what is in the darkness ~ Dai

S: Gyderne
T: mørket er ved at falde på, men nogen af gyderne er bare meget mørke.
O: det man finder i gyderne.
V: det stoppede med at regne for 10 min. siden.

En pige gik ind i gyden mens hun have hænderne i lommerne, nogen rotter løb over føderne på hende så hun blive forskrækket, og bakkede til hun gik ind i noget der væltede og larmede vildt meget! i det samme hørte hun nogen komme i mod sig men kunne ikke se nogen, dog var det lige meget for hende, *Tag dig samme Alina* Tænkte hun men kunne ikke, hun satte i løb mens låget til den skrallespand hun havde væltet stadig trillede ned af en af gyden. Alina løb til hun ikke kunne se en hånd for sig eller næste ikke kunne se en hånd for sig, hun var jo varulv så hendes nattesyn gjorde hun godt kunne se noget, men ville ikke vende om nu, hun lod hånden lægge sig fladt på muren og gik derefter langsom frem, længer ind i gyden mens hun kunne mærke den kolde stenende  mur mod sine finger, den var også våd af den regn som var faldt for ikke så langtid siden. hun kunne se de røde øje på rotterne lyse op omkring sig og høre fluerne der fløj rundet, i det samme ramte hendes hånd noget slimet og klamt som fik hendes mave til at vende sig. Da hendes fød røg frem for at gå videre støtte den på noget, der fik hende til og bakke tilbage, hun  stoppede og nu stod bare og prøvede at blive rolige igen i mørket i gyden. Hun tog sin hånd op  og kiggede på den, hun havde rørt sad på hendes finger, men hun kunne ikke se hvad det var ud over det var mørket.

Dai luskede omkring i sin ulveskikkelse. Han havde fået færten afnoget, han regnede med var en varulv. Han fulgte efter pigen, som havde larmet med skraldespandene og som lugtede af den specielle lugt, lykantroperne havde. Gad vide om hun var fuldblods eller var blevet inficeret via bid. Han løb efter hende, men længe før hun stoppede op fik han den metalliske lugt af blod i næseborene. Han forvandlede sig tilbage til sin menneskeskikkelse. "Er du okay?" Dai kaldte mod pigen, var bekymret for at det var hende som blødte.. Blodet havde dog ikke helt en varulvs lugt.

Alina så på den Fremmede mand eller dreng som nogen nok ville kald det som kaldt, hun kunne kun ane ham i mørket, men hun gik lidt tilbage, men stoppede da hun kunne lugte han var Animagus, derefter kom lugten af gammelt blod frem til hendes næse, og hendes faresignal gik i gang, hun så sig om, blev forvirret, var ved at blive bange få rotterne. Alina stoppede sig selv lyttede til hvad der blev råbt også der efter svarede hun, "Jeg er okay, pas på dæmoner." råbte hun tilbage før hun kiggede på sin hånd igen det var klamt, hendes mave vendt sig, hun skulle kaste op men kunne ikke. Alina blev i tvivl om hun skulle stole på den fremmede eller bare gå sin vej, hun viste det ikke men med dæmoner i nærheden kunne man ikke være for sikker på hvad der skete når man var alene. Hun beslutte sig for det første og gik der for hen til ham, " davs," sagde hun og så på ham, hun var ikke den bedste til at starte en samtale.

"Hvilke dæmoner?" Dai tog et engangslommetørklæde op af lommen og egyndte at tørre blodet af varulvens fingre. "Hvad laver du herude alene? Det er ikke sikkert for dig at være alene. Burde du ikke være hos din folk?" Dai smilede. "Kom med hen i lyset. Så kan jeg nemmere få blodet væk.

Hun så på ham og lyttede til ham, så mange spørgsmål, hun startede med  at tage sin hånd til sig og lægge den på ryggen så han ikke kunne nå den før hun gik hen i lyset også derefter svar stille og roligt på hans spørgsmål, men først sagde hun, "Mit navn er Alina." hun så på ham, for ventede næste at han sagde sit navn. hun så på ham og derefter på det blod der var tilbage på hendes hånd, "Blodet på min hånd er fra en dæmon som har være her." Sagde hun og så på ham, hun var ikke så glad ved fremmede, og havde sværte ved at tro på dem, så derfor pakkede hun sin hånd væk igen. Alina tog den anden hånd m i nakken og kløede sig lidt der, " jeg er varulv, men har ikke en flok, er enspænder hvis du forstå, hvad med dig selv du er også alene, " sagde hun og så på ham med et underne blik.

Dai rakte et nyt stykke papir til den fremmede. Han nikkede da han hørte hendes navn. Det passede godt til hende. "Jeg hedder Dai.. Dai Akaido." Dai smilede da han sagde det, men der var noget i hans øjne som virkede mistænksomt. Han lagde armene over kors.
"Dæmon... I det mindste er den væk nu." Dai tænkte sit. Den kunne være forsvundet på flere måder, for efter han havde stået tæt på kunne han skelne mellem flere blodtyper.. Der måtte have været mere end en dæmon.. og nok også en anden race.  De havde højst sandsynligt været oppe at slås, hvis man skulle dømme ud fra blodet, som var stænket på jorden og på muren.
"Jeg er animagus. Ulveform. Bortset fra mine øjne, falder jeg ret got sammen med skyggerne. Og ja jeg er alene.. Jeg har ikke rigtig nogen venner, såeh." Dai kiggede over på Alina. "Er du okay? Jeg håber ikke at jeg forskrækkede dig før?"

Alina tog tøvende mod papiret og begynde at tør sin hånd fri for blod, mens du så på ham hurtigt før det røg ud af munden på henden, "Hvad er der?" hun hentydende til han mistænksomme blik og den måde han lå arme over kors på. "Det har du nok ret i men en dæmon har været her er sikkert" sagde hun og så rundt hun kunne ikke helt finde ud af hvad der var sket der hvor blodet var ud over at det kunne se ud som om nogen have taget et lig med sig væk der fra, fordi der var blodspor ned af den ene gyde. Alina vente ansigtet mod ham igen, "Var det dig?" spurgte hun og troede ikke på det med det samme, "Ja, men du forskrækkede mig." sagde hun og så lidt på ham.