Når Månen Er Højt På Himlen

Nogle tunge støvler brød stilheden, idet en høj person kom gående hen af den grusbelagt sti, der hørte til hospitalets arealer. Det var nat, og nat betød at væsner vågnede op fra deres lette søvn. Nat var dag, og dag var aktivitet! sådan var det i hvert fald for denne person, med de tunge støvler. Han havde altid bedst kunne lide natten. Altid bedst kunne lide når mørket sænkede sig, og sætningen 'de stærkeste overlever' endelig kunne komme i brug.
Han så ligefrem, og lyttede til sine egne skridt. stadig 2 timer og 23 min. fri, tænkte han en smule veltilfreds.
Ud over de tunge støvler, var personen klædt i tøj, som ikke synes at høre denne verden til. lugten af blod.. han fornemmede det igen. og drejede ind af en mindre sti. Lugten blev stærkere. Stadig fri, tænkte han. stadig tid til at undersøge dette her..

Mens han gik, tænkte han kort på den kommende opgave der lå i vente.. Personen havde hverken oplyst navn, eller hensigt, kun en adresse. I bund og grund, var Han også ligegladn når bare han fik pengene... Han fornemmede pigens tilværelse, blandet sammen med lugten fra liget. Brændt kød? ikke mange meter herfra.. han gik nærmere, til pigen og den døde kom til syne. Det ene øjenbryn røg en smule op, mens han betragtede det døde sceneri.
,, Velbekomme.." mumlede han, og lod øjnene studere den unge pige.
- hun så ud til at kede sig, en ting der ikke overraskede ham, et menneske var som regel ikke så underholdende i død udgave.
,, .. jeg tror ikke den der pind, har større effekt på ham der.." sagde han roligt henvendt til pigen..

Han tog hende i nærmere øjesyn. Lille var hun, omkring de 13-15 år.. Måske lidt ældre? hun var i hvertfald lille, Blev han enig med sig selv om, uden sko, og kun i ført den korte skoleuniform, fik det kun pigen til at ligne et barn endnu mere.. Hendes øjne var røde, og håret langt. Stemmen vidnede om den samme alder, som resten af hendes udseende. Tanken om hvordan manden havde reageret, da han havde set denne pige, rørte sig i Vampyren. mennesket havde sikkert ikke tænkt, at hun endte med at blive hans død?
men død var mennesket i hvert fald.. Selv havde Titan noget imod at lege med maden.. Måske af den grund, at han ikke så dem, menneskerne, som mad.. Ikke som mad der skulle leges med i hvert fald. men det var vel smag og behag?

Han faldt over hendes ord, var dette en skjult udfordring? manden med de tunge støvler var ikke længe om at tage i mod den..
,, ja, det skulle du måske?" svarede han, med en smule ligegyldighed i stemmen. ,, Eller msåke.." han lod som om han tænkte ,, Skulle du lade være? " Han trak på skuldrende..
Det var jo i bund og grund op til hende, om hun ville ligge sig ud med ham, Titan Rakarth Azra'il.

"Ja det må jeg vist lige tænke lidt over.." lød det så pludselig over ham. Hun sad på hans skulder som om at han bare var en eller anden stol eller noget. Nogle gange kunne man have svært ved at vide at hun var på ens ryg siden at hun nærmest ikk vejede noget. Hun sad bare roligt på hans skulder og støttede sine hænder på hans hoved mens at hun ahvde et betænktsomt ansigts udtryk.
Så begyndte hun roligt at lægge sine ben over kors om hans hals og strammedeså en del. "Ved du hvad? Jeg syntes egentligt at det ville være kedeligt at bare så eller måske enda sidde og prikke til dig med en dum jernpind af en slags" sagde hun med sin kolde og dog også hendes nuttede og lile pige stemme og strammede yderligere grebet om hans hals med hendes ben. Hun fumlede så med noget i sin ene lomme i sin nederdel hvor efter at hun fandt en lighter frem. Hun strammede igen grebet om hans hals. Hun begyndte så at prøve at tænde lighteren. "Hmpf..Der er heller ikk mere gang i den dumme tingest. Så jeg må desværre skuffe dig denne gang" Et kold, sadistisk og flabet smil voksede så frem på hendes læber og den lillepige atitude forsvandt en lille smule.

//Undskyld tiden.. -_-//

,, Hvad fanden har du gang i?" han så op, hvor hun sad.. Den arabiske tone, i hans stemme trådte tydeligt frem. Dog lod han hende sidde, uden de store anstrengelser.. faktisk begyndte han at smile.. ,, I er skøre i denne del... måske er det fordi du er lille? eller fordi du bare er mærkelig.. men jeg kan ikke kvæles?" han så ligefrem.. og derefter op på hende.. sikke nogle mærkelige vaner, tænkte han undrende.. der hvor han kom fra, forsøgte man ikke at kvæle nogle med benene.. især ikke en vampyr, for i hans land, havde man opdaget at vampyrer ikke træk vejret, eftersom de jo var døde i forvejen..
et øjenbryn røg en smule op, han var virkelig uimponeret af denne lille pige.. ,, Ville du brænde mig med en 1cm høj flamme??" det overraskede ham virkelig.. måske havde han overvurderet dette land.. tænke taktisk.. og logisk kunne disse indbyggere i hvert fald ikke, blev han klar over.
,, hm.. og jeg må skuffe dig med, at jeg ikke bryder mig synderligt om jeres skik, med at sidde på hinanden skuldre.." svarede han uden følelse, og tog fat i hende.. Med et eneste tag, rev han hende af sig, som var hun en igle, og satte hende, med faste hænder på jorden foran sig.. ,, Jeg regner med at du er så stor at du selv kan gå? " svarede han.. tanken om at hun kunne være en brors lillesøster, fik ham til at have en smule ondt af denne storebror, hvis hun altså havde en.. små søskende var i det hele taget noget shiit.. Godt jeg ikke har sådan nogle, tænkte han, en smule lettet..

//det okay//