Time to kill // Hogin - privat//

Gaderne var fyldt af glade stemmer, store som små. det var på denne tid af året at folk var inde og handle til den ferie de nu skulle på om et par uger, dog var der også nogle der bare var der for at få noget frihed, men denne unge dame der havde forvildet sig selv ned i gågaden oppe fra de trygge grotter, hvad hun lavede der anede hun ikke. Vinira var hendes navn og hun var ikke som alle andre, hun var dæmon, men en sød en af slagsen. Hun stod på et hjørne af en butik, som om hun ventede en, men så vidt hun ved ventede hun ingen. Vinira besluttede sig for at hun ville gå ind i en butik og se om der var noget der kunne bruges til dekoration til hendes hjem oppe i grotterne. Hun tog fat i dørhåndtaget, åbnede døren og gik ind og så efter noget der måske kunne bruges. Der var så meget at vælge i mellem, lige fra små nips til kæledyr. Vinira gik over og så på en af de katte der var der inde. Den var kul sort og havde skindende gule øjne, hvilket var meget kært. Vinira gik op til ekspedienten og spurgte hvad hun skulle have for den kat " Jeg skal have 100 kroner" sagde hun og så på Vinira, som smilte kort og kiggede ned på katten " Så vil jeg gerne have den" sagde hun og så igen på ekspedienten og nikkede kort. Ekspedienten gik ned efter katten og tog den ud af buret " Skal du have et halsbånd med?" sagde kvinden der holdt katten og tog en kæmpe boks op med katte halsbånd i, " Ja tak.. Uhm.. Det skal være det røde med bjælden på" sagde hun og smilte, idet hun tog det op og satte det omkring kattens hals, gav kvinden 100 kroner og gik ud af butikken med katten på armen

Hogin var ude og købe ind. han hade brug for noget urte til sine drikke som han laver og solgte til dem, som hade brug for dem ahn lavet medicin til alle og alt selv dyr. han var en Alkymist og en troldmand med en masse kræfte som lå gemt i ham hele, livet i gemmen siden var var helt lille dreng på 3 år

Da Vinira kom ud fra butikken stødte hun ind i en ung mand " Un.. Undskyld Hr." sagde hun meget usikkert idet hun mærkede berøringen. Katten hun lige havde købt var på jorden ved siden af hende og så op på denne mand og gav et blidt " Miaw" fra sig . Vinira begyndte at ryste og faldt sammen på jorden foran denne unge mand

" høre det er okey. De skal ikke undskyld det er lige så meget min skyld kom lad mig hjælpe dem " sagde Hogin, og løfte hende op på bene med en let vindstød han puste støvet af hende. Med en lille blid vind han hade elementmagi og healdeings magi, han bruget sin magi til at hjælpe ander med

Vinira så på ham med et koldt smil " Rør mig ikke igen!" sagd ehun og jorden omkring dem begyndte var blive glo hed. Berøringer var det dummeste man kunne gøre mod hende, på grund af det der havde stået på i 10 år, som da heldigvis var slut nu, men nu havde hun bare et had inde i sig der kæmpede mod hendes gode side, men det var altid den onde side der vandt, hvilken den havde lige nu

" hey rolig nu du kan bare se dig ordenlig for. jeg rurte dig ikke for du gik bare ind i mig så det er dig som ikke skal rør mig , jeg er ikke en man skal gøre vred " sagde Hogin. Og hade en vandkugle i hånden som han bare kunne kaste efter hende, vis hun blive for meget han var noget sur nu

Vinira så vandkuglen i hans hænder og fik jorden til at blive normal igen " Und.. Undskyld, men jeg er ikke til det med berøringer. Der skete noget med mig for nogle år siden og det er derfor jeg er som jeg er" sagde hun og så ned i jorden. Hun havde det dårligt med hvad hun havde gjort hun havde ikke ligefrem forudset at dette ville ske, men sket er sket og hun fortrød det

kuglen af vand forsvandt. Han forstod hende godt " høre du har været meget i gemmen, hvad så med at tale om det jeg hatr altid får at vide at det hjælpe at snakke om det. uanset hvor slemt det er jeg har også være megen i gmmen åren " sadge Hogin, han hade vært ud for at komme til en by hvor alle behanlds ham som en forbryder. Selv om han ikke hade gjoret noget som helst

Vanira så på ham og nikkede " Tja" sagde hun og skrabede i jorden med sin fod, hun vidste ikke hvordan hun skulle formulere det, men hun ville da prøve. " Lad mig bare sige, mørkt sted, mig og min stedfar" sagde hun og bed sig selv i underlæben for at undgå at knibe en tåre

2 re he jeg ved nogenlunde hvorodan du har det. tror mig jeg ved det som ikke mange ander, for jeg har været i gemme noget linge som du var bare mere voldlig med slag og sprak. Så jeg ved hvordan en stedfar er " sgde Hogin som så ned i joroden

Vinira så på ham " Virkelig?" sagde hun med et blidt smil på læben. Da han så ned i jorden gik hun tættere på ham og løftede hans hage op " Hør her. Det skal nok gå" sagde hun og slap ham igen, hendes hud var varm, dog ikke brændende

" min stedfar var meget ond. Så ond at min mor døde 3 år efter jeg var bliven født min far var død da jeg bliv født, Så jeg har kun mind stedfar tilbage og det er ikke godt. han tilgav aldrig at min mor hade får mig med en anden end ham, han så ond ved at jeg tror at hun døde af det " sadge Hogin

Vanira så overraskende på ham " Min far blev myrdet, så fandt min mor en ny kæreste, som åbenbart var pædofil, hvilket medførte til at han tog mig med ned i kælderen når min mor ikke var hjemme og så voldtog han mig" sagde hun og nu kunne hu ikke holde på tårerne længere så de begyndte at pible frem fra hendes øjenkrog

" såsåsås det er okey kom lad os gå hen på. Min træning skloe og sannkke ider for her ikke sikkerte at snakke om, sådan noget med alle de mennsker og vænse omkring os kom" sagde Hogin. og viste hende veje hjem til han trænings skole for her kunne de snakke alene, juden at andet kunne høre dem

Vinira Samlede sin kat op og begyndte at følge efter ham som han sagde. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun forblev stille. Katten miavede og så op på Vinira " Hmm hvad mon vi skal kalde dig?" sagde hun og så ned på katten " Har du noget forslag?2 spurgte hun og så på manden

" taj hvad med trille og jeg hedder Hogin " sagde Hogin. Og så tilbage på hende i men de gik i mod hans skole, hvor han arbejste med at lære ander at forsvart sig og over på hade han. Sin lejlighed som han bor i alene uden sin stedfar, som ikke kunne lige ham efter de han hade gjore i mor Hogins mor for 16 år tilbage i tiden

Vinira nikkede " Trille kommer hun til at hede! Og mit navn er Vinira" sagde hun og smilte blidt til ham og fulgte fortsat efter for ikke at blive væk fra ham, for aå fandt hun aldrig der over. Hun så sig omkring for at huske omgivelserne så hun kunne komme der over endnu engang, for hun vidste hvor denne butik, hvor hun havde købt katten, lå. Ellers kendte hun ikke som sådan til byen

" det er her " sagde Hogin. Og låste op så hun kunne komme ind før ham han så sin om og gik ind efter hende, Og lukke og låste døren for han var ikke tryg ved byen her. Og det hade han en gode gunde til at han ikke var for det vatr her i byen, hans mor blive funde død for 16 år siden han viste hende ind i pruese rummet

Vinira gik indenfor og så sig omkring " Er det her du arbejder?" sagde hun stille og smilte blidt til ham. Det var ikke ligefrem den grimmeste skole hun havde være på, tvært imod var det den hyggeligste hun havde været på. Hun så en pige der kom gående imod dem, Vinira trådte nogle skridt tilbage og ramte ind i Hogin

" rolig hun gøre dig ikke noget. Hun er en af mine elever her på skolen " sagde Hogin og så på hende og nikke, han viste hende hen i en stol så hun kunne siden ned ind til deres drinkes kom. Han smilede " jeg har bo her i over et år nu, men skole har kun være åbenet i får uger og jeg har mere end 160 elever. Her på skole være uge og den er alle søde og venlig " sagde Hogin

Vinira smilte og nikkede "godt nok.. Hold da op og alligevel 160 elever! det er vildt" sagde hun og så hun stadig stod op af Hogin, men der var intet sket. hun så op på ham og bed sig i underlæben " Nu skal jeg nok flytte mig" sagde hun og så på ham

2 nej nje bliv bare siden jeg sætte mig bare på gulvet. det er jeg så vand til at gøre når jeg har gæster, du blive vare sidden der i stole så skal du bare lade som om du er hjemme. så finde jeg noge til din kat at drikke " sagde Hogin og gik efter en skål med mælk i, og fik den sat foran Trille

Vanira satte sig i stolen og ventede at Hogin kom tilbage med noget til Trille som lagde tilfreds på hendes skød. Da Trille fik 'je på ham sprang hun ned af Vinira's skød og satte sig på gulvet idet hun fik sat skålen foran hende.

" værsågod Trille " sadge Hogin. Og satte sig ned på gulvet og så på hende ham smilede svaget til hende, han hade et ar over øjet og hade haft det i næsten 4 år nu. Det hade været hans stedfar som har givet ham det som straf for nogen han ikke hade gjoret,

Trille begyndte stille og drikke af mælken og spandt tilfreds. Vinira så på Hogin og strejfede blidt hans ar ved øjet " Hvad er der sket?" spurgte hun med en let rødmen over de let mærkerede kindben