Found My Talent! ~Night~

I et kvart lidt afsides fra gågaden og alt det andet shoppe-haløj i Terre lå en anden fin butik. Den var dekoreret som med en bladning af oldfasion og det modere. I blege farver og et stort udgik vindue hvor at sjove foremede og mere smukt dekorerede kager lå og bare ventede på at blive købt og derefter måske nydt til aftenskaffen eller hvad der nu blev valgt til dem. En kunde var lige gået ud af døren som havde fået den lille klokke til at ringe en til to gange og butikken af nu igen tom for kunder. Det var jo sent og det var ikk så mege der lige havde brug for en forfriskning af denne slags. Ude bag i stod en pige på omrking de 14-15 år. Hun var ikk så høj men alligevel havde hun dog nogle tydelige former som det fine sæt tøj hun havde på - Ikk særlig udfordrende men det klædte hende - gjorde det nemt at se. Hun havde nogelunde langt hasselnøddebrunt hår der faldt perfekt ned af hendes ikk alt for brede skulder og omkredsede hendes ansigt som havde den let latinobrune hud som hele hendes krop. De smukke og krystalklare også hasselnøddebrune dådyr øjne havde et koncentret udtryk og rettet mod hendes lille job som hun havde fået tildelt her på byen konditeri(Hvis du ved hvad det er). Amelia, som denne unge aspara så fint hed, var igang med at dekorere nogle cupcake med farvrige buttercrems og og krummel. Hun havde et smil på hendes bløde og let lyserødebrune læber mens hun gjorde dette. I fred og ro. Hun havde for første gang fået den store ære af at lukke butikken denne aften også selvom at hun blev var i lære her. Men hun havde talent for dette arbejde. Et talent hun endelig havde fundet.

Night gik rundt i gaderne og der havde han gået i et par timer nu, men, hvor mange vidste han faktisk ikke. Han havde en sort hættetrøje over hovedet så ingen kunne se hans ansigt eller hans blodrøde øjne, som lyste i mørket da han kiggede nedad imod fliserne og ikke op imod menneskerne eller, hvem det nu var der var her omkring lige nu og det fik folk til at kigge og derefter skynde sig videre. Et smil kom på hans læber, hver gang han hørte en gispe og skynde sig væk. Hvis de kunne se hans ansigt ville de ikke forstå, hvorn sådan en pæn dreng kunne have sådan en stil, som næsten ikke var andet end sort. Et par sorte, lårkorte cowboy shorts, en stram blodrød og sort t-shirt og en sort og mørkegrå hættetrøje, som var den han havde over hovedet, samt et par storte sorte høretelefoner om halsen. Han hørte ligepludseligt en klokke og det fik ham tilhurtigt at kigge op. Det var en dame der kom ud af en... Kagebutik? underlgit normalt var Night overhovedet ikke intreseret i kager eller alt andet formor for mad og drikke, mend er var et eller andet over denne butik der fasinerede ham. Han gik lidt frem og kiggede ind af vinduet, hvor en ret ung pige stod og lavede kager eller noget. Et smil kom frem på Night læber, men et sødere og venligere smil end dem han havde lavet før da ingen kunne se det. Han vente sig dog om og gik over til en bænk der var lidt væk og satte sig ned. Han var øm i benene efter de mange timers gåen, som var non-stop. Han sukkede stille og beholdte sin hætte på hovedet og slappede bare af lige nu. Igen kiggede alle dem der gik forbi ham på ham.


//skal smutte nu svare næste gang jeg kommer på XD//

Amelia havde sådan set ikk opdaget noget. Havde jo bare stået lige så stille og passet hendes job. Hun ville helst ikk kikse i det. Og dog. Det havde hun dog gjort et par gange da hun så fik lov til at tage de 'mislykkede' med hjem uden at betale. Men i aften måtte hun jo selv bestemme om hun tog nogle af de gode med eller havd. Det havde hun set andre gjorde og hun ville jo ikk holdes udenfor.
Hun stod så lidt efter og betragede sit mesterværk af cupcakes og et smil kom frem sammen med et lettet sød. Hun kørte automatisk sin ene håndryg mod panden og kløede sig lidt på kinden men havd hun ikk havde opdaget var at hun stadig ahvde noget mel på sin hånd og havde derfor fået nogle 'melede' aftryk. Hun tog så bakken og gik stille og roligt ud i selve butikken for at stille dem på deres plads. Hun havde stadig ikk opdaget den fremmede dreng i en msåke lidt underlig men nok facindende tøjstil der stod ude foran vinduet. Hun gik hen til det sted hvor der før havde stået en masse cupcake men de havde været væk ret længe. Hun stilte dem forsigtigt og fint på rad og række efter farve, størrelse og form. Efter at have sat de sidste kager på plads samt andre der stadig havde været ude bag ved lod hun endnu et lettet suk komme over hendes bløde og let lyserødebrune samt fyldige læber. Hun stilte roligt bakken en i et lille rum bag disken hvor der allerede stod nogle andre bakker. Hun lod så sit blik se rundt i hele rummet hvor det svag dæmpede lys gav butikken en hyggelig stemning her om aftnen. Hendes smil voksede. Det var som altid varmt og sødt og altid imødekommen. Nok var hun en aspare men hun havde dog en del hovmod med sig omrking. Hun havde det især med at omgås vampyre og andre lidt skumle typer. Men vampyre havde jo ikk alid at være onde mente hun selv. OG det passede jo også.

//Det er bare gür :3 Vi skrives//

Night kunne høre at der kom nogle gående imod ham. Han løftede hovedet og så en flok drenge på omkring de 15-17 år. *mennesker* sagde han irreteret inde i hovedet og sukkede så, men det var noget man kunne høre, hvis man var tæt på. Han kendte dem ikke og ingorerede dem bare, men de så ikke ud, som om de ingorerede ham. næ nej da de så ham grinte de og gik over til ham og omringede ham, men stadig ingorerede han dem bare. han gad dem ikke og var ligeglad med, hvad de ville.
Lidt efter da de så at han ingorerede dem blev de sure og begyndte at tale om, hvad de skulle gøre og en af dem.. den ældste åbenbart sagde til Night at han skulle afleveret sine penge, Night svarede dog stadig ikke. Nogle af drengene gik ud af denne ring omkring ham og fik øje på pigen inde i bagerriet og et smil kom på deres læber. To af dem gik stille over imod butikken og bankede på den rude hun var tættest på og smilte lumskt til hende da hun nu engang vente sig om og så dem. Night løftede sit hovede og fulgte drengene da de gik derover og de andre kiggede også og grinte så. Det var typisk menneske drenge. Når de så en sød pige skulle de spille smarte og prøve at gøre et eller andet og det var derfor Night nogle gange hadede mennesker. Night sukkede og kiggede lidt rundt. Menneskerne kunne ikke se hans ansigt, men han så deres og derefter kiggede han over på pigen og de to åndsvage drenge. Night havde set af pigen ikke var en alminelig menneske pige og ventede på at se, hvad der ville ske.

Amelia så ikk liegfrem ud til at have fået et chok da drengene bankede på ruden. Hun stoppede bare op og vendte sit blik mod dem. Hun så lidt undrende og spørgende på dem men alligevel smilte hun til dem som hun plejede at gøre til kunder og andre fremmede mennesker og væsner og vinkede svagt. Ikk på nogen måde for at sige 'kom indenfor.. Jeg er fri'. Men bare for at være venlig. Sådan var hun altid. Venlig men for nogen en smule mystisk og svær at blive klog på. Og dette vidste hun også bare ved at gå om bag ved igen for at rydde lidt op så hun ikk havde behøvet at gøre det når hun fik fri om blot en halv time. Hun så ikk ud til at være det mindste intresseret i dem. Hun var heller ikk den type. Men netop på grund af hendes race blev andre tiltrukket af hende. Lidt stressende af og til men hun havde jo levet længe nok til at ordne det med stil. Hun stod lidt gemt fra nogens udsyn med ryggen mod væggen. Hun bed sig blidt..nej lidt hårdt i sin underlæbe og turdede egentligt ik rigtigt gå ud af butikken nu. Hun havde ikk kunne lide drengenes smil og deres grådige blikke. Det skræmte hende en smule. Hun trak vejret roligt som sædvanligt og der var intet galt der. Hun lod sig glide ned af væggen og sad nu på gulvet med sine ben trukket helt ind til sig med armene slynget om dem. Hun håbede lidt at de ikk ville komme ind men hun havde dog en fornemmelse om at de ville. Hun vidste ikk helt hvorfor hun pludsleig følte sådan. Det plejede hun da ikk.

Drengene smilte og gik nu over til døren da de ikke kunne se hende mere og åbnede den. en klokke ringede igen da døren blev åbnet og da den lukkede i. Klokken fik Night til at kigge hurtigt op, hvorfor vidste han stadig ikke. Det var underlgit med den klokke, den gav ham en dårlig fornemmelse, men han kunne ikke komme i tanke om, hvorfor.
En anden dreng gik væk fra Night og over, hvor han også åbnde døren. Han spurgte de andre, hvad de ville med hende da hun ikke var deres 'bytte' lige nu. Drengene sukkede stille og kiggede ned på pigen med et 'bare rolig vi glemmer dig ikke' blik og også et 'vi ses snart igen' blik inden de alle gik imod døren og, hvor klokken lød igen. De gik over til drengen igen, som man faktisk ikke kunne se da drengene stod foran ham stadig og var ret så irreteret over at han ikke svarede.
Ligepludseligt var der en af dem der slog ham i hovedet, men Night rørte ikke på ham. Dette var den situation det var godt at han var van til at blive banket for så gjorde det ikke ondt især ikke når det var et par dumme drenge der var mega svage. Der var begyndt at trille nogle skyer ind over dem og stille begyndte det at dryppe ned på dem og inden længe begyndte det at øse ned. Drengene lavede en irreteret lyd og de begyndte at gå, men denne 'leder' blev der i noget tid for at få de penge han ville have. Nu rejste Night sig op og kiggede drengen i øjnene og da han så hans øjne formede der et panisk ansigts udtryk. De blodrøde øjne stirrede nu på ham og inden han kunne nå at komme væk havde Night sat tænderne i hans nakke og sugede blodet ud af ham. Det var noget han sjældent gjorde. Night havde det ikke med at drikke folks blod ude på åben gade og især ikke når han vidste at der var en der kiggede på eller det gjorde hun nu ikke da hun sikekrt gemte sig. Men de drenge havde irreteret ham så meget at han var ligeglad lige nu også havde han ikke spist i 5-6 dage så han var ok sulten nu. Imens han var igan med at suge blodet ud af drengen rettede han blikket imod butikken for at se om pigen så ham eller ej? Ligepludseligt gav han slip på drengen og han faldt til jorden. Død. Blodet løb ned af hans hage og hans blodrøde øjne begyndte at lyse. Han tørrede blodet væk og da han gjorde det faldt hans hætte ned af hans hovede så man kunne se hans ansigt. Night så ud til at være en meget 'uskyldig' dreng i hans ansigt. Han så sød og rar og kærlig ud og lignede slet ikke en der kunne gøre sådan noget, men nu var han jo vampyr. Regnen røg ned på ham og gjorde hans går vådt så han skyndte sig at tage hætten på igen og kiggede stadig på pigen med et blik der sagde 'sorry du skulle se det' inden han vente sig og begyndte stille at gå da han regnede med at hun sikkert ikke ville have noget med ham at gøre efter det.

Amelia fór sammen da klokken lød og hun så hurtigt op. Hun rejste sig ordenligt op igen og rettede kort på det skørt hun havde på før at hun tog en dyb indånding og gik ud i selve butikken igen. Hun så ikk mere skræmt ud men sagde ikk rigtigt noget med det samme. Hun stod lidt stille et øjeblik da deres blikke med det samme blev rettet mod hende men hun tøede dog hurtigt op igen. "Øhm.. I kalder bare hvis i ved om der er noget.." sagde hun smilende og så sig kort ud af vinduet hvor hun fik øje på denne fremmede dreng der havde sat sine tænder i en anden dreng. Hun spærrede sine øjne lidt op. Ikk rigtigt fordi at hun var bange for ham. Hun havde intet imod vampyre. Faktisk ahvde hun selv følt sig mere tiltrukket af disse væsner ind andre asparas og foreksempel dæmoner og så videre. Men det var dog stadig lidt overvældende for hende på denne måde. Og da drengen så faldt død om blev hun dog en smule skræmt. Hvorfor kunne de ikk bare skade folk i stedet for at dræbe dem. Men faktisk måtte han gerne gøre det samme mod de andre drenge der stadig var i butikken. Hun så hans blik og forstod. Hun var helt roligt om det og så så rundt på de andre. Hun gik om bagud og fik hurtigt klædt sig om igen. Hun kom igen hurtigt og gik med hastige skridt hen mod døren. "Jeg er virkelig ked af det men jeg er nød til at lukke butikken nu.. Så.." Hun fik jaget dem ned med en nemhed som kun hun havde fået tildelt. Så låste hun døren. Hun kunne mærke en hånd mod hendes røv og med en hurtigt bevægelse fik hun fat i denne perverse drengs håndled og strammede grebet før hun kunne mærket et knæk. Hun vendte sig om mod dem og så på dem med et lettere gennemborrende blik men et sødt smil. "Jeg vil råde jer til at holde jeres beskidte fingre for jer selv" sagde hun helt roligt før at hun løb hen mod denne vampyr. Hun var nu iført hendes sædvanlige sæt tøj. DEn korte røde nederdel som flagrede svagt efter hende som hendes hår, en løs hvid skjorte og et par normale ballerinaer. Hun var lidt efter oppe ved ham og mødte ham med et bekymret blik og et svagt smil. "Hey er du okay??" lød hendes blide og rolige stemme.

Night kiggede forvirret da han hørte en kom løbende efter ham og vente hovedet og da han så pigen var han mere forvirret over det. "øh...ja?" sagde han stille og forvirret. Hans øjne var nu blevet storer da han ikke helt forstod, hvad der skete lige nu. "jeg har det fint" sagde han og og kiggede ned og så den døde dreng ligge på jorden. Lidt efter kiggede han over på hende igen og smitle venligt "hvorfor spørger du?" spurgte han så og havde sadig det venlige smil på læberne. Han vidste ikke om hun kunne se det da han havde hætte på, men smilte stadig da det jo kunne være at hun ku se det?.

//sorry er lidt u krea --'///

Amelia gik nu mere i hans tempo men stadig lidt hurtigere for at følge med ham. Han ahvde jo længere ben end hende. Hendes smil voksede en smule ved hans svar og hun kunne se hvordan at han undrede sig over hendes msåke lidt mærkelig opførsel. Han ahvde nok troet at hun ville gå hen til den døde dreng først men hun var lidt for vant til død og sådan.. Og hun kunen jo intet gøre ved det. "Det er godt at vide.." Hun forstod godt hans spørgsmål han lidt efter også kom med men hun kunne goså godt lide hans smil der kom frem. Hun så lidt ligefrem for sig og samlede sine hænder på ryggen mens at hun gik igen. "Jeg så hvad der skete.. Og så det mærke efter slaget i dit hoved" sagde hun helt roligt og smilte sødt og varmt til ham. Hun stoppede så op og fik også han stoppet ved at stille sig foran ham. "Går det ondt.." Hun løftede så sin hånd ene måske lidt lille men varme og bløde hånd som hun meget forsigtigt lagde på det blåmærke han allerede havde fået. "..hvis jeg røre nu?" Hun så ham ikk i øjnene mne hendes smukke hasselnøddebrune dådyr øjne var stadig rettet mod mærket mens at hun bed at blidt i sin underlæber. Så tog hun sin hånd til sig igen og trådte et skridt tilbage og så på ham. "Åhr.. undskyld..hvis altså jeg er for.. Glem det" Hun havde en lille lyst til bare at løbe sin vej nu. Hun havde det altid med at være meget.. social mod fremmede.

Night vidste ikke, hvad han skulle sige eller tænke lige nu, men smilte bare til hende.
Night fik et lille chok da hun stilete sig ind foran ham og skyndte sig at stoppe og endnu et chok da hun tog hånden op til hans kind. "øh.. nej det er fint jeg er van til det" sagde han og smilte sødt til hende. "det er ok" grinte han så venligt. "gør det også tit selv så har ikke noget imod det" han lagde hånden på hendes hovede og nussede hende lidt.
Hætten røg af igen og et sødt ansigt kom nu tydeligt frem og der var et stort og sædt smil på det.
Han opdagede det først lidt efter og begyndte a grinte "ups" sagde han og tog hånden op bag nakken og kløede sig lidt.

Amelia's smil voksede frem igen efter hans ord havde nået hende. Hun samlede sine hænder froan sig og sammen med hendes smil fik dette på en eller anden måde hende til at se mere nuttet ud end hun var i forvejen. "Virkelig! Så er ikk den eneste i byen der er på den måde.. Yes" sagde hun med en vis munterhed og et stort men stadig roligt smil. Hun kunne så ikk lade være med at grinte svagt for sig selv et kort øjeblik. Dan han så lagde sin hånd på hendes hoved og nussede hende hår havde hun en vane med prøve at få personen til at stoppe det selv om at hun godt kunne lide det. Dog fik det hende til at føle sig som en eller anden lille søster eller sådan noget. 'Bare en lille pige. Hendes hænder fik hun så uden rigtigt selv at opdage det lagt på hans ene hånd og holdt den nede. Hun opdagede det dog da han kølighed kom ind i hende og hun holdt den på denne måde. Hun kunne godt lide vapyres køilge hud og sådan. Hun spærrede sine øjne lidt op da hans hætte faldt ned og afslørede hans ansigt. Hun slap hans hånd da han trak den til sig og kløede sig i nakken. "Ej hvorfor går du dog rundt og skjuler sådan et sødt og faktisk ret pænt ansigt" spurgte hun smilende. Det var ikk flirtende på nogen måde men bare noget med at hun sagde sin mening. "Ehm.. Du er vampyr ikk.." Hun vidste det selvfølgelig men det kunne ikk skade at spørge.

Night begyndte at grine, men på en sød måde og han grinte bare med hende "nej det er du så ikke og det er jeg så heller ikke jubi!" sagde han drillende og grinte lidt mere. Hans stemme var ikke så drenge agtigt den var mere en blanding af piget og drenget, men det passede godt til ham så det var ikke noet han var ked af.
Night smilte da hun holdte hans hånd nede og nussede hende selvfølgelig stadig da han kunne se at hun kunne lide det og så vidste han jo at det var ok at han gjor de det.
Night rødmede lidt da han fandt ud af at hun sagde 'sødt og pænt ansigt' "øh... fordi det er piget" sagde han stille og kiggede lidt væk. "jo jeg er" sagde han og grinte lidt over spørgsmålet da det jo var tydeligt, men det var lige meget. "hvad er du så?" spurgte han da han jo vidste at hun ikke var et menneske eller en vampyr.

"Det er ikk piget! Det vil en dreng aldrig kunne få sig med mindre at de vil have en plastisk opration og sådan.." sagde hun bestemt og med en lettere barnlig stemme og skød sin underlæbe ud. Men denne opførsel var vel bare for sjov. "Men jeg syntes at den passer godt til dig.. Og så ser du jo godt ud når du rødmer. Det er ikk alle der gør det.. Har du nogensinde prøvet at se en af de der total barske drenge der hele tiden prøver at se skumleud og så pludsleig rødmer?? Det er mega sjovt.." Endnu en om gang af hendes søde og hjertevarme latter kom så. Men denne gang fik denne dreng lov til at høre den.
"Øhm hvad jeg er??" Amelia vidste selvfølelig at det for nogen var svært at se men denne gang kunne hun godt lide det. Ikk fordi at hun frygtede ham men mere fordi han ikk så hende på den måde andre gjorde siden hun var hvad hun var. "Jeg er en aspara.. En ung en dog som du måske kan se men hvad gør det.." sagde hun så helt ubekymret og med et smil på de bløde og let lyserødebrune og måske lidt fyldige læber. Som hun selv mente var tilpasse. Og hun ahdve sagt det med den samme munterhed som før og som om at det var helt naturligt at sige.

//svare imorgen XD sorry jeg ikke skrev det her tideligere men skulle lave lektier --'//

Ngith lyttede stille til, hvad det var hun sagde og begyndte så stille at grine "nej det har jeg godt nok ikke" sagde han imens han grinte og smilte. Han kiggede ned på hende, med et sødt blik og smilte så til hende. "Jeg syndes næsten alt på mig er piget" sagde han med et suk og smilte lidt. "det er kun min mave det er drenget" sagde han så og kiggede ned på hende. "En aspara" sagde han så og smilte til hende. "hvorfor arbejder du enligt i en kage forretning?" sspurgte han så. Hun var den forste han ahvde mødtt der arbejdede. "og sker det der med drenge hele tiden?" spurgte han og hentydede til de drengen der gik ind i butikken til hende.

"Hvorfor jeg arbejder i en kagebutik?? Er det ikk indlysende.. Jeg kan godt lide kager og så harjeg fundet et talent for at kunne lave dem.." Amelia lod igen sin latter komme fra sig et kort øjeblik. Hun følte som sagt igen frygt ved ham selvom at han var en vampyr. Men siden at han nu havde fået noget at spise..eller rettere drikke mente hun så at han nok ikk ville gå efter hende lige p.t. Hun lagde sit hoved let på skrå og lagde tænkende en finger mod sin læbe. "Hmm.. Men for at give dig en anden forklaring så har jeg intet andet at lave efter skole.. Udover selvfølgelg at være lidt sammen emd venner og sådan.. Men så får jeg goså muligheden af at møde nye mennesker eller væsner ved at arbejde der" Hendes smil voksede lidt og hun blev heller ikk overrasket over hans næste spørgsmål. Hun vendte sig om på hælen og samlede sine hænder på ryggen så hendes brystkasse automatisk blev skydt lidt frem. Hun begyndte så igen at gå lidt hen ad gaden. "Lad mig se.. Ikk helt så tit mere. Jeg har givet dem et klart svar som de nok ikk vil glemme så nemt.. Men jeg lære jo at leve med det.. Dog skræmmer det mig lidt da det ikk altid er at jeg kan forsvare mig selv. Ser du.. Jeg mistede men egen..sådan du ved..specielle evne da jeg var lille.. Og så jeg mener lidt mere om mennesker på den led.."

Night nikkede. "det er jo også bare godt at du har fundet noget du kan lide at lave" sagde ahn og smilte. "Jeg ahr også noget jeg er godt til og, som jeg kan lide at lave, men det kan jeg ikke arbejde med også har jeg ikke brug for at arbejde og få penge" sagde han og smilte til hende. "Det er jo noget alle laver" grinte han godt og smilte til hende.
"hvad har du sagt til dem så de holdte op?" spurgte han da de ikke ligefrem avr nogle der lyttede så godt.. altså mennesker.
Han kigged epå hende da hun gik lidt og lagde hovedet på skrå da han var lidt forvirret igen, men det varrede ikke længe. Det stoppede da hun sagde noget. "hvorn forsvandt din evne?" spurgte han forvirret og kiggede på hende.

"Jeg har skam intet sagt men jeg er jo anderledes for dem og sådan.. Så når de finder du af at man tilhøre se så kaldte 'Freaks' så holder de sig altid lidt på afstand. Dog ikk denne lille gruppe.. Og ikk engang selvom at jeg brækkede op til flere af deres arme. De er bare sådan nogle grådige stoddere" Amelia så ikk ud til at have det mindste ondt af dem. Og det beviste hendes tomeleje og hendes stadig søde smil. "Hmm.. Jeg mistede min evne i omkring år.. 1833 eller deromkring. En stor gruppe fuldblodsvampyre havde valgt at nedbryde mig og min families lille fredelige landsby. Og det blev skam også til et værre blodbad og hele min familie gik hen og både af blodmangel. Men jeg kom væk. Ret nemt nu jeg tænker over det. Det eneste de gjorde var ar give mig dette forbandede ar på min ryg og så på en eller anden måde havde jeg ikk evnen til at bruge min magi mere.. Men det er jeg nu glad for nu om dage" Hun vendte sig omd mod ham igen og hendes smil var der skam stadig. "Mere du vil vide om mig nu du er igang??"

Night nikkede og sagde ikke noget da han bare havde lyst til at lytte lige nu til, havd det var hun sagde. "Næææ..." sagde han stlle og kiggede ned poå hende med et smil. "spørger bare og du skal bare sige, hvid det er irreterende" sagde han så og kiggede lige ud.
"spørger bare folk da de ikke spørger mig" sagde han og smilte ned til hende.

"Ej virkelig! Jamen så lad mig spørge dig om noget.. Hvad hedder du så egentligt??" spurgte Amelia ham så stille og roligt og smilte mere til ham. "Nåeh jo.. Og så endnu et spørgsmål til dig; Vil du måske med på café eller sådan noget hvor vi bedre kan snakke?? Måske ligner jeg en meget åben person der ikk altid finder mig i ting og sager men at stå på midten af en åben gade kan godt gøre mig lidt genert og sådan hvis du forstår.." Hun algde sit hoved elt på skrå og en svag rødlig glæd samlede sig kort i hendes kinder. Men den forsvandt hurtigt igen.

"Nårh ja det har jeg ikke sagt" sagde han og grinte. "Mit navn er Night Tetshu Kyoshiyama" sagde han og smilte til hende "og, hvad hedder du så?" spurgte han hende da han heller ikke vidste, hvad hun hed.
"Jo det kan vi da godt" sagde han med et sødt smil og kiggede på hende. "kender du en god café?" spurgte han så da han ikek kendte dette sted så godt.

"Ja hvad tar du mig for.. Jeg er jo ikk ligefrem ny i byen og så arbejder jeg i en kagebutik og elsker kager og sådan.. Men altså bare følg med så skal jeg vise jeg min ynglings café" sagde hun smilende og gik så den anden vej end de havde startet med at gå.
"Nåeh jo. Mit navn er Amelia..Amelia Sia Lukumi" præsenterede hun sig smilende og gik videre med ham ved hendes sidde. Og smilet var der skam stadig og det voksede bare mere endnu.

//srry mine indlæg bliver så korte -__-//