lavet af noget helligt han ikke måtte se på. *Din godhed mod mig vil blive betalt... men når den er forventer jeg at blive min ejen herre igen*, hans tanker snurrede et kort øjeblik i tanken om den frihed han havde drømt om i flere år.