fanget i en hytte i skoven Yukii(privat)

T: 14:00
O: nogen mænd
V: solskin
S: i hytte i skoven



ude i skoven. I en hytte blive den 7 år gammel gadedreng Luten holdt fanget i mere en 4 dage, de mænd som holdt ham fanget udsatte Luten for tortur ved at spøjte nogen ind. I hans krop der fik Luten til at skrige og vride sig af smerte i mens han skreg,græd og hyl, som besat det gjore så forbandet ondt han ville ønske at hna kunne få fat i Yukii. Men de lod ham ikke være alene mere en 3 minuter af gangen kun om natte var han, alene hele tiden men det sove den lille stakel til Luten en stille og hjemløs dreng på 7 år. De udsatte ham være dag for mange ting og en af tingen var når de stak ham, i nakke,armen,låret eller i skulderen med en spøjte det de gav ham være dag gjore. At han blive meget svager og alvorlig udtære af det

Yukii kom stille gående hen ad en smal der var omringet af nogle træer, buske, og nogle enkle blomster. Vejret var godt, som der ellers ikke plejede at være ved skoven, det mente hun da at der ikke plejde at være. Yukii havde det tøj på hun plejede at have på, en lyserød knælang kjole, sorte flade sko, et lyserødt hårbånd. Hun var ikke alene nej bagved hende gik Zexion Aido,s egen personlige butler, som enlig kun tjente Yukii og hendes gale onkel Vlad. Yukii kunne høre nogle skrig og skyndte sig at kigge rundt for at se hvor det kunne komme fra. "Fr.Aido de burde ikke være her de er ikke i sikkerhed"sagde zexion, Yukii vendte rundt på foden og kiggede på ham"Der er noget galt her Zexion jeg bliver nød til at finde ud ad hvad"sagde hun og kunne så hurtigt fornemme noget, noget stærkt noget, noget hun enlig ikke kunne finde svar på.. Hun fik øje på en hytte og skyndte sig hen imod den. Zexion fulgte efter hende. Yukii åbnede døren og fik øje på Luten"Hvad sker der her"spurgte hun undren

Luten blive lukke ind. I et lille rum uden vinuer her slukke han ligge ind til han var færdig, med at skrige og græde men det bliv være og være hele tiden han endt med at midste bevistheden af. Det han lå helt stille alt smerte i hans krop, og det var ikketil at holde ud, en af mænden stider vredt på Yukii" det her komme ikke. Dig ved lille ven han er vores og han bliver her" sagde manden og, lod 2 gå ind til Luten og efter nogen får minuter kom de ud. Og deres hænder var indsmurt i frike rødt blod og det kome fra Lutens ryg som, de hade skår op og lod ham ligge lidt sådan

Yukii kiggede på Zexion der straks gik hen til manden der kiggede vredt på Yukii, han skubbede ham hårdt ind i hyttens dør mens YUkii skyndte sig at løbe hen til Luten"er du okay Luten"spurgte hun bekymret. Zexion kiggede på Yukii og lidt på manden der kort tid efter bevimede"Zexion er her så der er ikke noget at blive bange for"smillede hun trøstende."Zexion nikkede til Yukii og Luten"Adlyder en her Aido s ordre"sagde han med et skjult smil. HUn kiggede så ud ad døren hvor manden der før var besvimet begyndte at vågne op"Tror ikke det er et sikker sted den her hytte, men måske kan vi holde dem ude"sagde hun tænkende. Yukii havde fået Luten ud ad rummet og nu skulle de bare finde en vej ud fra hytten, ulvene udenfor hylede lidt, og mændene ventede på at de skulle komme ud. *jeg kan næsten ikke gnoget for det kan ende galt*tænkte hun. Zexion var jo med hende så det skulle nok gå. Yukii rev et lille stykke af hendes kjole og lagde det på Lutens ryg"stakkels dig"sagde hun trist og tørrede hans blod væk.

Luten var helt væk. I 4 dage hade de holdt ham fanget her uden nogen rigtig at spise, og han hade være udsat for en masse som de kunne blive meldte for. Vis Luten ikke var for bange til at siger det når han vånge igen og nu skulle han, ha lov at sove og komme sig helt hvorfor gik det altid ud over ham. Bare fordi han er et gadebarn kan folk ikke behande ham som de vil han var et leven væsen, med føldser og kunne mærke smerte lige så godt som ander kan.

Yukii kiggede på Luten der var helt væk hun sagde ikke ngoet men smillede lidt, hun kiggede så op på Zexxion der også havde blikket på Luten."frk Aido han har brug fir stilhed lad os lde ham få ro lidt"sagde Zexion. Yukii nikkede og gik udenfor døren hun lukkede den efter sig, underligt nok var de mænd der havde stået udenfor væk*hvor...*tænkte hun indeni men den tanke blev stoppet lidt de var væk, men nogle af deres fodspor kunne ses nede i jorden. Det første Yukii tænkte på var at de var gået væk derfra, men om det var sandt vidste hun ikke. Hun sukkede lidt og satte sig på et af trppa trinene udenfor hytten"Zexion du kender lidt til Vlad min gale onkel ikk"sagde hun spørgende og kiggede op på ham. Der blev en stilhed før Zexion svarede hende"Jo og det er ikke vigtig info du skal hører"sagde hun stille.

Luten vånge. efter nogen minuter og han skreg af smerte det gjoren så ondt i hans lille ryg, så kom på bene og gik uden for for at sig om det var helt underliget. Han fik øje på Yukii og løb over i mod hende han græde og pi, men faldt og lå på maven og kunne ikke kom på bene igen med det sammen det gjore. Ondt i hele kropen på ham han hade så stærke smerte over det hele, og han græde helt vildt og faldt så helt ned i en grådefyldt tilstande

Yukii kiggede på Luten der var kommet hen til hende hun lod blikket være på ham, hun ville gerne hjælpe ham så meget hun kunne. Yukii havde hørt hans skrig og blev bekymret hun aede ham stille over hovedet mens han sov. Yukii løftede ham op på hendes skød mens hun strøg en af hans hårtotter væk"du skal nok blive rask og frisk igen Luten"smillede hun opmuntrene han hørte hende nok men kunne ikke se hende siden han havde lukket øjne."Frk aido skoven er ikke et sikkert sted mere"sagde Zexion stille.

Luten sov ind til Yukii. For han hade brug for varm og at få såren renset og forbunden ind det blive være, endnu så han skulle hurtig så muliget til ses af en læge eller en eller anden. Som hade forstand på at orden sår og skade på ander end dem selv,