The search continues.. // Privat - Davy //

Sted: Foret - Skoven
Tid: 01:32
Vejr: koldt og let blæsende.
Omgivelser: Skoven var som altid dyster ved denne tid, og blæsten hvislede med træernes trækroner.


En lav hvæsen skar igennem, den ellers stille skov. De eneste lyde der var udover denne hvæsen, var hvislend fra træerne, og blade der blev rusket hen over skovbunden. Denne hvæsen der forblev i luften, som en krog der havde sat sig fast, kom ikke fra en af skovens normale beboere. Den kom i stedet fra en mørk skikkelse, der joskede igennem skovbunden. Denne var tydeligtvis ikke tilfreds med et eller andet, og den virkede næsten hysterisk. Dens grålige hud, var i en skarp kontrast fra det fine tykke blod er rente ned af sin hage. Hans ansigt var ikke dækket, og det samme var hans brystkasse og mave heller ikke, da dennes brune frakke var åben, og flaprede bag ham imens han hastigt gik hans vej. Denne vansirede skabning, mindede ikke så meget om en vampyr, som den gjorde en vansired zombie.. Hans mat hvide øjne have ingen skinden eller farve i dem. Kun den skarpe kontrast.
Denne skabning stoppede ikke dens hurtige gang, og en hvislen kom fra ham, i det han vredt slog til et træ han passerede med et højt hvæs. Træet knækkede der hvor det blev slået, og faldt til jorden med et brag.

Davy havde tilbragt dagen i denne skov i sin dyre skikkelse som var en smuk rød ræv med mørkebrune øjne, den smukke ræv lå sammenkrøbet i dyb søvn fordi den sov om dagen hvor skoven var mere sikker, det var dog ikke en normal ræv desuden levede der ikke mange ræve her i skoven så dette var et sjælende syn, dog som sagt var dette ikke en normal ræv men en animagus ved navn Davy, han sov tungt men vågnede ved en hvæssende lyd som fløj gennem den kulde luft, han rejste sig op og snusede let i luften men ku dog ikke fange færten af hvad det end var der gav den lyd, han knurre let imens han så rundt nu sku han passe på for han var stadig fri og havde igen hersker, men det ville nok ikke blive ved for de slavehandler var ret gode til at få fat på folk, dog vidste igen at han levede for han var næsten lige ankommet til dette land, han knurrede advarende og let højt for at advarede at han var her og sagtens ku slå igen dog var han ikke så stærk, hans tanker kørte rundt*bare det ikke er en slavehandler *lød mange af hans dybe tanker som kørte rundt i hans hoved, han dreje ørne let for at opfange lyden bedre.

Vladimirs vrede dulmede ikke over tid. Han ville finde Cricker, nu da hn følte at han var klar. Han ville rive hans hjerte ud. Han ville lade ham gå ustraffet for hans provokation. Vladimir stoppede så op da han hørte en anden knurend end sin egen. Han rejste et øjnbryn, og sniffede ud i luften et par gange, søgende. Han fangede færten af et dyr, og begyndte at bevæge sig imod denne. Den knurrede af ham, og det så han mere som en udfordring, end en trussel. Og så fandt han at dyret ikke ligefrem kun lugtede f dyreblod. Der var mere.. Måske en af de animaguser han havde mødt flere af.. Det var svært for ham at sige, da de alle lugtede anderledes. Han gik forbi et træ, og kunne nu kigge ned og se Davy. Han kneb sine øjne sammen og stirede imod ræven. Han drejede sig så hurtigt imod den, og hvæsede truende og højt af den, imens han holdt sine arme ud til siderne i en truende stilling. Han ville have sin respect.. Specielt fra en loppebefængt køter.

Davy stoppe med at knurre da lugten af vampyr nu blev stærkere og han ku se en skikkelse et stykke fra ham, han sank kort en klump det var dumt gjorde af ham, han gik et par skridt bagud da han ikke ville angribe det lille være for dumt, han betragte vampyren og blev så enig med sig selv om at forvandle sig, han lukke øjne kort imens hans krop begyndte at vokse og hårene forsvandt samt ørerne og snuden, efter kort tid stod han i sin sande skikkelse og så over på vampyren"jeg er ikke ude på noget"sag han hurtigt og lød faktisk lidt nervøs måske fordi han ikke ville dø ikke når han kun var 20 år og havde et langt liv foran sig et liv han nød eller han var nervøs for at ende som slave hos en eller anden ondsindet vampyr eller dæmon.

Vladimir så en smule overrasket ud over, at Davy faktisk stoppede med at knurre, efter hans trudsel. Det var ikke mange i denne sorte plet på verdens kortet. Han kneb sine øjne en smule sammen, og gættede sig frem til, at ræven måske havde tænkt sig at angribe. Det ville give en smule mening, da Vladimirs trudsel måske også kunne være bleve opfattet som en udfordring. Men da ræven så begyndte at vokse, rejste Vladimir et øjnbryn. Det var altså en animagus.. Han knurrede lavt af den mand der nu stod foran ham, som om han regnede med at denne ville angribe. Men knuren stoppede da Davy snakkede, og Vladimir rejst eigen et øjnbryn. Han fnøs en enkelt gang, og lod sine arme slappe af ned langs hans sider igen. Fornuftigt.. Men kedeligt... Vladimir gik så en smule til siden, og kiggede lidt op og ned af Davy.
"Nå ikke?" Sagde han, og kiggede så ind i Davys øjne. Hans indædene blik virkede næsten som om han prøvede at rive sig ind i Davys tanker. Dog gjorde han ikke det, da hans tankelæsning var mægtigt svækket. "Klogt.. Men... Hvorfor ikke?" Spurgte han og stoppede. Han lavede cirklene fagter med sin ene hånd. "Hvorfor er du anderledes end andre? Og hvor angriber du mig ikke blot?" Spurgte han. Det interesserede ham ikke det store, men han var heller ikke i humøret til at slps. Det havde han gjord helle dagen i sin søgen.

Davy så på vampyren med et stille blik der ikke rigtigt viste noget af det han tænkte eller følte, han overveje nøje sit svar"jeg kan se med det samme at du er stærkere "svarede han så"og så gider jeg ikke at tabe"tilføj han imens han folde armene foran brystet, han var skam klog nok han turede ikke kæmpe mod sådan eb vampyr som sikkert vær stærkere end han var for han ville ikke dø, han betragte vampyren let "anderledes" gentog han lidt undrende hvorefter han gik et par skridt bagud, han var ikke helt tryg ved dette møde og ville ønske at han ku flygte men han ku ikke løbe så hurtigt som en vampyr så derfor blev han, han var nervøs men det ku dog ikke ses på ham.

Vladimir så ganske overrasket ud over Davys svar, og rejste et øjnbryn. Et smil skar sig så over hans kolde læber, og han fnøs en enkelt gang, og et par hakkende lyde, som kunne minde om en hæs latter passerede læberne..
"Udmyg.. Og fornuftig... Hmh.. Er ikke noget.. Man oftest ser.. På disse kanter.." Sagde han, og kiggede lidt op og ned. Vladimir overvejede tankerne at Davy måske var slave, og havde lært dette af en herre, men han så dog intet halsbånd på mandens hals, eller mærker fra en, så han gættede på at ikke var dette, og heller aldrig havde været dette.
"Hvor.. Kommer.. Du fra? Kender du.. Skovene.. Godt?" Spurgte Vladimir så godt, og strækte sine skuldre, og nakke, uden at tage sine døde øjne væk fra Davy.

//er lige blevet slave;)//

Davy så på ham og nikkede let til vampyrens ord lige nu lignede vampyren ikke en der ville angribe og det var han skam glad for, han var slave men havde ikke fået et mærke endnu da han først blev solgt i går til en fyr ved navn Toby, han havde dog fået lov til at tag i skoven for at hente sine ejendele selvom han næsten intet ejede men det var rart lige at komme lidt væk, han ku ikke li sat være slave det var ikke noget han havde drømt om at blive og han frygte hvad hans herre ku finde på for hans herre kendte hans svaghed, han sukke let"jeg bor hos min herre, men har boet i skoven her før i tiden så kender den ret godt"svarede han og løftede øjenbrynet let"hvorfor?"spurgt han undrende, han kørte kort sin hånd gennem sit hår af ren vane en vane han havde fået i den tid han var fanget hos slavehandleren som havde fanget ham her ude i skoven, det var næsten lykkes Davy at flygte men han nåde lige at blive ramt af en bedøvende pil og derfor var han endt på slavemarked efter to dage hjemme hos handleren hvor han havde set de kvindelige slaver blive voldtaget, da han enlig kom til makket blev han sat i et bur hvor der var sat et skidt på om at han var farlig og det havde tiltrukket mange folk som havde stået omkring buret.

Vladimir rejste et øjnbryn. Han var en slave. Det havde Vladimir ikke troet. Han lignede ikke ligefrem en som havde været på markedet.. Det kunne ikke have været i lang tid i så falde. Var han alt for fin til... De fleste der havde været på markederne var blevet udnyttet utalige gange, mændene ikke en undtagelse. Vladimir tog et par skridt til siden, og kiggede op og ned af Davy.
"Hmh.. Dine herre.. Lader dig.. Løbe frit rundt?" Spurgte han med et rejst øjnbryn. Hvilken person havde råd til at købe en slave, og så lade den løbe frit rundt sådan her? Dog var Vladimir jo egentligt lige glad med dette, og lavede derfor en fagt med sin hånd.
"Lige.. Meget.. Min grund.. Til at spørge.. Var om du.. Kender en.. Dæmon.. En jord dæmon.. Store grønne drage.. Vinger?" Spurgtehan, og stod nu igen stille.

Davy så på ham han fik skam heller ikke lov til at løbe frit rundt han sku blot lige en tur i skoven for at hente sine få ejendele som lå skjult her et sted i skoven, han stak hænderne i lommerne imens han holdt øje med vampyren"jeg sku bare ud og hente mine ejendele "svarede han hurtigt hvorefter han trak på skulderen "nej kender ikke sådan en dæmon"svarede han stille hvorefter han så lidt rundt*hvor var det nu jeg lage mine ting*tænkte han men ku dog huske noget med at han i ræve form havde gravet dem ned i jorden for at folk ikke sku finde det og stjæle de få ting han ejede, det var dog ikke meget for næsten alle hans ting var brændt op efter en skov brand, han sukke svagt hvorefter han igen så på vampyren og trådte et skridt væk fra ham.

Vladimir fnøs og rystede kort på hovedet. En vind ruskede en anelse i hans hår, og han kiggede igen, kort, op og ned af Davy. At lade sin slave løbe frit, for at 'hente' sine ting? Det var en noget modigt herre.. Som om at Davy havde tænkt sig at tage tilbage ti lherren.. Ville da være dumt.. Vladimir rejste et øjnbryn, og hans mat hvide øjne stirede nu ind i Davys, hvis ikke at han kiggede væk.
"Og du.. Har faktisk tænkt dig.. At tage tilbage til.. Din herre?" SPurgte han og lavede en fagt ud i luften imod Davy. "Du har næsten din frihed nu.. Du kan.. Bare.. Løbe din vej.. Forlade Di Morga.. Denne.. Herre.. Kan da ikke være.. Desperat nok.. Til at jagte dig?" Sagde han med en lav hvæsen. Han ville se om Davy faktisk havde tænkt sig at tage tilbage til herren.. Og hvis ikke at han havde, ville Vladimir sørge for at han gjorde.. Vladimir var egentligt lige glad, men han var ikke i et specielt godt humør..

Davy gik over til et lille sted ved et højt træ og satte sig ned på jorden hvorefter han begyndte at grave hurtigt, han stoppe dog og så tilbage på vampyren da han snakkede til ham"jeg skal tilbage igen, for ellers finder han mig bare og så bliver det skam ikke sjovt"svarede han hvorefter han igen begyndte at grave hurtigt, kort tid efter trak en grøn rygsæk op af jorden og åbnede den, han smilede let da han så at alt ting lå der hvorefter han hurtigt lukke tasken og tog den på ryggen, han vendte sig om mod vampyren og gik et stykke hen mod ham hvorefter han stoppe op, han så let på ham, han ville helst undgå at vampyren fandt ud af hvad der lå i hans taske for nogle af hans ting var ret gamle og betød meget for ham, så han ville skam ikke miste det.

Vladimir rejste et øjnbryn og fulgte davy med øjnene. Han hvæsede lavt, og rystede på hovedet, da denne begyndte at grave. Som en hund.. Sørgeligt... Da Davy så kom med sin begrundelse, rejste han bege sine øjnbryn. Han fnøs en enkelt gang, og rystede på hovedet, imens han strakte sine fingre lidt.
"Det.. Tror jeg ikke du.. Skal regne med.. Du kan da rejse ud.. Fra Di Morga? Så finder han dig.. Ikke.. Og du har ikke.. Engang et slave tegn endnu..." Hvislede det stille fra ham, og han fnøs en enkelt gang igen, med et ryst på hovedet. han gik en smule til den ene side, og kiggede nu på tasken han havde fundet frem. Var det virkeligt alt? En enkelt taske.. Det virkede ham næsten også som en overraskelse at dennes herre overhovedet havde tilladet dette.. Han kunne forestille sig at han måske ville brænde sin slaves gamle ting? For at få slette fortiden.. Dette ville Vladimir da i hvert fald have gjort...

Davy ville gør alt for ikke at få brændt sine ting, det var de eneste ting han havde tilbage efter skovbranden men han ejede dog heller ikke så meget, han rystede let på hovedet til vampyrens ord"jeg har ikke råd til at rejse"svarede han med et suk, han ejede ikke en rød reje så at få billet til bilkørsel eller fly var udelukket, han tog tasken af igen hvorefter han begyndte at børste de værste jord af den, Davy var som 6 blevet efterladt i en skov og havde fået slettet sin hukommelse så han ikke ku huske sin familie eller hvor han kom fra, han havde klaret sig fint i skoven fordi han jage med i ræve skikkelse og sådan så han havde aldrig haft brug for penge men da skoven brændt endte det hele sig, han endte på hospitalet og da han slap ud derfra rejste han til dette land en stor fejltagelse efter som han nu var endt som slave for en rig herre der hed Toby som boede i et stort palæ.

Vladimir fnøs en enkelt gang, og rystede langsomt på hovedet. Han lavede en kort fagt imod den modsatte ende af skoven, den der ledte væk fra Di Morga.
"Så.. Løb?" Sagde han med sin kolde hæse stemme. Han lod sin arm falde ned langs sin side, og rystede på skuldrene en smule. "Er du.. Virkelig.. Så lydig.. En slave?" Sagde han, med en lav knurren. Det var der jo ikke noget sjovt i.. Vladimir kiggede ud i skoven, og kneb sine øjne sammen. Hans søgen efter Cricker var færdig. Han ville ikke have tid til at bekæmpe ham, hvis nu at han skulle finde ham.. Vladimir kiggede så tilbage på Davy. han lavede en fagt imod ham, med et lavt hvæs.
"Du vil virkeligt.. Gøre alt.. For ikke.. At komme i kamp.. Hm?" Sagde han med en lav knurren. Det irriterede ham at han ingen jagt havde fået denne nat.. Og at han ikke ville lade sigselv angribe en slave uden en grund.. Forbandede slaver...

Davy løftede hovedet og så den vej vampyren pegede *det var skam en mulighed *tænkte han men rystede så på hovedet, han ville ikke ku nå det så den plan droppe han stille igen hvorefter han så hen på vampyren"jeg er ikke lyde"sag han hurtigt, han fik tit pisk fordi han nogle gange svarede igen noget hans herre ikke fandt sig i, han sukke let og tog tasken på ryggen igen "jeg kan godt kæmpe"sag han hurtigt hvorefter han tog et par skridt hen mod den del af skoven vampyren havde peget på, han betragte det let prøvede at finde ud af om han måske sku prøve at flygte væk fra alt det her, han stod nu med ryggen til vampyren imens han så ind på skoven.

Vladimir fnøs en enkelt gang, og rystede kort på hovedet. Han gik lidt til sin ene side, imens en vind ruskede blidt i hans hår. hans mat hvide øjne stirede stadigt imod Davy. Hans stiren virkede næsten som om at han prøvede at komme ind.. ind i hovedet på Davy. Han hvæsede lavt, og kiggede den retning han havde peget. Hans overlæbe rystede lidt imens han lavt knurrede, og kiggede så tilbage på Davy.
"Så tag.. Chancen... Hvis du ikke.. Er lydig.. Så prøv.. Løb.. Se om du ville.. Kunne nå langt nok... Hvis ikke.. Kunne du jo bare.. Tage kampen op.. Prøve.. At kæmpe dig fri.. Er frihed.. Ikke chancen.. Det værd?" Spurgte han, med et halvt smil, imod Davy, som han kunne se, tydeligt overvejede dette..

Davy rystede på hovedet *nej du kan ikke drop det*lød hans tanker, han sukke svagt hvorefter han vendte sig om og så over på vampyren"jeg kan ikke"sag han så med et let suk, han betragte vampyren let nu mere grundigt *jeg troede alle vampyrer var kønne men jeg tog vidst fejl*tænkte han men rystede så let på hovedet og gik over mod vampyren, han var faktisk begyndte blive en smule modig og det ku tydeligt ses på ham.

Vladimir fnøs lavt, og rystede på hovedet, imens han kiggede væk. Hans lange klør havde trukket sig tilbage i hans fingre, og han knugede sine hænder. Han kiggede så langsomt tilbage på Davy.
"En slaves.. Mentalitet.." Knurrede han lavt, og rystede igen på hovedet. Han lavede en fagt imod træerne bag ved Davy, og hvæsede. "Er frihed.. Virkeligt ikke.. Chancen værd?" Spurgte han, stadigt med den krilrende knurren fra hans strube. Han rystede igen langsomt på hovedet, og skulle til at gå til siden, men stoppede da han kunne se Davy nærme sig. han hvæsede truende af ham, for at fortælle at hans tøjler ikke var anderledes end før. Vladimir ville stadigt sættes i respekt. Frygt og udmyghed var det Vladimir ville respekteres for, og dette ville han skaffe sig.. På den ene eller anden måde..

Davy så hen mod skoven igen tanken om frihed var rar men han vidste også godt at han ikke ville nå langt nok væk før herren ville opdage det og så ville Davy ikke længere leve, han sukke og stoppe op hvorefter han så vampyren som knurrede af ham, han trak sig til tilbage"jeg kan ikke flygte det går ikke"sag han så opgivende, man ku tydeligt hører at Davy ikke var en hår nød men mere sød og rar, han kørte en hånd gennem sit hår imens han så på vampyren"hmm"mumlede han så.

Vladimir kneb langsomt sine øjne sammen, og stired eindædt på Davy. Han hvæsede lavt, og rystede på hovedet. Han knugede sin ene hånd, efter hans klør havde trukket sig tilbage, og kiggede væk. Davy var næsten en modsætning af Vladimir. Davy enten turde ikke at tage chancen, ellers var han bare for loyal, til selv at tage et valg. Eller også var han bare for 'rar' til selv at efterlade en mester. Dette rolige, afslappede jeg, Davy bestod, var næsten nok til at tænde en intens flamme, af vrede, i Vladimir, og han kiggede igen tilbage på Davy med et lavt hvæs. Han begyndte så langsomt at gå imod Davy, og spændte sine knytnæver. Og for at hans 'rare' sin, ikke skulle være nok, var han også 'smuk'. Vladimir hvæsede højt, og løb så imod Davy, og uden advarsel, slog ud efter hans mave. Vladimir havde været sur i forvejen, denne.. Hvalp.. Havde bare gjort hans vrede endnu stærkere, og nu ville han bare have nogen at slå på..

Davy sukke let imens han lod blikket gå lidt ned*hvorfor er alt bare så hårdt*tænkte han men ku ikke nå at tænke mere før at vampyren sendte en knytnæve i maven på ham så han fløj lidt bagud og mistede balancen så han faldt ned på ryggen, han gispe bange"hvaddd? nuu"stammede han og prøvede på ar krybe væk fra vampyren, han var for skræmt til at han overhovedet ku forvandle sig så derfor prøvede han nu på at krybe væk, han troede da ellers vampyren ikke ville angribe men han havde taget fejl og dette var ikke godt, Davys krop ku ikke klare meget smerte hans herre sku næsten få en til at forvandle ham til vampyr så ville han ikke ku dø men det var ikke sket og nu lå han her i stor fare.