på gågaden alene Alistair(privat)

T: 15:00
O: en masse
V: overskyet
S: gågaden i Terre


Nano gik stille og svaget ned af. Gågande i Terre han hade kun den venste sko på da han hade den højer i hånden, og det blødte han hade højer fod det kunne man se og lugte da det luget af frisk blod. Han hade skår sig på noget og det for blødte det han humpe frem på gågaden, For at finde en som kunne hjælpe ham med såret men inge hade se eller luget noget. Så de inogret ham helt og sårte blødte bare endnu mere for være minut det gik, bliv Nano mere og mere svage og valken på bene

Ud fra en af de mørke gyder dukkede en person op. En unge mand på de 18-19 år, forkert. Han lignede en på på de 18-19 år, men han var langt ældre, han var allerede over 2oo år gammel. Men tiden gik også hurtigt når man var en vampyr. Alistair, som drengen hedder, slikkede sig om munden. Han havde lige haft hans ''aftensmad'' så den ulidelige sult var i hver fald væk for de næste timers tid. Al havde, som mange andre vampyrer, ingen skyldfølelse over at han lige havde dræbt en person. Måske fordi at han ikke brød sig specielt meget om menneske. Han kunne sagtens tale med dem og alt det der. Men han føler mange gange en irritation når han snakker med dem, mest pga deres uvidenhed om de fare som luer i skyggerne om natten.
I dag var der heldigvis skyet, så han behøvede ikke at være indendørs. Der gik ikke længe før at Al gik ind i et eller andet. Han nåede dog at holde balancen så han ikke faldt. Al var gået ind i en ung dreng "undskyld, er du okay?" spurte Al og tænkte ikke videre over at hans skarpe hugtænder ikke var trukket tilbage.

" ja jeg er okey " sadge Nano og gik stille. og bløden vider man kunne tydlig se at blodt kom fra Nanos fod, da det var blodig fodspor efter ham hvor end han gik. Da han hade reven sin fod og det gjore meget ondt men han ville ikke stoppe, før han var i nærheden af sin søsteres lejlighed som lå ikke ret lange væk. Der fra men langet nok med en skadet for og han tilsidste kunne Nano, ikke mere såret gjore ondt og var helt beskidt

Blodet var let at se og lugte. *suk, det her er derfor at jeg hader mennesker* tænkte Al og havde stadig hans udtryksløse ansigt som før. Man kunne ikke se om han var glad eller sur, men lidt efter tog han fat i drengen og løftede ham op og side på en mur som ikke gik højere op end til Al's albue. For en vampyr som er van til at holde voksende mænd nede, var denne lille dreng utrolig let. Folk rundt omkring lag ikke mærke til noget, de troede sikkert at Al var et familie medlem til den lille dreng og derfor havde løftet ham op og side på muren. "Vil du gerne dø? vis ikke, så lad være med at snakke" blodet fra såret kunne let tiltrække vampyrer eller dæmoner, og den eneste grund til at ville hjælpe den lille dreng, var fordi at han var så ung som han var. Og havde et helt liv foran sig, samtidig med at han ikke ønskede denne dreng at blive samme væsen som han selv var.

Al tog blidt fat i den sårede fod, han hånd var utrolig kold, men Al var jo heller ikke et levende væsen med varmt blod i årene. "Hvordan er du kommet tilskade?" spurte han og tænkte på at det skulle renses før at han begyndte at forbinde/pleje det. Det var underligt. Al havde intet ansigtsudtryk men alligevel virkede hans handlinger venlige? og dog.. han havde lige drænet en person for blod som nu lå død i gyden. Man vidste nok ikke helt hvordan man skulle bedømme ham.

" jag skar mig på en knust flaske. Som jeg trådte på udn at opdage det før det var sket " sagde Nano, og så ned på såret og Al som var meget kold såret gjore ondt. Da det begyndte at healde sammen igen Nano var ved at skrige af smerte, Men gjore det ikke for han ville ikke død i den unnge alder af 6 år. Som han var men han var aldrig riigtig alene han hade sin plejemor og plejesøster

*En knust falske?* ja denne by var ikke den reneste, men heller ikke beskidt. En eller anden idiot havde vel bare smidt en flaske, nok et menneske eller en dæmon.
Al havde ikke evnen til at heale andre, han kunne kun heale hans egne sår. Så han blev nød til at gøre det på den normale måde. Vand, sæbe og forbinding, han havde intet sæbe på sig men han havde en flaske vand i hans rygsæk. Al tog langsomt hans rygsæk af og begyndte at rode lidt rundt i den, det meste som var i rygsækken var bøger og så den flaske vand som han lede efter. "er du sikker på at vi ikke skal tage på hospitalet? Hvad nu vis der stadig er glas inden i din fod?" spurte han imens at han lod vandet skylle blodet væk.
Lygten af blod fik hans hænder til at sitre, lygten af det dejlige blod fik næsten hans mund til at løbe i vand. Selvfølgelig løb hans mund ikke i vand, lidt viljestyrke havde han vel. Han var en ung vampyr og derfor havde han stadig problemer med at styre hans sult.
Han havde ingen forbinding, kun plaster. Så hele drengens underfod blev nærmest fyldt med plaster. "Det er da bedre end ingen ting, hvad er dit navn? " spurte Al og rettede de tomme grå/sorte øjne imod ham.

" det er nok bedste. Og jeg hedder Nano og er 6 år gammel " sagde Nano stille, han virke fjern og meget stil en et nomalt barn gjore de snakke og leget det gjore. Nano meget sjælden for han var ret bange af sig og ture ikke rigtig noget, alene men han kune godt vis han var nør til det som han hade være i dag. Da han ikke ville være hjemme i lejligheden elen hade han gå sig end ture

"Nano" gentog Al for at kunne huske det. "Jeg hedder Alistair og er.." Al stoppede i hans sætning, han kunne ikke huske hans alder da han ikke gad at tælle mere. "Hvad laver du her ude? hvor er dine forældre?" spurte Al så for at skifte emne. Nano virkede som en stille dreng, alt for stille i betragtning af hans alder. Men Al havde ikke lyst til at spørger angående det, for alle havde deres personlighed. Al har ret god til at hengive sig for at være en anden, ingen kende til den ''rigtige'' Alistair for han kunne skifte personlighed hurtigere end at man kunne nå at blinke. Det var vel både en god og dårlig ting, der var vel intet galt i at hengive sig for at være en anden vis man hjalp folk på dem måde? Eller vis det skaffede ham ''mad''? Det dårlige var dog at dem som kende til hans den teknik stolede ikke på ham.

" jeg ville ikke være hjemme alene. Og jeg har ingen forælder jeg har en plejemor og 2 plejesøster, Som jeg skifte til at bo ved en uge af gange på den måde se jeg dem. Alle 3 rigtig meget de er det eneste jeg har tilbage nu " asgde nano stille, og så ned i jorden han hade det ikke let med at snakke om hans forælder. Eller noget som helst som ander kunne brug i mod ham eler i mod dem

Al svarede ikke, følelsen af ensomhed var værre end døden. Forældre var noget som Al havde haft, sammen med to brødre. De var dog døde for længst af alderdom, intet menneske kunne leve fra år 18oo til nu. Men det gjorder ikke ondt at tænkte på hans forældre, han havde aldrig haft et godt forhold med dem, de drev ham til vanvid og selv efter at han døde viste hans forældre eller brødre ingen sorg.
Al fik øjenkontakt med Nano og på få sekunder, blev et billed formet inden i Nano's hoved. Et billed af et varmt ildsted og en moderlig figur som kærligt lag en hånd på Nanos hoved. Billedet forsvandt igen da Al fjernede øjenkontakten. Dette var en illusion som var blevet skabt ved øjenkontakt, det var derfor at Al ikke brød sig om at se folk i øjnene. Illusioner kan være hjælpsomme men det er og bliver løgne

nano trak sig græde sammen. det billede gjore ham ked af det han saven sin rigtig mor rigtig meget, flere gang var han stukken af fra Aya men kun fordi hun ikke forstod. Hvor dan det var at midste sin mor på sammen måde som han hade gjoret, hans minder omkring hendes rigtig mor var måske ikke så mange. men det var det eneste han hade tilbage af hende