alene i gågaden Davy(privat)

T: 16:30
O: en masse ander mennsker og væsner
V: solskin
S: Terres gågade



Nano gik alene på gågaden. Han var ude for at købe nogen ting ind da han kedet sig altid der hjemme enden hos, Aya eller Made og hap det var hans familie som han elsker men som tider. Godt kunne hade nåpr de ikke snakke ordenliget til hinanden og det gjore Nano ked af det, og meget vred så han var gå fra dem lige nu han ville tænke over tingen. og får købet ind for de lommepende han hade får af dem det var omkring nogen, og 2500 han hade får af dem tilsammen og nu vile han købe nogen farver og papir så han kunne. Tegen og male som han ville han var søde og hjælpe som og hade altid over, skud til at hjælpe ander vis de var i nød og han bare på en pakke i armne. han skulle ha sendt afsted til nogen af hans gammel venner i Japan

En høj muskuløs mand med kort brunt hår som krølle let, samt en fin lysebrun hud og helt chokoladebrune øjne som bar et alvorligt dog charmerende og høfligt blik, kom gående roligt ned af gaden, han var iført en sort frakke som gik ham til lidt under knæene desuden bar han et par sorte jeans samt en gamle dags skoletaske, ligesom den lærerne i gamle dage brugt, det var nok også fordi han var lærer, et let smil gled hen over hans læber da han roligt gik ned af gaden, ned mod en lille Cafe hvor han ville spise sin aftensmad, Davy var mands navn og han var ny her i landet men havde dog fået job på High school Di Morga som historie samt biologi og musik lærer, et job han var ret glad for.
Han var taget hertil efter at ha fået fri og nu gik han blot og slappe af imens han tænkte på sine elever som ikke var de mest velopdragne i verden men det sku han nok få lav om på.

Nano hade sendt pakke afsted. Og nu var hans sulten og gik hen til Cafen som han kendt fra den første gang, han hade mødt sine plejesøster på lige nu var de hjemme hos hans plejemor. Aya for at snakke om Nanos tilværlse som Nano nogen gang var ret bange over, hans barndom var meget forfærtlig for ham at huske på. Men det hjalp ham altid til at komme vider med livet selv om det ikke var let, men utrolig sværet han hade ikke se sig for og gik ind i en mane Davy. Nano så hurtig ned og vendt på slaget over nakke det fik an være gang, han var gå ind i nogen ved et uheld men det kom slet ikke og det forstod. Nano ikke han hade altid for et slag vis han gik ind i nogen og det gjore, han ret tit lige for tiden men det var slet ikke med vijle

Davy gik i sine tanker, han lage ikke rigtigt mærke til hans omgivelser dog undgik han at gå ind i folk med let hed selvom hans øjne var rette mod himlen, han sukke tungt men løftede så et øjenbryn da han ku mærke at en var gået ind i ham, han stoppe op og vendte hovedet mod gaden igen, kigge lidt rundt men fim sø øjne på en lille dreng som stod foran ham, han gik et ned i hug for at komme på højde med drengen, han smilede venligt og lag blidt en hånd på drengens skulder"Se dig lidt for, unge knægt"sag han roligt hvorefter han rejste sig op og sku til at gå hen mod caféen igen.

Nano så bange på ham. Da hans rejste sig igen og nogen små tåre kom frem i hans øjnen, og han var ved at græde igen det skete ret tit for ham lige nu. Hans verden var forander hans plejemor og plejesøster hadet hinanden, så meget at det gjore Nano helt alene igen de lod slet ikke mærke til at. Nano opførde sig underliget være gang de skændes om ham og det, kunne Nano ikke lige det var for meget for den lille 6 år gammel dreng. Om hade midste hele sin familie 1 gang da han var 1½ år gammel hade, en vampyr sloge hans familie iihjel foran øjne på lille Nano og det hade forander ham. En hele de siden den gang han var meget stille og trist for tiden

Davy vendte sig om og så tydeligt drengens tårer*typisk når man har fri*tænkte han let men smilede dog let ti drengen"tag det roligt knægt jeg vil ikke gøre dig noget"sag han venligt og så let ned på den lille dreng, som enligt brudte gå med sine forældre ikke vær alene, Davy lage en let hånd å drengens hoved "kom med jeg gir en sodavand på caféen og du kan roligt stole på mig, jeg er skole lærer"saghan blidt og nikke let hen mod cafeen.

Nano nikke svaget. og tørte tåren væk igen han smilede svaget han var ikke tryg ved alle, de ander væsner som stire på ham en vampyr greb fat i Nano og ville bide. Ham Nano stirte mod for at komme væk men vampyr holdt for godt fast i ham, og ville ikke slippe ham før den hade får nogen af Nanos barneblod. Som mange sagdet var meget næren Nano viste at det kunne være slut, vis den fik love at bide ham og Nano kunne ikke længe kæmpe imod den. dens sylespidste tænder var ved at bore sig ind i Nanos nakke vis ingen stoppe den, ville den bide ham og måske sloge ham ihjel vis den drak for meget. Af Nanos blod og Nano var jo ikke ret store eller gammel endnu

Davy sku til at gå da en vampyr? angreb på den lille dreng, Davy knurrede så næsten som om han var ulv men det var han jo også på en måde men den side var skjult men når andre var i farer kom den op i ham, han løb hurtigt hen til vampyren og af al sin styrke fik han lag en arm om vampyrens hals og klemte så hårdt han ku, han skubbe samtidig til den lille drengen "løb hen til caféen så kommer jeg"sag han kort før han tvang vampyren væk fra drengen, dog endte det med at de begge væltede ned å jorden hvor de kæmpe for at skade hinanden.

Nano skreg bange. Og kunne ikke rør sig ud af stedet det var han alt for bange til lige nu, han så dem kæmpe for at skade hinanden og Nano hade være en dal af det vis ikke. Davy hade får vampyren til at slippe ham og nu var Nano utrolig bange, han så hele tiden på dem og kunne ikke se væk den kamp hade være om hans live. Han stod bare og stire på dem og viste ike hvad han skulle gøre, for at hjælpe Davy i mod vampyren det var flere som slutte sig til kampen. Og Nano blive skubbe ind i mellem dem alle sammen., han blive skubbe,mast og trådt på af dem alle sammen han skreg og forsøget at komme . Ud af kampen men det gik ikke de var for mange og for hurtig for ham