Give to the needy. //Privat - Davy//

Sted: Maison de fous - Galeanstalten.
Tid: 23:56
Omgivelser: Er ved galeanstaltens bagindgang, og der er kun to figure, den ene faldet om på jorden, den anden vaklende fra side til side.
Vejr: Klart, dog let blæsende.


Manden hostede med en kvalt hakken, og vaklede på sine lange ben, som rystede hysterisk. Helle hans krop gik i spadsmer, imens røg langsomt gled fra hans næse og mund. Han gispede desperat efter vejret, imens han ømmede sin hals, og knugede sin ene næve i smerter. Hans fingre spjættede, da blod langsomt gled ud fra hans ene øje, og hans øjne langsomt fik en rød farve, som var blod blevet tvunget der op.
Et sidste klynk kom fra manden, i det han faldt på knæ, og så med siden imod galeanstaltens væg. Den røg der før langsomt havde gledet ud fra hans næse og mund, blæste nud ud af ham, som blev det skubbet, og røgen formede langsomt en fuld figur, dog stadigt lavet af røg. Figuren lignede at være klædt i et jakkesæt, og med en hat på hovedet. Figuren strakte sin nakke, og greb fat i sin jakke, hvor efter han strakte den ud med et par ryk, hvilket gjorde at den tykke røg blev skubbet væk fra ham, og det nu stod en figur i et gråligt jakkesæt, med en rød skjorte, og et sort slips. Op fra nakken, steg der stadigt en tyk røg, der ikke tillod nogen at se det hoved der var bag. Herrens højre hånd rakte så ind under sin jakke, og greb fat i noget fra inderlommen. Han tog en pakke Camel cigaretter frem, og slog den opad, så en cigarets filter vblev skud op. Det blev så rejst imod herrens ansigt, og presset igennem den tykke røg, inden røgen nu forsvandt med et lavt puff, og herrens fine ansigt kom til syne. Herren strakte sine læber, imens han puttede sin cigaret pakke tilbage i inderlommen, og knipsede med den anden hånd foran cigaretten, så en kraftig gnist blev andtændt, som han fik sat gang i cigaretten med.
Han tog så et dybt sug fra sin cigaret, og pustede røgen op foran sig, så røgen der stadigt havde omfavnet hans grålige hat, også forsvandt. Han kiggede nu ud foran sig, og rystede sit håndled, for at kigge på kokken, og brummede en enkelt gang.
"Håber fandme han kommer til tiden.. De to kælinger, er mere utålmodige, end fader..." Hviskede herren stille, og tog endnu et sug fra sin cigaret, inden to fingre greb fat i den, og fjernede den fra munden. En krid hvid røg formede sig ved hans skulder, og en krid hvid kat blev formet, som blot sad på hans skulder, og stirede ud imod tomheden foran dem, imens den stille spandt. Herren så ikke ud til at tage sig af katten, og løftede sin cigaret, for at tage endnu et sug, og trippede med sin ene fod.

En mørk skikkelse gled gennem mørket mod det galehus, denne skikkelse tilhørte tydeligt vis en ung vampyr efter den blege hud som ku ses, dette var en høj muskuløs mand med mørkeblond hår som var ret langt dog var det sat fast i en knold omme i nakken for ikke at genere ham, hans ansigt var smukt ligesom alle andre vampyren dog var hans øjenfarve ikke hel normal men bar en mørkeblå farve som næsten fik den sorte cirkel i midten til at forsvinde i den mørke farve, øjne bar et tomt blik som ikke rigtigt fortalte noget om hans humør eller lignende, han var iført et par sorte militærbusker samt en sort undertrøje som fremhævede hans muskler og som vidste lidt af en rosenknop som var placeret i huden på hans ryg dog lignede det en tatovering, så havde han også en tatovering af et anker på den ene skulder, under undertrøjen sad to pistoler fast til en holder som var sat rundt om ham dog ku man ikke se dem, desuden lå der et par knive og andre ting i hans lommer, så bar han også et par sorte militærstøvler mere bar han ikke, han skjulte ikke sin krop men vidste den mere frem, månens blege lys fik hans hud til at e mere bleg ud end normalt.
Denne unge vampyrs navn var Davy og han arbejdede for sin skaber Scars som havde skænket ham dette nye liv, Davy var efterhånden ved at vænne sig til sin nye stærkere krop dog var der noget mystisk ved ham, hans tørst, han ku drikke blod dagen lang uden at blive mæt og desuden havde han svært ved at modstå lugten af blod det var en af hans store svagheder.
Davy vandre let op a stien imens han tog et brev op af lommen og læste det kort igennem mens han gik*gad hvide hvem det er?*tænkte han tomt dog var dette den eneste tanker der kørte gennem hans hoved, ikke fordi han var dum men fordi han ikke tænkte så meget mere som da han var menneske, han stoppe op foran uset hoveddør og så kort på en før han tog i det gamle håndtag og skubbe døren op, hvorefter han trådte indenfor og lod døren lukke bag sig, han begyndte hurtigt at se søgende rundt imens han begav sig længer ind i huset for at finde den person som havde kontakte ham.
Davys tøj var ikke fint som mandens men Davy var heller ikke typen der gik i jakkesæt og med et job som hans passede dette tøj bedre ind desuden fandt han det afslappende også var det nemt at skjule våben i, han havde altid våben på sig selv vis han var sammen med folk han kendte for man ku aldrig stole helt på nogle.

For enden af den gang Davy bevægede sig ind på, ville han kunne se den høje skikkelse, iført sit grå jakkesæt, og et stort smil smurte sig langsomt over hans pæne ansigt. Hans læber skildtes, og hans spidse tænder blev fint vist frem, imens han klukkede en enkelt gang. han slog så sine arme ud, som om ham ville omfavne nogen foran sig, men det var som en velkomst, udstrakt imod Davy, som nu ville kunne se herren tydeligt.
"Davy Jackson.. Velkommen til, min ven.. Det glæder mig at du kunne komme." Hans dybe fløde stemme, virkede som om han forsøgte at berolige dem han talte til, i dette tilfælde, Davy. Katten sad stadigt perfekt balancerende på herrens skulder, og virkede næsten ikke som om den skulle kæmpe for at holde sin balance. Dens tomme øjne stirede ned imod Davy, imens den stille spandt, også som en beroligende bølge, der gled over dem alle.
Herren, som havde haft sin cigaret i sin højre hånd imens den var udstrakt, satte nu cigaretten for munden igen, og lod sin venstre arm falde, imens han tog et par skridt imod Davy, for at stå tættere på, og rakte så hånden ud som en hilsen.
"Lucius Vorhn.. Men du kan kalde mig Signet.. Er meget nemmer at huske, hm? Hah" Han klukkede igen en enkelt gang, og om Davy tog imod hans hånd eller ej, klappede Signets venstre hånd, næsten kammarat agtigt, på Davys skulder, og pegede så bag ham.
"Kom du med, jeg har noget jeg vil tilbyde dig.. Jeg ved godt at du ingen grund har til at stole på mig, men hey, hvem fanden kan man tro på nutildags, hm? Hah.. I hvert fald ikke ham... Haha" Klukkede Signet lystigt, imens han kort pegede imod jorden ,og fjernede sin cigaret fra læberne, og inkkede igennem den dør han åbnede med den anden hånd. Signets smil var konstat bredt, og nærmest lumskt, men hans venlighed virkede ægte, og hvis ikke ægte, så som om det havde et mål, som ikke ville Davy noget ondt.
Katten på Signets skulder mjiauwede blidt, og hoppede ned fra hans skulder, for så at forsvinde i en hvid røg. Den hvide røg svævede så ned over jorden, og formede sig til katten igen, som begyndte at trippe ned igennem den gang som Signet begyndte at gå ind af. Han holdt døren kort åben for Davy, imens han kiggede op imod ham.
"Hvad så.. Hvad siger du? I et hvert tilfælde, burde give mit tilbud en chance.. Hvis jeg ville have gjort dig noget ondt, ville jeg så ikke allerede have afsluttet det, hm?" Spurgte han, med et stort smil. De spidse hvide tænder kom til syne igen, og den ene gule tand stod næsten som fremhævet. Signets venlighed virkede virklig, og han så ikke ud til at have bagtanker. Hvilket han så sandeligt havde... Dog ingen der omhandlede Davy.. Davy var blodt en sten der ville rejse ham en smule. Men det behøves knægten jo ikke at vide.. Han ville få sin godbid, og det måtte så sandeligt være nok.

Davy stoppe op da han fik øje på en skikkelse foran ham, hans tomme øjne betragte den fine herre kort før han vendte blikket mod fyrens ansigt "hmm får ikke breve tit så blev da nysgerrig "svarede han let med sin rolige dog ret tomme stemme, han løftede let e øjenbryn da fyren kom nærmer dog blev han stående hvorefter han kort tog imod fyrens hånd men slap dog hurtigt igen"hmm "mumlede han let da det enligt lød lidt mærkeligt han havde aldrig mødt denne mand før eller hørt om ham dog nikkede han let og fulgte med ham, han så dog kort efter den ret mystiske kat før han så på fyren igen, han ku ikke helt lugte hvad han var men han regnede med at det måtte være en djævel han var dog ikke helt sikker.
Davy betragte let manden imens de gik"jeg kender ikke deres tilbud endnu og kan derfor ikke love noget vis du forstår"svarede han let hvorefter han nikke svagt før han så frem, han forstod ikke denne mand helt hvorfor var han så rar"men hvor kender de mig fra?"spurgt han så letter undrende imens de stadig gik, han tænkte stadig ikke rigtigt på noget dog ku han mærke at hans mave igen råbte på blod men han ignorerede det dog lidt men samtidig ku han også mærke at han var utroligt meget på vagt overfor denne mystiske fyr.
Han vidste ikke hvad han ville ham de fleste tog kontakt til hans skaber men igen interesserede sig rigtigt for ham han var mere so et legetøj som bare ku bruges, men han ønskede at folk begyndte at få øjne mere op for ham fordi han var en utrolig rolige og fin fyr, desuden ku han blive stærk.

Signet fortsatte frem af gangen, dog med sit hoved en anelse drejet, så hans øre stadigt opmærksomt lyttede tilbage til Davy. Han nikkede et par gange til det første han blev spurgt om, og klukkede let, imens han rejste sin cigaret til læberne, tog et stort sug, og lod hånden, med cigaretten i dale igen.
"Ja selvfølgeligt forstår jeg, min ven.. Man kan sku ikke være for forsigtigt nutildags.. Specielt ikke en med en skaber, som din..." Sagde han med sine fløde stemme, og kiggede halvt over sin skulder imod Davy, med det samme brede smil. Han klukkede så en enkelt gang, og så frem for sig, i det de nåede til endnu en dør, som han åbnede, og så ledte ned af nogen trapper.
"Dog.. Gør netop din skaber. At du intet har at frygte i mig.. Vi er... ligesom på samme bølgelængde, kan man vel sige.." Sagde han, og kiggede ned foran sig, imens han trippede ned af trappen. Han tog endnu et sug fra sin cigaret, og pustede det ud af næsen. Han drejede hovedet igen da han blev stillet et spørgsmål, og han fik sit hoved drejet helt rundt, så han kunne kigge op imod Davy, og næsten gik sidelæns ned af trapperne.
"Der går ikke meget forbi min næse.. Min ven.. Har mine kontakter.." Sagde han, klukkede en enkelt gang, og vente sin front imod trappens nedgang igen.
"Dit navn er Davy Jackson, og på nuværende tidspunkt bor du ved din skaber, der har.. Velsignet.. Dig med gaven der giver dig evigt liv.. Og ja, så denne skabers kone, Noir Everett Parakiss.. Og ja, så din skaber, som for tiden går under navnet 'Alexander Lazarow'. Men han har vidst haft sin del af forskellige navne, i sin.. Uffateligt favrige fortid.." Signet talte, alt imens han fortsatte ned af trappen, som så endeligt sluttede ved endnu en dør, som han også gik igennem. Katten fulgte hastigt med ved hans side, og løb i forvejen, hver gang de nåede til et længere stykke.
"Men med alt dette.. Fantastiske.. Som din skaber har givet dig.. Med din forvandling.. Har det også medført nogen... Mja.. Quirks.. Kalder man det vidst.. har jeg ret?" Sagde han, og kiggede over sin skulder, med et smil.
"Og lad være med at overveje det, tro mig, mit blod vil ikke falde i din smag.." Sagde han, med et bredt smil, og en dyb og rolig latter, imens han kiggede frem for sig igen, og pegede med de to fingre han havde sin cigaret imellem.
"Så er der ikke meget langt igen.. Stil mig endelig nogen flere spørgsmål, inden vi når frem.." Sagde han, og kiggede kun halvt over sin skulder, for så at fortsæte.

Davy betragte ham imens han fulgte efter denne mand var mystisk og han havde på fornemmelsen at han måtte passe på sig selv men også sin skaber som havde optaget ham i hans familie og som havde skænket ham denne gave at han nu var vampyr og ikke et svagt menneske, han fulgte efter ham ned af trapperne "på bølgelængde ??" svarede han undrende og begyndte at blive lidt mistænksom den fyr vidste alt for meget ikke så godt efter hans mening "hmm"mumlede han så let"og jo du har ret i det hele "svarede han let imens han kort kløede sig let på hagen, han fulgte med ned af de mange trin nu var der ikke rigtigt en vej tilbage og han vidste stadig ikke hvad fyren var ude efter endnu, men det kom vel snart? og hvor var de snart? det var noget der undre ham meget"jeg ved ikke helt hvad de mener ?"svarede han så let med sin ret tomme stemme"og hvor er vi snart?"tilføj han imens han langsomt kom op ved siden f ham, han så let på ham imens hans mørkeblå øjne spå tomt på ham som om han ikke tænkte eller følte noget det ku enligt godt se lidt skræmmende ud, mere spurgte han ikke om men vendte nu blot på svar, han stak langsomt hænderne ned i bukselommerne og pille svagt ved en lille kniv som lå i den ene, han løftede det ene øjenbryn let"ikke falde i min smag? hvad er du da?”Spurgt han hurtigt dog roligt.
Han så dog så lidt rundt for at prøve at finde ud af hvor de enligt var, han pillede roligt ved kniven dog ku det ikke ses fyren behøvede vel heller ikke hvide at han var bevæbnet han måtte jo beskytte sig vis dette sku ende galt, nu hvor hans evner ikke var kommet endnu, desværre men de kom vel snart vis altså han fik nogle? Måske fik han igen? Måske var det en straf fordi han var gået med ti at blive vampyr? Hvem ved det eneste han ved er at han tro ret meget på skæbnen og dens udsagn.

Signet rejste langsomt et øjnbryn, og kiggede til siden på Davy, da han gik op ved hans side. Det lumske smil blev langsomt smurt over hans læber igen, og de spidse tænder kom til syne igen. Der kom et lavt kluk fra ham, da de nåede til en dør for enden af den gang de gik på, og stoppede op foran den. Han kiggede så tilbage på Davy, og tog sin cigaret for munden igen, tog et dybt sug, og pustede så røgen ud af næsen, imens hans læber bredte sig til et støre smil, og endnu et stille kluk kom fra ham.
"Jeg.. Har det med at gå op i røg..." Sagde han, smilte bredt, og hans ansigt forsvandt pludseligt, og blev til en tyk røg, der kun lige formede hans ansigts forskellige træk. Han lagde så sin smøg på sin tommeltot, og skubbede den væk med en pegefinger, ud bag dem.
"Og så for at forklare dig det lidt. Du er jo tydeligtvis en begavet ung knægt, og på et eller andet tidspunkt ville du jo finde ud af det alligevel, eh?" Sagde han, og rejste sine øjnbryn en anelse, og holdt sine hænder op.
"Men ser du.. Jeg er en Djævel.. Ikke kun i krop, men lige så i sind. Og jeg har ikke ligefrem tænkt mig at lege efter bogen, i den tid jeg tilbringer her.. I Di Morga. Hvis du forstår." Sagde han og holdt sine hænder ud til siderne, spørgende.
"Men jeg er jo heller ikke en idiot, og jeg ser en hel del mere end mange andre.. Og jeg ved, at din skaber, Scars, som han også kalder sig, står inde med.. En hel del... Artikler.. Som jeg gerne vil have på min side.. Forstår du? Jeg vil have jeres 'guns'.." Han lavede pistoler med begge sine hænder, og bredte sit smil endnu støre. "Til at peje på mine modstandere, og ikke mig.." Sagde han, og klukkede let.
"Men alt det må du ikke misforstå min ven.. Vi er her for at hjælpe dig, og ikke mig.. At du så måske kunne ligge et godt ord ind for mig til din skaber, er et andet punkt, men lige nu, handler det om dig." Afsluttede han, med en finger pegende imod Davy, og den anden på håndtaget til døren foran dem, og åbnede den endeligt, og trådte ind i rummet.
Rummet var stort set tomt, botset fra et fjernsyn, en fin seng, med rene lagner og sengetøj. Signet gik så ind i rummet, og foldede sine hænder sammen, imens han kiggede rundt i rummet. han kiggede så tilbage på Davy, og vinkede med sin hånd, som en hentydning til at han skulle komme ind, hvis altså ikke han allerede havde indfundet sig.
"Syntes du ikke.. At det er lidt mærkeligt.. At du har en tørst.. Så stor som du har.. Den er jo tydeligtvis meget være end Noirs.. End Scars.." Spurgte han, og krysede sine arme foran sig. Han pegede så på Davy med den ene hånd, og fortsatte.
"Det kan der være et par grunde til.. Måske har du fået en Gangrels gener.. Det... Ekstra dyriske behov.. Eller også, har du måske behov for en finere kilde af blod, end blot den mennesker, eller de andre væsner i Di Morga kan tilbyde dig?" Han afsluttede så endeligt sin talestrøm, og blev tavs. Gav Davy tid til at bearbejde hvad han havde sagt, og tænke over det. Gaverne var først lige begyndt at falde...

//hmm det er et langt svar, svare dig imorgen//