What am i doing here? //Anqulig-privat//

Skoven var mørkelagt endnu engang, det var som om alt omkring en forsvandt i dette mørke, hvilket mange udnyttede sig af. Nogle blade hvirvlede omkring med de små vindstød der kom i ny og næ, med blade var ikke det eneste der blev kastet rundt med, håret på en ung mand kunne skimtes meget svagt i månelysets skær, men hvem denne person var, vidste ingen. Han var ikke harfra normalt, faktisk olle engang fra Di Morga. Nej han kom langvejs fra, for at være helt præcis kom han fra Transylvanien. Denne unge mands navn var Hephaistion, han vcar en dødsengel, som havde besluttet sig for at bosætte sig her i Di Morga, hvorfor vidste han ikke, måske for at glemme sin forfærdelige fortid? Han gik stille og roligt gennem mørket og ænsede ikke at stoppe op, han skulle ud på den anden side af skoven, for at se hvad der var der ude. Han havde fået at vide det var en slagmark, så det var derfor han gik der hen. Han hørte en lyd bag sig som om nogle gik samme vej som ham, men da han så sig tilbage kunne han intet se, så mådke var det bare hans fantasi der spillede ham et puds. Efter ca 20 minutters gang stoppede han op, hans vinger skulle strækkes. Han smed den sorte læderjakke og frem kom 2 store sorte vinger. Han sukkede af lettelse for at de stadig var bevægelige, for sidste gang, havde han nær mistet dem, efter at have gået med jakken på i 5 timer. Hephaistion stillede sig op af et træ og fandt den pakke smøger han havde i sin jakke, tog en smøg mellem sine læber og tændte den. Han tog et længselsfuldt hiv af smøgen og pustede røgen ud som små ringe.

svagt lysende røde øjne kunne skimtes i mørket.
Af og til fik månelyset lov til at lyse igennem tågen, og afslørede hendes smukke former. kun hvis man kom tæt på hende kunne man se at hun havde en sort top på det stumpede lige over navlen, sorte stramme jeans, og sorte sko. Hvorfor hun var i denne skov var let nok at svare på... hun var sulten, og de hvide sylespidse tænder fortalte at hun ikke ville være tilfreds med et 'menneske' måltid. Et par snus i den kolde luft fortalte hende at hun ikke var alene! det var vist en engel? det var også et fremragende måltid!.... og måske kunne man nå at 'lege' en smugle med denne engel...
Hun gik i den retning hvor lugten kom fra... og ganske rigtigt, en engel... Hun stod skjult bag et træ og betragtede denne engel... Hun så lidt på jakken der blev smidt på jorden og et hjørne af en pakke cigaretter kunne ses. Dog fangede hans vinger hurtigt hendes øjne og hun stod længe og betragtede dem... selvom han gav sig til at ryge bevægede hun sig ikke. Han havde fanget hendes opmærksomhed, go for en kort stund sat hendes sult på pause. Normalt var hun gået hen til sit bytte nu... og havde det set ud som om at bytte ville give problemer ville hun ha dræbt det på stedet. Hvis ikke ville hun ha 'leget' lidt med sin 'mad'. Men denne gang var hun af en eller anden grund blevet fascineret af de vinger han bar... og vist også ham?

Hephaistion så sig omkring, han kunne føle der var nogle i hans nærvær og at det var en kvinde. Han tog et hiv af smøgen og pustede det ud gennem næse som en drage ville have gjort. Han gik tilbage efter sin jakke og samlede den op, han tog den ikke på med gik med den i den ene hånd. Et vindstød legede med hans lange mørke hår, hvilket irriterede ham, men det var der jo ikke rigtigt noget at gøre ved. Hephaistion tog endnu et hiv og pustede det igen ud gennem næsen og gik så et lille stykke væk, fra det sted han stod før * jeg burde egentlig gå videre* tænkte han og så op på himlen, som var mørk og kedelig. Han gik videre og blev opslugt af mørket og tågen, så man ikke kunne se ham, hvilket han udnyttede i at sætte af i et hop og strække sine vinger ved at flyve nogle meter og derefter lande på jorden igen for at gå videre.