Ny på skolen.. Eftersidning.. //Davy//

S- Di morga High school
T- 15:30
O-Skole... ting? .__.
V- Det småregner udenfor, samt blæser ret voldsomt. Lægger op til stormvejr
P- En sort lårkort lolita kjole, med hvide blonder, samt en stort sortblå, samt hvid sløjfe foran. Netstrømpebukser, samt lange hvide støvler, med en lille hæl. + en halskæde med et lille anker i.

Med lange skridt gik et menneske ned igennem gangen. Hendes blonde og sorte lokker, fløj roligt bag hende, pga. den fart hun gik i. Første dag på skolen, og allerede en eftersidning. *Great..* Tænkte hun sarkastisk, og stoppede foran døren. Hun havde med vilje skyndt sig en smule, eftersom hun ikke ville få et dårligt ry blandt lærene. Maddieson sank en klump, og trykkede ned i det kolde, sølvfarvede håndtag.
Hun var sikker på at der ville falde brænde ned, men alligevel var hun optimistisk, og holdte humøret højt. Hun smurte et lille sødt, uskyldigt smil på læberne, og åbnede døren. Eftersidning... Tanken gjorde hende en anelse mat, men hun viste det ikke på nogen måde. Hun trådte ind, med en lille lyd fra sin stilet hæl. "Goddag Hr.." Hilste hun høfligt, da hun så læreren. Hun bed sig roligt i læben, og trådte længere ind.
Hun lukkede forsigtigt døren i bag sig, og betragtede rummet. Hun legede kort med en lok blond krøllet hår, og trak op i den ene mundvige, så smilet blev skævt.

En høj let muskuløs mand stod inde i et tomt lokale ved et af vinduerne, hans hud var lysebrun og hans hør sort samt kort, dog også letter krøllet, hans øjenbryn var tynde og fine udover det ku man let se lidt skægstubbe(se avatar), hans øjne var chokoladebrune og bar et alvorligt dog høfligt blik som fik ham til at virke lidt mere klog end andre, han var iført en hvid skjorte samt et par lidt stramme grå jeans og et par dyer sorte lædersko, på lærens bord lå en brun gammeldags skoletaske som lærer brugte i de gamle dage, et let suk undslap hans læbe ve tanken om at han faktisk havde fri men sku blive her på grund af en eftersidning som en af hans nye elever havde fået, han kørte let en hånd gennem håret imens han betragte den tomme skolegård ud af den klarer rude.

Davy Jackson var denne unge læres navn han lignede et normalt menneske dog var han ikke normal, han var hvad man kaldte en animagus et menneske som ku forvandle sig til e dyr, han vendte sig let rundt da døren gik op og en ung pige kom ind, han betragte hende kort før han rystede på hovedet af hende"dit tøj er for udfordrerne "sag han kort dog alvorligt, Davy var en af de ret nye lærer dog ku de fleste elever li ham især pigerne da de faldt for ham, fordi han var en flot fyr, han sukke svagt før han rømmede sig"goddag og hvad har du så gjort, desuden det er din første dag ikke sandt?"spurgt han alvorligt dog løds han også høflig, han betragte hende nøje”Davy er navnt så kald mig blot det” svarede han let da han ikke fandt ordet hr. rart.

Maddie lod roligt blikket glide over læreren, som åbenbart gik under navnet Davy. "Min stil.."Svarede hun ret ligegyldigt, og trak på skuldrene. Hun kiggede kort rundt igen, og slog sig så ned på en stol. "Jo.. det er min første dag." Hun efterlignede hans eksempel, og rømmede sig. Hun rettede roligt på håret, mens hun forklarede, kort, men præcist hvad det egentlig var hun havde gjort "Slået en eller anden random dude ned.." Hun trak endnu en gang på skuldrene, og smilede et uskyldigt smil. Hun lagde det ene ben over det andet, lagde armene over kors, og lænede sig tilbage, med en lettere reseverede mine.
Hun ville ikk være uhøflig, men hun ville heller ikke lade sig blive underdandig overfor en lære. "Davy.." Tilføjede hun kort, og gav sig til at rette lidt på sit septum.

Hun skammede sig bestemt ikke over det hun havde gjort. *Den stodder fortjente* Tænkte hun, og fnøs ubevidst over sin tanke.

Davy rystede svagt på hovedet af hende igen hvorefter han satte sig på bordet foran hende imens hans chokoladebrune øjne fange hendes"så kort tøj bær man ikke på skolen, desuden udsætter du dig selv for farer "sag han alvorligt dog lød han ret rolig, han sukke svagt"sådan en opførelse acceptere jeg ikke og slet ikke fra en af sine egne elever"sag han så fast hvorefter han lag en let hånd på hendes skulder"man slår ikke andre elever lige meget hvad de siger eller gør"mumlede han så sur over at folk ikke ku holde reglerne"og så få en eftersidning på første dag, det er ikke smart"tilføj han alvorligt før han rejste sig op og gik let rundt om hende"hvad e dit navn?"spurgt han så let"desuden må jeg bed dig om at gå op til tavlen og skriv 300 gange, Jeg må ikke slå andre"sag han tørt før han begav sig hen mod et af de tre vinduer.
Folk så ham som en streng lærer men han gjorde blot hvad der sku gøres for eleverne sku opdrages og straffes men også støttes og hjælpes.

Hun løftede blikket op på ham, og himlede kort øjne. Hun løftede brynet i en ligegyldig mine, og skævede utilfreds imod hans hånd, som landede roligt på mine skuldre. Det var ikke fordi hun ikke brød sig om denne lære, men fordi at hun ville vise, at hun ikke ville lade sig kue. Næppe om nogen skulle kunne bestemme over hende. ¤Han slog også mig..¤ Mumlede hun utilfreds, og gav et lille fnys fra sig. hendes blik røg kort hen imod vinduet, men så tilbage på Devy.
Hun kneb sine øjne en smule sammen, og overveje at oplyse et forkert navn. Mens hun sad og spekulerede over det, valgte hun så ikke at svare ham - Han sagde trods alt mange ting på én gang. "Og nej... For jeg gør det ikke" Hun trak kækt på smilebåndet, og lod fingerne køre igennem sit hår. Næppe.

Davy vendte ig om mod hende da hun nægte at gøre hvad han bad hende om, hans øjne blev mere alvorlige nu hvor han så på hende imens han gik nærmer "fordi han slog dig betyder det ikke at du skal slå igen, det er blot sådan ting som starter en hel slåskamp, næste gang går du barer eller svarer igen men ikke noget men at slå igen" svarede han fast imens han langsomt stoppe op foran hende og lage en hånd på hendes skulder"dit navn?" gentog han kort før han rystede på hovedet af hende igen, hvorfor fik han også de mest besværlige elever"åhh jo det gør du, ellers henter jeg rektor og du ender med at g´få brev med hjem, så kom igang"svarede han hårdt før han lap hende og kørte så hånden gennem sit hår, man ku så på ham at han var ret sur over hendes opførsel han fandt sig ikke i elever der nægte.

Hun udstødte en let irriteret brummen, og rejse sig op - Om han ville have det eller ej. Hun sukkede tungt, tog armene i vejret, og strak den slanke krop. Hun himlede øjnene let, og besluttede sig så for at oplyse sit navn ,,Maddieson LeRoy L'Quore.." Svarede hun, med en meget tydelig fransk accent. "Iøvrigt hjælper din tomme trussel ikke..." Maddieson gav et lille overlegent fnys fra sig, og tog så armene over kors igen "Jeg bor alene, kære davy" hun sagde det sidste med en provokernde stemme.
Hun så imod tavlen, og så imod det kridt som lå til den.
Fandme nej om hun ville spilde sin tid på at skrive noget meningsløst lort, som alligevel vil blive visket ud. At han blev sur, ragede hende nada.

Davy fnøs svagt"tomme trudsler? siger du? jeg mener det skam"svarede han ret alvorligt, da hun rejste sig op skubbe han hurtigt hende ned mod stolen igen"drop det"svarede han kort, han sku skam nok få hende til at lystre om han så sku stikke hendee n lussing eller andet sku han nok få det klaret, et svagt smil gled hen overe hans læber"igen familie nåda men så må vi finde på en ny straf"svarede han alvorligt imens han betragte hende nøje"sig mig hvorfor går du imod mig? du må vel ha en grund?"spurgt han så let.