Et godt sted at starte et oprør?

S: Abandonné banlieue
P: se profilbillede og evt. profil tekst
O: få mennesker der gå rundt, forfaldne huse efter krigens hærgen
V: solen er ved at gå ned, og der er en blid vind
T: som sagt er solen ved at gå ned, så ved cirka 17,30?

Logan sad ved et lille bord med benene oppe på bordet.
På bordet lå der et stykke papir og en kuglepen. Han ville starte et oprør som burde have været startet for flere år siden, måske helt inden Malakel fik magten, han ville prøve at stoppe hans tyranni, og skille fjender fra venner.
Han så sig rundt at dømme efter omgivelserne ville Abandonné banlieue se ud som det perfekte sted at starte et oprør, da hvorfor skulle en mand som Malakel lede efter nogle modstandsfolk her ude i det her kvarter? Det var et godt sted, måske et for godt sted.
Han så sig rundt var der nogle mennesker der gik tættere mod ham? eller var han alene i den her kamp mod det onde? "de skal nok komme, ellers må du bare tage kampen op alene, død om det så vil det, et par stykker ville være rart" sagde Logan og så rundt.
Han rejste sig op og tjekkede om sine pistolers magasiner var fyldte, for hvis han skulle komme op i en ildkamp ville han være parat.
han så rundt og håbede på nogle væsner.

/// det er et åbent emne!///

Len gik her for allerførste gang.
Det hvide opsatte hår piskede sig let, mere var ikke muligt med den korte længde. De dybrøde øjne var kolde og anstændige, som fandt han ikke jorden værdig at gå på, dog var sagen en anden. Den spinkle krop var kun beklædt med en enkel skjorteløs t-shirt og et par alt for korte, jordbrune shorts der havde et hul bagpå, hvor en hvid og dog beskidt, da pjusket, hale stak ud.
Han så sig omkring, havde stukket hænderne i lommen, der dog ikke skjulte bandagerne på begge arme, fra fingre til albue. Ud af øjenkrogen faldt skyggen af et væsen ham, en mand ældre end Len selv, dog stadig ungdommelig. Len havde ikke andet at tage sig til, stoppede men stadigt gumlende på den 2 dage gamle tyggegummi, der efterhånden bare var gummi. De hvide ræveører der stak ud af hans hovedbund, sank eftertænksomt nedad, inden han lavede et kort nik og havde besluttet sig. Benene førte ham imod manden, stadigt varsomt, hvis det skulle være en slags fælde.
"Hvem... Er du...?" Len var nu ganske få skridt væk, trippede lidt på tærene, hvis nu chancen for at flygte var en god idé. Men på dennes udseende og den mærkelige dog beroligende udstråling, fandt tanken sig længere og længere væk fra hans valgmuligheder over bevægelser.

Cíel strejfede lidt om i byen, uden noget begreb om hvor hun var. hun var først lige blevet sendt herned og hun var stadigt lidt halvfortumlet, oven på styrte.. øhm.. flyveturen. hun kiggede søgende omkring, mest af alt efter nogle som kunne ligne engle eller de såkaldte 'onde' racer. Hun så ingen der lige passede på beskrivelsen, men der var noget ondt i luften.. hun kunne næsten smage det, det var så modsat hende, at det næsten havde en elektrisk effekt på hende.

Englens blå halvjakke, med de fine sølvbroderinger vækkede en hel del opmærksomhed men hun var ligeglad.. det samme med de lyselilla stramme bukser og de knæhøje mørkebrune støvler.. men folk måtte glo hvis de ville.. hun havde ikke fået anskaffet sig noget normalt tøj endnu for hun havde kun de penge som hun havde fået fra en af de engle som lige var kommet tilbage fra jorden.

Hun styrede hen imod den elektriske følelse, og man begyndte at kunne se det på hende.. hendes pjuskede sølvhår begyndte at stå ud til alle sider, og hendes sorte øjne blev mere fokuserede. det måtte være her i nærheden. i det samme fik hun øje på de to personer og som hun kom tættere på blev følelsen mere intens.

Logan så på menneske dyret?
"Se er kan jeg spørge helt præcist det sammen, og tilføje noget, hvad og hvem er du?" mumlede han og lagde sin pistol tilbage i bæltet, han slap dog ikke helt våben men havde stadig sin ene hånd på våbenet.
Han så rundt han kunne ikke helt se andre end mennesket.
"Og hvordan kan jeg vide at du ikke er en spion? altså jeg kunne sige alt til dig , og hvis du var en spion, jeg siger ikke du er en, men hvis du var en så kunne du i princippet sige alt til Malakel og hvis du saiger alt til Malakel er jeg død, er jeg død, kan jeg ikke hjælpe den her guds forladte by som nogle kalder hjem" sagde han og så rundt, men vent hvad var det han kunne se? Var det en ting person eller var det bare en der gik rundt? Han lagde forsigtig endnu en hånd på en af sine pistoler.

Len havde tydeligt mærket endnu en tilstedeværelse, men glemte den for en tid og lyttede bare til mandens ord.
Malakel?... Len tænkte for en tid, måtte hurtigt indrømme han ikke anede hvad denne snakkede om og tog sit våben op af bæltets greb. Ikke for at angribe, men for at lade det falde til jorden, et bevis på undertrykkelse og dog ikke en hel overgivelse.
"Jeg.. kender ikke... Denne.. Malakel, du snakker om..." Han var ikke bange for manden selv, men de kugler kunne snildt flække knogler når de ramte rigtigt, noget fortalte Len at denne var bedre skytte, end man skulle tro.
Len havde hverken lyst til at ødelægge byen yderligere, men at han ønskede at redde den, var heller ikke det største ønske. Han overvejede det ganske kort, hvad andet havde han at tage sig til? Intet... Han nikkede så kort og svarede manden, imens at den nye tilstedeværelses aura pulserede voldsommere for hvert sekund.
"Jeg vil ikke... Angribe dig.. Men hellere.. Slutte mig til dig, som en slags medhjælper.. Men husk... Hvis du nogensinde opgiver at lave et oprør imod Malakel, så vil du aldrig se mig igen, ikke som ven men som fjende"
Dette var noget han ikke selv tænkte over, selv hvis han ville opgive alt, var Len vis på han ikke bare ville forlade et spændende kompani så let...
Nu var følelsen af nyt nærvær stor, han vidste at denne person kunne falde dem i ryggen med knive, men hvad var chancen? Høj... Det vidste han godt, men han valgte at overse auraens overdrevne positive impulser.

Cíels sølvhår lignede nu det som folk altid sammenlignede det med, sølvsnore der stod ud i luften. englen trak halvirriteret ud i et af de elektriske hår, og slap det så.. det blev der hvor hun havde holdt det..
hun sukkede dramatisk og bevægede sig tættere på de to personer og den elektriske følelse.. hun kunne ikke finde ud af om hun skulle takke for den evne til at opfange de onde racers nærvær eller om hun skulle forbande den.. det vækkede jo en del opsigt når man så ud som om at man lige havde vadet igennem en strømgenerator..

Nu fik hun også øje på den yngste af dems hale, så det måtte være det som hendes hår havde reageret sådan på.. og endnu engang måtte hun møde en af den ondes skabninger med hår som en gal videnskabsmand, tilføjede hun ironisk inde i sig selv.. hun trak ikke sværdet endnu, men varmedis begyndte at flimre omkring hende.. bare så hun var forberedt..
hun var nu omkring to meter fra dem, og standsede op med et uudgrundeligt blik i de kulsorte øjne.. et omrids af et par kæmpestore hvide vinger viste sig bag hende og gjorde det tydeligt hvad hun var..

Logan så på manden, Logan nikkede som en gestus da han smed sit våben. "det er også meget godt, men jeg kan ikke vende om nu, jeg ville ikke stikke nogle i ryggen, jeg har en høne at plukke med Malakel.... hævn" sagde han og så på manden, men hvad var det i baggrunden?
Han så på manden endnu engang "Ned nu! Bare stol på mig" sagde Logan og trak to af sine pistoler og pegede mod en kæmpe skygge.
"Hvem der, giv dig til kende, lige nu eller jeg skyder, sidste advarsel!" sagde Logan og gik hen mod skyggen.
Han tændte en lygte der sad fast på den ene pistol og så på væsnet med store øjne, var han bare træt eller var det en engel? Logan tog et bare skridt tilbage, han havde aldrig et sådan et væsen før.
Han var lammet både af dens vinger men også af respekt for den, lige siden han var barn havde han hørt om engle og at de var smukke fredelige væsner, men Logan kom i tvivl om det da han så den var bevæbnet.
Det lykkedes for ham at komme tilbage til sig selv og pegede igen på englen med sine pistoler.

Selvom manden havde sagt dette, vendte Len sig blot om og betragtede englens fremtræden. De dybrøde øjnes blik faldt på de to pistoler, fik taget det andet våben mage til den på jorden op, og lod dens skarpe klinge pege imod Logans hals, samme tidspunkt som da Logan var stoppet igen. Øjnene var knebet let sammen og munden var en lige og dog hidsig streg, der fik øjenbrynene til at lave hudfolder i midten og understregede de dybrøde øjnes alvor, den alvor, der advarede Logan imod at gøre noget.
Len trak kort vejret, lod hurtigt blikket falde imod englen, før den igen så advarende på Logan der havde peget pistolerne imod englen for anden gang.
"Lad pistolerne falde.. Menneske... Man trækker ikke våben.. Imod en engel..." Han lod den skarpe klinge falde tættere på Logans strube, bare for at gøre alvor af kommentaren.
"Jeg angriber dig ikke.. Men du angriber heller ikke.. Englen i skyggerne" Len var godt nok doven, men når han var seriøs, så mente han det helt igennem, især med sine trusler.

"sidste advarsel? har du da kommet med en før? og skyder du på guds udsending!? så var det måske ikke bastarden der jeg blev sendt herover efter.."
Englens stemme var munter, men det var en hånlig munterhed som når man taler til et barn.. hvilket han jo næsten også var.. men i løbet af den sidste sætning flammede noget op i hendes øjne og man fik det fulde billede af hvorfor engle ikke blev kaldt nådige og venlige.. Cíels øjne var sorte som to stykker kul, uden noget skær i, og hun så med en sådan arrogance på de to væsner at man skulle tro at de ikke kunne skade hende..det kunne de selvfølgetligt, men det behøvede hun jo ikke vise åbenlyst..

"interessant tale, fra en af ondskabens bastarder.. det må man sige.. måske skulle jeg fortælle det til Sankt Peter.. nah det må vente.."
efter hendes korte samtale med hende selv så hun igen imod elveren og bastarden..
"bastard, sænk det våben.. jeg kan beskytte mig selv.. hvis han vover at skyde på mig er det eneste jeg kan love ham en smertefuld død.. og derefter vil jeg lade ham gå videre til lucifers engle.. så kan de tage sig af ham.. og dig.. skydegale hvad-du-nu-end-er.. sænk den pistol eller du vil komme slemt ad dage.."

Logan så på Len og så på englen, "hør jeg ved ikke og I to gerne vil slås og vække opmærksomhed og måske sende en masse vagter her ned, og ødelægger hvad jeg har gang i, så sig til" sagde Logan og lagde sine våben væk og regnede med at de begge to ville gøre det samme, han gik mod sin stol og satte sig igen.
"Og Menneske dyr, hvis du vil være en medhjælper, eller med i modstandsbevægelsen så stop, både for min og din skyld med at true mig." sagde Logan og så på englen.
"hør det var ikke min menig at støde dig eller gøre at du har fået det forkerte indtryk af mig, men i den her by, kan man aldrig være for sikker... dræb eller bliv dræbt" sagde Logan og så på englen.
"og en ting til, hvis du truer mig en gang til og jeg mener det, EN gang og så kan vi godt lave en slås kamp som I åbenbart begge to vil have" sagde Logan og sikrede sin pistoler som et tegn på han ikke ville slås.

Len tænkte over det. Lod dem begge snakke færdig inden våbenet faldt i bæltet, med en hastighed hurtigere end deres øjne ville kunne nå at opfange, selv hvis de havde knebet dem tæt sammen og virkelig koncentreret sig. Han havde ingen intention om at slås, men dette væsen, der skulle have været rent og dådyr-agtigt, var et større bæst end ham selv.
Hun var kæk, arrogant og hånlig. Len tog et enkelt skridt imod Logan, ignorerede englen fuldkommen og satte sig let på knæ, ligeforan ham, med hovedet nedaf. Den ene hånd førtes op til hans bryst, bredte fingerene og lade sig imod brystkassen. Den anden var strækt og stødte imod jorden, som en balancesøjle.
"Fra idag, vil jeg, Len Skallow Icechart, tjene dig, menneske... Som en ydmyg tjener for din modstandsbevægelse, lige indtil den dag du vil falde for en andens hånd" Len stod stadig på knæ, hævdede ikke blikket en enkelt gang, men stadig i stand til at flytte sig i hurtig fart, hvis englen eller Logan prøvede på noget. Han var rede og egentlig ligeglad med dem begge, men den spænding han ikke havde oplevet endnu, trak en smule i ham, dog endnu kun en smule.

"det forkerte indtryk? ja det kan man vist roligt sige.. at du peger to pistoler mod mit bryst er ikke ngen god begyndelse.. det er godt at du selv kan se det.. og jeg truer kun hvis du truer, ligesom mit princip heder øje for øje, tand for tand.. gør du mig noget, gør jeg dig noget, ligegyldigt hvad du har gang i.. det kunne mig ikke være mere ligegyldigt med mindre at det er et oprør.."
Varmefeltet omkring hende spredte en lugt af ørken omkring englen og en tør og varm luft begyndte at fylde området.. vingerne på englens ryg forsvandt og hun så lidt mere menneskelig ud, så vidt som det nu er muligt med varmedis i en oval omkring en..

Tavst iaggtog englen Len, som vidst var bastardens navn, og mennskets ritual.. lidt ligegyldigt.. hun var ikke sikker på hvor meget at mennesket burde stole på et væsen som Len, men gad ikke blande sig i den, efter hendes mening, dårlige beslutning. det måtte være hans eget problem, når det en dag kom så vidt. i stedet vendte englen sig om på hælen og begyndte at gå lidt væk fra de to..

Logan så på Len "seriøst mand, rejst dig op, jeg er ikke mere værd end dig" sagde Logan og rakte sin hånd til Len.
"men hvis du skal være med i det her har du brug for noget mere end knive" sagde Logan og tog en af sine pistoler af, er sad rundt om hans lår og rakte til ham.
Logan så hen på englen "gå du bare, jeg skal nok fortælle resten af verden hvordan en guds engel vendte ryggen til en modstandsbevægelse, det skal nok give god omtale rundt om i verden" sagde han og så efter englen, det kunne give go omtale, Logan kunne næste forstille sig hvordan det ville gå fra mund til mund og blive værre og værre. Først er et bare en modstandgruppe så bliver det til en bestemt race og til sidst bliver det til en hel befolkning. Logan stod og smilede sig af frydelse over de tanker.

Len rejste sig, så kort på pistolen, havde ingen interesse i blikket.
"Du.. Jeg vil beskytte dig på min egen måde, tilbud mig aldrig hjælp... For så forlader jeg dig til en ensom kamp og liv og død" Lens advarsel var så sand som altid, noget han aldrig spøgede med, selvom hans natur var at svigte når tid var vigtigst. Svigte Logan, det ville han, men først når Logans tid var inde.. Når han skulle møde denne skaber, som Len ligenu havde glemt navnet på, ville Len forsvinde og lade Logan stå alene... Alene imod en frygtelig kraft og uden hjælp fra skyggen..

Cíel standsede sie skridt, ikke på grund af fornærmelsen, men på grund af ordet 'modstandsbevægelse'.. hun vendte sig langsomt rundt, den høje slanke pige så ikke ud af noget specielt hvis man så bort fra sværdet, øjnene og det elektriske sølvhår. hun var normal af bygning og ikke usædvanlig på det punkt, men øjnene var fangende og det som man så først.. de var uden varme og glæde, en slags linser der bare sendte informationer videre..

"En modstandsbevægelse siger du.. interessant.. det kan være at du kan bruges alligevel.. og hvordan lille menneske, skulle jeg vide at jeg vender ryggen til et oprør som du har i sinde at starte hvis du ikke fortæller mig det!? jeg er ikke tankelæser, dit fjols.."
Hun var ligeglad med at han muligvis blev lidt studs eller måske endda fornæmet over det hun sagde.. han måtte lære at overleve med det, men hvis han skulle have skaffet folk til et oprør måtte han hellere til at blive noget mindre hidsig.. du skaffer ikke oprørere ved at gå hend og stikke dem en skyder i maven..

"ikke mit problem så" sagde Logan og satte pistolen på plads igen, han så på englen.
"hør engle, jeg ved got du ikke kan læse tanker, men hvis du bare prøvede at lægge dit arrogante ydre væk og prøvede at lade være med at være sådan en hånlig nar, og bare lyttede i stedet for at komme med fornærmelser og vende ryggen til og gå" sagde Logan og så på hende, det røg bare ud af munden på ham, men det var sandt det han sagde.
"og en ting til, måske skulle du lade vær med at kalde folk for bastarder det er ikke et flot ord at bruge som en engel" sagde han.

Logan vidste ikke hvordan englen ville reagere, de var vel lige gode om det, hun startede med at fornærme både Len og ham selv, så som hun selv sagde 'et øje for et øje og en tand for en tand'.
Han vidste godt at han have kvajet sig i starten og at man ikke lige frem vandt folks tillid ved at holde en pistol i mo dem, men i den her by kunne man aldrig være for sikker, når det galt mennesker.