besøg på abbadon //sook-privat//

T:irl
O:ingen
S:uden for abbadons port
V:regn og torden nogle gange

Koishite stod med sin gyldne uniform på som dækkede korp og næsten hele hovedet det eneste man kunne ses var hans mund. Regnen stod ned oven i ham men hætten dækkede for regnen. Tordenen gav lyd fra sig ogle få gange. Portens høje stænger kunne ses fra flere meters afstand og den var bolteret fast næsten.

Sookie viste ikke rigtig hvad hun lavede der, det var lidt mærkeligt at hun var havnet her. Men hun rystede det af sig, og kom til de store porte ind til denne store bygning. 
"Waow.." Mumlede hun for sig selv, og så denne dreng stå med en hætte over hovedet. 
Hun havde selv en lang jakke på, den var blå som hendes egne øjne. Hun havde et par machene støvler, og en grøn hue på. Hendes hår hang ned af hendes skuldre, mens at hendes hugtænder næsten ikke kunne ses. Hun kom op til drengen, og smilede. "Er det ikke koldt?" Spurgte hun med sin altid bekymrende stemme.. 

"nej frue"sagde han stille og kiggede på hende. Han kiggede under hans hætte "ærinde"spurgte han hende. Han løftede hånden mod hende. "jeg fonemmer halv menneske og halv vampyr

Hun så på ham, og rystede derefter på hovedet. ”Nej hr..” Hun tænkte at hun lige så godt kunne være lidt lige som drengen, for vis hun bare begyndte at sige fx ’Hej.. Hvad så dude..’ Ville de fleste nok kigge lidt, ikke fordi at hun plejede at sige sådan. Men det kunne nu være skægt, at tage pis på disse fine mennesker. ”Jeg ville bare se mig omkring, og møde den nye kultur..” Hun smilede sødt, og bed sig kært i læben. Der efterhånden var blevet til en vane, en meget irriterende en. ”ja..” Sagde hun med et smil, og tog imod hans hånd. ”Jeg er hverken mere eller mindre vampyr ja..” Hun rødmede let, hun vidste faktisk ikke helt hvorfor men det gjorde hun altså. Måske ville hun slet ikke blive lukket ind, fordi hun bare var en svag blandings race? Man vidste jo aldrig, hvilke planer sådan en som dem havde.

Han kiggede bare på hende da hun tog hans hånd. "jeg ser et navn. Sookie gætter jeg "sagde han med et smil. Han kiggede på sit ur Wuh jeg har faktisk fri nu sp vis du vil snakke med en anden så er det de viljeløse du skal snakke med men vis du vil snakke med min så kan vi da bare snakke lidt da jeg alligevel er på vej tilbage"sagde han

Hun smilede og lagde hovedet på skrå, imens at hun smilede til ham. Hun sukkede, da han sagde at han havde fri. Han lød ikke som en hjerne og hjerteløs nar, han lød meget venlig. Og hun ville holde fast, i dem der var venlige. For hun havde ikke brug, for en der ville dræbe hende lige nu.
”Øhm.. Vis det ikke gør så meget, så ville det passe mig fint vis jeg måtte snakke lidt med dig.. Om dit arbejde, og fritid du ved.. Vis du må røbe det altså..!” Hun så med store øjne på ham, og lagde igen hovedet på skrå. Hun havde stadig en fin rød farve på kinderne, imens at hun så op på himlen imens at hun duftede den friske luft ind. Hun elskede naturen, mere end hun elskede noget andet. Måske kærlighed, kunne lige komme op på siden af den. Men ellers ikke, for det var den de var skabt for.

//over and out make a new topic//