en mørke aften i Terre Cloud(privat)

T: 00:00
O: ingen
V: overskyet
S: Terre


Albus var alene ude om natten. Han var fare vild i mørket og ikke en gang hans lyn kunne lys op for ham, da de ikke var på himmlen mere en nogen for sekundehan var ikke vild med at. Gå alene rundt her midt om natte her i Terre efter krige var han meget mere bange for at være alene, og i sær når det var mørket

Mørket var for længst faldet over Terre og de 'hyggelige' gågader var tomme. Det var ikke så tit at folk bevægede sig ud i mørket, da sultne væsner næsten altid lurede i de små gyder, og kroge. Det var dog ikke alle, som var taget hjem, der var stadig lys i en lille, næsten skjult, Cafè. En ung mand ved navn Cloud, fejede den tomme cafe. Han var enlig i gang med at lukke den, siden at der ikke var flere gæster idag.
De sidste to, en tjenere og en servitrice tog deres overtøj på "vi ses imogen Cloud, husk at låse døren når du går" sagde servitricen og Cloud nikkede imens at de gik og forsvandt ude i mørket.
"måske skulle jeg også gå hjem?" mumlede han til sig selv og kiggede op på uret "Nej, det gør alligevel ingen forskel " mumlede han, der var jo ikke nogen som ventede på ham derhjemme. Så han satte sig bare på en stol og lænde sig tilbage imens at han satte benene op på bordet. Hvem ved, måske kom der alligevel en sidste gæst/kunde?

Albus gik stille forbi. Cafen han var helt rundt på gulvet han viste værken højer eller venster, så forviret var han endnu en gang han så rundt efter en som kunne fortælle ham. Hvor han var henne i byen men det var ingen ud over ham, eller sådan så det ud

Cloud tænkte på at han hellere måtte tage skralet ud før at det blev alt for sent. Så han rejste sig op fra stolen, og gik udenfor med en lille sort sæk , som han ned op i en kontainer. I øjenkrogen fangede han kort noget som bevægede sig så han kiggede til side og så en ung dreng, nok et par år yngre end ham selv. Drengen så meget forvirret ud så CLoud bestuttede at han nok burde snakke til ham.
"godaften" sagde Cloud med et venligt smil og løftede hånden i en hilsen. Først lidt efter det fik han færden af drengen, han var nok en blanding da to dufte hang rundt om ham: vampyr og Dæmon. Hvilken form for dæmon vidste Cloud ikke noget om endnu.

Albus satte sig forskræget ned. Da nogen snakke til ham ude at han hade set ved kommen " godaften " sagde Albus, svaget han kom langesomt på bene igen og ryste en smule. Men ellers var han meget stille og rolig

"er der noget galt? du virker forvirret " spurte han og smilte venligt. Cloud studerede den fremmede skikkelse og ikke så langtid efter strøj duften fra den fremmede dreng forbi ham *en blanding? * tænkte Cloud og havde lidt svært ved at finde ud af hvad han var blanding af. han kunne sagtens genkende vampyr duften men den anden var ukend.

" jeg ved bare ikke hvor jeg er henne. og hvorfor jeg er her de kan jeg ikke huske spor af overhovedt, men de kan vel ikke sige mig hvor jeg er henne i byen " sagde Albus stille