Kalder de det der et talent? - Tanya (Privat)

S: Terres gå gade.
V: Solskin, lunt
O: En kæmpe flok mennesker der kigger på to mænd der laver tryllenumre.
T: 13:45

Phoenix stod i udkanten af en kæmpe mængde mennesker. Han havde en hvid skjorte på, sorte bukser og en læderjakke over armen. (mørkebrun). Han fattede ikke at folk mente det der var talent. Menneskerne omkring ham vidste tydeligvis ikke hvad et rigtig talent enlig var. Det var ikke noget med bare at kunne kaste med bolde. Han syntes næsten det var komisk at se dem, når han tænke på alle de væsner der gik rundt og kunne alt muligt! Lysstråler, flyve, manipulere med alt muligt! De var så bersalt! Et smil spillede over hans læber. Han havde virkelig lyst til at drille dem, men holdte sig. Der var jo ingen der måtte vide noget omkring væsnerne.

Tanya, som var en af englene i byen smilede roligt mens hun kiggede ned på 'tryllekunsterene' som kastede rundt med farverige bolde mens de tjente penge... Eller småmønter...
Tanya overvejede virkelig at virke lidt umenneskelig og hoppe ned fra det tag hun sad på så hun kunne spolere dem, og bare sige at hendes fodsåler var blevet så ømme efter hun var faldet en gang at hun er emun over for sådanne ting... Men nej.. Det var den dummeste ide...!
Hun valgte dog så bare at gå over på den anden side af taget og flyve over i en lille gyde i nærheden så hun hurtig kunne komme der hen igen.
Da hun var landet i gyden gik hun med hastige skridt...
Hun havde en ubehagelig følelse i maven da hun hørte nogen pifte. De havde sikkert se hende være der.. Nok ikke lande...
Men Tanya havde i hvert fald en topløs mørkeblå tætsiddende top på, med blonder sat på hist og pist, hvor det så var meningen at man skulle kunne se noget af hende bh, og derfor havde hun selvfølgelig valgt at det skulle være en mørkeblå med blonder. Tanya havde enig kun taget den på for at hendes vinger ikke ville kunne ødelægge hendes bluse, da blusen gik længere ned bag til. Hendes stramme lyseblå bukser sad perfekt, men var dog lidt gemt væk af den sorte regnfrakke, som var løs i fra hofterne af og ned, som hun hurtigt havde taget på for at skjule hendes mærker på ryggen. Inden under regnfrakken havde hun en lille lyseblå cardigan.
Tanya kiggede hurtigt tilbage på drengene der havde piftet. Hun skyndte sig endnu mere. Hun var enlig bange for dem... Hun kunne jo ikke bare forsvare sig nu da der var en åben gade tæt på. Hun klemte de isblå øjne sammen og begyndte at løbe. Hun drejede rundt om hjørnet hen mod tryllekunstnerne og den mængde folk der var omkring dem. Tanya massete sig så ind imellem dem og endte oppe foran vedsiden af en med en mørkebrun frakke over skulderen.
”Undskyld,” mumlede hun lavt til ham, ”Hvis en lille gruppe drenge kommer og spørger om du kender mig, vil du så ikke være sød at sige at du gør..?” spurgte hun stadig lavt. Hun var enlig nervøs, for menneskerne skulle jo ikke kende til væsnerne.. Eller helts ikke så meget... Og hun ville ikke slå vingerne ud på en stor åben gade, selv om det er en af de steder hvor hendes vinger virkelig har plads til at strække sig ud.

//Svare lige om lidt 10 min//

Phoenix stod og så på de latterlige mænd. Enlig forstod han ikke hvorfor han stod og så på det. Men der var vel ingen svar på alt. Pludselig stod der en kvinder ved siden af ham. Hun bad ham om at lade som om han kændte hende. Han nikkede, næsten useligt. Han skævede hen mod der hvor hun kom fra. Han kunne ikke se nogle endnu. Gad vide hvorfor? Blev hun jagtet?

//beklager jeg ikke har fået skrevet mere, manglede lige lidt krea//

//Går nok, jeg fik også bare et krea anfald lige før, plejer ikke skrive såå langt xD//

Tanya nikkede roligt, ”Tak,” svarede hun hæst til hans nik.
Hun kastede et hurtig blik over fra gaden hun kom fra. Hendes hår fløj om på hendes skulder. Hun så mændene kiggede efter hende. Hun var ikke lige frem tryg selv om hun stod blandt en masse masse mennesker. Hun fjernede så blikket igen da en af mændene.. En af de kraftige fik øje på hende. Hun gik så en smule frem for at det kunne være at de måske ville miste synet de havde fået af hende.
Men i det hun trådte lidt frem kom en af tryllekunstnerne hen til hende og trak hende frem.
- ”Her! Prøv at se om du kan,” sagde han så til hende og gav hende to bolde i hver hånd. Hun kiggede lidt på de farverige bolde hun havde i hænderne og så over på makkerparret der jonglerede med boldene.
Tanya kastede så en af boldene op i luften og greb den i den anden hånd... Hun skulle lige finde ud af dem. Hun kiggede så over på gaden... Mændene var ved at masse sig igennem.
Tanya kiggede hurtigt rundt på de ting tryllekunstnerne havde, hun stilte boldende fra sig og tog to bowling kegler i hver hånd.
Hun begyndte at jonglere.
Da en af mændene så kom frem og gik roligt frem, 'tabte' Tanya en af keglerne så den hamrede ned i hans skinnende, skallede ægge formede hoved. Slaget fik ham omkuld... Tanya kiggede på ham mens hun jonglerede videre. Den næste kom frem. Han kiggede så lidt på han kammerat og så op på Tanya som hurtigt lod alle keglerne falde på jorden.
Hun skyndte sig så hen til manden med den mørkebrune frakke og tog ham i armen mens hun prøvede at hive ham med videre fra omkredsen...

Phoenix stod tavst og kiggede på optrinnet. Hun var faktisk ikke så dårlig med de bolde. Han kunne ikke selv gøre det bedre. Måske havde han øvet sig? Da den anden fyr kom og kvinde løb hen og prøvede at trække ham væk greb han hende i armen og trak hende tilbage. Han holdte hende så hun stod presset op af ham. Hans ene hånd var under jakken hvor en der var en pistol. Den havde ikke været der hele tiden. Han ventede og ville se om mændene ville komme tættere på ham.

Da Tanya blev hevet tilbage til ham fik hun et lille chok og var ved at tumle rundt da hun blev hevet tilbage. Tanya kiggede ned mellem dem og hen til hans frakke hvor han i pistolen holdt.
Hende og hendes isblå øjne kiggede op på ham. Mente han virkelig at han måske havde tænkt sig at skyde dem? Okay.. De virkede virkelig også som nogen der kunne finde på at voldtage hende... Eller andre...
Hendes øjne dirrede en smule. Kunne hun ikke bare flyve væk? Tage ham med sig under armen og bare flyve? Eller.... Havde han også vinger? Var de begge engle?
”Jeg ved ikke med dig... Men jeg syntes jeg er en engel sendt fra både helvede og himlen..” mumlede hun og håbede på nogen måder han ville forstå det... Hun var enlig ret sikker på at han var engel alligevel. Han var jo køn. Gjorde gode gerninger... Eller hvad? En skytsengel for en engel? HA!
Tanya smilede roligt til ham hvorefter hun trådte et halvt skridt til siden så hun stod mod hans skulder. Han havde jo sagt ja til at spille en ven, så hun lagde roligt, lidt forsigtig sit hoved på hans skulder, lidt ventende på den høje lyd fra pistolen.
To andre mænd kom så frem bag den anden. En ud af fire... Tre tilbage... De begyndte at gå hen mod dem på en lidt skræmmende måde, en som nærmest skulle 'vise' at de var bare store og seje... Men var de nu også det?

Phoenix havde ikke lige helt forstået meningen, men hun måtte være en engel, når hun sagde det på den måde. Han ventede på at der skete noget fra de fyre der var efter hende. Han syntes hun spillede sin rolle meget godt, hun gik ikke i panik over at han ikke var løbet efter hende, det var jo altid en start. fyrene kom ud, først var der den ene, som hun ikke havde nådet at slå ned, og derefter to andre. Det så næsten sjovt ud, den måde de næsten pustede sig op på. Phoenix ventede på deres udfald. Han havde enlig ikke forstået hvorfor han havde lavet en pistol, men han gad ikke fjerne den, han kunne jo lige så godt bruge den, og se var "seje" disse fyre var.

Tanya vidste i forvejen at hun var en god skuespiller. Det var tydeligt i sådanne situationer. Den forreste af fyrene gik hen og stillede sig foran Tanyas 'skjold'.
”Hva', må vi lige låne din veninde der!” snerrede han næsten mens han stadig pustede sig lidt op, nok for at prøve at skræmme ham.
”Vi skal bare lige snakke med hende!” sagde den til venstre for Tanya og hendes.. Ja hvad hed han? Nu var det i hvert flad skjold. Ham til højre sagde derefter.
Tanya trådte lidt længere bag Skjold og gemte noget af sit ansigt bag ham. Alle tre fyre havde tatoveringer og virkelig muskuløse arme. Sådan nogle Tanya virkelig ikke kunne lide.

//Ku ikk svare så meget...//

Phoenix måtte virkelig kæmpe for ikke at bare komme til at smile. De var jo mennesker, ganske harmløse, især når man målte dem op mod vampyre, og hvad der ellers kunne gemme sig i Terre. Fyren til venstre sagde noget der virkede lidt underligt, når man kiggede på deres holdning. vi skal bare lige snakke med hende sådan virkede det ikke ligefrem. Kvinden trådte om bag Phoenix, han vidste ikke lige hvad hun lavede, men han blev stående. "Beklager, hun har, som i kan se, ikke lyst til at snakke med jer." Svarede han roligt. Han havde prøvet det der var værre, eller meget værre. Det var først når man snakkede om dæmoner at man skulle tænkte sig godt om, ellers plejede Phoenix altid at være rimelig rolig. Med mennesker, det var bare sjovt at se dem puste sig op og gøre alt for at man skulle løbe bort.

Tanya var rolig ved at være tæt ved Skjold, selv om hun vidste at der om et øjeblik kom problemer.
Ganske rigtig... Fyren til venstre løftede brystet mere og gik frem. Han havde et vred udtryk i ansigtet og lagde hurtigt armen på Tanyas hjælpende hånd, som indtilvidere var meget god, for at skubbe ham væk så han kunne komme til.
Rundt omkring dem var der blevet lidt uro og folk var begyndt at fjerne sig. Tryllekunstneren som til at starte med som havde hevet Tanya frem til at jonglere kom så kort mellem fyren som før stod til venstre og fyren foran Tanya.
”Hey, hey, tag det nu med ro, og se med på vores forestilling,” sagde han egoistisk. Men fyren som før havde stået til venstre, skubbede bare hårdt tryllekunstneren væk men han vrissent råbte af ham på en snerrende måde at han skulle gå væk.
Tanya ville ikke sige noget. Det ville nok kun give flere problemer. Måske var det bedst hvis Skjold og de tre drenge snakkede? Eller diskuterede?
Den som nu stod bagerst og som havde været helt stille trådte til. ”La´ os nu bare snakke med hende, okay? Du ska´ nok få hend´ tilbag´” sagde han. Hans stemme var meget mørk lige som hans hud. Manden med den dybe stemme havde sort kort krøllet hår. Tydelig udlænding.

Phoenix lod som om han ikke så manden bag sig, der havde taget fadt i kvinden. Han kunne bruges som test person hvis han da manglede en. Trylle manden så dum, meget dum ud da han stod der og prøvede at stoppe optrinnet. Phoenix håbede lidt på at det ikke ville lykkes, for han ville gerne se hvor smarte de her fyre var. Han blev næsten glad da han blev skuppet væk. Den bagerste fyr begyndte at snakke. Phoenix vendte sit hoved om mod ham, og kiggede på ham. "Så snak med hende dog. Eller vil i snakke med hende alene?" Han drejede hoved halvt, så han kunne se manden der havde fat i kvindens arm. "Og slip hende lige, man behøver ikke krops kontakt når man snakker, eller er mine ideer rigtige?" Spurgte Phoenix en smugle køligt.