en anelse speciel? (Joe - privat)

Et skrig blev hørt, en mand, kom løbende imod de mørke gyder, man kunne se blodet han havde på sig, dog var det ikke hans eget. Gråden gennem hans skrig kunne tydes, frygten i hans øjne var stor, han så sig tilbage som var djævlen efter ham, men skikkelsen der dukkede op lignede alt andet end. Nanase kom gående med forsigtig skridt, hun sukkede og tog sig let til hovedet, hendes mørkeviolette øjne, med gråsorte tåger som pupiler var fast lagt den krympende skikkelse, "hvis bare du havde givet mig din datter som afbetaling", hun smilte åbenlyst moret af hans i starten mod til at redde sin datter. Nana's marmorhvide venstre hånd var blodig men det var ikke hendes blod, hun tog hånden op til sine læber, og slikkede let en smule af, "så ville jeg ikke være nødtil også at dræbe dig", hendes tonefald var næsten leende, med et hurtigt vift med den anden hånd var han op i luften, hans skrig morede hende ikke mere, men irriterede hende, det var ikke sjove længere. Hun sukkede trist og kastede ham til jorden, hvor nogle skygger opslugte ham, hun strakte sig kort med et kedsomeligt smil, er natten ikke stadig ung?, hun grinte let, hun ville sagtens kunne finde mere sjov.

En ung fyr trådte ind i gyderne han var ikke kendt i dette land og var derfor faret vild men om ville spørger om vej nej man var jo mand dog ku 18 men han følte sig dog ældre måske fordi han var så høj? meget høj af en 18 årig at værre, han var iført en blå/hvid stribet skjorte som stod åben så hans veltrænet overkrop var blottet, lidt over hans ene bryst var tatoveret et kors ikke fordi han var helt troende men han havde dog bedt til gud et par gange i sit liv og havde derfor fået den lavet det var dog sket en dag var han var godt fuld, han trak en smøg op af lommen samt en lighter og satte hurtigt smøgen til munden før han tændte den og lage ilden væk, han tog et sug af smøgen og lod røgen strømme gennem hans krop og fik ham som altid til at føle sig mere rolig dog gispe han da han hørte et skrig men så blev der stille, han gik videre gennem gyderne imens han så rundt, han bar også et par mørkeblå lidt løse jeans samt et par hvide all stars hvor der var skrevet ting på med en blå kuglepen, han var faktisk en utrolig fræk fyr som piger tit faldt for.

Nana havde hurtigt opfanget en ny tilstedeværelse. Hun lukkede roligt øjne for at sanse sig frem til hvad det mon var, men hun behøvede det ikke engang. Et smil bredte sig på de lettere rosa læber. Jamen dog jamen dog, et menneske ude på denne tid? Hun kunne ikke udertrykke en mindre latter. Før hun roligt afventede at stå til ansigt med denne person. Dog ville hun gøre det en smule interessant. Hun gik ind i den første skygge i hendes nærhed, og dukkede op et stykke bag manden. Hun havde ikke trukket sig helt ud af skyggen endnu, men betragtede ham med et sarkastisk smil. Det må jeg give ham, han er ikke dårligt bygget. Nanase’s blik vandrede roligt indtil hun så mod himmlen og valgte at komme frem fra sit skjul. ”Kender du ikke byens udgangsforbud? Gaderne
her er ikke det sikreste sted” Nanase smilte, da hendes stemme kom fra alverdens hjørner og hen imod ham. Nana gik selv roligt frem bag ham, med blikket rettet imod månen.

Joe stoppe op efter lidt tid og lænede sig mod den mur der var bag ham imens han begyndte at se op på himlen hvor månen lyste klart, han sukke dybt hvorefter han lukke øjne let og lod tankerne køre rundt men åbnede dem igen og så lidt rundt da han hørte en stemme det var vidst en kvinde"jeg er ny i landet"svarede han kort og man ku tydeligt hørere at han var fra England, han prøvede på at virke en smule modig det gik nu også ret godt, han vendte sig om og fik først nu øje på hende hvorefter han smilede let køn var hun det måtte han nu indrømme dog så hun anderledes ud og det fik ham til at tænke på at hun nok var vampyr, ja han kendte vampyrer hans familie blev dræbt af en og han havde næsten lige mødt en også her i gyderne.

Hun nikkede med et blidt smil, hendes mørkeviolette øjne hvile på ham uden at virke truende. Man kunne se hendes bevægelser var rolige og en smule påpassende, menneskene i denne by havde det med at være meget mere opfarende end han var. Hun grinte let af hans accent. "Og hvad bringer dem så til vores yndige lille by Di Morga?" man kunne høre den venlige sarkasme, da di morga var alt andet en en dydig by. Hendes høje kindben og smilhuler blev markeret da hun smilte. "Er du faret vild?" Hun strakte sig let, med et mindre gab, for at løsne lidt op på den intense atmosfære. Han virkede ikke til at vise sin frygt og det overraskede hende dybt, normalt var det her folk ville starte med at løbe væk fra hende og deraf begyndte hende jagt. Men ham her havde hun ikke lyst til at jage, jo selvfølgelig til en hvis grad, det lå jo i hendes blod. Men hun havde ikke lyst til bare at kassere ham efter det, han virkede til at have potentiale af en slags.

Joe betragte hende nøje med de olivengrønne øjne som var ret kønne vis man ku li grønne farver og havde et charmerende blik i sig, han ville ikke virke svag selvom han var nederst i fødekæden i dette land samt slave dimsen, han trak let på skulderen "mange grunde "svarede han blot da det enligt ikke ragede hende dog rystede han hurtigt på hovedet til hendes næste spørgsmål mand var man jo og de indrømmede aldrig vis de var faret vild samme med ham"nej selt ikke"svarede han hurtigt"hvad laver de selv her?spurgt han så imens han stak hænderne i lommerne imens han langsomt mødte hendes røde øjne"er de? er de vampyr?"spurgt han så da han gerne ville ha et svar.

Hun satte hovedet let på skrå og betragtede ham. Var hemmelighedskræmmeri ikke blevet totalt utiltrækkende i denne tid? Hun så op imod himmlen, men han måtte da gerne spille på det, det blev tingene jo kun mere spændende af. Nana's blik blev igen draget mod månen, som lyste aftnen så smukt op. Hun kunne ikke lade vær med at smile, hun kunne åbenlyst fornemme han ikke helt vidste vej, men ville ikke udpege det. Det sidste hun ville lige nu var at ødelægge hans facade. Hun trak roligt på skuldrende med et mindre grin, "Jeg nød skam bare et kort måltid, vil du se?" Hendes stemme var en anelse drillende, mens hun pegede imod gyden længere henne, hvor en arm tydeligt kunne skimtes med noget blod. Hun grinte kort, før hun vendte blikket imod ham igen. Som en signatur bevægelse satte hun igen hovedet på skrå, denne gang med et nysgerrigt glimt i øjet. "Hvis jeg var? Ville du så være bange" Hun afventede hans svar, mens hun stile gik frem imod ham.

//jeg logger men kommer på imorgen/idag ved snart ikke hvad jeg skriver af ren træthed//

//okaay^^//

Joe så let mod månen fordi hun også så på den dog tænkte han ikke over at den var smuk den var der jo altid så derfor så han på hende igen men så hen for enden af gyden hvorefter han gøs da an så armen"øhm nej tak"svarede han hurtigt og så igen på hende så hun var vampyr? han budte flygte men det ville bar få det til at se ud som om han var svag og desuden ville han ikke ku flygte fra sådan en vampyr, han ryste let på hovdet"måske lidt"svarede han imens han så på hende, han lo hende komme nærmer imens han loge hovedet på skrå"er du da en?"spurgt han så.

Hun grinte kort af hans reaktion til armen, før hun blidt rystede på hovedet. "Bare rolig, han mærke intet før sin død" Hun smilte, med et let grin da det jo næsten var en åbenlys løgn. Nana valgte dog at se bort fra den og i stedet lade sit blik hvile endnu engang på ham. Hun satte hovedet på skrå, "Jeg kan godt lide dig, du er ikke en skrækslagen kujon", hendes smil var næsten varmt, hendes skridt kom tættere og tættere på ham. Før hun igen rystede på hovedet, "Du har ingen grund til at være bange, jeg vil ikke dræbe dig.. Helt" Hun grinte og håbede han kunne fatte hintet. Hun lod sin tunge glide hen over de sylespidse sidetænder, før hun nikkede. "Ikke bare en vampyr" man kunne se en anelse irritation glide hen over hendes blik, "Men en fuldblods, vi er slet ikke som almene vampyr" hun blødte op igen, denne gang kun få centimeter fra hans ansigt. "Hvad hedder du?" Hun smilte nysgerrigt.

Joe gøs let men holdt sin øje fast mod hendes han ville ikke være svag "hmm tak"sag han lidt spørgende og lage hovedet let på skrå imens han så på hende han forstod ikke helt det hun sagde for "hvad mener de?"spurgt han da han ikke vidste andet om vampyrer at de spiste blod"øh undskyld jeg ved ikke så meget om din slags"sag han ærligt før han sukke let"Joe hedder jeg"svarede han så let"og du?"tilføj han hvorefter han kort så mod sin lommen hvor hans smøger lå han ku godt bruges nu for de gjorde ham mere rolig dog lod han vær og så igen på hende dog gik han et skridt bagud"ikke så tæt på"sag han hurtigt.

Hun grinte, så hendes to smilhuler blev markeret tydeligere. hun rystede på hovedet, "Du behøver skam heller ikke vide så meget lige nu, al den viden skal du nok få senere" hun smilte og knækkede kort fingre. Hun rakte kort hånden frem, "Mit navn er Nanase Phantomimé, men bare kald mig Nana" hun nikkede og man kunne tydeligt se hendes hugtænder var gledet frem. Et sted dybt inde i hendes øjne, kunne man skimte noget. Noget utrolig forførende. Hun grinte, "Jeg er slet ikke kommet tæt nok på" Hun gav ham et hurtigt kys, før hun tog fat om livet på ham. "Det her kommer nok til at gøre liidt ondt" Hun smilte og så ham i øjne velvidne om at det ville være helvedes smertefuldt. Hun borede sine hugtænder dybt in i hans hals, fandt uden problemer hans puls åre, så det ikke skulle svine. Hun drak roligt af ham, uden at slupre, hun drak kun lige nok til at få mættet sig selv og afkræftet ham.

Joe så lidt forvirret på hende men tog så hendes hånd"øhm okay"svarede han så for hvad sku han sige hyggeligt at møde dg? det ville være mærkeligt, da hun kom helt tæt på prøvede han hurtigt at komme væk"nej"sag han bedene men det var forsendt og en stor smerte skød gennem hans krop så han stivnede og gav en snertefuld lyd fra sig, efter et stykke tid var han besvimet og hans krop var nu meget slap og hans hjerte slag meget lavt, han havde regnet med at dette blev hans død ligesom resten af hans familie som også var blevet dræbt af en vampyr endda også en kvindelig vampyr, hun ku gør alt med ham nu han var helt væk dog gik smerten rundt i hans krop.

Nana så på hans svage krop, hun kunne træffe den beslutning der lå til hendes instinkt og som bare var at lade ham dø. Eller hun kunne vælge faktisk at forvandle ham. Hun sukkede kort, før hun trak ham op og ind i den nærmeste skygge. Han ville sikkert ikke ane hvad der skete eftersom at de nu pludselig stod i en stor smuk stue, der næsten kunne se varm og indbydende ud. Hun satte ham på en sofa og mærkede roligt efter hans puls. Et smil bredte sig, mens hun stile slikkede blodet af læberne, "Du er da en udholden en?" Hun skar forsigtig i sit håndled og tog det op til hans mund, da han lå ned ville han få det ind i sit system om han ville det eller ej. Nu havde hun i hvert fald taget valget, hun ville forvandle ham. Hvorfor var hun ikke helt sikker på, hun vidste bare at der var noget over ham. Noget der kunne blive til mere. Dog ville han uden tvivl kun mærke smerte og en umenneskelig tørst de første par dage. Men fordi Nana var fuldblods ville det meste af den smerte gå væk, hvis han fik hendes blod. Eller en anden fuldblods for den sags skyld.

Joe vidste ikke hvor de var eller om han var død eller levnene han vidste kun at hun var her et sted men han ku ikke føle noget fordi hans krop manglede blod, dog mærkede han et eller andet han fik i munden det smagte fælt men så skød der igen en smule smerte gennem hans ret veltrænede krop som faktisk var ret sexet? efter hans egen mening, han var stadig besvimet dog var han ved at komme lidt til sig selv igen selvom han havde en mærkelig følelse i kroppen som om der skete noget med den? han faldt dog hurtigt ind i en dyb søvn og trak vejret eller det gjorder han jo ikke længere men det troede han.

//7 timer senere XD//
Nana havde underholdt sig selv, i den tid hvor Joe havde snorksovet. Solen var så småt ved at gå ned så hun gættede på han snart ville vågne. Hvis ikke skulle hun nok sørge for at vække ham. Hun åbnede døren til sit 'legeværelse' hvor hendes tjener fulgte med, bærene på en stor sort pose. Nana smilte glad til ham, "Smid den ud sammen med de andre", tjeneren så hende ikke i øjne, men løb med posen så hurtigt han kunne. Hun strakte sig kort, før hun gik ind i stuen, "Sover du stadig?" Nanase grinte mildt, før hun satte sig oven på ham, hun studerede undrende hans sovende ansigt. "Nyder du virkelig min sofa så meget?" Hun smilte mens hun ruskede let i ham.

Joe var ved at vågne op han havde det ret mærkeligt og følte sig ikke så normal som han plejede at gøre, han åbnede øjne da han ku mærke hende og så på hende med et forvirret blik"hvad har du gjort ved mig?"spurgt han lidt undrende dog smilede han lidt hvorefter han så lidt rundt dog stadig liggende fordi hun jo sad på ham, han havde fået lidt hovedpine fordi han nu ku hørere meget bedrer og hans næse var helt forvirret af de mange lugt her var omkring ham.

Nana grinte blidt og rode op i hans hår, "Du for 3 gæt" Hendes smil var stort og blottelagede de blanke og fine tandsæt hun havde. Hun så mod uret og satte hovedet undrende på skrå, "Du har kunne sove længe må jeg sige! Normalt burde du ikke kunne sove for den uudholdelige smerte, men den må have været så slem at du besvimede og så senere sov" Hun nikkede tænkende stadig siddende på ham. Hun rettede atter sit blik imod ham, nu med et næsten listigt smil. "Er du begyndt at kunne mærke forandringen, tørsten? Jeg vil gætte på at alle dine andre sanser vil blive skarpere med dagen" Hun smilte stort, der var pludselig så mange nye ting Nana skulle tage hånd om. Inklusiv det bånd der bandt en vampyr og den han/hun har forvandlet. Det skulle åbenbart siges at være stærkt, men det måtte hun vel bare kunne mærke senere?

Joe så undrende på hende men sukke så let"hmm nej det kan ikke passe"sag han så lidt nervøst"jeg kan da ikke være en.. en af din art"han så let op i loftet imens han langsomt satte sig lidt mere op dog så hun stadig ku sidde på han, han fjerne let hendes hånd fra st hår"igen rør mit hår"sag han hurtigt og mødte langsomt hendes blik"jeg sover altid ret længe"svarede han og trak let på skulderen hvad sku der nu ske med ham?, han tog sig let til hovedet "av du har vel ikke en hovedpinepille ?"spurgt han og så nøje op på hende, hun havde nu entret hans liv? han ville nok ikke blive som han før i tiden var og det var skam hendes skyld.

Hun grinte og rystede på hovedet med et mindre smil, "Se sandheden i øjne søde Joe" Nana stod pludselig ved stuens store spejl, med et hurtigt tag drejede hun det imod ham. Hans øjenfarve var ved at skifte og hans sidetænder var ved at glide ud. Hun smilte og studerede hans snart fuldendte transformation. "Gad vide hvilke slags evner du vil få senere hen?" hun spekulerede over tanken med et smil. Alle vampyre havde hver især deres niche, tit var det et element de mestrede. Men jo stærkere vampyren var, jo bedre ville hans evne blive og desto mere særpræget og unik. Hurtigt som en skygge, sad Nana nu igen vedsiden af ham på sofa'en. Hun satte hovedet på skrå og lod sin hånd hvile let imod hans pande, før hun let rystede på hovedet. "Det du trænger til er ikke hovedpinepiller" hun sukkede og rejste sig tænkende op, "Jeg burde have en ekstra flaske et eller andet sted" Hun ville udentvivl ikke lade ham nære sig af et levende menneske nu, han skulle først lære at kunne styre sig. Selv om hun vidste det ville blive meget svært for ham.