farlig slave eller? privat Toby

Tid: 20:00
Sted: slave makket
Omgivelser: masser af platforme hvor folk står lænket, buere med folk og hvad man nu finder her
Vejr: mørkt og koldt men gadelamperne kaster lys over folk
Tøj:http://3.bp.blogspot.com/_NKu8POTOGL4/SWXuqWFuzTI/AAAAAAAAAa0/YQZ9N6b9fmg/s400/normal_Ben_Barnes_013.jpg(det er dog gået i stykker)


Der var gang i slavehandlen denne aften sælgerne råbte om at deres slaver var bedre end de andres, luften var kold og tyk af en stank af blod, sved, tåre frygt og gammelt mad som slaverne fik, de fleste slaver var bundet sammen af snore samt kæder men nogle sad dog også i bure, sælgerne stod og råbte imens de holdt øje med deres slaver som de håbe på at ku tjene kassen på, på en platform lidt væk fra de andre stod en helt række af kvinder i alle andre bunder sammen af snore og lænker, sælgeren holdt et vågen øje med dem imens han råbte"kvinder til salg"højt og tydeligt, det lignede en vejr anden slavehandler men dog var der noget unormalt, for ved siden af kvinderne stod et stort bur med et skilt på"farlig må ikke røres"stod der med fed skrift, inde i buret sad en ung fyr i hjørnet, hans tøj var beskidt og ødelagt efter at slavehandleren havde smidt ham masser af gange ned i jorden, der var en stor blodplet på hans beskidt skjorte og man ku se et langt piske mærke på hans brystkasse hvor blodet løb ud af, hans ansigt var fyldt med så flænger men ellers så han uskadt ud, han sukke svagt*hvorfor blev jeg fanget*tænkte han og så ned for ikke at få så meget opmærksomhed selvom der stod en flok omkring ham og så på ham, han var skam mange penge vær fordi han var ægte animagus, så slavehandler regnede med at få meget for ham og håbe også på det for han havde været svær at fange, Davy som slaven hed sukke og løftede hovedet svagt og så på de folk der stod rundt om hans bur, han var sulten og træt efter at ha siddet der i o dage nu, menneskerne forstod ikke hvorfor han var der men andre væsner ville hurtigt ku lugte hans animagus lugt.

En sort limousine i stor størrelse kørte ind på slavemarkedet, straks blev der næsten helt stille og øjende blev rettet mod denne limousine. Da køretøjet endelig holdt stille trådte en høj og meget muskuløs mand ud af denne bil, hans overkrop var kun halvt dækket af en sort skjorte der stod åben, og man kunne se flere piskemærker, knivsår og andet end man kunne nå at tælle.
Denne person var Toby, og lige som det så ud var det i hans onde form. Hans hår var sat perfekt og dækkede som ønsket hans øjne, på trods af at man ikke kunne se hans øjne kunne han sagtens se andre, der var en form for farve der lyste ud imellem håret, dog kunne man ikke bestemme farven. Hans bukser var sorte og fyldt med kæder der fik dem til at se umådelig tunde ud.
Et ondt smil sad på hans læber og han gik med faste skridt over til den slavehandler der havde flest piger, han lagde skeptisk hovedet på skrå og tog hårdt fat om kæben på en ung pige, som han smilte ondt til, hun lukkede øjende i rædsel og et lumskt og koldt grin kunne gøres fra ham.
Hvad skulle han bruge en kvindelig slave til? han kunne få en hvilken som helst pige... han havde udseene og penge til det. Slavehandlere strømmede over til ham for at byde ham deres bedste slaver, og forventede selvfølgelig en høj pris eftersom han så mere end bare rig ud.
Han skævede rundt og fik pludslig øje på noget der fangede hans opmærksomhed, et bur hvori der sad en mand, omkring de 20, hvad der vækkede hans opmærksomhed var skiltet, han gik straks derhen og ruskede i buret så han sikrede sig væsnets opmærksomhed.

Slavehandleren som eje pigerne samt fyren så på den meget rige mand som kom til hans platform, han smilede let og så over mod buret da manden gik hen til det*ja køb ham jeg gider ikke se på ham mere*tænkte han men holdt sig lidt på afstand indtil manden kontakte ham, Davy så ikke limousinen han så faktisk ikke noget for han så ned i jorden, han sukke og knurre svagt af de folk der stod omkring hans bur"skrid nu"lød det surt fra ham hvorefter han rejste sig op da en lyd fange hans opmærksomhed, han ku lige stå helt op men det var tæt på at han ikke ku, Davy gik over mod manden og ku hurtigt fornemme at han ikke var menneske, tanken om at blive slave fik hans krop til at ryste kort men så rystede han let på hovedet "hvad?"spurgt han surtog så på manden igennem tremmerne, sælgeren kom hen til dem"pas på han er skam et vilddyr men han kan godt blive nytte"sag han og så koldt på Davy, Davy knurrede let af sælgeren "hold nu" sag han men tav let da han sikke bare ville få pisk cis han sag for meget, han knurrede let ige*hvorfor mig*tænkte han, de andre slaver så over mod buret med lette blikke for nu var det ikke dem der stod for skud men fyren, flere folk begyndte at samle sig omkring buret fordi de blev nysgerrige .

Toby læste hans tanker og grinte kort derved, handleren kunne jo ikke vide at toby vidste hvad han tænkte på, mennn han kunne dog passe på med hvad han tænkte. han lænte hovedet på skrå og så på drengen "hvad er dit navn ?" kom det fra ham. Han skævede til svanehandleren, med en ond mine som tegn på at han nok skulle holde sin kæft, eftersom han selv ville snakke med sin udvalgte 'vare'. Han grinte kort over denne mansd opførsel "en animagus" kom det kort fra ham og et koldt smil kom frem på hans læber "og en rapkæftet en af slagsen"
"jeg er interesseret" kom det som svar til ham.
Han smilte da han prøvede at give sin egen herre order, indtil videre var slavehandleren jo hans herre. "det skal være dig, fordi du ikke var smart nok til at slippe væk, fordi du blev fanget, og fordi du ikke adlyder ordre, og jeg derfor kan forme dig som det passer mig..." svarede han til mandens tanke. "hvilket dyr bliver du til?" kom det kort tid efter... "han skævede til slavehandleren "og hvad er hans svaghed?"

Slavehandleren tav hurtigt efter det blik han fik hvorefter han bevægede sig over mod nogle af sine slav, han lag hånden på en af de unge piger som var bundet,
Davy så direkte på manden gennem tremmerne som holdt ham fanget, vis de ikke havde været der var han skam flygtet men han ku ikke komme ude han havde forsøgt men det endte blot med at ejeren så ham og piskede ham så han fik de mærke hen over brystet,
han tænkte let over hvad manden sage"Davy evens" præsenterede han sig så hvorefter han nikke let"ja det er jeg "svarede han så og så kiort rundt folk stod stadig omkring dem"skrid nu"råbte han surt da han ikke gad alle de blikke som hvilede på ham, han så igen på manden"en ræv"svarede han så"smart, og smart han skød skam en bedøvelses pil efter mig"svarede han hurtigt og sendte hans nu værne ejer et vredt blik hvorefter han igen så på manden"kvinder,
han har voldtaget alle hans kvindelige slaver"svarede han"jeg blev tvunget til at se på"tilføj han hurtigt hvorefter han rette lidt på sit ødelagte tøj, han tænkte let på sin ræve form som han elskede højt da det var rat at ku blive til noget andet.

Toby nikkede til slavehandleren "hvad er hans svagheder" spurgte han slavehandleren og skævede til ham.
"jammen godaften Davy, jeg er Toby" lød det let tørt dog lumskt, "lige meget hvad hans svaghed er så vil jeg ha ham, hvor meget?" kom det bestemt fra ham. "de piskeslag skal du ikke ta så tungt, hvis du er heldig forsvinder de, og hvis ikke så får du nu nok flere" sagde han ondt, "men bare rolig, mit såkaldte andet jeg kan godt behandle dig pænt, det jeg jeg bare ikke" lød det koldt fra ham. En væg af varme og faretruende flammer klistrede sig pludselig op af hans bur og javede alle folk omkring væk "bedre?" kom det lumskt fra Toby.
"tvang dig til at se på?... og hvad er der så galt i det?... jeg tor du kommer til at se ting der er værre når du kommer under mig" han ventede utålmodigt på slavehandleren og en knorende lyd kom fra ham. "mond hun vil kunne li dig i din reveform?... ellers bliver du, så at sige kasseret" lød det ondt til Davy

Slavehandleren gik over til dem og hviskede til manden"ild han prøver at undgå det"svarede han lavt hvorefter han så hen på Davy med et køligt blik men dog var der kommet et smil på hans læbe for han sku snart ha penge for at sælge den møg knægt, Davy så lidt på manden noget sag ham at det her nok ikke blev godt og at han sku passe på, slavehandleren så overveje på Davy"skal vi sige 6000?"lød hans svar, Davy så på manden Toby som blev hans herre og snak let en klump da han hørte det med piske slag at der ku komme flere, han trådte bagud da flammerne kom men nikke så"ja det var det"svarede han hurtigt enlig var de folk væk og han gik igen hen mod manden og trak let på skuldren"hun?"spurgt han så en smule nervøs og især ved ordet kasseret det her lød ikke så godt.

"jammen dog, det ser ud til at Davy ikke vil skuffe mig så" kom det koldt fra Toby. Toby forvrængede en mine "6000? du er ved at sælge et pragteksemplar væk for 6000, eller pragteksemplar er han ikke men han er mindst det dobbelte værd, menn som du ønsker" Toby grinte hånligt, eftersom han havde været villig til at betale op til det 5 dobbelte for Davy, men ak åbenbart så slavehandleren ikke så meget i ham som Toby gjorde.
"godt" svarede han koldt. Toby smeltede låsen og fik buret op da han var utålmodig, "ind i bilen eller også ville du ikke kunne tælle antallet af de piskesår du får " kom det koldt fra ham "og eftersom ild ikke er din stærke side, så vil jeg råde dig til at gøre som jeg siger" sagde han koldt og betalte slavehandleren uden et ord. Han satte sig ind i Limousinen og ventede på Davy

Slavehandleren havde ikke helt styr på det med at sælge men han tog dog hurtigt imod pengene og takke hvorefter han smutte hen til kvinderne fordi et par mænd så på dem, Davy lytte 6000 var han ikke mere vær? nå men nu slap han da væk fra den klamme fyr men Toby var vidst heller ikke den flinke type, han sukke svagt men nikke så"javel"sag han hurtigt og så hen på limousinen, Davy hade ilden måske fordi han som lille var ved at blive brændt fordi der var ildebrand i den skov han havde boet i siden den gang har han holdt afstand fra ilden og været meget bange for de røde flammer, han gik hurtigt hen til limousinen og satte sig ind ved siden af sin nye herre, han så betragtende rundt i limousinen han havde aldrig set en indefra, han så over på sin nye herre med et stille blik og vendte på at bilen starte eller hvad der nu sku ske.

??

Tpby smilte håndligt af slavehandleren og ventede utålmodigt på sin slave.
"du var egentligt mere værd, men eftersom jeg kunne spare så gjorde jeg det, ikke at jeg ligefrem er ved at slippe op op for penge, faktisk aner jeg ikke hvad jeg skal bruge dem på" kom det koldt fra Toby.
"er der nogle grund til at du hader ilden ?" koldt det iskoldt og ondt fra Toby da Davy havde sat sig ind i limousinen. "kør" lød det tørt fra ham.
"der er visse regler du må føje" den ukendelige farve der lyste fra hans øjne lyste nu kraftigere. "først og fremmest har du laveste pivotriet i mit hjem, så youri ikke kan li dig er du alvorligt på den" en dyb knoren kom fra ham da chaufføren åbenbart lyttede "er du ude på at miste dit liv?... hvis nej foreslår jeg af du ruller det lydsikre glad op nu, ellers høre du aldrig igen" han koncentrerede sig atter om Davy da chaufføren rullede det sorte lydløse glads op.
"Youri er min kat, rettere sagt er hun en helvedes kat, omtrent lige så stor som en tiger, sort som kuld, ond utrolig trofast, og har af en eller anden grund vinger som en djævel. Og hvis hun ikke kan li dig, slår hun dig enten ihjel eller også gør jeg, så må vi se hvad der er værst"

Davy så nervøst på sin herre da han snakke til ham"jeg var ved ar dø i en skovbrand for nogle måneder siden"sag han stille og sukke let, da han begyndte at snakke om en kat og om hvad det var for en kat gøs han let hvorefter han sank en klump og så igen på sin herre "jeg skal nok lade hende være"sag han hurtigt og meget nervøs, han ku allerede nu føle at dette ikke var godt fra ham, han tænkte lidt på de få ting han havde gemt i skoven"herre?"spurgt han så lidt mere modigt "jeg har nogle ting i skoven og ville spørger om jeg må hente dem?"spurgt han nervøst, han så kort op mod chaufføren som åbenbart havde lyttet med men hurtigt fik det lydsikre glas op, han så igen på sin herre med et nervøst blik og kørte en hånd gennem håret selvom der var lidt blod på hånden.

"hvad du ikke dør af gør dig stærkere, find dig i det, du kommer til at halvdø et par gange endnu" kom det koldt fra ham. "hør her." kom det iskoldt fra ham, der var en alvor og en kraftig ondskab i hans stemme der nok ville gøre de fleste meget nervøs, eller bange. "Toby har to sider, en side hvor han opføre sig lidt menneskeligt, og så er det mig, jeg blev vækket i ham for mange år siden af grunde du ikke vil vide, var det der skete ikke sket var jeg aldrig kommet, men der skete. Den såkaldte 'venlige' Toby kommer når der ikke lige er spilhelt brug for mig, men jeg ved når du gør noget forkert, og tro endelig ikke at bare fordi den 'venlige' side af mig har tilgivet dig, at jeg så også gør det"
Han så længe på ham og nikkede så "hvor i skoven er det?... jeg er sikker på at du ikke skuffer mig" han smilte ondt "og bare lige for at du skal vide at du er min..." hans højre hånd blev ildrød og glohed. Han førte den op til den venstre side af Davys hals og brændte 2 bogstaver med smuk skrift ind i hans hud :Ts. stod der "sådan, Tobys slave" kom det ondt fra ham

Davy nikke let til hans ord imens an slev prøvede på at tage sig lidt mere sammen det var dog lidt svært fordi han stadig var nervøs for alt det her der skete, han løftede hovedet let og så på sin herre"javel det skal jeg nok huske"sag han hurtigt hvorefter han kløede sig let i håret"ved ud kanten af skoven, jeg har gravet det ned men der er ikke så meget, men det er noget jeg slav har lavet af træ"fortalte han, han var utrolig god til at snitte ting ud af træ og havde lavet mange ting dog var det meste brændt væk efter skovbranden så da han var kommet hertil havde han lavet nogle nye ting, en halskæde som betød meget for ham, han gispe let da han så flammerne, han lod sin hånd glide hen over de to bogstaver som nu stod på hans hals.

Toby bankede på ruden ind til chaufføren "kør hen til skoven" kom det koldt fra ham. "hvis du prøver på noget så finder jeg dig, og du vil ikke vide hvad jeg gør ved dig" kom det koldt fra ham.
"godt... se så besværlig var du jo heller ikke" mumlede ham .
De var ved skoven i løbet af ingen tid "find dine elskede træ ting og kom hurtigt tilbage, du har et kvarter, ellers sætter jeg skoven i brand igen... og når du først kommer ud af den brandende skov, hvis du kommer ud, så pisker jeg dig til du ikke kan røre dig mere, og resten vil du ikke vide" et psykopatisk dog lavt grin kom fra ham.han tog sit ikke af det lave gisp der kom fra Davy, faktisk ignorerede han det. "GÅ"

Davy nikke hurtigt til hans ord hvorefter han smutte ud af bilen da den holdt stille, han forvandle sig hurtigt til ræv og løb af sted mod skoven i fuld fat for tanken om brand var ikke rar, han stoppe op da han enlig var kommet ind i skoven hvorefter han begyndte at snusse sig frem til det sted han havde gemt tingne, der ikke særlig mange minutter før han begyndte at grave hurtigt ned i jorden, kort tid efter trak han en beskidt grøn rygsæk op af jorden, han forvandle sig om til menneske og tog tasken på ryggen hvorefter han hurtigt løb tilbage mod bilen, han sukke svagt da han ku se den, han løb hen til døren og åbnede den hvorefter han tog tasken af og satte sig ved siden af sin herre"sådan"sag han og nikke mod tasken der nu lå på hans skød, han klappe let på sin taske med sin hånd, han var ret stolt af de ting han havde skåret ud af træ som kom fra skoven.

En utålmodig Toby blev tilbage i limousinen, og en dyb knoren kom fra ham da han af en eller anden grund havde fået travlt.
han lyftede den beskidte taske op, "og hvem havde du så forestillet dig skulle gøre mine bukser rene?" kom det koldt fra ham. Han åbnede tasken og så lidt på tingende, "ynkeligt" kom det fra ham... han smed tasken hen i den anden ende af 'bilen. "du er pæn som rev måske kan hun li dig i den tilstand" lød det koldt fra ham. "kør" og som sagt så gjort.
"flere regler..." han så tænkende på ham "hvis der kommer nogle ind i huset som ikke vil være der, må du under ingen omstændigheder lukke ham eller hende ud!... og det er lige meget hvor meget de trygler efter det" lød det koldt fra ham "ulydighed bliver som du ved straffet hårdt"
"så, ingen kommer ind eller ud uden min tilladelse, og midlertidigt bor du hos mig, hvis jeg begynder at stole mere på dig kan det være at du får din egen lejlighed, men ikke forløblig, mit hus er i forvejen for stort"

Davy så let hen på sin taske som bare blev kastet væk der lå ting i som havde taget lang tid at lave så at se dem blive kastet væk som om det var skidt var hårdt, han trak nervøst på skulderen og så på sin herre"jegg ska-ll nok vaske dem, herre"sg han stille hvorefter han sænkede hovedet let, han håbe utroligt meget på at den mystiske kat ville ku li ham for han ønskede ikke at d s heller blive til en vampyr end at dø, han gøs let"javel herre jeg skal nok holde reglerne "sag han hurtigt og løftede hovedet så han igen så på sin herre, han så let på ham"tak herre"lød det svagt fra ham"skal jeg forvandle mig nu eller?"spurgt han så, han ku nemlig hurtigt forvandle sig om til ræv, han så kort ned af sig selv, det tøj han bar var slidt og meget beskidt og den før hvide bluse var rød af blod og brun af jord og andet skidt.

Toby smilte kort for sig selv "man skal aldrig knytte sig til noget, før eller siden mister du det" det lød som om han talte ud fra erfaren.
"godt, og så vil jeg aldrig se dig i så snavset og ødelagt tøj igen... Jeg har en professionel skader, du kan å 20 tøjstykker som han syer til dig, ikke et eneste mere. Når det er slidt op kan vi se om du har gjort dig fortjent til noget nyt... hvis du når at slide det op" han så ud af vinduet for at se hvor langt de var kommet, og om det kunne svare sig for ham at forvandle sig. "nej ikke nu, vendt til du ser hende, hvis hun ikke kan li dig i menneskeform kan du prøve i dyreform" limousinen stoppede og de holdt stille foran et enormt hus. Han steg ud af bilen og forventede at Davy ville gøre det samme ”parker bilen i garagen jeg skal ikke ud mere i dag” hans stemme var kold og truende, underligt for chaufføren havde jo ikke gjort noget galt, sådan da.


//det er strandhuset ^^ http://www.vielamort.com/t4805-det-er-faktisk-ikke-nodvendigt //

davy nikke let til hans ord og så væk fra sin taske og hen på sin herre"javel, jeg skal nok passe på det nye tøj herre"sag han hurtigt dog gav det et let sæt i ham ved det sidst ord han sage det var ikke rart at vide at man måske snart ville dø vis katten ikke ku li ham, han nikke let og gik ud efter sin herre og lukke døren efter sig hvorefter han så let rundt*wow*tænkte han og betragte nysgerrigt tingene imens han gik hen ved siden af sin herre, han var en smule nervøs nu for nu sku han snart møde katten som åbenbart sku bestemmer om han sku leve eller dø noget som Davy frygte selvom han måske ville blive engel fordi han intet havde gjort.

"jeg er såmænd ligeglad med om du passer på det eller ej, du får bare ikke mere før d har fortjent det" Toby åbnede døren og gik ind i den store hall. Der var 2 trapper op og en ned, og en stor gang hvor man kunne gå hen til køkkenet "du tager den trappe der, og kommer derved op til min skrader, det r et stort rum. Han snakker ikke meget, og min kat er der aldrig, men alle de steder hvor der er mørke eller skygge, kan det være hun er. Hun har også en form for 'tunneller' som hun går rundt i. og nåå ja husk, hvis du ser hende ligge og sove et sted så lad vær med at vække hende, det koster dig med sikkerhed dit liv." han grinte for sig selv over dette " når dit tøj er færdigt så km ned i køkkenet"

Davy gik ind efter ham, han så rundt imens han lytte til sin herres ord hvorefter han nikke"vi ses herre"sag han kort hvorefter han bukke let og gik op af den ene trappe som hans herre havde bedt ham om at gå op af, da han var kommet op så han rundt med et vagtsomt blik og et håb om at katten ikke kom nu hvor han var alene, han begyndte at kigge rundt i det store rum"er her nogle"spurgt han hurtigt imens han så rundt, han var enligt overrasket over hvor stort huset her var men han var jo heller ikke van til store huse eller små huse.

"vi ses om lidt" hans stemme var kold og han gik ind i mod køkkenet.
Oppe ovenpå, var det et stort lyst rum med en masse stop og frygtelig mane skabe skuffer, og symaskiner og andet.
Da Davy kaldte kom en ældre herre frem, han var iført et sort jakkesæt og han var halvt skallet, "ja der er... Du må være den nye slave... Davy ikke ?
endelig en mand jeg kan sy tøj til, ud over Toby, han bringer kun kinder med hjem, og siden den anden side kom til, går det meste af mit tøj til spilde ved t han voldtager dem og derefter slår dem ihjel... " den gamle mand plaprede løs selvom Toby havde sagt at han ikke snakkede meget.. "jeg snakker aldrig når den knap så venlige side der der..."
han så ham lid an "hvad vil du ha ?"

Davy trådte lidt længere frem da manden kom han så enligt flink nok ud måske en man ku snakke med en gang imellem, Davy nikke let imens han lod ham tale færdig "ja det er mig"svarede han let og sukke svagt men rette sig så op "det forstår jeg lige nu tro jeg det er en blanning mellem siderne for han har ikke gjort mig noget men snakke dog koldt"sag han, han så lidt rundt"hmm jeg er ikke så krævende du må finde på det du vil dog må jeg kun få 20 stykker tøj"sag han og betragte manden let"har de mødt katten"sag han så meget lav han lød en smule nervøs.

Han så lidt på ham og gav si straks til at måle ham på alle leder og kanter. "hmmm godt min dreng... så får du 1 jakke, 5 trøjer, 4 skjorter 5 par bukser og 5 t-shrits ... lyder det ikke godt nok?" alt dette blev sagt mens han målte ham... "ja nogle gange blander den mere venlige Toby sig, men det er den onde side ikke så glad for... men du ved når den venlige er der tro mig" sagde han roligt og kluklo for sig selv. Straks gav han sig til at finde farver der matchede Davys øjne og hår. "ja katten er en fantastisk skabning, det sødeste væsen man kan forestille sig hvis man behandler hende rigtigt" han smilte ved tanken om katten "men det ondeste væsen jorden nogle sinde har set, hvis man behandler hende forkert, eller hun bare ikke kan li en" tilføjede han lidt efter "men jeg er jo djævel så selvfølgelig kan hun li mig..." han grinte atter "hvis du behandler hende lidt ligesom guld, eller en kongelig skal det nu nok gå"