himlen (please kom)

Sted .::. : himlen
Tid .::. så ud til at være midt på dagen men var kun aften
Dato .::. irl
Vejr .::. solskin og meget smukt *adder undskyld jeg siger det*
Omgivelser .::. engle og andre spøgelser


Zann gik rundt han skulle blive dømt om han skulle i helvede (som han nok osse havde fortjent) eller himlen (som ville undre ham meget vis skete) men alligevel var de ikke sikre på hvor han skulle hen fordi hans seneste bedrifter havde lagt ham i en mellem position af himlen og helvede han så meget meget MEGET trist ud fordi han lige for få sekunder siden havde slået op med Kajika fordi han havde elsket hende så meget at han havde kastet sig i døden for hende

kajika kom stille flyvende der op i det hun stoppede og så på ham og spredte sine vinger ind og sagde"Zann stop...." hun så på ham og der kom tåre ned og sagde"Zann du må ikke gør dette her jeg elsker dig virkelig.... jeg elskerr dig som den du er og ikke for alt det frække men jeg vil ha du ikke mere skal gi livet for mig... forstået elskede" hun så knust på ham og græd stille

han så på hende "vis jeg ikk engang kan beskytte min elskede er der ingen grund til at blive" sagde han ked og så rundt "jeg elsker dig skat men vis jeg ikk engang kan beskytte dig er jeg bare en svag person som lader andre klare ærterne" han så på hende igen "desuden var det ikk mig som hoppede i døden jeg blev jo hivet ind i det og kunne ikk holde min vrede til zane tilbage"

hun sukkede og sagde"jamen skat det også det at du er så følsom det sødt men nogen gange bliver du for over følsom og er bange for at gør noget ved mig på egen hånd jeg kunne godt li den gange dig den mystiske og nej ikke kun sex og frækhed jeg taler om men os den måde du var" hun smilede kært og sagde"og det okay at være følsom men ikke for meget for mange gange eller når man skal ha sex vel skat" hun smilede sødt

Zann så på hende med et meget trist blik "jeg kan bare ikk huske noget som helst" sagde han og så væk "jeg kan ikk huske hvordan man gjorder det er pinligt skat men det kan jeg ikk" han så på hende og ville omfavne hende men gjorder ikk andet end at age hende på kinden selvom han ikk var sikker på om hun kunne mærke det eller ej alligevel ville han prøve

davin kom gående oppe i himlen da han jo var engel. Davin så dem men gik ikke hen til dem for det så ud til at de snakkede privat

//logge//

kajika sukkede og sagde"Nej!!! Zann det ..... det ikke pinligt du har bare forandret dig.... du var så meget mere forførende den gang og mere kælende og det iorden du følsom men at være det hele tiden og bare dø fra mig 2-3 gange det ikke iorden" hun så såret på ham i det han strøg hende kun over kinden blev hun mega såret fordi hun var stadig hans Forlovede... de havde jo ikke gjordt noget forbi

Zann så på hende han var ved at græde og kunne ikk holde det tilbage han gik direkte og omfavnede hende i et meget stort kram "jeg elsker dig og ja jeg blev følsom men jeg skal nok ændre mig så længe du bliver hos mig" sagde han mens han holdt tåreende tilbage for at ikk og blive for følsom igen "bliv hos mig elskede jeg lover dig jeg ændre mig vis jeg bare kan få en chance til i livet"

kajika rødmede da han tog om hende og så på ham med blide øjne i det hun rødmede let og tog om ham og kunne sagtens mærke ham efter som det var dag havde han en menneske krop og græd stille i det hun sagde"jeg elsker os dig Zann og du må godt græde og det mig der ond du burde slet ikke ændre dig. det bare mig der er så vand til forandring at så når du forandre dig kommer det helt bag på mig "

han rystede på hovedet "jeg elsker dig og vil kun være hvad du vil ha jeg skal være" sagde han og så på hende han gik lige frem af landevejen og kyssede hende på munden kort for at mærke hendes vidunderlige silkelæber "skat jeg har savnet dine kys og jeg lover dig jeg holder mig fra kamp vis jeg altså får en chance mere" han blev igen trist den glæde der var kommet af at havde kysset hende og holdt om hende forsvandt hurtigt igen han så væk fra hende "jeg har ingen jeg kan gå til for at genoplives" sagde han meget trist og så på hende igen

kajika sukkede men sagde så"jeg tror måske jeg har en løsning men jeg skal bruge selveste en af de ting du har dig kærest fordi at .... at Malakel er jo min skaber og Set er min herre og jeg skal med dem for at vække Zane op igen... og ikke nok med det så... så skal jeg hjælpe med det men jeg vil bruge det i min plan... jeg skal nok få fat i det andet øje og gør dette for dig elskede" hun rødmede og så lidt væk i det hun sukkede over det dejlige kys og sagde"men bagefter må vi have en alvorlig snak og du skal være dig selv ikke vær den jeg vil ha du skal være"

han så på hende "Zane" sagde han lidt vredt "efter alt jeg har været igennem og så vil de genoplive Zane" sagde han meget vredt "Ma'lakel den lort" han kom i tanke om noget *kuren* tænkte han og så på hende "ja lad os få den snak elskede jeg lover dig jeg skal nok lytte" han smilte og kyssede hende en gang til

kajika så undrende på Zann og strøg ham over ansigtet og sagde"Jeg har en pligt som skaberens skabelse elskede så jeg kan.... jeg kan ikke Zann nægte malakel min hjælp og heller ikke Set fordi han er min herre og træner til at træne at styre min vrede fordi jeg kan ikke finde Kuja nogen steder og alt er smuldret de fleste dage Zann" hun sukkede og så ned i jorden i det hun strøg ham igennem håret langsomt og nussede lidt

"og jeg har bare gjord det værre" sagde han trist og så væk mens en tårer faldt ned af hans kind mens han så væk han så på hende "jeg er virkelig ked af det skat jeg har ødelagt mit eget vidunderlige forhold fordi jeg ikk ville miste dig og troede at jeg skulle være mere følsom vis jeg ville beholde dig"

kajika tog om ham og så ham dybt i øjnene og sagde"stop Zann du har ikke ødelagt det jeg har bare brug for at tænke lidt og nej det ingen pause jeg er stadig din elskede skat og forlovede og omvendt elskede" hun rødmede stille i det hun kyssede ham blidt på læberne og strøg ham over kinden og sagde"Jeg vil prøve at gør dig normal igen elskede men du må aldrig dø igen og vis en kamp bare såre dig det mindste flygter du eller prøver at undgå døden" hun smilede kært og tænkte*Hmmm.... gad vide om han stadig tænker på den kur til mig når han tænker på malakel??...*

han smilede "altså kun vis du stadig vil ha den kur" sagde han som svar på hendes tanker og kyssede hende på munden "jeg skal nok ændre mig skat med eller uden din hjælp skal jeg nok blive mig selv jeg skal nok undgå døden men at flygte har jeg aldrig gjort måske lægger jeg hovedet lidt mere ind i det jeg laver"

hun nikkede stille og sagde"jeg tror gerne jeg vil ha den kur elskede det..... det blevet for meget for mig at være halv demon jeg kan ikke klare det mere og den er blevet mere ond og bestemmer meget mere over mig nu og jeg kan ikke holde det ud" hun sukkede dybt og tog om ham og kyssede ham blidt på kinden og krammede sig indtil ham

Zann omfavnede hende glad "jeg skaffer kuren skat om så jeg bliver nød til at tæve den ud af ham" sagde han "men lover dig jeg holder mig fra døden" tilføjede han hurtigt kyssede hende og smilte en engel kom hen til dem "ja du kan slippe for at komme i helvede eller himlen ved at leve som spøgelse på jorden" Zann nikkede kort og smilte

hun så stille på ham og sagde"elskede.... jeg syntes aat når du skal møde Ma´lakel skal du ikke være så næsvis du ved altså komme til at provokere ham fordi han fare virkelig hurtigt op i det røde hjørne og så kom om natten når du ingen fast form har elskede så der intet sker dig i mødet med ham vil du ikke love mig det??" hun så undrende på ham og prikkede blidt til ham i det hun rødmede

//Skal du så til at emne med Malakel angående kuren til O.O kajika//

han smilte "jo det vil jeg" sagde han og kyssede hende "skal vi komme ned på jorden" spurte han og forsvandt langsomt "vi ses dernede min elskede" han gav hende et kys på kinden og forsvandt helt ned på jorden

//så er det vis slut^^

//ja heh ^^ og du skal vel emne med Malakel nu?? O.o??//