Efterladt i sneen som en killing uden sin papkasse(spike

T : Nær Midnat

O : ingen i nærheden at se

V : Utrolig juleligt, sneen daler smukt ned og månen er framme med stjernerne, samt himlen er klar og mørke blå

S : parken nær Terras smukke jule glade gader.

Karin lå blidt i den hvide glimtende vinter sne, hun lå der på sin hvide figursyet jakke der var lang og smuk, hun havde en grå stram trøje på inden under der var lidt lang ned til hendes bagdel gik den, og hun havde et hvidt halstørklæde om halsen, samt sorte leggins under(som bukser).
Hun lå der helt fredfyldt i sneen som var hun efterladt, og hendes kattte øre var kommet frem, de var pjusket og havde sort pels, og var lysserøde inde i, samt hun havde en lang smuk sort hale man kunne ane lidt af?, dog ..... kunne man ikke se hendes violet lilla øjne der var som nordlyset.

Spike kom traskende ned af gaden med en cigaret i munden og hænderne i lommen. Han hvade sit halvlange til at hænge løst om ørene, på sig havde han en grå T-Shirt med skriften Only fools make order! i control Chaos! under den havde han en halskæde i noget der lignede hugtænder, han havde et par sorte bukser på med et bælte der lignede patroner til et gevær og nitter over det hele, havde han et par store sorte støvler med små metal plader på og en lang treanchcoat over skuldrene. Således kom han ned af gaden folk vigede til siden for ham når han kom gående, han havde et stygt ryg på sig som psykopatisk og føelseskold morder, samt han var slave for Faith. Han gik og sparkede til den sne der lå på jorden, han var træt af at fryse og skulle gå i vintertøj, han savnede sin røde sommer heldragt. Han skubbede en mand der stod i vejen væk og han begyndte at brokke sig, alt Spike gjorde var bare at vende sig og vise ham hans smålange hugtænder og manden var sendt på flugt. Spike drejede ned af en gade og så en pige ligge i sneen, "Har du det godt?" han stillede sig og så lige ned i øjnene på hende.

Karin åbnede stille de Violet lilla øjne og tog sig let til maven og så op mod SPike i det hun sagde"nej..." hun fjernede hænderne fra maven og man ku se blod, blod der duftede af menneske og animagus, hun var halv animagus, dog hendes fars familie og far var fuldblods, men hendes mor var menneske.
Karin så på Spike med øjne der var fyldt med smerte, man ku se hun led, og hun ku næsten ikke rør sig, hun var blevet skudt i det hun havde prøvet at forsvare sin pung med hendes tjente penge.
Hun så stille påå spike og de strittende katte øre vibrerede sig let og hun så rigtig nuttet ud. Pupillerne var aflange som en kats og ikke runde i de violet lilla øjne som nærmest var en unik nordlys farve. Hun så på Spike og sagde"vil du.. hjælpe mig hjem" hun lagde nøglen foran ham og der stod gade og nummer på den, det var hotellet i Terra, på sal nr 14..

Spike så på pigen med et udtrygsløst ansigt, det så ud som om han var bedøvende ligeglad med hende. Der gik nogen langtrukneøjeblikke før Spike åbnede munden "Spørgsmålet er hvad jeg får ud af at hjælpe dig?" han stod og kiggede ned på hende med skræmmende øjne. En stille vind ruskede i hans treanch coat så den smøg sig om ham, og det begyndte at sne igen. Spike samlede nøglen op og kiggede på den "man bor nok fint gør man ikke?". Han surmulede lidt *sådan er det med frie mennesker, har alt hvad de vil have... og så er der os der bor som rotter og kæmper os igennem tilværelsen* Han fik et vredt udtryg et kort øjeblik før han tog sig sammen og kiggede på pigen igen. Han fik en pludselig fornemmelse og samlede hende op i sine arme *der er noget over hende her... udover hun lugter af kat*. Han trampede ud af gyden og gik ned af govedgaden mod centrum og hotellet.

Karin åbnede stille øjnene da de var indenfor, hun berørte let Spikes jakke og klamrede sig til ham og sagde med en svag stemme"jeg ... jeg er dig evig taknemmelig blot sig hva du vil ha til gengæld så skal du få det" hun lukket blidt øjnene i og ku høre næsten alt der skete, hendes suite var delt i to, med stue og køkken i et neden under og hele væggen var vinduer, og så var der en trappe oven på til badeværelse og soveværelse.
hun mærket stikket i maven og sagde"ah" hun bed tænderne sammen og man ku se små nuttet hjørnetændr som en kat ville ha haft i overmunden.
Hun mærket spikes varme og sagde"du er... du er en animagus som mig... har jeg ret?"

Spike lagde hende på sofaen. "Du skylder mig intet, og jeg ønsker intet" han gik ud af værelset og kom tilbage med en pinset og en vaskeklud. "nu skal du bide i kluden og så skal jeg tage kuglen ud af dig" han holdt kluden frem mod hende. "Ja jeg er animagus... jeg er ulv... gætter på du er en kat" han blinkede med det ene øje. Dether var helt og aldeles uvant for Spike at hjælpe nogen som helst var jo ikke noget han gjorde det meget i, men der var bedstemt noget over denne pige. "Mit navn er Sargeii... Sargeii Polinkoff, men du kan kalde mig Spike" han rødmede let men begyndte så at rode i såret efter kuglen.

Karin så på ham med de violet lilla øjne og de var store klare og smukke, glinsende og uskyldige i sig selv. Hun nikket og sagde"Men nået må ... må jeg da ku tilbyde dig? husly for i nat eller noget min helt ... spike?" hun smilede og sagde"spike er et fedt og flot navn, det virkelig specielt ? er det et kælenavn eller blot et navn af dine mange andre?" hun smilede og bed hårdt fat i kluden da han rodet i såret og en væsen kom stille fra hende, dog kun af smerte ikke mod spike. Hun lukket øjnene og få tåre randte ned af hendes kinder, men ingen piven eller noget kom fra hende"J..ja.. jeg er en halv kat, dog ... gik der fejl i nmin dna da jeg var lille så jeg kan ikke forvandle mig til en kat, kun få disse dele, hale, øre, negle lidt som dem, har tænder jeg født med altså hjørnetænder Arhhh... og så ... Auv... så har jeg aflange pupiller når jeg får mine øre og hale..."

der kom en lille hul lyd da patronen kom ud af hendes mave, blodet løb ned af hendes mave og Spike skyndte sig at ligge press på såret. "Du skal nok komme dig, det skla du ikke være bekymret for": Han sad der noget tid og holdt på såret til han var sikker på at hun ikke blødte så kraftigt mere. "Jeg bliver kladt for Spike fordig at når jeg går i ulveform har jeg en hvid spydformet plet i hoved... du ved fra snude til toppen af panden." Der gik lidt mere tid og spike trak sin pistol frem og trak en kugle fra magazinet. "Ok dether vil gøre rigtig ondt men har ikke andet at gøre såret sterilt med" Han åbnede kugles så sort krudt løb ud på såret og han tændte sin lighter. "Er du klar?"

Karin så på ham og skrig højt da han fik den ud og hun blev helt lig bleg og svag"mister jeg for meget blod nu?" hun var indsmurt i blod næsten fra top til tå, fordi hun sådan havde holdt sig på maven men os strøget håret væk eller taget til sig til den varme pande af hendes.
Hun så uskyldigt på Spike og mærket krudtet og sagde"nej ... nej det er jeg ike" men hun lukket øjnene og når han sp gjorde det, skrig hun inderligt højt af smerte, et hjerte skængert skrig, der ku få selv engle eller dæmoner til at græde.
Hun mærkt hele hendes krop ryste af chok og smerte, før hun næsten besvimet. Hun så på Spike og sagde"vand.... jeg har brug for et koldt bad..." hun bed sig i underlæben og sagde"bruseren oven på, vil du hjælpe mig der op"..

Spike tændte krudtet og skrigende fra Pigen var øredøvende, de skar helt ind i Hans hjerte, og han havde lyst til at begynde at græde. "Ja jeg skal nok tage dig med" Han toge hende i armene og gik op af trappen mod loftet. Udenfor var en snestorm rygget ind alt var indhyllet i hvide farver og det var blevet endu koldere. Han kom til toppen af trappen med hende, det var noget af en kraftanstrengelse for Spike da han var en meget spinkel fyr. Han sparkede nærmest døren op til badeværelset og lagde Karin i badekaret og tændte for vandet. "Du skal nok klare den" Han kiggede lidt på hendes mave, såret så fint ud, der ville ikke gå betændelse i det og arret ville blive meget lille, tænk at han havde lært den slags i sin tid som slave, at sidde og lappe folk sammen med krudt og vaskeklude. Han gik hen mod døren til badeværelset, "Der er en ting... jeg kan ikke komme hjem i dether vejr". Han sendte hende et bredt smil.

Karin bed tænderne hårdt sammen og mærket vandet og sagde"tak" ... Karin så mod Spike og fik et lille smil over læberne i det han sagde han blev nød til at overnatte der der"det må du skam gerne, du bestemmer bare selv hvor du vil sove helt" hun grinte let og bed sig i underlæben af små ser en halv time. Hun tog håndklæde om sig og smed alt det våde tøj mens hun stille fandt vej ned til spike igen eller hvor han nu var og kiggede rundt ved stuen og sagde"spike... ? tak" hun lukket øjnene let og slappede lidt af fordi det stadig gjorde ondt

Spike var gået ned af trappen og ud i køkkenet for at lave noget mad til hamselv og hende, da han åbnede køleskabet blev han mødt af et kedeligt syn *hun har godt nok meget fisk!*. Han gik igang med at lave en klassisk russisk ret kold tomatsuppe. Han stillede det i køleskabet og satte sig ind i en stol i stuen og faldt i søvn. Da Pigen kom ned af trappen og vækkede ham faldt han ud af stolen og tumlede ud på gulvet. "Hej.. du skal ikke takke... det er det klogeste at lade være, jeg kan ikke vide om du ender med at blive en opgave" Han sendte hende et stort smil. "Du har ikke fortalt mig dit navn endu stranger" han pegede anklagende på hende, men med et stort smil så hun kunne se det var for sjov.

Karin så undrende på ham med hovedet .... let på skrå,"oh? kom du noget til Spike?" man ku se hun havde sine katteøre fremme der så virkelig nuttet ud til hende og så den lange sorte hale der viftede hvor den nu ville fra side til side, mens hun bar det hvide håndklæde om sin halv våde krop."Nårh... hehe ups" hun roede sig meget flovt i håret ved baghovedet og sagde"min fejl, mit navn er Karin, Karin fujisaki chara" hun grinte let og gik hen til håndvasken og tog et glas ned og tog noget vand hun lige kunne synke. Hun stod der og betragtede spike lidt og sagde"heh virkelig? der kan man bare se, en opgave enda? og hvilken opdage skulle det så være"

Spike så ned i gulvet med en træt og hjælpeløs mine for igen at se op på Karin "Jeg er slave" Han trak lidt op i det ene ærme og viste hende hans slavenummer *122937 EKSTREMT FARLIG* han hev ærmet ned igen og så på hende alvorligt "Jeg er morder, det kan jeg ikke ligge skjul på. Min opgave i mit elendige liv er at gøre hvad jeg for besked på". han kiggede ned i gulvet men smilede så til hende "Men jeg tror nu ikke det kommer til at ske". Han gik over mod hende, han kunne ikke lade være med at føle sig tiltrukket af hendes udseende, katteørene og halen var bare meget frækt for ham. "Øhm... jeg har lavet noget mad... jeg er ikke så god til det så det smager nok forfærdeligt" han gik ud og fandt den kolde suppe frem og stillede den på bordet hved sofaen. "Jeg håber nu du kan lide det" han grinede til hende med et stort hugtandssmil. Stemmer i hans baghoved roste ham over at have hjulpet en så pæn pige, det var ikke ofte de roste ham så det gjorde ham ekstra glad. Han rødmede helt forfærdeligt når han var i samme rum som hende, det hele var mærkeligt for ham.

Karin så mod SPike og så slave nummeret og gøs let over skuldrene"det ser forfærdeligt ud... det ? egenlig mærkeligt man overhovedet må ha slaver, men det vel ham der? malakels skyld ham den nye hersker er det ikke det han nu hed?" hun så undrende på spike igen og hørte på ham da han snakket til hende, angående det med maden og gik så hen til ham med nogen dybe tallerkner og tog så noget til sig selv men os ham og tog så en ske frem og smagte let på det i det hun stille sad der og lignede en mad kritiker smilede hun så meget over de pinke læber, mens hun stille tog noget mere og slugte det, efter lidt tid sagde hun"mmh! det smagte godt, må man tag mere??"

Spike smilede af hende da hun sgade at maden var god. "Jah... nu er det jo lavet til dig så det må du da gerne" Han grinede af hende, hans blik blev ved med at løbe hen over hende, han gøs en lille smule over hans mærkelige opførsel, normalt havde han ladet folk ligge, måske enda røvet hende for så selv at enden spise eller slå staklen ihjel, men ikke hende der var helt bedstem noget meget tiltrækkende og sødt hved hende... måske enda nuttet. Han kiggede specielt på hendes øre og hale. *Der kom en lille puff lyd og Spike for vandlede sig til sin ulveform* Han luskede over til Karin bare for at hvise hende den hvide plet dom han havde fåe sit kælenavn fra. på grund af hans størrelse kom han til at skubbe til bordet så det hele raslede og en af tallerknerne var hved at ryge på gulvet.

Karin havde utrolig hurtige reflekser så da tallerknen var ved at falde på gulvet, nået hun dog hurtigt at gribe den og smilede kært til Spike, heldigvis var det den tallerken der intet var i mere, hendes egen nemlig. Hun grinte let og så på den store spike og sagde"Wauw!? er det din form" hun smilede og sagde"du er en ulv det vil sige du er en hund, jeg en kat og ja... er en kat haha" hun grinte og roede sig let bagved øret og sagde"Hm? så det er det du mente med dit kælenavn... tihi sødt" hun nussede blidt spike på panden og berørte let den hvide streg der lignede et spyd og sagde"så? spike tak for maden og har du besluttet dig hvor du vil sove?" hun grinte let og kiggede rundt og lod stille sine katte dele forsvinde ind i sig selv.

Der komm en høj puff lyd og spike blev menneske igen "jeg kan nøjes med gulvet... det gør jeg derhjemme, Men først kan jeg så ikke få lov til at tage et bad?" han kiggede ned på den tomme gryde med et stort smil, det var dejligt at vide at der var nogen der kunne lide hans kogekunster. En irreterende stemme i hans hoved blev hved med at fortælle ham at han skulle komme med en vulgær bemerkning til hende for at hvise han godt kunne lide hende og han kom til at sige højt at den skulle holde mund. Han holdt sig for munden, "det var ikke til dig det må du ikke tro". Han blev helt hvid i øjnene og så forførdeligt skræmt ud. "Jeg... jeg høre stemmer, det var en af dem der sagde jeg skulle gøre noget jeg ikke havde lyst til at gøre... Du må ikke tro jeg er skør vel". Han så så skræmt at man skulle tro han hvade set ondskaben selv manifestere sig for øjnene af ham.

karin så undrende på ham men grinte så let og lod som om hun overhørte det og sagde"Hva for noget og nej tror jeg ikke du er?? men du må gerne gå i bad, det er lige der oppe og okay, så tror jeg os jeg vil smutte i seng igen, jeg helt smadret nemlig" hun grinte let og rejste sig så langsomt op og gik stille oven på os og ind i sin seng og fandt sit nattøj frem, nogen nat bukser og en top til at ha på, mens hun stille lagde sig under dynen og ku høre bruse vandet blive tændt langsomt, et lille smil kom over hendes læber mens hun hørte vandet rande og ku faldt stille hen igen.

Spike stod inde under bruseren og havde en indre diskution med sine mange stemmer, han vidste ikke hvorfra men han havde hørt at gå ind under bruseren skulle hjælpe på det med stemmerne, men tværdigmod blev de nærmest forstærket til punktet hvor det lød for ham som om de stod med megafoner og råbte ind i hoved på ham. *Gør det af med katten! Ja lyt til os dræb katten og stjæl alt hvad hun ejer, så kan du få penge til at købe din frihed.* Spike kunne mærke hvordan hans hoved var hved at sprænges af de mange stemmer *hold jeres mund... NU!* der var en kortvarig stilhed inde i ham før stemmerne vendte tilbage igen, dog ikke så kraftige som før. Han trådte ud af badet og tørrede sig og bandt så håndklædet om livet mens han satte sig i skrædderstilling for at meditere en smule, det var det eneste der hjalp på hans syge hjerne. Han havde vel siddet der en times tid før han rejste sig op og fik tøj på igen, han undlod at tage frakken og skoene på igen og listede så stille som muligt ned i stuen hvor han satte det på gulvet hved siden af sig, han forvandlede sig til ulv og lagde sig ned på gulvet og faldt hurtigt i dyb søvn. Senere på aftenen vågnede han hved at nogen mennesker larmede udenfor døren "Nej det er denher nøgle..." det var tydeligvis en mand i 20erne der stod derude sammen med en anden. "Hvorfor skød du hende egentlig"Lød en anden stemme, denne var en kvinde i omkring den samme alder. Spike blev klar over at det måtte være de folk der havde gjordt noget hved karin tidligere på dagen, og de var kommet til lejeligheden for rippe den for hvad hun ejede i den tro hun var død eller på hospitalet. Spike rejste sig op og sneg sig op på loftet til Karin og ruskede blidt i hende "Karin... Karin" Hviskede han, "Der er noget i vejen vågn op"

Karin vågnede stille og strøg sig over øjnene og satte sig langsomt op, hun var kun iført bh og trusser. Hun så stille på SPike i det hendes dyne gled ned af kroppen på hende, mens hendes slanke overkrop blev stille blottet, hun så virkelig smuk ud. Hun rødmede meget og sagde"Hm? ... er du okay spike? ... hva sker der egenlig siden du kommer her og vækker mig kl 3 om natten i snestorm?" hun hørte stille noget nede ved sin dør og pludselig fik hun aflange pupiller, katteøre og hale,. klør og hoppede stille ud af sengen og listede neden under klar til at dræbe vis det var, dog var hun stadig svaglig...

Sike forvandlede sig til sin ulveform og fulgte efter hende han var helt henne hved hendes side og var klar til hvis de kom op af trappen *Jeg springer først... det nytter ikke noget at Karin bliver mere såret* Han trak vejert tung og ventede på hvad der ville ske. Udenfor var snestormen taget til og man kunne høre den pivende lyd af vinden der fat en revne og flød ind i den, Spike kunne lugte menneskene, specielt kvinden der bar en meget stærk parfume. han kiggede op på Karin og bevægede sig så lydløst ned af trappen mod stuen og mennesken der roede og larmede i skuffer og skabe. Han stod nu helt omm bag dem, de havde ikke hørt ham. Spike begyndte at glamme og gø som en sindsyg af dem og menneskene blev meget bange og kvinden klamrede sig til manden med et stort skrig.

Karin tog fat i en pistol hun havde oppe i sin skuffe og kom ned af trapperne og løb der hen i sin katte skikkelse, hale og øre fremme og tog hårdt fat manden og holdte pistolen mod hans hoved og tog sine nøgler fra ham og sagde vredt"Vis jeg ser jer igen pløkker jeg jeres hoveder af og fodre rasterne af jeres kroppe til min ulv! ER DET FORESTÅER! " hun skød manden i begge hænder og kvinden i låret i det hun smilede ondt og fik dem ud af sin dør og ringet til politiet der kom op af trapperne og løb efter menneskene der prøvede at stikke af. Hun smilede let og slikkede blodet let af sin pistol og sagde"Hm ik magisk... tsk!" hun smed pistolen på køkken bordet og gik ned i knæ og tog sig til maven... det gjorde stadig så ondt"tak spike"

Spike gjorde sig til menneske igen og tpg fat om hende "Er der noget i vejen" han han så hende holde sig om maven og blev nervøs for om hun var blevet såret igen. Han bedstemte sig for at ligge hende op i seng igen. Han tog hende op i sine arme og smilede let til hende "Du er en kat der kan vise klør... det er lidt frækt" Han rødmede da han sagde detter og var stille på resten af turen op på hendes værelse, han lagde hende ned i sengen og strøg hendes hår væk fra hendes pande og rødmede så endu mere før han gik ud af værelset og nedenunder igen, han gav hende ikke en chance for atr sige noget, han ville så nødig have at hun skulle blive sur og smide ham ud. Han satte sig ned på gulvet, han var nød til at samle tankerne igen og han begyndte at meditere, men det var svært for ham at finde ro i sindet.

Karin rødmede let og smilede i det hun mumlede stille men dog glad"tak tror jeg?" Hun grinte let og holdte sig ind til Spike igen?, det var anden gang han sådan kom hende til undsætning når der skete noget egenlig?, det var mærkeligt, dog Karin var sådan en der aldrig havde lært at elske så hendes følser lod sig ikke påvirke af det, men havde hun været som en hver anden pige var hun total solgt fra starten men Karin var lidt anderledes end andre piger.
Karin strøg let spike over kæben i det han gik sin vej og hun lukket sine øjne stille i og faldt i søvn, senere hen af på dage vågnet hun igen og kiggede rundt, såret var allerede halvt healet?, og hun ku mærke hvordan hele hendes krop nærmest var lykkelig inden i.