Parken (ami)

Omgivelser: Ingen andet en Lilly!
Sted: Parken
Tid: Aftens tid ^^
Vejr: solen er ved at gå ned, men der er stadig dejligt varmt..
Dato: ?

Lilly sad henne på græsset, midt i parken. Hun smilede kort og lod sit blik glide hele vejen rundt i den store park. Hun smilede kært og kiggede nøje om der var andre, men det så der ikke ud til at være desværre. Hun smilede og sukkede kort, før hun med et `bump´ lagde sig i græsset. Hvorfor var der mon ingen i parken? Gid der kom nogle bare en ville være dejligt. Hun smilede igen og lagde sig til at kigge på den lyseblå himmel.

Ami havde holdt sig fra andre mennesker og personer et stykke tid og havde derved vundet sin skyhed igen, han var lige kommet ud af kloaken efter han i lang tid havde gemt sig dernede. Ami så en pige og listede helt lydløst ind på hende og lagde sin mund til hendes øre, hvorefter han begyndte at skrige vildt, og skræmmene, som kun et spøgelse kunne.

Hun hørte lige pludselig hans skrig mod hendes øre.. Hun blev så forskrækket at hun sprang op og forvandlede sig straks til den store smukke sne leopard. Den knurrede vredt og så ham kort efter.. Den havde det nu, med at se det overnaturlige, men stadig, det kunne være hun så ud i fremtiden. Den kiggede hen mod den aura hun kunne se rundt om ham. Hun gik hurtigt kontrollen over sig selv og lod sig kigge kort ud i fremtiden.

Ami, lagde mærke til hun stirrede på en mærkelig måde og regnede med hun var ved at bruge sin evne, så for at forhindre hende i det, greb han hende med begge hænder om hendes hovede og stirrede hende i øjnene, så hendes evne, forsvandt fra hende midlertidigt, evnen ville jo nok være tilbage om et kvarters tid. Ami slap hende og smilede stolt. Han havde ikke helt sluppet taget, han kunne stadig.

Hun mærkede hans kolde hænder mod hendes ansigt.. Hmm.. hvem var det mon? Et spøgelse måske eller hvad? Hun stirrede ham i øjnene selv om hun ikke helt vidste hvad hun kiggede sådan på. Hun mærkede hurtigt at hendes syn forsvandt, men hvorfor, kunne hun nu ikke se ud i fremtiden? Hun blev småt nervøs siden hun ikke forstod hvorfor? Hun forvandlede sig kort tid efter til menneske skikkelse igen og rejste sig op.

"Du kan..." Ami aktiverede hendes evne (På sig selv han har jo stjålet den midlertidigt), og lavede et hop og deaktiverede den.. "Du kan se ind i fremtiden!" sagde Ami ivrigt og stirrede hende dybt i øjnene igen, han gjorde det modsatte af før og afleverede hendes evne før tid... Han kunne ikke lide at se ind i fremtiden, den skræmte ham, ellers turde han bare ikke se hvad der kunne ske.

Hun kunne nu se ham.. Hun stirrede ham ind i hans øjne. ”Ja, så det er dig der forskrækker folk sådan” sagde hun med et kært smil, men hun stirrede ham ind i øjnene. ”Og du er et meget smukt spøgelse ikk?” spurte hun med et kært smil, mens hun stadig så i hans øjne. Engang i mellem kunne hun også grave i folks fortid, men det hadede hun at gøre. Det var kun mod hendes fjender at hun kunne finde på at grave i deres fortid for at finde deres sårbarhed.

Ami hoppede væk fra hende, han vidste ikke om han ville tale med damen, det kunne jo være hun ville være ond mod ham? eller at hun måske bare var ude på at genere ham?, han vidste det ikke helt, så han vidste ikke om det var en god ide at snakke med damen, så an vendte ryggen til hende istedet.

Hun kiggede stille på ham.. ”Jeg er ikke farlig!” sagde hun stille i håb om at han ikke ville være bange for hende. Hun kunne ikke engang finde på at gøre en flue fortræd. Hun sukkede stille og fjerede lidt hår fra hendes ansigt mens hun kort kiggede på ham, med et lille suk. Hvorfor skræmte hun ham mon? Så farlig så hun da vel ikke ud vel? Hun kiggede igen på ham og satte sig igen ned i det fugtige græs.

"Løver er farlige!" sagde Ami bebrejdene og hentydede til hun lige havde været en meget 'farlig' sneleopard, som han bestemt ikke kunne lide, og så havde hun brugt sin evne på ham, det havde været endnu mere fy fy, hun var altså farlig mente han. Ami begyndte at dreje rundt for sjov og prøve at blive svimmel.

Hun sukkede kort og rystede lidt på hovedet ”Hvem er det der siger uhyggelige lyde i folks øre? Er det da ikke farligt? Og nej jeg er ikke en farlig løve, men det er min forsvars teknik ” sagde hun bestem med et smil. Hun trak sine ben hen til sig og betragtede ham da han snurrede rundt, for at blive svimmel. ”Er det sjovt?” spurte hun med et kært smil.

"Jaaa'er!" Råbte Ami som et børnehavebarn og begyndte at gøre det hurtigere og hurtigere til han væltede, hvorefter han rejste sig hurtigt op og begyndte at dreje til den anden side, mens han så mere og mere tåget ud, eller lignede en der havde drukket og taget stoffer samtidigt.. Det havde han måske også?... Nej det havde han ikke.

Hun grinede let og rejste sig op, mens hun børstede lidt af græsset af hendes tøj. Hun smilede let, og grinede kort da han faldt. ”Pas nu på” smilede hun da det lignede at han var ved at blive fuld, men bare var svimmel. Hun gik et skridt frem, men gled på græsset og faldt bag over hurtigere end man kunne tælle til tre. Hun ramte jorden, det sagde `Bump´ da hun landede helt.

Ami kiggede mærkeligt på hende med åben mund, hun var da godt nok en mærkelig en... At vælte pga. noget græs?... Ami hoppede lige over hende og satte sig på hug og stirrede hende i øjnene "Du ved godt du er mærkelig ikke?" sagde Ami og rejste sig og gik igang med at dreje rundt igen.

Hun tog lidt hår væk fra ansigtet, og blev forskrækket over at han pludselig hoppede over hende. ”Ja det er jeg” sagde hun, men inden hun fik det sagt var han igen i gang med at dreje rundt. Gad hun til at rejse sig? Nej endelig ikke. Hun kiggede undrede på ham. Hun smilede kort, endelig en som bare var den han var. Det var rart at han ikke bare var en som ikke sagde hvad de mente.

Ami begyndte at lave englehop mens han skreg "LALALA!" op til flere gange og drejede hovedet rundt til de forskellige sider, Ami landede med vilje på rumpen, og begyndte at slå kolbøtter, hvorefter han rejste sig op igen og begyndte at løbe vildt rundt, han var sikkert meget irreterende idag.

Hun kiggede kort på ham og satte sig lidt efter op igen. Han var da spøjs en, men rart han ikke bare var en kedelig en som aldrig var hyper, eller hvad han nu var. Hun grinede let og kiggede på ha mens han lavede kolbøtter. Hun smilede og bed sig kort i læben. Bagefter lod hun sin tunge glide hen over hendes hvide tandsæt, ligesom løver gjorde.