Eftersidning? Why?(Jake=privat)

Sted: High school di morga :: eftersidnings lokale. xD
Tid: 20:00
Dato: 4. august.
Omgivelser: Todd. ;3
Vejr: Regnvejr udenfor.
Påklædning: Sorte stramme jeans, sorte converse, denne her T-shirt; http://www.punkshop.dk/product.asp?product=7276 og en cap. ;D + bandana rundt om panden og sort make-up omkring øjnene.

En dør blev åbnet til et lokale af en sur og vred lærer, der samtidig holdte fast i en dreng på omkring de 17 år, i hans ene øre, denne dreng hed Todd Gorgeous, og da han var en dødsengel sagde han ikke noget til at blive hivet i øret, for det gjorde ikke ondt på ham. Todd var jo død i forvejen, uden at læren endelig vidste det, af og til kom han bare i skole og det var første gang han faktisk kom i skole. Og han havde været i Vie La Mort i et par dage? Han blev ført hen på en stol at sidde, "Bliv siddende, og jeg kommer tilbage på et tidspunkt og ser til dig!" sagde en meget vred og streng stemme, før at læren, gik ud af lokalet igen, men Todd var ligeglad med reglerne, i stedet for rejste han sig op og rettede lidt på sin cap inden at han stillede sig hen mod en væg, og lagde sine arme over kors, imens at han lod sit blik glide rundt i rummet. Et kedeligt lokale. Af og til forstod han ikke hvorfor at skolen havde sådan et lokale, hvorfor sendte de ikke bare eleverne hjem? Det var meget nemmere! I stedet for dette, som læren havde gjort ved Todd. Og det eneste som Todd havde gjort forkert var bare at komme lidt forsent til skole.

Stilfærdige, slæbende skridt brød stilheden på den ellers helt stille gang. Men de fleste elever var jo for længst gået hjem. Det var kun dem, der havde fået skaffet sig en eftersidning, der befandt sig her på skolen - sammen med den lærer, de sandsyneligvis havde fået ballade med. Skridtene hørte pludselig op, hvornæst en masse irettesættende ord kunne høres, da en lærer straks gik i gang med at krydsføre en noget fortvivlet dreng, - en dreng på ikke meget mere end de seksten år. Jake, som han hed, skyndte sig bare at nikke og fik mumlet et 'undskyld', før han så skyndte sig videre. Eftersidning på den allerførste skoledag. Nøj, hvor var hans forældre blevet sure, da han havde ringet til dem og sagt det. Hvis han ikke tog meget fejl, stod han til en ordentlig skideballe, når han først kom hjem. Han bed sig en smule nervøst i underlæben, hvor to blåsorte ringe var isat, hvorefter han med tøvende skridt begav sig hen til en dør. Det var dér, han skulle ind. Eller det troede han i hvert fald. Han drog et knap hørligt suk. Alle de nye omgivelser var så forvirrende. Han havde slet ikke haft tid til at udforske dem endnu. Da han endelig var nået hen til sit mål - døren - skubbede han forsigtigt til den med sin ene fod, eftersom hans arme/hænder allerede var optagede. De holdt en sort tegnemappe, som han havde medbragt for ikke at skulle kede sig alt for meget. Han havde ikke regnet med, at der ville være andre end ham. Men dét fik han et helt andet svar på, netop som han gik ind i lokalet, hvor hans øjne straks spottede en skikkelse, der stod lænet op af en af rummets vægge. Han fik lige pludselig utrolig travlt med at se væk, hvorpå han listede hen til et bord, der var placeret helt nede i hjørnet af klasseværelset. Dér trak han den tilhørende stol ud og satte sig efterfølgende ned på den. Lagde sin tegneblok fra sig, foran på bordet, og satte dernæst sine albuer mod bordets overflade. Satte hagen imod den ene håndflade, inden han åbnede sin mund i et melodramatisk suk.

Et skævt smil dukkede frem på hans læber, ellers plejede Todd ikke at smile, da han hørte at døren gik op, han lænede sig dog op ad væggen, fordi en lære ikke måtte opdage at han ikke sad ned på en stol, så ville han jo få mere ballade, og dog ellers kunne han bare sende læren til helvede? Det havde han jo magten til at gøre, men så ville han nok forskrække alle de andre som var i nærheden. Og det ville han ikke iværksætte. Efter at han opdagede at det kun var en dreng som kom ind i lokalet, slappede han mere af i kroppen og lod sig glide ned af væggen, og videre ned at sidde i hug. Førte sin hætte hue op over hovedet, selvom han havde cap på, det kunne næsten lige gå, så det ikke så for dumt ud. Han kastede sit blik hen mod drengen imens at det undrede en anelse over at den ukendte dreng, satte sig helt nede i hjørnet i lokalet? *Han er vist genert?* tænkte han og lod sin tunge glide ud at slikke ved sin underlæbe, imens at han betragtede drengen, hvis navn han endnu ikke kendte. Drengen så noget bedrøvet ud? Meget trist? Todd overvejede om han skulle gå hen til ham, og det endte han med at han gjorde, han gik med lette skridt ned til ham og trak en stol ud fra det bord som stod overfor ham. Hvor Todd satte sig ned på stolen derefter med ryggen til ham, "Er du ny?" spurgte han letter køligt, imens at hans stemme alligevel lød en smule blid. - Det var nemlig ikke meningen at han ville forskrække drengen, af hvad han kunne lugte sig frem til, gættede han på at denne dreng, var et menneske. Førhen hvor han kunne se på ham, syntes Todd at han havde et flot udseende. Men den tanke holdt han for sig selv.

Jake skævede med en anelse nysgerrighed i blikket hen til den dreng, hans øjne før havde mødt. Turde ikke at vende sit blik helt imod ham, så han nøjedes derfor med kun at se på ham ud af øjenkrogen. Dét stoppede han dog hurtigt med, da drengen rørte på sig og lidt efter bevægede sig over imod ham. Han slog lynhurtigt sit blik ned på sin tegneblok, før han fjernede albuerne fra bordet og lod en smule fraværende to fingre glide ind i et hul, der for nylig var opstået på hans cowboybukser lige nedenunder hans ene knæ. Det var kommet, fordi han var faldet. Selvfølgelig. På vej hjem var han faldet lige så lang, han var - naturligvis på et asfalteret området. Han var altid så pokkers uheldig. Det var i hvert fald meget sjældent, at heldet gad smile til ham. Verden måtte være imod ham, eller også var han bare så uheldig altid at stå op med det forkerte ben ud af sengen. Livet var unfair. Dét havde han fået fortalt så mange gange. Hvor dumt. Hvorfor skulle det også være sådan? Det gippede kort i ham, hvorefter han rettede sig op med et sæt, da han hørte en stemme; sikkert fra den endnu ubekendte dreng. Langsomt kørte han sit blik op på ham. Fæstnede det på hans ryg, som faktisk var det eneste han kunne se. Og hans baghovede selvfølgelig. "Mmm," mumlede han blot til svar, inden han atter rettede sine øjne ned mod den sorte mappe, han havde haft med. Han rystede kort på hovedet, så noget af hans sorte, lange pandehår faldt ned foran hans øjne og skyggelagde det meste af hans blege ansigt. Han åbnede med en forsigtigt håndbevægelse sin tegneblok, bladrede forbi et par allerede brugte papirer med en masse krimskrams på, indtil han nåede til en blank side. Derefter søgte hans ene hånd ned i en af hans forreste bukselommer, som han hurtigt fiskede en blyant op af. Han lænede sig lidt indover bordet med den ene arm lagt på siden af tegnemappen, og den anden hånd hvilende på det hvide papir. Den venstre for at være helt præcis. Et af hans handicap - det kaldte han det i hvert fald selv. Han så for en kort stund tænksomt ud i luften, før han endelig begyndte at kradse et par lette streger ned på papiret med sin blyant.

Todd kunne ikke forstå hvorfor han opførte sig som han gjorde? Et mysterium, måske? Han vendte sig om på stolen, imens løftede han sine ben, så han sad med fronten mod ham og lagde sit hoved på skrå, imens at han kiggede på ham, inden at han lod sit blik glide ned på hans blok, som han tegnede i. "Todd Gorgeous.." præsenerede han sig og bed sig diskret i underlæben, før at han vendte sine blå øjne op mod loftet, imens at han så trak svagt på skulderen, "Er du bange for mig?" spurgte han så og svang sit hoved let til venstre, for at han fik sit pandehår til at sidde ordentlig igen, han kiggede derefter over på nogle af vinduerne i lokalet, og kiggede ud på landskabet, som han fandt kedeligt, efter hans egen mening. Inden at han kiggede på drengen igen, hvis navn han endnu ikke havde fået at vide. Imens at han også afventede lidt spændt på hans reaktion, angående med det Todd havde sagt tidligere. Han lukkede dernæst sine øjne lidt og så på ham ud af øjenkrogen, uden at sige mere, imens at han også betragtede lidt det som han var gået i gang med at tegne.

//Sorry, min krea svinger lidt --'//

Jake kastede et enkelt blik op på ham, da han præsenterede sig, hvilket fik ham til at trække lidt på smilebåndet, så et svagt smil blev dannet på hans blegrøde læber. Det forsvandt dog straks, da han atter rettede sit blik ned imod sin tegneblok. Gorgeous. Det var et ... rimelig usædvanligt efternavn. Det passede godt nok. Ved denne tanke skævede han kort til ham. Faktisk var han meget køn. Han rystede let på hovedet over sin tanker, inden han rettede sin fulde opmærksomhed mod papiret. Et lettere irriteret suk undslap hans læber, da den vinge han var begyndt at tegne gik helt i kludder. Han tippede blyanten lidt og viskede papiret blankt igen med det lille viskelæder, der sad forenden af den - blyanten. "Jeg hedder Jake," mumlede han en smule åndsfraværende og påbegyndte for anden gang et større projekt med at tegne en vinge set i fugleperspektiv; altså oppefra. Den hånd han holdt blyanten i gik kort efter helt i stå, idet drengen - der havde præsenteret sig som Todd - sagde noget igen. "Mm nej .... burde jeg da være det?" endte han med et svare og så kortvarigt hen på ham, men flyttede så sit blik ned mod blokken igen, efter kun små tre sekunder. Eller det var måske ikke helt sandt. Han var en lille smule bange for ham. Det var han ved alle nye møder med personer, han ikke kendte. Turde aldrig rigtig at sige noget - i hvert fald overhovedet ikke tage initiativ til en alternativ samtale. Men det havde Todd vist styr på, så det var helt fint med ham. Bare at svare en gang imellem, når han blev spurgt om noget.

Todd skimtede hurtigt at Jake var ved at tegne en vinge. "Hm, ved ikke" mumlede han imens at han så ned på hans blok, som han fortsatte med at tegne på. "Hvad er du ved at tegne?" spurgte han nysgerrigt og lagde sit hoved atter på skrå, idet at han lod sine øjne hvile på Jake. "Og.. hvorfor er du egentlig endt her?.. du ligner ikke nogen som kunne finde på at lave ballade" sagde han stille med et skævt smil som dukkede frem på hans ene mundvige. Efterfulgt af et lydløst suk, imens at han gættede sig frem til at Jake havde det svært med at sætte samtaler i gang, når han mødte nye personer. Han ventede blot på at Jake ville svare ham. Efter det, ville han nok bevise det overfor ham, at Todd ikke just var en normal person, men hvis det skulle ske, måtte de et andet sted hen. Kom også an på om Jake ville se Todd's sande jeg. Han var jo død i forvejen.. hvor hans hud var kold som marmor. Han bed sig diskret i underlæben, imens at han tænkte over det at fortælle så meget til Jake. Da Jake jo blot var et menneske.

Jake tilføjede et par ekstra blyantstrøj, før han så tog mod til sig, rettede sig op og fæstnede sit blik på Todd's ansigt. Ventede tålmodigt til han var helt færdig med at tale. Startede naturligvis først med at besvare hans første spørgsmål. "En engel ... eller det var i hvert fald meningen, men det ligner vist ikke rigtig én, gør det vel?" Han lod sin øjne hvile på hans halvfærdige tegning, imens indtil han havde afsluttet sit svar og flyttede sit blik tilbage på Todd. Dernæst bed han sig forsigtigt i underlæben. Så skiftevis ned på tegneblokken og ham, eftersom han ikke helt kunne finde ud af, hvor han skulle se hen. "Jeg kan godt lide engle ... især deres vinger. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at kunne flyve ... men det er kun muligt i flyvemaskiner ... og luftballoner ... og helikoptere ..." Han stoppede sig selv ved endnu en gang at bide sig i læben. Når han først var kommet i gang, så kunne han næsten ikke stoppe igen. En svag rødmen trådte kort efter frem på hans kinder, hvorefter han skyndte sig at slå blikket væk fra Todd. Kiggede hen på en væg i stedet for. Efter noget tids stilhed vovede han atter at se hen på ham. "Næ ... det er heller ikke derfor, jeg er her. Jeg kom bare forsent. Det er altså nogle virkelig stride lærere, der er her på skolen," svarede han med et lavmælt toneleje og vendte sine mundvige lidt op ad i et forlegent smil, før så ned på sit papir og fortsatte med at tegne. Han var altid utrolig perfektionistisk med hans tegninger, så viskelæderet forenden af blyanten blev brugt en del.

Todd lyttede efter det som han sagde og fugtede let sine læber, inden at et skævt smil dukkede frem på hans læber, "Jo, jeg synes det ligner en engel" sagde han og nikkede kort, som bekræftelse på at han mente det som han sagde. Han bed sig hårdt i læben, så der kom et bide mærke i hans underlæbe, imens at han overvejede igen om han skulle fortælle Jake om at engle virkelig fandtes? Bare.. det at Todd jo var en speciel engel og han vidste ikke om Jake ville løbe sin vej efter at han havde fortalt ham det. Han rømmede sig så, imens at han opdagede at Jake rødmede, hm, det klædte ham, syntes han selv, "Okay.. så samme grund her" tilføjede han, inden at han sukkede lydløst, fortsatte han med at snakke, "Hvad.. ville du sige til at få at se, at engle faktisk fandtes?" spurgte han stille, næsten lavt så det var lidt svært at høre, men at Jake stadigvæk godt kunne høre det som han sagde. Han rejste sig op fra stolen, som han sad på, da han gerne ville stå op end at sidde ned. Hvorefter at han skubbede stolen ind, dog lod han sit blik hvile på Jake og ventede på hvad han endnu engang ville sige til det.

Jake løftede sit blik fra papiret og flakkede det hen på Todd, hvorefter han bed sig svagt i underlæben for at forhindre et smil i at brede sig på hans læber. Han hadede sit smil. "Det var godt ... men den er altså heller ikke helt færdig endnu," svarede han på det første, han sagde. Det sidste var nok mest henvendt til ham selv. Efter lidt tid slap han blyanten. Kunne slet ikke komme videre med sin tegning. Et næsten lydløst suk slap ud imellem hans blegrøde læber, inden han så kastede sit blik hen på Todd, da han spurgte ham om noget. Han rynkede en lille smule skeptisk sine øjenbryn over hans spørgsmål. Hvad han ville sige til det? Altså hvis engle rent faktisk fandtes, - hvilket han stadigvæk var overbevidst om, at de ikke gjorde, - så ville han højst sandsynligt falde om. Eller bare stå med åben mund og glo. Han ville sikkert ikke tro på det i starten. Men det var faktisk et af hans største ønsker. At der fandtes engle. Han fulgte Todd med øjnene, idet han rejste sig op. Hvad var det, han havde tænkt sig? Jake så lidt undrende på ham. "Hvad mener du med det?" spurgte han og glippede betuttet med øjnene, men kunne dog ikke skjule et lille håb, der var kommet til syne i hans øjne. Havde han tænkt sig at vise ham en engel? Han lod sin tungespids køre hen over en af de metalringe, han havde i underlæben, hvornæst han vippede sit hovede på skrå til den ene side.

Todd trådte nogle få skridt bag ud, efter at Jake rejste sig op, "Jeg.." mumlede han og så sig en omgang rundt i lokalet for at sikre sig at de stadig var alene i lokalet,
han sukkede så lydløst, Todd havde ikke vist det bare sådan for et menneske før, og han var jo en dødsengel, men der var bare et eller andet over Jake, der gjorde at han gerne ville vise det for ham. "Du må ikke gå din vej.. så" sagde han stille imens at han kiggede på Jake. Lod sin tunge glide ud at slikke ved sin ene mundvige, inden at han lukkede sine øjne lidt, og lod sine sorte vinger glide ud af ryggen på ham. - Han bukkede sig lidt ned, af og til gjorde det ondt på ham at få dem ud bare sådan, specielt også når han gør det tit med at få sine vinger ud. Det giver ham en vis smerte i ryggen. Todd ville ikke forskrække ham overhovedet ikke. Han ville blot vise ham at engle rent faktisk fandtes.
Han sank en lille klump, efter at han åbnede sine øjne helt igen, før at han kiggede på Jake igen. Og lagde sit hoved på skrå, og afventede hans reaktion på det hele..

Jake trak en lille smule på smilebåndet, så et smil trådte frem på hans læber, hvornæst han stille rystede med hovedet for at sige, at han ikke ville gå. Det kunne han faktisk heller ikke. Ikke hvis han ville undgå at få endnu mere ballade med lærerne. Spændingen steg en anelse i ham, indtil hans øjne så opfangede noget fuldstændig utroligt. Vinger. Sorte vinger. Der på magisk vis var dukket op på Todd's ryg. Fuldkommen ... fantastisk. Han spærrede sine brungrønne øjne op, ligeledes med munen, og kunne slet ikke løsrive sit blik fra hans vinger. Stod praktisk talt og overbegloede ham. Var blevet helt mundlam. Det føltes helt surealistisk. Som om det bare var en drøm. Det troede han også i første omgang. Han måtte give sig selv en mental lussing, før han omsider vågnede op fra sin trancelignende tilstand. "D-du er jo e-en ...." Han trådte af ren forbløffelse et skridt bag ud og havde nær væltet over en stol, men formåede at opretholde sin balance. Det måtte være løgn det her! Hvor ... hvor vildt! I al den tid han havde stået og studeret hans vinger, havde han næsten helt glemt at trække vejret. Han tog derfor en dyb indånding, hvilket fik hans brystkasse til at hæve sig markant, før han nærmest fór hen til Todd og slog armene omkring ham. "Du er en engel! Du er virkelig en rigtig engel! Hvor er du dog fantastisk!" udbrød han, fuldstændig opkørt. Hans smil - der imellem tiden var dukket op på hans mund - forsvandt efter noget tid, hvorefter han trak armene til sig og tog et par skridt væk fra ham. "Undskyld," fik han mumlet, inden en ret kraftigt rødmen bredte sig på hans blege kinder.

Todd lavede store øjne, da han pludselig fik et kram af ham, det var lang tid siden at han havde fået sådan et, men han spekulerede om Jake kunne mærke at han var kold.. han undslap et suk fra hans strube, inden at han kiggede ind i hans øjne, "Men Jake.. jeg er ikke en normal engel" sagde han stille, imens at der dog dukkede et skævt smil frem på hans læber, Todd havde utrolige kræfter, som han endnu ikke vidste hvordan han skulle bruge dem, han var jo også næsten lige kommet til Vie La Mort. Han havde kun været her i få dage, næsten snart en uge. "Jeg er en dødsengel.. som kan vække folk til live.. og derudover kan jeg dræbe folk som jeg vil.. og det gør at jeg også for det meste er en dyster og .. måske lidt ond også kedelig person at være sammen med" forklarede han og bed sig i læben inden at han lod sit blik glide rundt i lokalet igen, han lukkede så sine øjne lidt, "Vil du have en flyvetur?" spurgte han og åbnede sine øjne igen, efter et stykke tid for at kigge på ham, og betragtede Jake.

Jake glippede kort med øjnene, inden han slog blikket ned imod gulvet, men flyttede det dog hurtigt op på Todd igen, da hans stemme lød. Selvom han godt nok fik udstillet sig selv som en temmelig gruopvækkende person, lod det ikke til at skræmme Jake. Hvis man så godt efter, ville man faktisk kunne ane et lille, skævt smil, der havde forplantet sig på hans læber. "Hvordan i al verden kan én som dig være kedelig? Det tror jeg altså ikke på!" Hans smil voksede lidt, inden han trak sine ærmerne på sin hættetrøje ned over hænderne. "Og ... du kan jo genoplive folk igen ... det er da godt, ikke? Se, du er slet ikke spor ond!" indvendte han og lod sit hovede falde på skrå. En dødsengel. Det lød faktisk endnu bedre end blot en engel. Derudover havde han også sorte vinger i stedet for hvide. De var utrolig flotte. Han havde selv lavet et par tegninger af sådanna engle, der havde sorte vinger og et rimeligt dystert udseende. Da Todd's spørgsmål brød hans tankespind, spærrede han for anden gang sine øjne op og skyndte sig at nikke. Om han ville! Selvfølgelig! Det her skulle så meget skrives ned i hans dagbog .. når han altså var kommet hjem igen.

"As you wish" mumlede han og rynkede kort på næsen, "Men.. mon ikke at alle lærerne er taget hjem" sagde han og undslap et lille grin, imens at han kiggede hen på ham og lod sine øjne hvile på Jake, inden at han gik tættere hen til ham, fugtede let sine læber, inden at han førte sine arme ned omkring ham. "Hold godt fast og gem dit hovede ind mod min brystkasse" sagde han stille, og det var ikke bare noget han pønsede på med det han sagde, han mente det. Og han håbede på at Jake ville gøre det som han fik besked på inden at han lettede et stykke fra jorden, han kiggede hen mod et vindue, hans øjne blev lidt mere mørke blå i det, end de var i forvejen, før at han med en stor fart, barskede med sine vinger og fløj ud gemmen vinduet, så det gik i små tusinde stykker, og det kunne sikkert høres fra alle vegne i nærheden på skolen, at vinduet gik i stykker, men det var Todd ligeglad med. Han tænkte kun på at Jake ikke kom til skade og han var ligeglad om nogle glasskårer satte sig fast i hans skuldre. Todd var jo død, så det skadet ham ikke så meget.
"Så.. kan du kigge op igen" hviskede han, efter at de var udenfor og Todd satte kursen op mod himlen, så han fløj højere og højere op, imens at han egentlig fløj i en hurtig hastighed og tænkte over hvor de egentlig skulle tage hen,
hjem til ham..? Tja, han ville blot høre først på Jake's reaktion på det hele.

Jake nikkede kort til svar, da han havde modtaget hans 'ordre' og lagde dernæst sine arme omkring hans hals, inden han gemte sit ansigt i han brystkasse. Nøjagtig som han havde fået besked på. Han turde ikke rigtig at gøre andet. Det var først nu, at han bemærkede, hvor kold Todd var. Utrolig kold. Men det gjorde ikke noget. Han var selv meget varm. Især i kinderne, hvor en svag rødmen fortsat herskede. Det var faktisk også ret rart at blive afkølet lidt. Han strammede sit greb om ham, da vinduets rude flintredes. Selv efter han havde fået besked på, at han sagtens kunne se op igen, gjorde han det ikke. Lod sit hovede hvile imod hans brystkasse i lidt tid endnu, før han et minuts tid efter langsomt drejede sit hovede. Han gispede svagt ved det syn, der mødte ham. De var godt nok højt oppe. "Nu taber du mig ikke, vel?" mumlede han og vendte lidt tøvende sit blik op på Todd igen, - det var selvfølgelig blot sagt i sjov. Han vendte den ene mundvig op ad i et skævt, forsigtigt smil, hvorefter han slog blikket ned ad. Han havde en lidt underlig fornemmelse i maven. Som når man for første gang prøver en eller anden kæmpestor rutsjebane. Dén følelse havde han lige nu. Efter noget tid måtte han indrømme, at han nok måske var en lille bitte smule højdeskræk. Men han sagde ikke noget om det til Todd. Han sørgede bare for at holde rigtig, rigtig godt fast i ham.

Todd kunne ikke lade være med at undslippe en lille fnisen fra hans strube, da Jake sagde det, han trak svagt på skulderen, "Ville have tabt dig for længst, som en dødsengel jeg er, men kunne jeg ikke finde på, når det er dig, som jeg har med oppe at flyve" sagde han stille og fløj et lille stykke ned mod jorden, så de igen ikke var så højt oppe. "Hvor skal jeg.. sætte dig af?" spurgte han, og bed sig i læben, han syntes det lød lidt forkert, den måde han spurgte på, men han kunne ikke komme på andet end det. Imens fortsatte han ellers bare med at flyve og holde godt om ham.
Han sukkede lydløst, da han kom i tanke om Angelie, som han jo havde haft et crush på, men selvfølgelig så vidste han ikke rigtig, de følelser var efterhånden ved at forsvinde, han vidste ikke med Jake og kendte jo ham heller ikke særlig godt, men der var noget som sagde til Todd inderst inde, at han var i stedet for ved at få et crush på Jake. Men det.. han rystede kort og hurtigt på hovedet, for at han igen havde fokus på med at de rent faktisk var oppe i luften, imens at han kom til den virkelige verden, i stedet for at tænke så meget i sin egen verden.

Jake blottede kortvarigt sine to hvide tandrækker, idet et smil fandt vej til hans læber ved hans ord. "Det er jeg glad for at høre," mumlede han med et sagte smil, før han atter lagde sit hovede helt ind til hans brystkasse. Lod sit blik vandre lidt rundt, da han blev spurgt om noget. Forsøgte at finde et passende sted, men hele byen var stadigvæk fuldstændig fremmed for ham, så han kendte overhovedet ikke navnene på nogle som helst af de bygninger, der var nedenunder dem. Lidt pinligt faktisk. "Det ved jeg ikke. Du kan bare sætte mig af, hvor du vil. Jeg skal nok finde hjem på en eller anden måde," svarede han med et lavmælt toneleje og skævede op til ham. Hans blik søgte fortsat efter et sted, men det landede ikke rigtig på noget særligt. Det var som om, at alle huse og butikker var helt ens. Det var de egentlig også heroppe fra. Det eneste han som sådan kunne se på dem var tagene, - og det hjalp jo ikke rigtigt. Lige nu ville han faktisk bare flyve rundt sammen med Todd. Helt indtil næste morgen. Men det vidste han godt ikke var muligt. Mon det var hårdt at flyve? Sikkert. Han var i hvert fald ret sikker på, at han selv ville have haft svært ved det, hvis han selv havde et par vinger. Men det havde han jo ikke, så hvad vidste han om det? Intet. Derfor forblev han bare tavs.

Todd lukkede sine øjne i kort tid før at han åbnede dem igen, et suk undslap fra hans læber, havde Jake noget imod at komme hjem til ham? Det måtte være underligt for ham bare at opleve og se dette for sine egne øjne, han holdte ekstra godt om ham inden at han begyndte at flyve hurtigere end før, og havde sat kursen mod Terre. Der gik ikke lang tid før at de dukkede op til byen, hvor Todd boede i, han havde en lille lejlighed i en bygning, som de efterhånden nærmede sig, Todd boede i en lejlighed på fjerde sal, men efter at han nærmede vinduet på bygningen.. til hans lejlighed, var det som om at hans vinger var ved at svigte ham, *Nej.. ikke nu* mumlede han og løftede Jake lidt op, inden at han tog sine arme rundt om ham igen og Todd vendte sig om med ryggen, imens at mærkede hvordan han endelig mistede kontrollen over sine vinger, uden at han vidste hvorfor.. "Undskyld.. Jake" mumlede han før at de ramte ind i vinduet og han nåede at ligge sin ene hånd på Jakes hoved, imens at han holdte om ham med sin anden arm, som om .. at han var hans søn? Sjovt. Men han beskyttede bare Jake idet at Todd væltede rundt, men han sørgede blot for at Jake landede oven på ham, da de endelig lå stille på gulvet, hvor de var landet inde i hans stue. Som var meget lyst, væggene var hvide, hvor der ellers hang nogle hylder på væggene, så var der et tv, en sofa, sofa bord og en stol til at sidde og hygge ved, det var lige før at Todd ramte hovedet ind i sofaen, men det nåede han ikke, efter at han bukkede sit hoved og lukkede sine øjne, udstødte et lille skrig, da han mærkede at hans en vinge kom lidt til skade.

Jake kom med en lidt forundret lyd, noget i retning af et 'huh?', da han hørte Todd's lavmæle undskyld. For hvad dog? Han nåede ikke rigtig at gøre flere tanker omkring dét, før de ramlede lige ind i et vindue. Ubevidst og af ren refleks strammede han sit greb yderligere om ham, hvorefter han lukkede sine øjne i. Klemte dem så meget sammen som overhovedet muligt, og forsøgte at holde sig i ro. Det var først efter deres 'lille fald', at han atter lod sine øjenlåg glide op og blotte hans grønbrune øjne. Med lynets hast fik han sat sig op, således at han nu sad overskrævs på Todd, hvornæst han lænede sig lidt ned imod ham og satte sine hænder imod gulvet, så han havde en arm på hver side af ham. "Todd? Todd er du okay?" udbrød han med opspærrede øjne, selvom det faktisk var soleklart, at han tydeligvis var kommet til skade. Han bed sig nervøst i underlæben, inden han lænede sig endnu længere ned mod ham, før han så kom i tanke om, at det nok ville være en god idé at flytte sig fra ham. Derfor rejste han sig hurtigt op, var meget påpasselig med ikke at træde på hans vinger, da han forsigtigt trådte væk fra ham og i stedet for satte sig ned ved hans ene side på gulvet. "Gør det ondt nogle steder?" spurgte han med en bekymret mine påmalet i sit blege ansigt. Lagde dernæst med en næsten fjerlet bevægelse sin ene hånd på hans brystkasse, hvorefter han lænede sig en smule ind over ham. Håbede for alt i verden bare, at han var uskadt.

"Flot.. af en dødsengel.." mumlede han imens at et skævt smil dukkede frem på hans læber, "Hm, du er ret modig af et menneske at være.." sagde han stille inden at han bed sine tænder sammen, da det stadig gjorde ondt i hans ene vinge, "Det gør ondt i min ene vinge..ellers er jeg okay, kan jo ikke helt dø, fordi jeg er det i forvejen" tilføjede han og lagde sin ene hånd op på hans kind, som han nussede blidt med sine fingerspidser, imens at han kiggede på Jake, satte han sig lidt op med overkroppen, prøvede at slappe af i kroppen, og han fik dernæst sine vinger til at forsvinde.. han måtte ordne sin vinge senere.

Jake rystede svagt på hovedet af det andet, han sagde. "Mig? Jeg er altså ikke særlig modig ... faktisk for jeg tit at vide, at jeg er verdens største kylling," mumlede han og rynkede kort på næsen ved den sidste del. Efter dét forblev han bare helt tavs, indtil Todd's stemme atter brød stilheden. I noget tid kiggede han blot lidt tænksomt ud i luften, før han flyttede sit blik over på ham og bed sig blidt i underlæben for at tilbageholde et grin. "Nej, det er jo rigtigt nok ..." Han trak sig lidt væk fra ham og skyndte sig dernæst at rejse sig op, netop som han berørte hans ene kind med fingerspidserne, - men bare dén lille berøring fik hans kinder til at blusse helt op. For at han ikke skulle se det, vendte han sig om, så han nu stod med ryggen til ham og lod sit blik køre rundt i de nye omgivelserne. Det her måtte være en stue. Det kunne han konkludere ud fra de møbler, der var placeret i rummet. Alle var ting, der normalt opholdt sig i en stue. ".... Hvor er vi henne?" spurgte han, efter han havde set lokalet lidt an og vovede derefter at dreje hovedet en smule og rette sine øjne ned imod Todd.

Todd kiggede på ham, fulgte hver og en af hans bevægelser. Inden at han kiggede ned af sig selv, han regnede godt ud at han skulle holde hænderne for sig selv, og lade være med at røre ham på den måde, han undslap et lydløst suk, "Ved min lejlighed" mumlede han inden at han rejste sig op letter besværligt, da han følte sig lidt svag, efter at han havde beskadiget sin vinge. "Jeg går lige op og skifter trøje.." sagde han stille, da der var kommet en stor revne i hans t-shirt fra hans vinger. Når han havde en trøje på, og at han førte sine vinger ud fra ryggen, blev den trøje altid ødelagt, uden at Jake havde sagt noget, eller sådan direkte kigget på ham, tog han fat i sin trøje nede for neden med begge hænder og hev den op over hovedet for at få den af, inden at han gik hen mod en trappe som førte op til anden etage, hvor hans sove værelse og bade værelse var. "Bare .. tag plads" tilføjede han, inden at han blev væk op af trappen, imens at han havde sin trøje med sig.

Jake skævede kort til ham, inden han efterfulgt af et kort nik straks flyttede sit blik hen på noget andet. Dog kunne han ikke lade være med at smugkigge lidt på ham ud af øjenkrogen, indtil han så ikke længere var til at se. Et knap hørligt undslap kort efter hans læber, hvornæst han med stilfærdige, lidt dovne skridt luntede hen til den sofa, der var placeret her i rummet. Han dumpede ned på den, sådan cirka midt på, og lænede sig derefter tilbage imod ryglænet, før han lod sit hovede falde en smule bagover og lukkede efterfølgende sine øjne. Det her havde bare været den vildelste oplevelse ... nogensinde. Faktisk kunne han stadigvæk ikke helt fatte dét, der lige var sket. Engle fandtes, - og han havde netop lige mødt en. Sad i hans lejlighed efter at have været oppe at flyve med ham. Udsigten havde været helt fantastisk. Han sukkede tungt. Hvad han ikke ville gøre for selv at få vinger. Det måtte virkelig være stort. Bare at kunne udfolde sine helt egne vinger og flyve lige det sted hen, man ville. Han åbnede atter øjnene og låste dem i første omgang fast på loftet. Sad ellers bare musestille og ventede på at Todd skulle komme tilbage.

Todd tog fat i håndtaget ind til hans soveværelse, efter at han var gået op af trappen, åbnede døren og trådte ind, hvor døren lukkede i efter ham, han smed sin trøje hen ved siden af et skab, hvor alt hans tøj var, idet at han åbnede skabet, efter at han nåede hen til det og kiggede lidt ned af sig selv, inden at han kiggede ind i skabet og lagde sit hoved en smule på skrå. Hans mave var bleg, som resten af hans hud og alligevel kunne der ses nogle muskler på hans mave, dog ikke fordi hans mave var veltrænet, han sukkede let, imens at han bare tog fat i en sort trøje og tog den på, efter fulgt af at have lukket skabet, inden at han så begyndte at gå ud fra rummet, og videre ned af trappen, til at han stod i stuen igen og han kiggede lidt hen på Jake. Før at han gik hen til sofaen, som han sad i og satte sig i det ene sofa hjørne, som han lænede sig op af, uden at han lige sagde noget, trak han svagt på skulderen, "Men jo du er et modigt menneske.. du behøver ikke at høre på de folk som siger at du er en kylling, jeg syntes noget andet, og det er at du er modig", sagde han køligt, alligevel med en blid stemme. Imens at han trak sine ben op til sig. Og førte sine arme omkring dem.