en ture i Gydern Lupus(privat)

T: 23:00
O: ingen
V: nymåne
S: Gyderne



Marko var ude en sent aften. Han ville ikke være ind for der hjemme når hans mor og søster skændes hele tiden, så han gik uden for sammen med Sno hans hvide huntiger som altid vr med ham. Når han ikke var i lejligheden eller i opgangen men for det meste var de ude begge 2, da Sno ville være sammen med Marko og ikke hans mor og søster Sno kunne hurtig fortælle Marko. Vis det var fare på fær og det var det tit omkring Marko

Lupus gik hurtigt og målrettet, eller det ville folk tro om ham. Rigtig, gik han rundt uden mål og tanker, lod bare benene før ham hen hvor de mente det var rigtigt.
I sin lange sorte parkcoat med kraven slået op, så Lupus rigtig skummel ud som han gik af sted med hovedet mellem skuldrene for ikke at trække for meget opmærksomhed.
Hans ban stoppede. Hans næsebor blev opspillede og han smilte ondt. Selvom Lupus havde været varulv i over 9 år, blev han stadig forundret over hvor god hans lugtesans var, men også hvor misledende den kunne være... Det kunne jo umuligt være sandt at der var en tiger i nærheden.
Hurtigt skridtede han imod lugten. Den interesserede ham og han ville se hvem der ejede en tiger her midt i gyderne.

Marko gik sammen med Sno. Da Sno stoppe op og begyndte bat knurre af noget Marko ikke kunne se endnu, Men han viste at Snos lugtesans aldrig hade sviget dem når de var ude. Marko fik gåsehud på armne og stille sig tæt ind til Sno, som knurre stadig Marko sammel en sten op for at kaste den vis det skulle. Være nødvendig selv om han ikke håbe det skulle blive sådan

Lupus' tanker snoede sig fra at det måtte være en paranoid person der var bange for sin sikkerhed, ellers måtte der være en form for ulovlig dyrehandel... Det var det eneste han kunne finde mening i... Alt andet gav langtfra mening.
Han kom tættere på og lugten tog til. Men så stoppede Lupus op... Måske 100 meter fra lugten. Der var en anden lugt... Noget som havde tilbragt så lang tid med Tigeren, at det næsten var skjult under den lugt, men nu kunne han skelne dem fra hinanden. Der var også et menneske...
Han stak interesserede hovedet rundt om hjørnet og kiggede direkte på drengen (Marko) og så lod han øjne løbe ned til tigeren. Selvom han ikke var i ulveskikkelse, kunne dyr mærke hvordan bæstet inde i ham kæmpede for at komme fri... Og det skræmte dem enten, eller opildnede dem til kamp.

" Sno hold nu op det er ikke noget. Her ud over os så det er ikke noget at beskydte mig i mod lige nu, med minder der er nogen som du kan se og som jeg ikke kan se " sagde Marko. Og så sig omkring og fik øje på Lupus og Sno knuree endnu mere end før, de ville ikke lade Lupus komme for tæt på Marko som Sno op fatte som sin unge

Lupus trådte ordentligt frem så man faktisk kunne se ham i sin fulde pragt. Han var omkring de 190 cm og det var tydeligt at han ikke rigtig frygtede katten.
”Du kan være helt rolig... Jeg skal nok beskytte dig mod lyssky personer” sagde han udglattende og med et lille grin på læberne så tænderne kunne ses. De virkede lidt mere som en ulvs, end et menneskes.
”Så fortæl mig endelig... Hvad laver så ung en dreng, med sådan en fin tiger?” spurgte han med oprigtig interesse. Han stod måske en 20 meter fra dem nu, og bevægede sig støt imod dem med lange og afmålte skridt.
Hvis tigeren hoppede på ham, ville han nok kunne tvinge den i jorden i springet, men hvis den fik overtaget, var det ikke til at sige hvad udfaldet ville blive.

" jeg har får hende. Da jeg var lille men af hvem ved jeg ikke min mor vil ikke fortælle mig det, og Sno bliv " sagde Marko og Sno satte sig ned ved siden af Marko den hvæste advaren. For at han ikke skulle komme for tæt på Marko eller Sno selv

Han nikkede langsomt. ”Af din far måske?” spurgte han ind til det og kiggede på Sno, som den åbenbart hed, og knurrede lavt og hurtigt fra mellemgulvet så dyret ville vide at han også var farlig.
Han kiggede længe på Sno før han så nikkede langsomt og sagde ”Hun holder virkelig af dig og du styre hende tilsyneladende godt...” mens han stadig nikkede, nærmest for at understrege det.
*Ville jeg mon have brud for et snetigers tæppe?* tænkte han lettere spøgefuldt og målte tigeren med øjne. Den var velvoksede og ikke ligefrem doven og dvask som nogen af de andre tigere man så i fange skab.
”Er det så også dig der har trænet hende?” spurgte han videre ind til det, så drengen ikke fik for meget tid til at tænke over tingene.

" jeg ved ikke om det var af min far. Jeg har aldrig nogensiden se eller kendte noget til ham, og jeg jeg hat selv trænde hende og hun er meget lydig " sagde Marko. Og hade det ikke godt med på den måde Lupus så på sno på " og hun er ikke til salg vis de mene det 2 sadge marko. Han ville ikke sælge Sno for noget som helst