ven eller fjende Kiki og Davy (privat)

T: 22:00
O: ingen endnu
V: nymåne
S: skovens mørkses del




Odette var ud en sen aften. Som hun hendes foælder ikke ville har det men hun kunne ikke sove overhovedt, hun hade for mange ting at tænke på som hvad hendes forælder ville sige til hendes karater. Hun hade får idag dem hade de nelig ikke se endnu så hun var ret bange for, hvad det ville ske når de så dem men lige nu tænket hun bare på hvad som luske efter hende. Det kunne hun mærke at det var nogen eller noget efter hende, men hvem eller hvad det var viste hun ikke endnu men en ting var sikkert det var ikke noget godt. Mørke bræde sig i hendes sind og gjore hende bange

En skiggelse bevægede sig rundt i mørket, kun få meter fra den unge animagus. Skiggelsen tilhørte en sulten vampyrkvinde, som fulgte lugten af friskt kød. Hendes rødglødende øjne skindede i mørket; som to rubiner i en adelig kvindes halskæde. Hendes ildrøde hår flavrede i vinden, som hun sprang, elegant, fra gren til gren, i træernes krone. Hun landede for foden af det træ, der stod tættest på den unge pige, hun endnu ikke vidste var en animagus. Selvom hun mente at, at spise en så ung pige var under hendes værdighed, men tørsten efter hendes blod nagede for stærkt. Nu, hvor Malakel herskede over Vie La Mort, var det svært at finde et ordentligt måltid. Han og hans folk havde dræbt de fleste mennesker, andre mennesker blev nu solgt som slaver, og dem der havde luret hvad der var på fære, var for længst stukket af. Derfor valgte hun at denne unge pige skulle være hendes næste måltid, og trådte frem fra buskene.

En høj mand trådte med lette skridt ind i skoven hvorfor han var her vidste han ikke men han følte at nogle havde brug for ham, selvom han for længst havde fået fri fra skolen hvor han var lærer, han var en høj let muskuløs mand med kort mørkebrunt år næsten sort som krølle let, hans øjne var chokoladebrune og bar et alvorligt dog høfligt samt varmt skær som dog ikke afslørede det onde som lå dybt i ham, han var ikke et normalt menneske men Animagus og endda en af dem som ikke var slave eller noget, han var som altid iført en hvid skjorte samt et par mørke jeans og et par sorte lædersko som nok havde kosten kassen.
Davy var denne unge mands navn, han sukke dybt men stoppe som op da han hørte en lyd og hans næse opfange hurtigt en velkendt lugt*vampyr*tænkte han kort før han satte i løb efter lugten, han løb enligt ret hurtigt dog langt fra vampyr løb men hurtigt nok, dog forvandle han sig ikke han var ikke stolt af sin dyrere form.

Odette så sig omkring. og kunne lugte en vampyr bag sig hun for runde og så på Kiki og hendesøjne, Odette var kun 10 år gammel men hun viste at vis hun skulle overleve. Mødet med en vampyr kunne hun ikke gøre det selv hun gik bange bag ud, hun ville helst hjem nu men hun viste at vampyren var meget hurtiger end hun var. Så hun måtte finde på noget ret hurtig ellers ville hun blive tømt for blod, hun viste at nu måtte hun bare væk men hun var lammet af skræke. Over at se en vampyr her i skoven det hade hun aldrig set før nu

Kiki, som var iført en ærmeløs hvid kjole, som nærmest gik i et med hendes blege kolde hud, trådte et skridt hen imod den lille pige. Hun var så optaget af denne, at hun slet ikke lagde mærke til den lidt ældre, mandlige, animagus, som med et var dukket op; hun så kun denne skrækslagende pige som var lammet af skræk. Kiki smilede hånligt, dog næsten medlident, så man kunne se hende hvide spidse tænder, og trådte endnu et skridt frem. Med små fine skridt bevægede hun sig tættere og tættere på den unge animagus, hvis øjne stirrede direkte ind i hendes. Kiki smilede stadig, men stoppede op i et kort øjeblik, inden hun pludselig stod bag animagusen. "Så, så, min pige..." Hviskede hun blidt i hendes øre, og borede så sine klolignene negle ned i hendes kød, klar til at bide! Hvis hun havde vist at dette unge barn havde været en animagus, ville hun, for alt i verden, ikke have skadet hende.