Ending Busness connections //Privat - Shilla//

Sted: Foret - Skoven
Tid: 01:00
Omgivelser: En smule i udkanten af skoven. Et fint sted at gemme sig, da skoven er en anelse mere tæt, i nettop denne del.
Vejr: En blid blæst, og overskyet, tegn på muligheder for regn.


Stille fodtrin, var de eneste lyde, der skilte sig fra den fulde naturlighed i natten. Men selvom disse fodtrin var uregelmæssige, generede de ikke den skrøblige natur. Hvert fodtrin var nøje tilrettelagt, og fint plasseret imod den kolde jord. Som om at det var hensigten, at larme så lidt som muligt, og ikke beskadige for store dele af naturen. Det var langt fra grunlaget.
Herren der gik igennem den tætte del af skoven, var fint påklædt, med et sort jakkesæt, knappet foran. Han bar intet på hovedet, så hans skallede isse var til syne. Lige så var det rædselsfulde udseende, indebærende den flossede grå hud og det vansirede ansigt. Han gik med sine hænder foldet bag sin ryg, og et fast blik frem for sig. hans lange negle blev klikket imod hinanden, for næsten at spille en melodi. Hans blik var tomt, og fuldstændigt uden følelser. Som om det hverken tænkte, eller gjorde noget som helst andet. Men det var langt fra tilfældet.
Inde i herrens hoved, var et væld af tanker, lyde, dufte og billeder, som intet almindeligt menneske, muligt ville kunne krepere. Hvis ikke han havde været, hvad han var, ville han for længst have knækket under af stress, og for den sags skyld, kæmpe hovedpiner. De korte trin, var med til at reducere lydene i hans hoved. For hver gang han trådte på en gren, sendte det en skærende lyd igennem hans hoved. Han hørte det, præcis som om det var lige ved siden af hans øre. Den rolige klikken med fingrende, sendte rolige vibrationer igennem hans hoved, som han kendte, og som hjalp ham til at slappe af. Det tomme blik, sørgede perfekt for, at han ikke så mere end nødvendigt. Ved at gøre alt dette, sørgede han for, at kun hans næse, beskyttede ham imod hans omgivelser. Tillgengæld, kunne han ved at gøre dette, lugte en hver skikkelse, i flere hundrede meters omkreds.
Karaktars sanser, opfangede alt. Specielt den person han var på vej for at møde. Et menneske, ikke langt fra skovens udkant, ude på en åben himmelklar plet, hvor han stod og aede sine arme, for at holde sig varm. Han var iført en simpel trøje, og diskrete klæder. Han så ikke ud til at være specielt vel betal af sit arbejde, men lignede heller ikke en af Di Morgas mange fattige rad. Han kiggede rundt, som om han ventede på noget, og var en smule irriteret over dette. Karaktar stoppede op, stadigt gemt i skovens mærke skjul, hvor han nu kunne stå og se ud imod mennesket i udkanten af skoven. Han sukkede lavt, inden han så fortsatte sin gang, ud fra skov kanten, så mennesket nu kunne se ham. Mennesket kiggede så sandeligt også med det samme imod Karaktar, med en lettere skræmt grimasse.
"Barkley.." Sagde Karaktar stille, og stoppede sin beroligende kliken med neglende, men lod sine hænder forblive foldet bag sin ryg. Mennesket sank en klump, tydeligt nervøs, og nikkede en enkelt gang imod ham.
"K.. Karaktar.. Du.. Fik godt mine informationer?" Sagde han stille, med en forsigtig stemme. Karaktar nikkede en enkelt gang, og bandt en lille pose fri, der havde hængt i hans bælte, under hans jakke. Han lagde den lille brune læderpose i hans hånd, og kastede den i vejret et par gange, imens hans tomme , komplet sorte øjne stirede tomt imod herren foran sig. Mennesket sank en klump, og kløede sig på overarmen, imens han kiggede ned på posen.
"Ja det fik jeg, Barkley.. Men var jo ikke fordi at den var til megen nytte.. Her er din betaling.. Men du arbejder ikke for mig længere.. Din mangel på information, og din sene tilbagemelding, kan jeg ikke bruge til noget under min ansætelse..." Sagde Karaktar, med sin bløde silke stemme. mennesket sukkede lavt, og nikkede et par gange. Det var tydeligt at han gerne ville protestere, men sagde intet. I stedet, holdt han blot sin hånd ud, hvor i den simple pose blev lagt.
"Den betaling jeg lovede. Du har kun fået halvdelen, på grund af den ringe udførelse af din opgave.." Sagde han så. Denne gang skulle mennesket til at protestere, men han stoppede sig selv, da de sorte tomme øjne pludseligt blev ganske ned stirende, som om de forsøgte at rive sig ind i hans hoved. Hvilket Barkley vidste at de gjorde. Han nikkede en enkelt gang, og vendte sig med det samme, for så at bevæge sig ned af bakken han stod på, med en lav, irriteret brummen.
Karaktar kiggede efter Barkley, med den samme tomme mine, som han havde haft før. han rystede så langsomt på hovedet, og kiggede rundt. han lod nu sine sanser løs, så han både kunne høre, se og lugte alt der var i en meget lang afstand omkring sig.

Skoven var et farligt sted for de fleste dog var der folk der syntes at den var smuk også selvom man ku møde de mest sindssyge folk her så som vampyrer og varulve men også dæmoner samt spøgelser og animaguser da de næsen var tiltrukket af skoven, skovens stilede blev brudt da lyden af fodtrin ku hørers en høj spinkel skikkelse kom gående gennem den store nu meget mørke skov med elegante smidige skridt, skikkelsen vandre í lang tid og så ikke andet end træer samt buske som den passerede for så t stoppe op efter lang tid i en lille lysning hvor træerne var væk og hvor månens lys ku ses, skikkelsen trådte elegant helt ud i lysningen og lod månelyset lyse sig op så man nu tydeligt ku se hvad denne skikkelse var. Dette var en høj dog spinkel kvinde, hendes hud var, letter solbrun samt uden de mindste urenheder eller fejl faktisk var dette en smuk velplejet hud, hendes ansigt var ovalt men fint dets træk var meget fine, hendes næse fin og lige samt ikke for stor men heller ikke for lille men lige tilpas, øjenbrynene var fint plukket i en buet form og passe perfekt tilde lysebrune øjne som bar et forførende men snut glimt, så var der kvindens fine kinder som heller ej var for store eller små men lige tilpas, munden var smal men meget fin og bar en klar gloss så de skinnede svagt. Så var der hendes gyldne blonde hår som var klippet i en kort moderne dog anderledes frisurer som passe helt fint til hendes smukke ansigt, denne kvinde var menneske men det sku man dog ikke tro med den skønhed hun havde men hun var menneske desværre, hun havde altid ønsket sig at være et væsen for at ærer stækker end blot et menneske dog var hun ikke svag. Hun levede af at stjæle ting fra folk for så at sælge det videre for at få penge da hun boede på gaden hvorfor hun boede på gaden var en lang historie som hun ikke ønske at snakke om, når hun ikke ku stjæle prøve hun nogle gang på at sælge sin krop det skete dog ikke så tit. Hun var iført et par lårkorte shorts i blå samt en hvid ret stram top som viste hende mellem velformet barm og hendes smukke talje, på fødderne bar hun et par sorte høje stiletter. Shilla var kvindens navn og hun var taget i skoven for at slappe af. da hun havde sikret sig at her igen var smed hun sin hvide skuldertaske ned hvorefter hun lag sig ned på den kolde jord, hun krøb sammen imens hun lagr hovedet på tasken og lod øjne glide i, efter koret tid var hun faldet hen i en dyb søvn, hun var endda smuk når hun som. Shilla vidste ikke hvilken fare der lurede denne nat i skoven hun sov blot tungt og fredeligt på den kolde jord, hun sku ha valgt en anden nat men det var for sent nu tiden gik imens hun blot lå og sov, imens hun drømmende om at ha masser af penge samt et hjem.

//undskyld tiden sku vaske op//

Karaktar drejede langsomt blikket imod sin venstre side, da en duft fangede hans næse. Det var et menneske, et andet end den herre han lige havde sendt væk. Han så en smule tænkende ud, og bestemte at dette menneske måtte sove, da der ikke var meget gang i hendes blodomløb. Og det var også ganske tydeligt at det var en kvinde. Men det var ikke hendes duft der opfangede hans opmærksomhed mest. Det var den der nærmede sig kvinden. Karaktar rynkede brynene en smule, og sukkede lavt, inden han drejede om på hælende, og satte i roligt trit imod kvinden, ogden anden duft som han genkendte.

Der var ingen lyde der kunne giveden skikkelse der langsomt bevægede sig imod Shila. Intet der vile kunne advare byttedyret, om rovdyret, der langsomt nærmede sig. Den menneskelige skikkelse bevægede sig ganske langsomt ned fra en træ krone, med sine øjne fikserede imod Shilla. De røde øjne, slog næsten gnister, af den kæmpe gejst der befandt sig i den menneskelige form, der så ud til at have faldet for Shilla, til denne nats bytte. Han var iført en sort læder jakke, sort trøje under og sorte læder bukser. Neglende på enden af hans fingre, var over de ti centimeter lange, på hver af hans fingre, og da han kravlede hen over det bløde grass, imod Shilla, borede han dem ned i jorden med hvert skridt han tog, i sine bevægelser som en kat. han fragav sig ikke den mindste lyd, og den eneste måde hun rigtigt ville kunne opdage ham, var hvis hun var vågen, og kiggede hans vej, eller lyttede meget godt efter. Da han kun var en armsrækning fra hende, strak han langsomt sin højre arm imod hende, med de lange finger negle peget ned imod hende. Et bredt lumskt smil bredte sig over hans vansirede ansigt, og et par flodser af hans hud faldt fra hans ansigt, og ætsede grasset det ramte væk under sig.
"Dakar!" Kom Karaktars fine stemme fra en busk ikke langt fra Shilla og Dakar, hvor fra Karaktar nu trådte ud. Stemmen var høj nok til formegentligt at have vækket Shilla. Den yngre Nosferatu hvæsede vredt, og slog sit blik imod Karaktar.
"Hraargh! Hvad fanden laver du Karaktar!" Hvæsede han hidsigt, og rejste sig, så han nu var et stykke fra Shilla. Karaktar stirede blot imod den yngre Dakar med sit tomme blik, og stadigt med hænderne foldet bag sin ryg. Han rystede langsomt på hovedet, uden at ændre sin mine.
"Du skal jage.. Dakar.. Du er stadigt ung, du har behov for jagten.." Sagde han, med den samme rolige stemme. De talte nu sammen, som om Shilla slet ikke var der, direkte over hendes hoved.

Shilla sov tungt alt for tungt til at ku opfange at hun ikke længere var alene men faktisk i stor fare på grund af en vampyr, hun vendte sig svagt i søvne men slog øjne op da hun ku fornemme noget tæt på sig idet hun åbnede øjne gispe hun svagt ved synet af det bæst der nu var tæt på hende alt for tæt på det fik hende til hurtigt ar regne ud hvad der forgik, hun begyndte letter smidig at bevæge sig bagud hun vidste at hun aldrig ku læbe fra en vampyr det havde hun lært og var derfor ikke ude på at løbe nu dog ville hun bare lidt væk, men hun stivnede svagt ved lyden af en stemme idet en ny vampyr trådte frem fra en busk mon de bege var de efter hendes blod? eller de kendt vidst hinanden. Shilla fik igen gang i sin krop og begyndte at krybe længer bagud i halv krappe gang imens hun lytte til de to mænd og holdt øjne med dem, det vbar ikke fordi man ku se frygt i hendes brune øjne der var kun et lidt nervøst skær, vis det var lykkes hende at komme lidt på afstand rejste hun sig nu op imens hun så skiftevis på dem uden et ord da hun ikke rigtig ku finde på noget dog vidste hun at hun tydeligvis var på den nu hvor her var to væsner som nok ikke bare var kommet for at hygge snakke med hende langt fra, hun gøs svagt ved tanken men skubbe den væk imens hun langsomt stoppe med at gå og begyndte kort at børste let snavs af tøjet af ren vane for at berolige sig lidt, hvis hun stod op ville man nu ku se hendes smukke lange ben, i det hele taget var hun en smuk kvinde og man sku ikke tro hun blot var menneske med denne gude smukke krop som tiltrak mange mænds blikke, desuden lignede hun nu heller ikke en tyv, og gispe hun svagt da hun ikke havde fået taget sin taske, i den lå alt hvad hun havde stjålet i dette land og det var ikke så lidt, det meste var guld og sølv smykker samt mande ure men også mobiler samt nøgler til huse og biler eller andet desuden lå der en lille flaske parfume og en pung. Shilla var virkelig nervøs for hvad der sku ske hun vidste at hun ikke ku flygte da vampyrer ku løbe hurtigere end hende og vis hun løb ville de også bare få jagt instinkter.

Karaktars tomme sorte øjne, kiggede langsomt over imod Shilla, og undersøgte hende kort, blodt ved at kigge imod hendes øjne. Det var tydeligt at hun vidste hun ikke ville kunne flygte.. Kløgtigt.. For så ville det nettop blive en jagt for Dakar, og så kunne han ikke blot stoppe ham igen. Hvis hun kiggede tilbage imod ham, og ind i hans øjne, ville han kunne læse hendes tanker, som var de en åben bog for hans øjne. Hvis hun tillod dette, ville han kunne se præcis hvad han ville se. Og dette varhendes ehrverv, tilværelse, og hvad evner hun nu måtte have. Men alt dette ville hun nemt kunne læse hvis hun kiggede tilbage i hans øjne.
Dakar drejede sit hoved, og kneb sine øjne sammen, for så at hvæse lavt, og ryste på hovedet.
"Måske! Havde jeg ikke tænkt mig at bruge hende som føde... Men blot have lidt sjov.. Lidt blod.. Lidt skrig.. Måske noget endnu sjovere... Karaktar.. Du er den mest kedelige Nosferatu, jeg nogen sinde har mødt..." Brummede han, og kiggede tilbage på Karaktar. Hans stemme var hæs og hvæsende, langt fra Karaktars fine stemme.
Karaktar brød det link han havde lavet imellem de to, hvis hun altså havde gengældt blikket, og kiggede tilbage på Dakar. Han sukkede lavt, og rystede på hovedet.
"Ikke fråse, Dakar.. Hvor mange gange skal din herre og jeg, fortæle dig det.. Med din fart, er der snar tikke flere mennesker tilbage i Di Morga.. Du bliver nød til at lære og styre din sult.." Fortalte Karaktar roligt, med sin fine stemme. Imens stod Dakar, og lavede en mund med sin hånd, og hånede Karaktar, med et rystende hoved.
"Blah blah, hvis du nu holdt din kæft, kunne jeg fortsætte min jagt..." Sagde han, og knurrede kort. Han drejede så om på hælende, og stirede over imod Shilla. Han slog så sin hånd ud imod hende, hvilket gjorde at et stykke afhans flodsede hud fløj imod hende, med en ulækker grøn væske klistret til det. Hvis ikke hun meget hurtigt flyttede sig, ville det ramme hendes arm, og formegentligt rive en brændene fornemmelse, da den grønne hvæske ville ætse hendes hud. Det ville ikke gøre mere synlig skade end et slemt sort mærke, men det ville tilgengæld gøre ondt langt ud over de fleste menneskers granser, og kunne bringe fuldvoksne mænd til at græde. Og hvis hun nåede at fjerne sig, ville klatten ramme jorden et stykke bag hende, og brænde grasset hvor det gjorde. Karaktar sukkede irriteret af Dakars reaktion, og kiggede efter klatten af hans forgiftede hud, der fløj igennem luften, i håbet om at hun kunne nå at fjerne sig.

Shilla var lidt i tvivl hun vidste ikke helt hvad hun sku gøre eller ku gøre for at flygte men det så ud til den ene faktisk hjalp hende? eller var det bar en del af deres plan dog ku hun så på den ene vampyr(Dakar) at han vidst meget gerne ville ha fat i hende, hun trådte to skridt bagud imens hun kort mødte den lidt mere fine vampyrs blik men fjernede det dog da den anden snakke igen, noget der fik hende til at gyse svagt ved tanken om at vær tæt på den skabning som langt fra var så smuk som hende selv. Det Karaktar ville se i hendes hoved var at hun tænkte meget over hvem det var og hvordan hun kom væk, desuden vil han ku finde ud af at hun ja var tyv samt at hun faktisk var hun fra et børnehjem i England og så ville der være en masse uklare ting dog med masser af billeder af Shilla som lille med blod overalt efter noget ukendt havde skadet hende, hvad han ku bruge den viden til ku hun så ikke tænke sig til. Shilla hørte de mange ideer den ene fyr havde ting som ikke var rare"du rør mig ikke"svarede hun nu højt med en fast stemme som lyd fin samt ret forførende, Shilla nåde heldigvis lige at se det klamme hud flyve gennem luften mod hende, hun tænkte hurtigt og trådte hurtigt et par skridt til side for at undgå det dog lande hun lidt forkert på den ene fod så hun faldt ned på det kolde græs men kom dog hurtigt samt elegant på bene igen imens hun så mod dem og håbe på de snart ville forsvinde. Dog ville hun vise dem at hun ikke blot var et svagt menneske som ikke turde noget, det gjorde hun ved at træde to skridt frem mod dem dog så hun kom nærmer på den mere fine vampyr dog var der stadig langt imellem dem”gå, forsvinde ”sag hun fast dog vidste hun at det ikke ville nytte men hun ville ikke gi op efter alle de år på børnehjemmet havde hun lært at det var dumt at gi op når mam ligeså godt ku kæmpe til det sidste også for at vise at hun ikke var så svag igen, selvfølelig havde hun igen evner men hun var da smidig samt snu og ret hurtig tænkende det var gode fordele selvom hun ikke vidste hvad disse ku. Det var tydeligt at se på Shilla at hun ikke var som alle andre mennesker hun prøvede på at skille sig ud det klarede hun nu fint nok blot med sin skønhed men også hendes selvtillid og det at hun ikke rigtigt frygte så meget selvom hun vidste at hun ku dø eller blive syg, hun havde faktisk altid drømt om at være et væsen da de var stærkere og ja hun blev næsten også altid tiltrukket af væsner især dem der var farlige for hende. Hun havde efterhånden været ude i mange problemer men hun havde da overlevet det hele så måske hun ville overleve dette også? Dog ville hun ikke tænke på det nu da hun måtte tænke klart, hendes brune øjne betragte de to mænd nøje, hun kørte let en hånd igennem det korte hår imens hun afvendte hvad de ville sige og gøre dog var hun klar til at slå fra sig så godt som hun nu ku, hendes blik vandre skiftevis imellem de to fyre dog mest ham der var mest blodtørstig da han nok var den mest farlige.

Da den ætsende væske ikke ramte, fnøs Dakar fornærmet. Karaktar derimod rejste sine øjnbryn en smule, og lavede et lettere lettet blik. Af hendes reaction på Dakaras ord, smilede han blot lumskt, og tog et par skridt imod hende, og holdt en hånd ud imod hende, så de hakkede, dog skarpe negle pegede opad.
"Jeg tager dig, hvis jeg vil have dig!" Hvæsede han vredt, med de røde øjne knebet sammen. Karaktar rullede på øjnene, og rystede langsomt hovedet. Dakars øjne gled langsomt op og ned af Shilla, og hans overlæbe hoppede en smule.
"Hmf.. Præcis som resten af din uduelige race! Kan ikke bruges til andet end udnyttelse, og føde! Og hvis ikke det var for den gamle gnir der s..." Dakars hæse stemme blev afbrudt af Karaktars, der frem for dens rolige og behagelige tone, nu skød dominant og højt igennem.
"Dakar! Te dig anstændigt i mit nærværd! Smut med dig.. Væk! Fortsæt din jagt!" Sagde han hårdt. Dakars øjne vente vrangen ud, og han tog en hånd til sit hoved, som om han fik en gigantisk migrene, der næsten rev hans hoved i tu.
"Gaargh! Jeg går nu Karaktar!" Han hvæsede hidsigt, inden han tog et par skridt til siden, for så at hoppe et par meter frem, og i luften mutere ind til en form af en ulv, der hastigt løb sin vej. Karaktar fnøs labt, og rullede på de sorte øjne. Hans tomme blik blev rettet tilbage imod Shilla, og hans øjne blev knebet en anelse sammen.
"Du burde ikke hunse den der nettop har hulpet dig, væk.. Ville være uhøfligt. Og ville ændre din status som nydelig, anstændig, og ligefrem nytig ung kvinde, til en status som simpel føde... Og godt nok er Dakar vild og uhæmmet.. Men han er langt fra den du burde frygte mest..." Karaktars stemme havde ændret sig, men kun til en mere truende toneart. Hvis hun nu kiggede i hans øjne, ville der kommer en stille hyle tone, der langsomt ville stige i effect, indtil den ville påtvinge at hun fjernede øjnkontakten med ham, og at hun ville få en slem hoved pine.
"Jeg beder dem undskylde din opførsel." Sagde han med en fast og bestemt stemme, og med sine øjne stikkende imod hende, som tomme sorte huller.

Shilla trådte kort et skridt bagud da den ene vampyr ved navn Dakar kom nærmer på hende dog så hun kort mod hans skarpe negle som hun ikke ønske at komme nærmer, hun rystede let på hovedet af hans kolde ord"nej du for mig ikke"sag hun fast dog vidste hun at det ikke passe for hvad ku hun gøre? dog følte hun sig ikke så svag"vi er ikke kun føde"svarede hun så dog mere stille da det så gav et gib i hende da den anden vampyr nu begyndte at snakke koldt til sin artsfælle, Shilla trådte letter elegant et par skridt bagud idet de to snakke dog sukke hun svagt da den blodtørstig vampyr blev til en ulv og forsvandt ind i skoven, så nu var hun alene med den anden vampyr som hun langsomt rette blikket mod men trådte så et par skridt frem mod ham for så at bukke svagt. Shilla ku regne ud at han nok var den stærkeste og at hun sku passe på med hvad hun sage"jeg ville ikke jage dig væk, kun din artsfælle "sag hun hurtigt hvorefter hun rette sig op og så på ham men fjernede dog blikket da hun hørte en mystisk lyd som dog blev højre og højder så hun tilsidst fik ondt i hovedet, dog sagde hun intet men så dog lidt rundt"jeg undskylkder m,ange gange hr. tak for din hjælp, hvad kan jeg gøre for at gengælde det?"spurgt hun roligt. Shilla var ved at blive lidt nysgerrig "hvorfor rede du mig hr.?"spurgt hun forsigtigt imens hun let børste lidt snavs af sin kjole, hun vidste ikke helt hvad han ville dog ku hun regne ud at det nok ikke var det bedste"Shilla er navnet"sag hun så let for at præsentere sig, nu hvor hun jo kendte hans navn, hun rette igen blikket mod ham men undgik dog øjenkontakt. Hun rette sig så helt op imens hun let trådte et skridt frem mod ham for at vise at hun ikke ville flygte”findes der være vampyrer end ham?”spurgt hun let dog ønske hun næsten ikke noget svar men det måtte jo nok kolde, Shilla ville ønske at alt dette ikke var sket men det var for sent nu noget sag hende at dette ikke var så godt dog var hun stadig i live fordi han havde redet hende.

Karaktar lod sine øjne slappe af igen, og han kiggede på hende med det samme rolige blik som han havde haft før, skuffelsen skubbet til side. Karaktar havde ikke været vred, det blev han sjældent. Men han udgav ikke tjenester for ingen ting. Han føs let, og rystede kort på hovedet til hendes tak, og fjernede sit blik fra hende, så han ikke ville trænge ubelejeligt ind i hendes hoved.
"Jeg redede dig som men ikke, menneske.. Hvis Dakar virkeligt ville have dig, havde han taget dig.. Jeg har ikke lov til at stoppe ham.." Sagde han med en rolige stemme, og klikkede sine negle imod hinanden, for igen at spille en rolig melodi, for at berolige hans sanser. Han fnøs igen til hendes spørgsmål omkring vampyre, og rystede langsomt på hovedet.
"Den der nettop løb.. Dakar.. Hans fader.. Ønsk at du ikke møder ham.." Sagde han med en fjern stemme, og kiggede til hans side. Han nikkede langsomt da hun præsenterede sig, og lod sit blik falde tilbage imod hende.
"Ved jeg.. Og du har boet på et børnehjem i en stor del af dit liv.. Og du har været igennem nogen slemme stadier af dit liv.. Men dine værste, er langt fra overstået.. Dette må du indse.. At ved og være kommet til Di Morga, har du, selv valgt, begået dig ind i løvernes indhegning.. Du skal ikke regne med at få et behageligt ophold.. Du har været heldig indtil nu.." Han nikkede ned imod hendes taske. "Men i nat er et bevis på, at lige meget hvor stærk du føler dig.. Er der stærkere om et hvert hjørne.. Specielt i denne by.." Hans stemme var rolig, men lettere truende. Som om han sagde dette som en lærestreg. Han lod igen sit blik falde over Shilla, og lod sine øjne blive knebet en anelse sammen.
"Og du ønsker ligefrem at blive et væsen? Hm.. Kan jeg i og for sig godt forstå.. Men du skal huske, at det ikke er en belyst vej du ville tage..." Sagde han, endnu engang med den lærerige stemme. Som om han var en læremester. Men han ville også gerne forberede hende. Han havde behov for øjne om dagen. Øjne der kunne søge, når han ikke kunne.. Og han ville ikke se hende forsvinde så let, hvis at hun ville tage imod hans ansættelse.

Shilla betragte ham lidt først nu lage hun mærke til at han ikke var så smuk som andre vampyrer var alle ikke smukke? nå men hun vidste jo heller ikke alt langt fra som sagt var hun jo stadig et menneske selvom hun altid havde drømt om at være enten vampyr eller elver, men ja som sagt var hun født menneske selvom det nu ikke var det bedste, hun vendte blikket let ned for ikke at stirrer på ham hele tiden"vil det sige han ikke kun ville dræbe mig?"spurgt hun stille dog uden at ønske et svar for hun havde ikke lyst til at hører hvad den anden vampyr ville ha gjort mod hende det ville ikke være kønne ting, hun så kort mod sin taske hvorefter hun let gik over til den og samlede den op fra jorden for så at sætte den på skulderen hvor den hørte til, hun vendte sig så igen mod ham imens hun lytte til det han sagde dog var det nu ikke så rart at han havde lyttet til hendes tanker"har du set alt dette i mit hoved ?"spurgt hun let imens hun trådte et par skridt frem mod ham"jeg ved ikke meget om landet her jeg ku bare ikke blive i det andet land, men jeg har fundet ud af at her er flere væsner"sag hun let imens hun kørte en spinkel hånd igennem sit hår. Shilla sku aldrig ha taget her til dette land men det var for sent og ja nu vidste hun ikke helt hvad hun sku gøre eller sige hun havde aldrig mødt en vampyr som ham dem hun havde mødt, prøvede at drikke fra hende eller villa ha sex men ham her havde ikke rørt hende, hun betragte ham let igen"ja denne by er fyldt med fare det har jeg fundet ud af"svarede hun hurtigt hvorefter hun strakte sin smukke krop let"jeg ved livet ikke er let når man er et væsen men det er heller ikke nemt at være menneske, jeg bliver konstant jagtet og kan ikke forsvare mig så godt imod jer, det er nogle af grundne"svarede hun let imens hun kort så rundt, hun vidste stadig ikke helt hvad han ville men hun vidste at hun nok ikke bare slap væk men hvad ville han? hvorfor hjalp han hende hans ven ku ha dræbt hende ligesom alle andre mennesker det var noget hun ikke helt forstod men selvfølelig hun b sku ikke vide alt. Hun så let rundt før hun igen så på ham"ville de ha noget imod, vis jeg satte mig lidt ned?"spurgt hun da hovedpinen gjorde hendes hoved tungt og ja hendes ben ku godt bruge lidt vile. Hun kom først nu i tanke om det han havde sagt for lidt tid siden ”har Dakar en far? Du har ret ham ønsker jeg ikke at møde”sag hun let dog løj hun ikke da hun vidste at løjen aldrig var godt og da slet ikke vis man gjorde det overfor en der med lethed ku skade en selv.

Karaktar måtte knække sit smile bånd en anelse, og langsomt ryste på hovedet, til hendes første spørgsmål. Dakar var stadigt en meget ung Nosferatu. Rebelsk, voldlig, blodtørstig og ja. Stadigt hungrende efter de smålige følelser, som Karaktar anså som menneskelige. Ikke tilhørende en Vampyr. Men følelser som lysten til en andens liv. At fjerne det, eller udnytte det.. Nej.. Dette havde Karaktar kun behov for en sjælden gang imellem.
"Jeg tror unge Dakar ville have langt mere fra dig, end blot dit liv.." Sagde han, med den samme rolige stemme. Han lod sine negle klikke blidt imod hindanen igen, for at få hans øre til at slappe af.
Han nikkede langsomt, til hendes spørgsmål omkring hans Mind Visit, og fjernede langsomt sit blik fra hendes, og trak vejret dybt ind, for så at lade det forlade igennem hans næse bord. Det var langt fra noget han havde behov for at gøre, men var noget han havde fået vendt sig til. Ved at gøre det, kom der lyde fra hans krop. Lyde som var neutrale, og som kunne støtte hans øre, fra deres normale belastning.
"Det er aldrig for sent at vende om. Der er massere af andre lande du kan rejse til. Mere sikre lande. Hvor du kunne sælge alt det der for en formue.." Sagde han langsomt, imens hans blik gled væk fra hende, for ikke at læse hendes tanker. Han forsvarede ikke hans 'tankelæsning' det mindste da, for ham var, det det mest naturlige. Og egentligt følte han ikke at han havde behov for at forsvare sig overfor et menneske. Hun kunne bare have kigget væk...
"Men spørgsmålet er så, om du egentligt gerne vil væk.. Eller vil fortsætte med at leve det farlige liv, i et land som dette.." Sagde han, og gled langsomt sit blik tilbage på Shilla. Han stoppede så med at klikke neglende imod hinanden, og blev fuldstændig tavs. Sådan var han i få minutter, hvor han bare stirede imod Shilla. Han kiggede ikke på hendes krop, men imod hendes øjne. Og ikke for at læse hendes tanker denne gang. Hun kunne tale så meget hun ville men han ville ikke svare, men blot blive ved med at stire.
"Hvad siger du til.. At blive mine øjne?" Sagde han, meget lige frem, og roligt. Han lænede sige en smule frem af, så han var mere nede i hendes højde, men uden at tage hans sorte øjne fra hendes.

Shilla betragte ham let imens hun lytte til hans ord det gav dog et let gys i hendes krop ved tanken om alt det den Dakar ku ha gjort imod hende heldigvis det ikke var lykkes for ham, hun skubbe tanken væk imens hun langsomt satte sig ned på det kolde græs i skrædder stilling imens hun let så op imod ham, hun lage let tasken i sit skød og lage en hånd på den "jeg ønsker ikke at forlade landet, jeg vil ikke rejse mere jeg vil blot blive her" sag hun let imens hun langsomt lukke øjne fordi hovedpinen blev lidt være dog åbnede hun dem igen og så let rundt for så igen at se på ham "jeg elsker fare og vil ikke ku levet helt normalt liv, desuden er der noget over dette sted der for mig til at blive "sag hun svagt imens hun tænkte let over sit svar dog fortrød hun ikke noget af det hun havde sagt. Shilla var ikke helt normal mange mennesker havde for længst prøvet at flygte eller bedt til at blive frelst eller endda besvimet men hun tog det faktisk ret roligt, selvom hun vidste at denne mand ku dræbe hende så let som at tag et skridt men han rørte hende stadig ikke. Shilla spærrede øjnene op da han spurgte lige ud om hun ville være hans øjne, hun rejste sig hurtigt op imens hun så lidt undrende på ham" din hva ?"spurgt hun så letter høfligt dog os overasket "hvorfor mig?"tilføj hun let han ku vælge så mange andre måske en stærk dæmon eller en animagus men han valgte et menneske og endda en kvinde som hende, selvfølelig hun havde sine fordele så som hendes skønhed samt snuhed og smidighed samt at hun ikke var så dum, men stærk var hun ikke men hvorfor tag hende hun forstod det ikke og vis han læste hendes tanker n ville de være fyldt med spørgsmål, hendes smukke brune øjne mødte hans sorte øjne imens hun løftede et øjenbryn af hans ord dog tog hun let et skridt frem mod ham"jeg ved ikke hvad jeg kan gøre men jeg vil da overveje det vis jeg overhovedet har et valg?"tilføj hun let hun havde først nu tænkt over at hun måske ikke engang havde et valg men at han måske tvang hende til at sige ja, måske han endda ville dræbe hende vis hun sagde nej? hun skubbe dog de mange tanker væk da de fik hovedpinen mere frem og det var nu ikke så rart, hvorfor havde hun enligt fået hovedpine var det hans skyld? Sikkert nok men det var lidt for sent at brokke sig det ville hun nu heller ikke gøre faktisk var hun nu blevet ret nysgerrig for hvad indebar det at være hans øjne? Det lød ikke ligefrem så let. Shilla kørte let en hånd igennem sit hår imens hun kort så ned på sin taske før hun igen så på ham ”her er ikke engang nok penge til mad eller husly, jeg ville ikke ku rejse det er desuden alt for dyrt”sag hun hurtigt hvorefter hun lavede et let suk for så at sætte hovedet lidt på skrå imens hun betragte ham og afvendte svar, dog måtte han da opdage at hun enligt opførte sig pænt”og vis jeg nu ville være dine øjne holder du så Dakar væk fra mig?”tilføj hun spørgende da hun ikke ville ende i den mands klør bare tangen fik hende til at gyse svagt hun vidste dog ikke at denne vampyr var i familie med Dakar.

Karaktar betragtede hende, med sine sorte øjne, og da hun kiggede i hans, tog det ham ikke mere end ganske få sekunder, at trænge sig ind i hendes hoved. Denne gang ikke for at ødelægge hjerneceller, og skabe en hovedpine, men denne gang gjorde han det for a dulme hendes smerte. Det tog ham ikke lang tid, at få fjernet hendes hovedpine, og så begyndte han også på at gøre hendes tanker mere klare, og rolige. Han begyndte langsomt at berolige hendes minder, og fjerne de mere ubehagelige minder, for at erstatte dem med et åbent rum, hvor hun kunne tænke meget mere klart, og uden ubehageligheder ville komme i vejen. Hvis ikke at Shilla kiggede væk fra hans tomme øjne, ville hun begynde at føle sig selv meget mere rolig, og foruden smerter eller ubehagelige billeder i hovede. Specielt Dakar var helt fjernet fra hendes nethinde.
"Du har.. Altid et valg.. Shilla. Det er konsekvenserne af dit valg, der betyder noget.. Men denne gang, kan jeg berolige dig med, at du har et valg. Jeg er her ikke for at skaffe mig en slave.. Men en agent.." Sagde han roligt, og lod sin ryg strække ud igen, så han stod med rank ryg igen, og måtte kigge en smule ned, for at se på Shilla. Han stod så tavs et øje blik, inden han kiggede væk fra hende igen, og begyndte at gå til sin ene side, og også stire lige frem for sig, den vej han gik.
"Ja. Du har ret. Der ville måske være mere logisk bag, at vælge en stærk Dæmon.. Eller en praktisk Animagus.." Sagde han, roligt og afklaret, inden han stoppede op, stadigt med sin ryg rank.
"Men jeg valgte at spørge dig. Du er handle kraftig, og ved at ansætte dig nu.. Så er der en chance for, at vores forretnings forhold, kan fortsætte.. Den dag, der måske ville ske dig noget.. Di Morga er et usikkert sted.." Sagde han, og kiggede så ned på hende igen, denne gang med sine øjne, en anelse knebet sammen. Han stirede så undersøgende på hende et kort øjeblik, inden han kiggede lige frem for sig.
"Og ja, du vil aldrig se Dakar igen.. Ej heller hans fader, eller nogen andre af min klan.. De vil vide, at du arbejder for mig.. Men jeg kan ikke beskytte dig fra andre.. Det eneste jeg kan tilbyde dig, er hjælp, den dag du for behov for det.. Du vil kunne kontakte mig, via dit hoved, til hver en tid, hvor du skulle være i fare.. Hvis.. Du vælger at arbejde for mig.. Foruden.. Vil jeg kunne tilbyde dem en betalt lejlighed, i Terre's logemant. Ikke en af luksus lejlighederne, men et langt bedre sted at hvile hovedet, end her.." Sagde han, og lod sit blik fjerne fra hende igen, for at lade hende få tid til at tænke. Samtidigt, sørgede han for at holde alle de ubehagelige tanker ude af hendes hoved, så hun kunne tænke klart..

Shilla så dybt ind i hans øjne hun vidste ikke hvad han gjorde men frygte det dog ikke desuden ku mærke at hovedpinen langsomt forsvandt så hun bedre ku tænke klart igen og ja smerten forlod hendes krop, hun begyndte også at føle sig mere sikker idet nogle gamle skumle tanke forsvandt så hun ikke sku bekymre sig om dem mere, hun blev også mere rolig og hun fik endda et let smil frem på læben. Shilla sukke lettet da han fortalte hende at hun havde et valg og at han blot ville ha hende som agent og ikke slave hun ville nok heller ikke ku klare at værre slave det ville ødelægge meget af hende, hun fjernede langsomt blikket fra ham da han begyndte at gå dog sagde hun ikke noget men lytte blot nøje til hans ord imens hun let kløede sig svagt på halsen da en myg havde efterladt sig et lille stik dog toppe hun igen da hun om i tanke om at det ikke var smart at krasse hul når han nu var her, hun kendte ham jo ikke så godt endnu og vidste ikke om han ku modstå hendes blods duft. Shilla nikke svagt til hans ord det ku vel være rart at vide at hun havde en person der ville hjælpe hende for sikker var hun langt fra dette sted, mennesker var jo folk der tit blev jagtet og set som føde eller slaver dog var Shilla en heldig kvinde som tit kom ud af problemer igen, hun så mod ham da han kigge på hende og hun lytte endnu en gang til ham imens hun lage hovedet svagt på skrå" tak det jeg glad for "svarede hun let da hun ikke ønske at se Dakar igen dog kendte hun ikke andre i hans klan og frygte dem derfor heller ikke, hun lyste let op idet han begyndte at snakke om at han ku tilbyde hende et hjem det var noget hun altid havde ønsket men bare ikke haft råd fordi ja hun ikke eje noget andet end det hun stjal måske hun endda ku lade være med at stjæle, dog gik det nok ikke da denne hun solgte tingene til sikkert vil gi hende tæsk vis hun sagde nej til ham dog tænkte hun ikke på det. Shilla satte sig let ned på jorden igen men lags sig så helt ned og så op på himlen imens hun let overveje det hele dog følte hun at dette var noget der ku gøre hendes liv nemmer "jeg siger ja" sag hun så roligt imens hun langsomt satte sig op og så mod ham "jeg har brug for et hjem og jeg kan vel godt arbejde for dig" svarede hun så let før hun smilede svagt, Shilla var en kvinde der hurtigt traf sine vang. Shilla rejste sig op igen imens hun betragte ham ”men hvad skal jeg som agent gøre for dig?” spurgt hun let da hun blev nysgerrig desuden trådte hun let et par skridt hen mod ham imens hun rette let på kjolen, dette var vel hendes livs chance selvom dette var farligt og ikke ville blive nemt men nu ville hun enlig ku ha et sted for sig selv dog var der noget hun kom til at tænke på ”hvordan vil du desuden kontakte mig?” tilføj hun let.

Karaktar nikkede blot en enkelt gang til hendes tak, og kiggede så frem for sig igen, og begyndte at tage et par skridt mere. Han slappede af, og lod sig lytte en smule med i hendes tanker. Han rejste let et øjn bryn, ved nævnelsen af den hun solgte til, men reagerede ikke yderligere på det, andet end give hende et roligt svar.
"Hvis du acceptere at arbejde for mig, vil du være under min vinge. Hvis at de ikke ønsker at arbejde yderligere med denne herre, du sælger dine varme værdier ved, vil det nemt kunne ordnes, og du vil aldrig se denne igen.. Men endnu engang, er det et valg at tage.." Han stoppede op med at snakke, og stoppede også sin gang, da hun så ud til at acceptere. Han drejede sig så igen, så han vente med fronten imod hende endnu engang. Han lyttede til hendes spørgsmål, og afventede så det andet, som han havde forudset. Han nikkede langsomt et par gange, og slap så sit greb i sine hænder bag hans ryg, og holdt sin hånd, med dennes lange negle, ud imod sin ene side.
"Følg med mig, Shilla." Sagde han, med den samme stemme, og bukkede sig en smule i den retning han holdt sin hånd. Han drejede så om på sine hæle, så han vente i den retning han pegede, for så at sætte i et raskt trav i den retning, imod Terre by.
Han forlod lysningen og bevægede sig ind i skovens dybere krat, hvor det var en smule mere udfordrende at følge med. Hvis hun gerne ville acceptere hans tilbud, måtte hun også skulle følge efter ham nu. Og efter at de var gået et godt stykke ind i skoven, begyndte han så, at besvare hendes spørgsmål.
"Som en 'ansat' under min hånd, vil du skulle udføre arbejdsopgaver, på tider jeg ikke kan. Min klan er i det uheldige vær, at vi ikke kan tilbringe mere end få sekunder i solen, inden vi forsvinder, og bliver til intethed.. Derfor, har behov for agenter som dig, til at tage sig af arbejde om dagen, hvor solen står højt." I hans tale strøm, havde han blot sit blik fastlåst frem for sig, og gik med rolige, dog hurtige, skridt igennem den urolige bund. Han fortsatte så sin forklaring.
"Arbejdsopgaverne vil være udfordrende, og meget sjældent ufarligt arbejde. De vil, foruden, have forskællige mål, dette kan jeg aldrig sige på forhånd, men du bliver nød til at være fleksibel." Fortsatte han igen, og nåede skovens udkant, hvor han blot fortsatte ned af en bakke, imod udkanten af byen.
"Og jeg vil kontakte dig via et Mind Link. Dette Mind Link, betyder at du vil kunne kontakte mig, ved blot at sige mit navn i dit hoved, og så den besked du vil føre vidre. Jeg sover ikke mere end en time om dagen, og dette er det eneste tidspunkt, du ikke vil kunne få fat i mig. Dette er fra 14:55 - 15:55.. Husk det.. Hold dig fra fare i denne tid.." Fortsatte han, imens han stoppede op, da de var nået udkanten af Terre, og han kiggede nu over sin skulder, og ventede på at hun kom op på hans side.

Shilla stoppe op imens hun lod blikket vandre let rundt før hun så på ham da han igen snakke men fandt dog ud af at han igen havde rodet i hendes tanker men det var vel noget hun sku vænne sig til selvom det ku blive lidt svært, hun nikke svagt til hans ord"jeg vil overveje det"svarede hun så let men nåde ikke at sige mere før han bad hende om at følge med ham, hun nikke let hvorefter hun hurtigt tog sine sko af for så at tag dem i hånden før hun fulgte efter ham, hun ku gå langt hurtigere med bare fødder dog fik hun rifter og sådan af grene samt småsten, men hun brokke sig ikke hun fulgte bare efter ham så godt hun nu ku det var dog langt svære for hende. Da de havde gået i et stykke tid brød han tavsheden og fik hende til at lytte til ham igen"når ja vampyrer kan ikke tåle sollys det havde jeg da helt glemt"sag hun let imens hun fulgte efter ham så godt hun nu ku, dog måtte hun tit hoppe over ting eller gå uden om dem for ikke at blive skadet, hun nikke let til hans ord selvom han ikke ku se det"jeg vil gøre mit bedste, men jeg må så få fat på lidt våben"sag hun roligt imens hun begyndte at nærme sig ham, dog stoppe hun op da de nåde til bakken, hun tog roligt sine sko på igen før hun fulgte efter ham igen. Hun lytte igen til ham da han nu begyndte at fortælle om hvordan hun sku kontakte ham"javel det tidspunkt skal jeg nok huske"sag hun hurtigt imens hun nu langsomt stoppe op ved siden af ham da han var stoppet, Shilla drejede hovedet og så spørgende på ham"hvad laver vi her?"spurgt hun så let imens hun kørte en hånd igennem sit hår så det blev rattet lidt efter alle de grene som havde uglet det let desuden rette hun igen let på sit tøj. Shilla var allerede nu frisk på en opgave da hun var blevet nysgerrig desuden havde hendes liv ændre sig nu og kun på få timer, nu havde hun enlig et rigtigt job selvom dette job i værste fald ku dræbe hende men så ville han nok komme og hjælpe hende, hun betragte ham let hvorefter hun vendte blikket lidt ned"vis jeg ikke klare en opgave, vil du så straffe mig?"spurgt hun let da det var noget der gjorde hende lidt nervøs for han så ud til at være en stærk mand og nemt vel ku blive sur vis hun ikke ku klare sin opgave.
Det føltes enligt mystisk for hende lige nu han vidste ret meget om hende fordi han havde læst hendes tanker og sendt hendes minder men hun vidste næsten intet om ham kun hans navn og at han var vampyr som var med i en klan, mere vidste hun ikke og ville nok aldrig finde ud af.

Karaktar kiggede langsomt ned på Shilla, da hun var stoppet op ved hans side. Han så kort tænkende ud, inden han kiggede frem for sig igen, og så frem og tilbage over den store vej de stod foran. Ikke mange biler bevægede sig på den, men dem der gjorde, kørte så hurtigt, at det ville være en fare at bevæge sig over. Så Karaktar tog et skridt frem, for så at passere Shilla, og fortsætte deres gang hen af den gå sti de var på. Igen kiggede han blot frem for sig, og regnede med at Shilla fulgte efter.
"Vi skal ind til den lejlighed jeg kan tilbyde.. Den forrige beboende, har nettop i dag opsagt den..." Sagde han, med sin rolige fløde stemme. Et halvt smil bredte sig over hans læber, og han rystede langsomt på hovedet, indet hans ansigtsudtryk gentog dets tomme overflade. Han havde stadigt sine hænder foldet bag sin ryg, imens han fortsatte hen af stien, der ledte imod en gå bro, der førte over den store vej.
"Våben, kan du selv anskaffe dem, med den betaling du modtager.. Men ved at beside våben, vil du udvise dig selv som en støre trussel, og rovdyr vil have støre tilbøjelighed, til at jage dig.. Specielt i Terre.." Sagde han, i det han drejede op på gang broen, hvor han hurtigt gik op af trappens trin, og hen over den metaliske gang bro. Da hun spurgte ind til afstraffelse, kiggede han langsomt over sin skulder, imod Shilla med de tomme øjne. Han fnøs lavt, og kiggede frem for sig igen.
"Det kommer an på, hvor slem din fejltagelse vil være. Hvis du du blot fejler, og intet andet sker, vil du træde et skridt nærmere din opsigelse.. hvis du lyver, vil du blive afstraffet.. Hvis du lyver, så nogen der ike skulle det, bliver skadet, og eller belastet, vil du blive hårdt straffet.. Hvis du, på nogen måde, bringer min klan, og familie i fare, vil du blive henrettet..." De sidste ord sagde han, som var det noget af det mest almindelige, og han kiggede frem for sig igen, imens han blindt gik ned af trappetrinene på den anden side af broen.
"Forstået?" Sagde han, nu med en lettere kolde stemme. Dette var noget hun ikke måtte tage fejl af. Han vidste ikke hvordan dette ville ske, men det var noget han aldrigt ville lade ske. Hans agenter, måtte aldrigt skabe fare for hans klan. Det ville krakelere fremtidsbilledet, på måder det aldrigt måtte..

Shilla fulgte igen efter ham imens hun betragte omgivelserne og de billerne der kørte forbi hun sagde ikke noget men lytte blot til hans ord men tog sig dog sammen for at svare ham"javel"lød det let fra hende imens hun roligt fulgte efter ham, de to så vel enligt ret sjove ud sammen for Shilla var smuk og Kara var ikke den kønneste i verden det gjorde dog intet for hende, mærkeligt nok frygte hun ham ikke spor måske fordi han ikke havde rørt hende eller prøvet på at dræbe hende, hun lytte let til hans ord imens hun langsomt kom op ved siden af ham "javel jeg køber bare et våben der let kan skjules"sag hun let imens hun nu trådte hen ved siden af ham. Shilla så kort på ham han havde rart vis hun rendte rundt med et sværd ville hun nok blive jagte endnu mere end hun gjorde i forvejen så derfor tog hun hans ord til sig. Shilla sukke let da hun begyndte at mærke sulten samt tørsten gøre hendes krop lidt svagere imens hendes mave lavede en let knurrende lyd som fik hende til at rødme flovt, hun vandre roligt ved hans side imens hun så lidt frem dog sakke hun lidt bagud da han begyndte at snakke om afstraffelse, noget der fik hende til at gyse svagt"javel jeg vil ikke skuffe dig"sag hun hurtigt dog lød hun let nervøs det var nok efter ordet henrettelse, noget der fik hendes krop til at ryste svagt ved tanken, dog ku hun ikke forstille sig helt hvordan hun sku ku bringe hans klan i fare men selvfølelig udelukke hun det ikke men hun ville gøre alt for at klare sine opgaver. Shilla tav let imens de vandre videre efter alle de ord med afstraffelse ku hun ikke rigtig finde på noget at sige så derfor var hun tavs, hendes blik var rette let mod jorden imens hun blot fulgte efter ham dog afbrød hendes mave tavsheden ved at knurrer igen, hun sukke let og lod en hånd kører gennem sit hår før hun ¨åbnede tasken for at se efter mad dog var der intet *typiskt*tænkte hun let og vendte først nu blikket mod sin chef dog stadig uden at sige noget. Shilla så kort op mod himlen hun vidste ikke helt om solen snart ville komme eller om det stadig var nat dog blev hun lidt nervøs ved tanken om at han måske ville blive hos hende vis solen kom frem men hun skubbe den hurtigt væk for at han ikke sku læse den tanke, hun ville ikke gøre ham sur”du har ændret mit liv”sag han så let bare for at bryde stilheden altså vis han ikke selv sagde noget.

Karaktar fortsatte med at gå ned af trappen på den anden side, og han nikkede blot en enkelt gang, hver eneste gang hun accepterede hans betingelser, og hans ord. Hun lyttede.. Det var godt. Et menneske der var åben for at tage ved lære af dem der var ældre end dem selv. En sjælden hændelse. Selv da han kort ledte i hendes tanker, så han at hun var ydmyg omkring det, og virkeligt tog imod hans råd, frem for bae at lade som om. En hvis form for stolthed vællede kort op i Karaktar, men det blev hurtigt presset ned igen, og han fastholdt sin tomme facade. Han begyndte så at klikke sine skarpe finger negle imod hinanden, imens han gik. Det beroligede hans øre en kende, imens han drejede til venstre på det fortov, som broen endte på. Han skævede kort over sin skulder, da hendes mave lod sig høre. Han kiggede så frem for sig igen, og slap sine foldede hænder bag sin ryg, og pegede imod hendes mave med en af sine negle.
"At gå på tom mave, er aldrig en god ide.. Du vil blive betalt, så du kan brødføde dig selv ordentligt, så udmattelse og sult, aldrigt vil komme i vejen for dig, i at skulle udføre dit arbejde.. Jeg vil have dig skærpet, hver gang du udføre dine opgaver. Alt andet ville kunne vise sig at ende fatalt, og ønsker ikke at miste en agent, fordi jeg ikke kan tage mig af denne." Sagde han, med sin rolige stemme igen, imens han igen foldede sine hænder bag sin ryg. Og igen begyndte han at spille den blide melodi med neglende. Han fortsatte med at lede vejen.
"Vil de have noget føde, inden vi fortsætter imod dit nye hjem?" Han nævnte ikke noget ved hvad hun sagde, omkring at have ændret hendes liv. Han havde skabt megen mere fare i hendes liv. Han skulle ikke takkes mere for dette. Selvom han havde stillet et spørgsmål, fortsatte han blot ned af det fortov de gik på, og ledte imod logemneterne. Han vidste der var utalige muligheder for at anskaffe sig føde, som menneske, på vejen der til..

Shilla fortsatte efter ham selvfølelig tog hun imod hans råd for hun regnede da med at han havde levet i mange år imens hun kun selv var 20 år ikke meget men nok til at hun havde oplevet hvor ond varden ku være men nu var hun kommet ind i det mest farlige i sit liv, men hun nød faren det var som om hu ikke ku leve uden den, Shilla lytte stille til hans negle dog fik lyden hende til at gyse svagt da det skar i hendes øre men hun sagde intet han måtte gøre hvad han nu havde lyst til hun ikke ville brokke sig, hun fulgte med ham imens han betragte omgivelserne let det var en ret lang gåtur de var ude på det ku hun mærke i hendes ben dog ignorerede hun det, hun smilede svagt ved tanken om at hun ku få mad alle dage"skønt sag hun let hvorefter hun langsomt igen kom op ved siden af ham, hendes brune øjne blev rettet let mod ham imens hun endnu engang betragte ham men nikkede så let"det ku være rart"svarede hun let dog høfligt imens hun så frem igen, hendes mave knurrede ind nu engang i håb om at få mad dog tog hun sig ikke af det. Hun vandre bare videre efter ham imens hun tænkte lidt over det hun nu var gået med til, hun hav nu tilføjet meget mere fare i sit liv dog var der en anden tanke der fik hende til at smile let nemlig en fyr hun var ved at falde for, han var bare skøn og man sku tro de to havde kendt hinanden fra de var små for det var næsten som om de ikke behøvede at snakke men faktisk blot forstod hinanden dog skubbe hun tankerne væk da det slog hende at karaktar ku læse hende som en åben bog og lidt privat liv måtte hun vel ha? Eller ville han ikke tillade det, hun var stadig lidt forvirret men hun sku barre ha lidt tid til at vænne sig til alt det nye.

Karaktar drejede brat ned af en ny gade, da hun sagde ja til noget mad, og skiftede derved retning ned af denne i stedet. Han fortsatte hans negles skrigende sang, også selvom han nemt kunne føle at det generede Shilla. Det hjalp hans sanser, så hun måtte døjes med det. Hvilket det også virkede til at hun nemt ville kunne.
Hans gang forblev den hastige og fastsatte tempo, uden at sænke den på noget tidspunk. Hans ben blev ikke trætte af sådan en gåtur, det var ham intet problem. Han følte at hun blev en anelse mere træt i benene, og han sank da også farten, hvis hun nogen gange havde behov for det. Men ellers pressede han hende til at gå mere hastigt, end hun måske selv ville normalt, og selvom han egentligt blot gik, var det næsten som at jogge. Hendes næste tanker, fik hans øjne til at knibe en anelse sammen. Et kærlighedsliv var en farlig sag, specielt i sådanne tider, og specielt for hans agenter. Personligt, brød han sig ikke om ideen, men hun var en fri agent, hun kunne gøre som det passede hende. Dog ville han fraråde det.
"Jeg vil fraråde kærlighed, Shilla. Det er en slange der er svær at kontrollere, og kan nemt komme i vejen for ens arbejde.. Lad ikke dit kærlighedsliv gøre dette.." Sagde han, koldt, som om han intet havde imod hans indtrængen, i hendes private tanker. Dog drejede han sit hoved en anelse, så hans ene øje kunne se tilbage imod hende.
"Beklager.." Han kiggede så frem for sig igen, inden han fortsatte. "Jeg vil lade dine tanker være dine, indtil jeg skal sætte Mind linket op.." Sagde han, nu med en mere rolig stemme igen, dog uden at sætte farten den mindste smule ned.
De bevægede sig hen af en vejs, godt brugte, fortov, som stadigt ledte imod Logementerne, dog en mindre omvej, da et Pizzaria kom til syne. Hans hoved drejede sig en anelse, men han kiggede ikke tilbage.
"Jeg forstår, at menneske sommetider, benytter sig af sådanne spisesteder, når de skal have noget hurtigt?" Sagde han, med den kolde, rolige stemme. Han løsnede sit greb bag hans ryg, og stoppede derved neglende sang, og holdt sin hånd frem for sig, imod Pizzariaet.

Shilla fulgte efter ham dog ku hun mærke at hendes ben snart ikke ku klare mere men hun fortsatte efter ham hun ville ikke gi op og da slet ikke foran ham, hun sukke svagt imens hun fulgte efter ham så godt hun nu ku dog bar hun stadig sine sko i den ene hånd dog skifte hun hånd da hendes fingre var levet ret ømme men hun brokke sig stadig ikke, først da han begyndte at snakke om kærlighed blev hun lidt sur da hun ikke ku leve uden kærlighed hun var stadig et menneske som havde brug for at blive elsket" sir. jeg ved ikke om jeg kan leve uden kærligheden, det ligger dybt i mig"sag hun let imens hun stadig fulgte efter ham, hun nikke svagt det ville være rart at ha sine tanker for sig selv"tak"svarede hun let imens hun stadig fulgte efter ham. Shilla lyste let op idet hun så pizzeriaet og nikke let til hans spørgsmål "det har du ret i" svarede hun let imens hu trådte op ved siden af ham, hun drejede hovedet let for at så op mod hans ansigt da han var lang højder end hende, hun ku næsten dufte maden og det fik hendes mave til at knurrer mere, vis han kigge lidt nærmer på hende ku han se at hun så ret træt ud og hun ryste svagt på grund af overanstrengelse samt mangel på mad men utroligt nok brokke hun sig ikke, den type var hun bare ikke, hun begyndte let at gå hen mod pizzeriaet men stoppe dog op foran døren for at vente på ham, hun var ved at overveje hvad hun sku spise men da hun var meget sulten og havde brug få et godt måltid. Hun bukke sig ned og tog sine sko på igen før hun rette sig op i en smidig bevægelse, hun glæde sig faktisk til at komme hjem og se hendes nyde hjem enlig ku hun sove ordentligt og ikke på byens bænke som var hårde mod hendes spinkle krop.

Karaktars kæbe strakte sig fremad en smule, og hans øjne blev knebet en anelse sammen af hendes ord, og han var ved at ryste på hovedet, men gjorde det ikke. Han ville ikke vise hende det. Og ja, man havde behov for at blive elsket, det ændrede sig som men ikke da man blev vampyr. Han havde blot set kærlighed vælte slotte før.. Hans øjne blev kort rettet tilbage imod Shilla, og han nikkede en enkelt gang.
"Så længe denne person, ikke går i vejen for dit arbejde.. Selv vampyre føler for at blive elsket.. Men rent ud, er det ikke et behov for ens krop.. Blot en tanke i ens hoved, der siger man burde have behov for det." Hans hoved drejede frem for sig igen, med det samme kolde blik igen, imens han lod sine hænder folde bag sin ryg igen.
"Kærlighed, gør blind.. Lad det ikke ske denne gang.. Og så taler vi ikke mere om det.. Er dit liv, Shilla.." Sagde han. Hans stemme forblev den samme, uden nogen følelses træk. Ikke nogen fremvisning af hans holdning til dette, om han egentligt ville snakke vidre om det, eller han ville have det lagt væk. Han stoppede op, inden han kom frem for Pizzariaets store vindue, så han ikke kunne ses af beboerne der inde. Han kiggede efter Shilla, som fortsatte, men han tog ikke et skridt nærmere.
"Dette er ikke et sted for min klan.." Sagde han, og gav slip med sin ene hånd, bag sin ryg, og rejste sin jakke en anelse, for at rive en brun læder pose fra sit bælte, som han så kastede over imod Shilla.
"Du for en halv time, hvis du ønsker at blive ledt imod lejligheden. Hvis du ikke ønsker at jeg skal følge dig, kan du blot modtagenøglen, og vi vil mødes igen næste nat.. Solen nærmer sig horisonten.." Sagde hans kolde stemme, imens han lod sine hænder folde bag sin ryg, og han stirede ned imod Shilla, og afventede hendes svar..

Shilla lytte til hans ord hvorefter hun nikke svagt"jeg kan godt styre det Sir." svarede hun let for så at trække svagt på skulderen hun blev lidt i tvivl om han overhovedet følte noget dog ville hun ikke spørge for hun ville ikke gøre ham sur eller noget langt fra hun ønske heller ikke at fornærme ham, og da han sagde emnet var lukke nikke hun forståeligt hvorefter hun kort så rundt heldigvis var de alene, man vidste aldrig hvordan folk ville reager på en som ham det var nok de færreste der ville tag den med ro som hende selv, hun frygte ham ikke men respekterede ham faktisk ret meget efterhånden. Shilla forstod godt ha ikke ville gå med hende "helt i orden sir" svarede hun let hvorefter hun greb pungen og lage den i lommen før hun kort overveje om hun sku følges med ham bagefter dog traf hun hurtigt et valg"jeg vil gerne følges med dem sir, og du er desuden velkommen til at blive resten af dagen vis de vil"svarede hun let hvorefter hun vendte sig om og skubbe døren op, ´hun trådte indenfor hvorefter hun hurtigt læst på menuen og fandt noget hun kuli hvorefter hun bestilte en pizza med salat samt dressing og oksekød, hun fandt et tom bord hvor hun roligt satte sig ned og ventede på sin mad. Efter kort tid var hendes mad klar og hun skyldte sig op for at hente den samt betale før hun bar pizzaen med udenfor, den var dog lagt i en bakke samt en pose som hun bedre ku holde. Shilla så over mod ham og sendte ham et svagt nik som et tegn på at hun var klar til at gå, hun smilede svagt og nød duften fra pizzaen imens hun roligt gik over mod ham, efter alt det han havde gjort for hende ku hun vel ligeså godt tilbyde ham at han ku blive til det igen blev mørkt dog vidste hun ikke om han tog imod hendes tilbud eller han fandt det mærkeligt men for hende var det nu okay, desuden ku hun så måske lære lidt mere om ham.

Karaktar nikkede blot kort til hendes accepterein af lukningen på emnet. Han havde snart set langt mere smerte komme ud af kærlighed, end lykke. Set det bryde imperier, og set det knække folk. Men han havde også set det skabe, og udvikle.
Han nikkede imod hende da hun gik ind på Pizzariaet, for så at se lige frem for sig, og tænke over hendes tilbud. Han havde intet imod Shilla, men han ønskede ikke at tilbringe dage i blandt sine agenter.. For ikke at nævne hvad Vladimirs reaktion ville være på det.
Karaktar stod med sit blik, fast rettet ud foran sig, og han stod bare ved siden af Pizzariaet, hvor han ikke kunne ses der inde fra. Han stod igen med sine hænder foldet bag sin ryg, og klikkede sine negle imod hinanden, for igen at spille deres melodi, der for ham var beroligende, og fik hans hoved til at slappe af.
Da Shilla kom ud fra Pizzariaet, nikkede han en enkelt gang til det hun sagde, men skænkede hende kun et ganske kort blik, inden han så satte i en fast gang, hen over den vej, der var overfor Pizzariaet, og derved også direkte imod logementerne.
"Jeg må sige nej til din indbydelse, da jeg skal vende tilbage til min bolig, under min herres ordre.." Sagde han roligt, og ledte nu igennem en tynd stig, der ledte ind imellem nogen lejligheder, og førte så ud på en støre plads, med lejligheder på hver side. Han gik så over pladsen, fast besluttet imod en mindre lejlighed, der havde en passende størelse, til kun en person.
"Dette er den lejlighed jeg kan tilbyde dem.. Den skulle gerne kunne sætte alle behov, for en fast bolig.." Han kiggede kort ned imod Shilla, inden hans øjne gled frem for sig igen.
"Om ikke mere end en time vil solens stråler velsigne morgenens varme, og jeg må bevæge mig imod mine mørke gange.. Jeg vil møde op her den næste nat, kl tolv, præcis, og der bedes du også møde op.. Der vil jeg give dig de sidste instrukser, og fortælle dig om det Mind Link jeg vil lave, så du altid kan kontakte mig.. Er du indforstået med det, og vil det passe?" Spurgte han med en rolig stemme, og stirede ned på Shilla med sit tomme blik, imens han tog en nøgle op fra sin lomme, og rakte den ud imod Shilla, for at overgive dem til hende. Lejligheden var simpel, og bestod kun fire rum. Soveværelse, stue, køkken og badeværelse.