Bring it on.... - Gabriel

Sted. Gyderne i Allées
Vejr. Regner
Tid. 01.32
Omkring. sovende mennesker
Dag+dato. IRL
Påklædning. Sort lårkort nederdel, mørkeblå jumper og røde converse sko

Azriel kom langsomt og lydløst gående ud fra én af bygningerne, i en af de mange små gyder som befandt sig i byen. Hun havde lige været på 'arbejde', og havde egentlig blevet overrasket hvor kedeligt det egentlig var. Hun havde blevet fortalt at det havde været et farligt sted at tage hen som engel, men indtil videre har der ikke været andet end skuffelser, og fulde mennesker. Var det virkelig alt hvad det havde at tilbyde? Hun ventede egentlig lidt at der ville komme noget spændende, hvilket måske var lidt dumdristigt af hende, men hun var dog lidt ligeglad...

Gabriel sat på en lille trappe ind til et hus, ved side af ham lå der en død person, der var en mand hvis men kigger efter og der løb blod ned af hans hals, han har sort stof bukser på og en mørke grå skjorten som passer til, ud over det bære han en lang læder jakke i sort men rød ind i og en sort hat på hoved, han havde næste lige sat sig efter af dræbte mand og druk noget af hans blod, han havde ikke hørt af der kom en går mod ham.

Azriel kom langsomt gående hen ad gyden da hun var blevet for træt af at vente, og havde egentlig lagt mærke til en mørk aura et eller andet sted. Hun kunne mærke at det nok ikke var sår'n en smart idé at gå over til vedkommende, men lyttede ikke rigtig efter hvad hendes hoved fortalte hende. Hun vidste ikke hvorfor, men sådan noget tiltrak hendes opmærksomhed. Man kunne høre hendes fodtrin lavmælt mod den våde asfalt og hun kom til sidst til vedkommende som hun havde kunnet mærke, som sad på en trappe. Hun så lidt ned på den døde mand ved siden af ham, og lod et øjenbryn løfte sig, men ville dog ikke spørge ind til det og betragtede blot vedkommende.

han drej svagt hoved for af kiggede op af gyde da han kun høre en svagt lyd, og jo det kun han og han kun også ser person, engle vil han gæt på angår person aura, første da hun kom tætter på ham af han kun ser af det var en kvinde, han undersøge hende kort da hun stod ved side af ham, han rejse sig op og knæk kort nakke, så lidt våd løb ned fra hans hat, han er 190cm høj så han var en høj person, hans hår er kul sort ud over hans pande hår er hvidt.

Azriel betragtede personen, en dæmon, kunne hun mærke og gætte sig frem til. Hun lagde sine arme over kors og lændte sig op ad den kolde væg, og selvom at hun burde, følte hun sig ikke særlig bange for ham. Ihvertfald ikke endnu, men hun var dog oss lidt svær at skræmme.
Da han rejste sig op kunne hun se at han faktisk var høj, højere end hende ihvertfald, men hun var dog oss ret lille. 1,70 cm og så heller ikke ud til at være særlig stærk. Hun betragtede denne dæmon, uden at blinke og sagde slet ikke noget til ham, og ventede spændt på at se hvad han ville gøre.

da han tøj sad lidt løs på ham, kun man ikke ser af han er godt veltræner, hun var lav forhold til ham og kiggede kort på hende, "kan jeg hjælp med noget" spurgte han kort og kiggede kort på hende, han var rolig i nu selvom det ikke var så lad tid sig af han slog en ihjel, men nu var det også et menneske så det var hurtigere overstå forhold til nogen væsen.

Azriel så op på dæmonen og trak på skuldrene "Neeej, det kan du vel ikke" sagde hun og lod sit blik gå langsomt over på liget som stadig lå på jorden og rømmede sig lidt "Du ved vel godt at det er pænt dumt at dræbe mennesker i nærheden af andre mennesker, ikk?" spurgte hun med en flabet tone og det var jo egentlig rigtigt. Der lå mennesker rundt omkring i gyden, mindre end 10 meter væk fra dem.

"okay" sagde han kort og kiggede på hende, han smiler kort af det næste hun sagde, jo det er rigtig nok af det er, men de kun ikke høre det og så det heller ikke, "jo det kan godt være men er sgu ligeglad" sagde han lette kold, det var et menneske, hvad kan de gør af modestad, han bukke sig kort og tog fat i lig, hvorefter han kaste det op på et tag som han ingenting var.

Azriel løftede et øjenbryn og så efter liget som bare blev kastet op på taget. Hun rystede blidt på hovedet af dæmonen og så langsomt tilbage på ham "Dæmoner..." mumlede hun som om at det var en typisk ting for en dæmon at gøre, og havde egentlig altid syntes at dæmoner var så pokkers dumme og ikke tænkte sig særlig meget om..

"ja heller være en dæmon og gør satan arbejde ind af være engle eller dødsengle og gør guds arbejde" sagde han og kiggede på hende, det gab han lang længe ind af gør det for gud, "hvad laver de så her" spurgte han efter noget tid hvor de ikke havde sagdet noget, han kiggede kort ned på hende og kiggede så kort rundt, nej der var ikke noget ny af ser på.

Azriel var ret tæt på at slå dæmonen, men lod vær da det ville være virkelig dumt at gøre det. Hun begyndte langsomt at gå og vidste ikke helt om han ville følge efter hende "Ikke noget. Går rundt for at se om der var noget at lave.." mumlede hun imens hun gik væk og havde egentlig håbet på at der var nogen væsner som ville være lidt interessante.

han var tæt på at grine af hende da han kun ser af hun har lyst til af slog ham, han begynde kort efter af går efter hende, "her er ikke det vild af laver her i by" sagde han lidt bag hende, han gik bare efter hende men kiggede ikke på hende, han kun ikke ser nogen grunde til det da han ikke kan få øje kontakt, hun var hvis lidt sur på ham, over det han sagde angår satan og gud.

Azriel gik imens at hun kunne høre dæmonens fodtrin bag sig og rystede på hovedet af det som han sagde "Næææh..." mumlede hun og stoppede pludseligt op og vendte sig langsomt om og så op på hans ansigt "Hvorfor følger du efter mig?" spurgte hun og satte sine hænder i siderne og vidste egentlig ikke om hun skulle være sur over dette eller hvad?..

han ryster sig på hoved bare af hende og gik videre efter hende, han stopper op to meter fra hende og kiggede på hende, "du sagde af du gik rundt for af ser om der er noget af laver, så du hentyder til af du mangle selskab og det gør jeg også" sagde han og kiggede på hende, så må han ser om hun da af bruge tid på ham eller om han måtte find noget andet af laver.

Azriel løftede et øjenbryn af ham og gik langsomt over mod ham "Tjaaah... " mumlede hun og så op på hans ansigt og vidste ikke helt om han forstod hvilken slags selskab hun ledte efter, men det måtte han vel selv om, og vendte sig langsomt om og begyndte igen at gå.

han kiggede lidt underlig på hende men trække så på skuldrene, hvorefter han begynde af går efter hende igen, "du svar ikke rigtig på mit spørgsmål" sagde han efter lidt tid og kiggede kort på hende, hvis hun tog tjaaah som et svar ved han ikke hvad han vil oversætter det til.

Azreil og så sig over skulderen og over på ham og smilte flabet og så hurtigt væk igen "Du må nøjes med det svar du har fået af mig.." sagde hun lavmælt og ville ikke gentage sig selv eller forklare sig hvad hun mente med det som hun sagde. Det var jo ikke hendes skyld i at han ikke forstod det hun mente.

"okay ikke det mest klogs svar jeg har få" sagde han og kiggede kort på hende, men nu var det også en engle det kom fra, "så vil jeg tager det som et ja selvom men også kan tager det som et nej" sagde han kort go kiggede kort op på himmel, han gik efter hende og lukke kort øjne, håber på af hun bliver mere spænde af snakke med når de kommer igang med af snakke hvis de når så lang.

Azriel så sig over skulderen og op på dæmonen og løftede et øjenbryn af ham og rystede på hovedet. Hun gad ikke engang kommentere det som han havde sagt og gik blot videre og ventede med at kommentere til senere.

han gik rolig videre og håber lidt på af hun vil give ham et rigtig svar den her gang men fik slet ikke noget, det så ikke ud til af bliv nem af snakke med ud eller venter bare til senere til af snakke til de var når et andet sted ind her i by hvor andre kan høre dem.

Azriel gik bare en eller anden random vej og vidste egentlig ikke hvor hun var på vej hen "Nåå.. dæmon. Hvor er de så på vej hen?" spurgte hun uden at se op på ham overhovedet.

"ikke rigtig nogen stede" sagde han og kiggede kort op på himmel, han kun næste ser af hun ikke rigtig havde noget sted hun skulle hen da hun bare gik rundt ud af vide hvor de kom hen.