Darkness around me- Cricker

Cricker så ud til at tænke over spørgsmålet. "Jeg er faktisk ikke selv helt sikker på hvad det er, eftersom at det i gamle dage var nogle portaler man gik igennem. Vi var faktisk med til at bygge pyramiderne sammen med det i kalder egypterne." Cricker smilede og bladrende videre i bogen. "Der står alt muligt om de forskellige ting. Der er også en bog om de uhyrer man kan møde. Den her er mere de forskellige byer og historien bag dem" Sagde han og sukkede lavt. Han var egentlig begyndt at savne det en smule igen. "Du er faktisk den første jeg snakker med det her om, jeg ved ikke hvorfor men der var et eller andet ved dig der fik mig til at fortælle det" Forkalrede han og kiggede på hende, men han kunne ikke rigtig se det hele eftersom at hun havde sit hoved på hans skulder.

Cath kiggede nysgerrigt på billederne, da hun ikke kunne læse dette sprog. Hun bed sig forsigtigt i underlæben. Da han nævnte monstre. Hun v ikke ligefrem en kylling, men brød sig yderst ikke om monstre. Hun kiggede let op på ham da han sagde at hun var den første som han fortalte det til. Hun løftede let hovedet fra hans skulder og vendte fronten mod ham. Et svagt smil bredte sig let hen over hendes læber. ”Hvorfor er jeg den første som du fortæller det til? Og kan du forklare hvordan jeg fik dig il at fortælle om det?” spurte hun med et lille smil. Hun betragtede ham let, mens hun ventede på svar på de mange spørgsmål. Hun var tit så nysgerrig. Det lå bare til hende. Måske lå det også til hendes katte lignede side. Katte var jo generelt nysgerrige. Hun kiggede let på ham og et endnu et svagt smil kom til syne hen over hendes læber.

Cricker trak på skuldrende. "Jeg er faktisk ikke helt sikker. Jeg synes at det var på tide at fortælle en om det, og da du jo er vild med historier så er du jo den rette at fortælle det til" Sagde han med et smil. Det var rigtig nok, der var ikke andre han kendte som kunne lide historie specielt meget, det skulle da kun lige være omkring deres egen verden, men Cricker havde historier fra hans egen, og han havde mange af dem. Han var jo trods alt 119 år, snart 120. Han kiggede på hende med et smil og derefter ned i bogen igen. Han rørte stille ved billedet og sukkede. Han rystede let på hovedet. "Det er måske kedeligt for dig at høre på?" Spurgte han lidt efter og kiggede på hende igen. Han ville jo ikke tvinge hende til at høre på en historie der kedede hende ihjel.

Cath kiggede let på ham. ”Jeg er glad for at du vil fortælle mig det.” sagde hun med et lille smil. Hun lagde igen hovedet på hans skulder. Hun smilede forsigtigt og lyttede til det sidse han sagde. ”Om det ville være kedeligt? Nej det ville da være fantastisk!” sagde hun. Hun kiggede let ud af vinduet, hvor man kunne se snestormen brede sig. Hun trak let benene og til sig og kiggede let på ham igen. ”Jeg vil elske at høre dine fortællinger” sagde hun og lod let hende fingre berøre hans bogs, billede. Det var gammelt, kunne hun næsten regne ud. Hun bed sig let i underlæben, og strøg let en hårtot væk. Hun gabte uden, lyd og ventede på at han inden ville fortælle hendes nogle historier eller ikke. Hun håbede selvfølgelig på at han ville det, men hvem vidste?

Cricker kiggede ned i bogen og sukkede dybt. Han kiggede op og stirrede bare ud i luften i et par minutter, uden at sige noget. Han så rimelig bevidst ud, som om at han havde noget han ville gøre, og det bare skulle gøres nu. Han lukkede bogen sammen med et lille smæk, satte den på plads og gik op for at sætte den tilbage i reolen. Han sukkede endnu en gang og kiggede ud i luften. Der var helt klart noget han gerne ville gøre, men hvad mon det kunne være. Han kiggede kort ned i jorden og vendte sig om og kiggede på hende, stadig med et beslutsomt udtryk. "Skal vi ikke gå en tur? så skal jeg nok fortælle dig det hele." Det lød nok mærkeligt at han ville gå en tur i det her vejr, men det var som om at han havde noget andet i tankerne.

Cath bed sig let i læben, da der var stille i et par minutter. Han måtte tænke over et eller andet. Det gav et lille sæt i hende, da han smækkede bogen sammen, og rejste sig. Hun satte let fødderne, mod gulvet, men uden en lyd. Hun kiggede op på ham da han endelig sagde noget. Hun nikkede og fik let rest sig. Hvad havde han tænkt sig. Hun kiggede forsigtigt på ham, inden hun let gik ud i gangen, og fik hendes sko på. Hun havde ikke taget hendes jakkelignede ting af før, så hun var sådan set bare klar til at gå ud i sneen. Hun strøg let hendes fingre gennem hendes røde hår. Hun kiggede let ind på ham. ”Er du okay?” spurte hun forsigtigt, da han så meget tænkende ud. Hun studerede ham let, med hendes grønlige øjne. Hun bed sig igen i underæben, da hun var en lille smule nervøs for om hun havde sagt noget forkert eller noget lignede.

Cricker smilede for sig selv. "Ja jeg har det fint, jeg kommer nu" Sagde han og gik ud til hende for at få sine egne sko på, dog tog hanikke nogen jakke på. Han gik ud sammen med hende og kiggede sig omkring. "Vi skal ikke så langt, vi skal bare lige hen til de træer der" Sagde han og tog om hende for at være sikker på at hun kom med.
Da de var kommet derhen tog Cricker en dyb indånding. "Okay, det er længe siden jeg har gjort det her, men det burde lade sig gøre" Sagde han og gik et par skridt væk fra Cathlyn, og begyndte at lave nogle bevægelser med sin arm. Han sagde noget på et mærkeligt sprog, det lød næsten som det sprog der stod i bogen. Der gik ikke så lang tid før han stoppede og det så umiddelbart ikke ud som om at der skete noget. Cricker kiggede sig omkring, men der var noget som brød stilheden. Der var noget der åbnede sig, og det lignede en portal. Cricker kiggede over på Cathlyn. "Er du klar til at se min verden med dine egne øjne isteet for en bog?" Spurgte Cricker og rakte en hånd ud til hende.

Cath bed sig svagt i underlæben, da han tog om hende. Hendes kinder havde fået en svag rød farve, som ikke var specielt tydelig. *møg* tænkte hun let for sig selv og prøvede så usynligt så muligt at skjule det. Farven fortog sig dog temmelig hurtigt. Hun kiggede nysgerrigt til da han stod og fægtede med armene. Hendes grønne øjne fulgte med i hver en bevægelse han lavede. Da den knasede lyd, lød kiggede hun en smule overrasket rundt. Da hun fik øje på en portal sprang hendes hjerte et slag over. Det kunne da ikke være muligt at en portal springer frem midt i en skov? Men det var det så åbenbart. Da hans stemme kunne høres kiggede hun over på ham med hendes nysgerrige grønne øjne. Hun tog let hans udstrakte hånd, og lod let hendes fingre lukke sig omkring hans. ”absolut” hviskede hun næsten ånde løst. Hun trådte et skridt nærmere ham, da hun ikke ville turde at gå meget langt fra ham hvis nu lige pludselig at det var en skræmmende by. Hun lod let hendes øjne fange hans, og smilede så forsigtigt inden hun let lod hendes blik vende sig imod portal indgangen. Hun var næsten mundlam, af ren forbløffelse. Men det ville alle og en hver vel blev hvis der lige pludselig dukkede noget uventet op foran en.

"Det er noget alle fra min verden kan, og det samme med nogle troldmænd fra jeres verden. Vi kender hinandens eksistens, og har sammen fundet den her magi, som får en portal til at forbinde vores to verdener" Forklarede Cricker. Det var en stor blå portal. Der kunne ikke kigges igennem, men Cricker gik bagom Cathlyn. "Du siger bare til når du er klar til at gå ind, jeg er lige bagved dig" Sagde Cricker. Det kunne jo godt være at hun ville have at han gik først, men de kunne godt gå derind sammen, det ville der ikke ske noget ved.
Det var mange år siden Cricker sidst var hjemme, og det var ikke engang sikkert at der var nogen der ville kende ham når han vendte tilbage. Men måske, hvem vidste? Han hænder lå på hendes skuldre. "Jeg kan også godt gå først, men der sker ikke noget ved at vi går derind sammen" Hviskede han til hende og ventede på et svar.

Cath fik igen gåsehud, af hans berøring imod hendes skulder. Hun nikkede let og lod let skovduften ramme hende. Hun indåndede den beroligende duft af natur, og bed sig så let i underlæben. ”Der sker ikke noget vel?2 spurte hun med en forsigtigt smil. Hun sukkede let og lod let hendes øjne studere hans inden hun let åbnede munden for at sige noget igen. Men inden hun nåede at sige noget hviskede han noget. Hun nikkede let, ”Jeg frygter det ikke, så det gør mig ikke noget” hviskede hun let, og bed sig så let i underlæben. Hun vendte sig let om og gik hen imod portalen. Hun lod sig let gå igennem dem. Selvom hun dg påstod at hun ikke frygtede noget, så var det ikke helt rigtigt. Hun frygtede det en lille smule. Ikke specielt meget, men der lå altid en lurende tanke, i spænd. Hun lod sig træde igennem den, og væltede så nærmest ned på jorden da hun ikke rigtigt kunne få balancen. Hun landede på jorden, med hovedet imod noget græs. Hun åbnede let øjnene, men det syn hun mødte var jord.

Cricker smilede bare til hende da hun snakkede, men da hun gik ind i portalen var han ikke langt bagefter. Han vandrede derind og så at hun var fladet på den anden side. Han kunne ikke lade være med at grine en smule, men han rakte da en hånd ud til hende. "Her, lad mig hjælpe dig op" Sagde han med et smil og børstede det værst e væk fra hende. "Velkommen til min verden" Sagde Cricker og lavede en bevægelse med håndend der pegede ud imod byen. De stod på en bakke. Der var masser af skov, der var mange gårde med marker og veje, blå himmel, sol, skyer. Man kunne se havet og oppe på en stor skrænt, lå byen. Den hun havde set i bogen. Store sten mure, et stort slot, en stor kirke. Det hele varl avet af sten, som en meget gammel, men meget stor middelalderby. "vi er ikke så langt fremme som i er, jeg ved at i har de her.. Skydevåben? Men her bruger vi stadig sværd og buer" Sagde Cricker. "Lidt ligesom jer i middelalderen" Sagde han og smilede.

Cath løftede let hendes hoved og blev hjulpet op af ham. ”Sig mig griner du af mig” sagde hun med et drilsk smil. Da hun let fjernede blikket fra ham og ud mod byen, mødte hun et blik som hun ikke ligefrem havde ventet. ”Wow! Det er jo som om man rejser tilbage i tiden” sagde hun begejstret, og lod hendes blik glide hen over landsbyen. Hun smilede helt af begejstring. ”Altså pistoler? ” mumlede hun og indåndede let duften fra luften. Hun kiggede hen på ham, med et forsigtigt smil. Hun ville enormt gerne, se hele landet, eller hvad man nu kaldte det her sted. ” Går folk omkring her, også iklædt i middelalder tøj?” spurte hun, med den tanke at de måske vækkede for meget opsigt hvis nu nogle fik øje på dem. Hun ville enormt gerne se alt der var her, i dette lille land. Hun vente sig let om så hun stod med fronten mod ham. Hun smilede forsigtigt til ham. ”Tak.. Fordi du ville vise mig det” hviskede hun let og med endnu et forsigtigt smil. Hun vente let blikket igen hen imod landsbyen, der lå på en skrænt. Det var jo som om man var i et eventyr.

Cricker kiggede på hende og nikkede. "Dem har vi ikke, men tøjet.. Ja det blev inspireret af jeres verden, så det er nogenlunde det samme. Vi behøves ikke nogen forklædning" Sagde Cricker "Derer også mange fra jeres verden der lever her" Tilføjede han lidt efter. Han smilede bare da hun sagde tak og kiggede ud imod byen. Gad vide om hans gamle venner overhovedet kunne huske ham. Han havde ikke været her siden han jagtede den forræderiske ild dæmon for så mange år siden. Tja, de kunne jo ikke bare stå her og kigge, de måtte jo videre, så Cricker kiggede på hende. "Nå, hvad vil du se først?" spurgte han.

Cath kiggede hen på Cricker, ”Heldigt, for jeg vil helst ikke ha' en kjole på” mumlede hun med et svagt smil. Hun lod let hendes tunge glide hen over hendes tandsæt, mens hun vendte sig om imod landsbyen. Ærlig talt vidste hun ikke hvad hun ville se først. Der var alt for mange spændende nye ting, som der skulle udforskes. Men hvad skulle være starten, på dette eventyr? Eller det var jo ikke et eventyr som sådan, men på en måde alligevel. Hun bed sig let i underlæben, og lukkede så let øjnene for at tænke klart. ”Jeg vil se den kirke” mumlede hun og pegede ud mod en stenkirke. Hun var ikke, så troede som alle mulige andre, men den er kirke så anderledes ud. Helt speciel og fansinerende.

"Nej det forstår jeg godt, og jeg vil heller ikke gå i det der gammeldags tøj" Grinede Cricker og kiggede på hende da hun havde sagt at hun ville se kirken først. "Jamen det kan vi godt, skal vi flyve eller vil du gå langs markerne og skoven?" Spurgte han og kiggede på hende. Han kunne ikke flyve dem direkte ind til kirken, eftersom at det var hovedstaden i den her del.. Kunne man vel godt kalde det, så der var mange vagter, der holdte øje med alt hvad der skete, og hvis der kom nogen uindbudne gæster flyvende over byen, så tog det dem ikke lang tid at reagere, man skulle jo passe på, men der var mere ved den her by. Noget Cricker ikke havde fortalt, og som hun nok ikke skulle vide. Og dog, det skete der vel ikke noget ved. "Det er faktisk også i den her by kongen og dronningen bor" Sagde han og smilede til hende, og vidste ikke helt om det overhovedet var noget der ville interessere hende.

”Jeg tror jeg holder mig til at gå, hen af markerne, og i skoven” sagde hun med et smil, som sagde mere end ord. Hun var ikke just ligefrem glad for at flyve. Det var i højden, der gjorde hende bange, det var angsten for at falde ned. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og kiggede hen på ham. Hun kiggede hen på ham da han sagde noget. ”Det lyder spændende” mumlede hun med et svagt smil. ”Skal vi ikke gå, mens du fortæller mig om det?” tilføjede hun spørgende. En vind blæste let omkring dem, og tog let fat i hendes hår. Hun lukkede let øjnene, i og mærkede de små kærtegn, fra vinden. Hun åbnede dem dog straks igen. Hun begyndte let at gå hen over marken, med lette bløde skridt. Hun regnede med at hvis han ville med, fulgte han bare med. Hun strøg let en af de røde små hårtotter væk, som lå hen over hendes kinder. Vinden fortsatte bare med at blæse, let omkring. Det var ikke sådan at man frøs begrund af vinden. Hun fugtede let hendes læber, og vendte sig let om, for at se om han var med.

Cricker var lige bag ved hende, og han smilede da hun kiggede tilbage. "Det kan godt være at det ligner det i kalder et paradis, men tro mig, der er masser af skabninger der kan finde på at angribe, og ligesom i Di Morga, så er der tiggere og jeg ved ikke hvad inde i byen, men bare hold dig til mig, så skal vi nok klare den" Sagde Cricker og kiggede lige frem imens de gik videre. Det var aller første gang der var nogen af hans venner der havde set det, men hvorfor det lige var hende han fortalte det til og viste det.. Det kunne han ikke engang selv svar på, måske var det på grund af hendes store nysgerrighed til forskellige historier, så var det jo også meget bedre at vise hende det istedet for at fortælle om det. Han kiggede på de forskellige marker. Der var bønder som var ude og arbejde, nogen af dem genkendte faktisk Cricker og sagde hej, han vinkede selvfølgelig tilbage og smilede til dem. Han kiggede på Cathlyn igen, der faktisk så ud til at nyde det.

Cath smilede igen forsigtigt til ham, og strøg igen nogle af de røde hårtotter til side. ”Det ville også være underligt hvis at der overhovedet ingen onde typer er. Men det er stadig som taget ud af et eventyr” mumlede hun med et smil, og kiggede let ned i jorden. Hun kiggede hen på de 'bønder' som der arbejdede og vinkede til Cricker. Hvem mon der var? I hvert fald nogle han kendte.
Måske hans familie? Måske, måske ikke. Hun bed sig let i underlæben, og strøg let hendes to fingre gennem det røde hår. Det gjorde un næsten altid, det var som om det var beroligende. Det føltes bare trygt, på en rar måde. Hun kiggede let op på ham, ”Hvem er det?” spurte hun og hentydede til dem som han, havde 'hilst' på. Hun skrumlede over en jord knold, og var lige ved at vælte. Hun grinte let for sig selv, og smilede let. Hun kiggede let op i luften. Her duftede bare så meget bedre en i Di Morga. Det var bare som om at, er duftede mere rent end alle andre steder. Hun kiggede op på ham og smilede let til ham, og fjernede så blikket igen.

Cricker kiggede på hende og smilede. "Det er bare nogle gamle venner. Jeg er faktisk overraket over at de kan genkende mig" Sagde han og fortsatte med at gå.
Da de var nået hen til porten blev de stoppet af vagten, der spurgt hvad de skulle. "Cricker Ancalime, jeg er her med min veninde Cathlyn fra menneskenes verden." Sagde Cricker. Vagten så noget skeptisk ud. "Fra deres verden? Så har du jo ansvaret for hende." Cricker nikkede. Det var han udmærket klar over. Hvis hun gjorde noget forkert så var det ham, der kom til at bøde for det. Sådan var reglerne i den her verden. Det virkede måske unfair for nogen, men det var normalt for Cricker. Vagten åbnede endelig døren og de kunne nu gå indenfor.

Cath kiggede op på vagten med et ondt blik, ” Ansvaret for mig helt ærligt, jeg er ikke fem” halv hvæsede hun til vagten. Hun hadede sådan noget, det var latterligt efter hendes mening. Hun hadede at blive behandlet som et eller andet lille barn. Hun burde lære at holde hendes kæft, i sær over for vagter og sådan nogle personer. Cath skulede til vagten, på en ret skræmmende måde. Hun havde jo hendes grønne katte øjne, som der hurtigt kan blive uhyggelige. Vinden tog igen let fat i hendes hår, og hun vendte dog blikket væk hurtigere end et sekund efter. Hendes næver var igen knyttet. Cath skulle seriøst lære at styre sit temperament. Hun lod let hendes tunge glide hen over hendes tænder. Så hurtigt som man kunne smuttede hun igennem porten inden vagten indten bare ville hoppe på dem, eller ikke gøre noget. Hun hev dog heldigvis Cricker med, i farten.

"Bare rolig, hun laver ikke..." Meget mere nåede Cricker ikke at sige før han var blevet hevet med ind i byen, han kunne e at vagten smilede da de lukkede porten. Han kiggede på Cathyln. "Det var altså ikke ment på den måde. Han mente at hvis du laver ballade, så er det mig det kommer til at gå ud over." Sagde han og smilede stille til hende. Hun kunne jo heller ikke have vidstat detvar ment på den måde, men nu stod de i hvert fald inde i byen og der var trængt. Meget trængt. Folk prøvede at sælge alle steder, og der var også mange der gik på gaden, heste og alt muligt andet. Nogen af vagterne red endda, på nogle store øgler, med to ben og arme. de lignede drager, bare uden vinger. Cricker kiggede på Cathlyn for at se hende reaktion på det hele. Mon det var sådan hun havde forestillet sig at det så ud?

”Jeg ved godt hvad han mente, men det er det der irritere mig” mumlede hun nok mest til sig selv. Hun bed sig let i læben, ”Det skal bare ikke gå ud over andre, hvis jeg nu lige pludselig springer på en og flår hovedet af personen, så skal det jo gå ud over mig ik'?” tilføjede hun, med et forsigtigt smil. Det kunne have sket, for den der irriterende vagt. Hun kiggede op på Cricker ”Undskyld for det før” mumlede hun og betragtede let hestene, Øglerne, og alle menneskerne. ”Wow” hviskede hun let for sig selv. Det var jo fantastisk. Hun kiggede let rundt, med hendes store grønne øjne Hun smilede let fors sig selv Det. Var jo mega over sygt alt det her. Det burde næsten ikke være muligt. Men det var der nu så mange ting som der ikke burde. Hun bed sig let i underlæben, og kiggede nysgerrigt rundt. Hvorfor var Terre ikke sådan? Ja, det gad hun vidst godt at vide.

Cricker smilede bare. "Ja, men du er ikke fra den her verden, så du kender ikke vores regler, jeg burde egentlig fortælle dig dem, men det er der ikke tid til, plus at det er jeg alt for doven til" Sagde han og rystede lidt på hovedet imens de gik. Han kiggede over på hende, og kunne godt se på hende at hun så noget interesseret ud. Det var jo heller ikke så underligt, eftersom at det ikke var mange der så den her verden. Han smilede og kiggede lige frem for sig. Han hilste et par gange, på nogen som han åbenbart kendte. Det var mest forhandlere der prøvede at sælge. Selvfølgelig kan man heller ikke have så stor en by uden at der er tiggere, og det var der jo selvfølgelig, og de kom dog også over til Cricker og bad om penge, men han sukkede bare og gik videre.