Thunder skating!

Tid: Aften, omkring 22 tiden
Sted: På et af de højeste bjerge i bjergkæden
Vejr: Det var fint for et øjeblik siden, men et tordenvejr er lige brudt ud, underligt nok kun over tinden på det selv samme bjerg, som Harley opholder sig ved
Omgivelser: Sten, klipper, vind og torden foroven


Vejret var dejligt i landet den aften, der var vindstille og himlen var skyfri. Overalt virkede naturen i komplet balance med sig selv, så roligt som alting var. Der foregik sikkert nogle dårlige ting og sager rundt om i byen, det gjorde der jo næsten altid for tiden, men når man opholdt sig i bjergkæden udenfor byen, så var dette ikke et problem, man behøvede bekymre sig om. Harley var i hvert fald ikke tynget med tanken om, hvad mon herrer gjorde ved deres slaver på nuværende tidspunkt, eller hvilke butikker der blev berøvede. Hun sad på et klippestykke på bjerget og kiggede over byen. Men hun kedede sig! Noget så grusomt. Hun kiggede op imod himlen, den alt for rolige himmel. Hun savnede et godt tordenvejr, da det havde været et godt stykke siden, at hun faktisk havde oplevet et. Et lille smil krydsede hendes tynde læber, da hun pludselig fik en sjov idé, udover hendes egentlig plan med bare at skabe et tordenvejr. Hun rejste sig op og vendte ansigtet mod himlen, holdt hænderne frem for sig og gned dem imod hinanden, så elektriciteten langsomt blev ladet op imellem hendes hænder. Hun løftede så hænderne op imod himlen, og efter få sekunder havde hendes elektricitet samlet luftfugtigheden oppe i himlen, samlet den sammen til en mørk sky. Der skød en kile fra hendes hænder og op i skyen, der var så stor, at den dækkede over hele bjerget. En buldren gled straks igennem den store, dystre sky, og regnen begyndte også at falde fra den.
Harley vendte sig om mod bjergets side. Hun satte hænderne imod det kolde sten, fik et lyn til at skære igennem den solide bjergside, indtil et fladt stykke tungt sten faldt af. Hun tog fat i det, og lige som en høj buldren gik igennem skyen over hende, sprang hun op på klippestykket, der nærmest var formet som et bræt, og hun begyndte at kure ned ad bjergsiden. Regnen tog til, en hård blæst begyndte at glide langs med bjergets side, ramte Harley i ryggen. Lyn begyndte nu at forlade skyen, de slog ned i bjergets side, og Harley måtte styre sit stenboard udenom de kraftfulde tordenkiler der næsten ramte hende hver gang, men hendes hurtige reflekser gjorde det lettere for hende, at undgå dem. Hun grinede højlydt for sig selv. Hun burde have tænkt på den leg for længe siden !